Årsrapport 2024
Noter
De væsentligste resultater fra 2024
RESULTAT FØR SKAT
Udgør 814,8 mio. kr.
Resultat før skat forrenter primo egenkapitalen
svarende til 18,4 % p.a. Resultat efter skat udgør
623,1 mio. kr., svarende til en forrentning af primo
egenkapitalen på 14,1 % p.a.
NEDSKRIVNINGER PÅ UDLÅN MV.
Udgør 44,6 mio. kr.
Sparekassens kunder er fortsat kendetegnet ved en
generel god kreditbonitet.
KAPITALPROCENTEN
Udgør 24,4 %
Sparekassens kapitalforhold udvikler sig fortsat meget
tilfredsstillende.
UDLODNING
10,0 kr. pr. aktie
Det indstilles til generalforsamlingen, at der udbetales 10,0
kr. i udbytte pr. aktie, hvilket er det højeste niveau siden
børsnoteringen i 2015.
FORVENTNINGER TIL RESULTAT
I 2025 I NIVEAUET
625-750 mio. kr. før skat
Forventningerne er baseret på 3 rentenedsættelser fra
Nationalbanken i 2025 på samlet 0,75 %-point samt på en
forsigtig tilgang til nedskrivningsposten.
DET SAMLEDE FORRETNINGSOMFANG
Stiger 6 %
Det samlede forretningsomfang er steget med 5,9 mia. kr.
i løbet af 2024.
BASISINDTJENINGEN
Stiger 26 %
I 2024 udviser basisindtjeningen en fortsat meget
tilfredsstillende stigning.
KURSREGULERINGER
Udgør 102,7 mio. kr.
Kursreguleringerne er steget 4,8 mio. kr. i forhold
til 2023.
OMKOSTNINGSPROCENTEN
Falder til 56,0 %
I 2023 udgjorde omkostningsprocenten 61,1 %.
Omkostningsprocenten skal jf. strategien ”Mod nye
mål” kontinuerligt nedbringes til under 50 % senest fra
regnskabsåret 2026.
OMKOSTNINGSNIVEAUET
Stiger 2 %
Udgifter til personale og administration samt af- og
nedskrivninger på aktiver udgør 895,9 mio. kr.
NETTORENTEINDTÆGTERNE
Stiger 11 %
Nettorenteindtægterne stiger med 99,0 mio. kr. til
961,4 mio. kr.
GEBYRER OG
PROVISIONSINDTÆGTERNE
Stiger 3 %
Der opleves et generelt stigende aktivitetsniveau,
og gebyrer og provisionsindtægterne stiger med
21,1 mio. kr. til 623,3 mio. kr.
2
Sparekassen Sjælland-Fyn
Årsrapport 2024 | Ledelsesberetning
Indhold
102 Årsregnskab
Ledelsespåtegning side 103
Intern revisors revisionspåtegning side 104
Den uaængige revisors revisionspåtegning side 105
Den uaængige revisors erklæring
med begrænset sikkerhed på
bæredygtighedsrapportering side 105
Resultatopgørelse side 110
Totalindkomstopgørelse side 110
Balance pr. 31. december side 111
Egenkapitalopgørelse side 112
Pengestrømsopgørelse side 116
Noteoversigt side 117
Noter side 118
Definitioner af officielle nøgletal m.v. side 179
02 Ledelsesberetning
De væsentligste resultater fra 2024 side 2
Direktionens forord side 4
Forventninger til 2025 side 5
Hovedtal side 6
Nøgletal side 8
Basisindtjening side 9
Tilsynsdiamanten side 11
Regnskabskommentering, koncernen side 12
Mod nye mål – sparekassens 2025-strategi side 16
Kapitalforhold og likviditet, koncernen side 21
Bonitetskategorier og branchefordeling side 23
Koncernen side 24
Sparekassens forretningsgrundlag side 25
Corporate Governance og redegørelse
for virksomhedsledelse side 27
Bestyrelsen og direktionen side 31
Aktionærinformation side 37
39 Bæredygtighedsrapportering 2024
ESRS2 Generelle oplysninger Side 41
Miljøoplysninger Side 76
Ledelsesoplysninger Side 91
Forsidefoto: Sparekassen Sjælland-Fyn koncernens hovedsæde
beliggende ved Holbæk ord.
For mere information besøg venligst spks.dk eller kontakt:
Lars Petersson
Administrerende direktør
5948 1111
ir@spks.dk
Lars Bolding
Sparekassedirektør
5948 1111
ir@spks.dk
Morten Huse Eikrem-Jeppesen
Presseansvarlig
5385 0770
3
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Ledelsesberetning
Direktionens forord
Sparekassen Sjælland-Fyn leverer i 2024 et meget tilfredsstillende resultat før
skat på 814,8 mio. kr., hvilket er en fremgang på 16 % i forhold til 2023.
Økonomiske resultater
2024 har været et år med meget tilfredsstil-
lende resultater for sparekassen, hvor vi har
opnået vækst på flere nøgleområder og samti-
dig sikret en kontrolleret omkostningsudvikling.
Nettorenteindtægterne er steget med 11 %,
ligesom vi har set en positiv udvikling i gebyrer
og provisionsindtægterne på 3 %. Som altid
har vi været opmærksomme på at opretholde
en sund balance mellem vækst og ansvarlig
omkostningsstyring, hvilket har resulteret i en
kontrolleret stigning i udgifter til personale og
administration samt af- og nedskrivninger på
2 %. Ovenstående har samlet set medvirket til
en stigning i basisindtjeningen på 26 %.
Væksten i sparekassens forretningsomfang
udgør 6 %. Indenfor erhvervsområdet opleves
en god efterspørgsel på rådgivning og produk-
ter, og især formidling af realkreditfinansiering
til DLR Kredit har udviklet sig positivt med en
vækst på 14 %, svarende til 1,9 mia. kr. Herud-
over opleves vækst på pensions- og formuefor-
valtning, hvor kunderne tager godt imod vores
produkt- og rådgivningskoncepter, ligesom en
øget aktivitet på ejendomsmarkedet afspejler
sig i sparekassens forretningsomfang bl.a. i
form af stigende formidling af realkreditlån via
Totalkredit. Relateret til formueforvaltning skal
det yderligere nævnes, at sparekassens 5 vær-
dipapirfonde i løbet af 2024 alle har opnået 4 ud
af 5 stjerner hos ratingbureauet Morningstar. I
2025 ser vi frem til at få yderligere momentum i
forretningsomfanget i takt med, at vi styrker vo-
res gennemslagskraft i København ved at samle
aktiviteter i Carlsbergbyen samt ifm. åbningen
af et nyt rådgivningscenter for erhvervs- og
landbrugskunder i Nykøbing Falster.
Sparekassen oplever i disse år, at rammevilkåre-
ne for vores forretning udvikler sig yderst interes-
sant i de primære markedsområder. Hoved-
stadsområdet og Odense er generelt præget af
økonomisk vækst og tiltrækker sig mange inve
-
steringer. Derudover har øvrige markedsområder
gavn af meget store anlægsinvesteringer inden
-
for medicinalindustri og infrastruktur, herunder
Femern Bælt-forbindelsen. Disse investeringer
fremmer ikke kun væksten i de lokale økonomier,
men er også med til at understøtte beskæftigel
-
sen og udviklingen i ejendomspriserne.
Nedskrivningsniveauet befinder sig således også
på et lavt niveau, og til trods for en stigning ople-
ver vi fortsat, at kunderne generelt har en god
kreditbonitet. Sparekassen har overordnet en
forsigtig tilgang til nedskrivningsposten, og reser-
vationer i form af ledelsesmæssige skøn udgør
ultimo 2024 samlet 140,5 mio. kr.
Kursreguleringer udgør 102,7 mio. kr., hvilket
primært er drevet af positive kursreguleringer
på obligationer samt på aktier i de sektorselska-
ber sparekassen er medejer af, og som er med
til at understøtte vores produktpalette og drift.
Resultat før skat udgør 814,8 mio. kr., hvilket
forrenter primo egenkapitalen svarende til
18,4 %. Resultat efter skat udgør 623,1 mio. kr.,
svarende til en forrentning af primo egenkapi-
talen på 14,1 %.
Bæredygtighedsrapportering
Sparekassen bakker aktivt op om finansiering
af økonomisk bæredygtige ESG-relaterede
initiativer i både landbruget, øvrigt erhverv og
til private husholdninger. Dette er et centralt
element i vores forretning, og vi ser et stort po-
tentiale i at kunne bidrage til bæredygtig vækst
i de sektorer, der spiller en vigtig rolle i omstillin-
gen mod en grønnere fremtid.
I tråd med sparekassens fokus på bæredyg-
tighed, indeholder regnskabet for første gang
en omfattende bæredygtighedsrapportering
under den nye CSRD-ramme. Dette er et
væsentligt skridt i arbejdet med at gøre vores
miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige
forhold mere transparente. Vi ser ESG som en
integreret del af sparekassens forretning, hvor
vi bidrager til at skabe positive forandringer
både for vores kunder og for samfundet som
helhed.
Strategien - Mod nye mål
2024 har budt på væsentlig fremdrift i arbejdet
med at eksekvere på sparekassens strategi
”Mod nye mål”, hvor en af målsætningerne er at
nedbringe omkostningsprocenten til under 50
% senest fra regnskabsåret 2026. Ultimo 2024
er omkostningsprocenten nedbragt til 56,0 %
fra 61,1 % ultimo 2023.
Der er kontinuerligt gennem 2024 arbejdet på
optimering af interne processer, hvilket kræver
engagement på alle niveauer i organisationen.
Ved at udnytte teknologi, automatisering, data
og samarbejde ønsker vi skabe en mere effek
-
tiv, fleksibel og konkurrencedygtig sparekasse.
Målet er at eliminere 90.000 arbejdstimer via
optimeringer og at gøre vores interne proces
-
ser til et stærkt aktiv. Vi har flyttet os langt på
dette område i 2024.
Som en del af strategisporet med fokus på
mennesker og kultur har vi i 2024 gennemført
første del af et omfattende internt uddannel
-
sesforløb for alle medarbejdere. Uddannel-
sens primære fokus er ikke kun centreret
omkring faglig udvikling, men i højere grad på at
4
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Ledelsesberetning
JAN KOLBYE JENSEN
Sparekassedirektør
LARS BOLDING
Sparekassedirektør
LARS PETERSSON
Adm. direktør
styrke de elementer, der udgør fundamentet for
vores kultur og værdier, samt på at fremme triv
-
sel, engagement og samarbejde. Formålet er at
ruste sparekassen til fremtidens krav om bl.a.
forandringsdygtighed. Indtil videre er resulta
-
terne af uddannelsesforløbet over forventning.
Bidrag til aktionærer og samfund
Sp
arekassen ønsker at være attraktiv for alle
vores interessenter – herunder også aktionæ
-
rerne. Aktionærerne har haft et godt år med en
stigning i aktiekursen på 25 %, og en udlodning
af udbytte på 8 kr. pr. aktie i foråret 2024. Som
en del af sparekassens fortsatte engagement
i at skabe værdi for vores investorer er et
aktietilbagekøbsprogram på 100 mio. kr. tillige
blevet gennemført.
På baggrund af det meget tilfredsstillende re
-
sultat for 2024 indstiller vi til generalforsamlin-
gens beslutning i marts 2025, at der udbetales
et udbytte på 10,0 kr. pr. aktie.
Derudover indstilles det, at 3 % af årets re
-
sultat efter skat og betaling af rente til hybrid
kernekapital, svarende til 17,4 mio. kr., bliver
doneret til samfundsbidragende initiativer.
Helt overordnet ønsker sparekassen at drive
en respektabel forretning og sætte et positivt
aftryk på det samfund, som vi er en del af.
På baggrund af regnskabet for 2024 bidrager
sparekassens aktiviteter med skat og lønsums-
afgift på ca. 250 mio. kr. (heraf Arne-skat ca.
33 mio. kr.) samt donationer til diverse for-
eninger, arrangementer og kulturaktiviteter
enten via sparekassen eller vores fond for et
tociftet millionbeløb.
Forventninger til 2025
I 2025 forventes et resultat før skat i niveauet
625-750 mio. kr.
Forventningerne er baseret på 3 rentenedsæt-
telser fra Nationalbanken i løbet af 2025 på
samlet 0,75 %-point samt på en forsigtig tilgang
til nedskrivningsposten, hvor der budgetteres
med et stigende nedskrivningsniveau.
Forventningerne til 2025 er særligt forbundet
med usikkerhed i relation til udviklingen i det
generelle renteniveau samt niveauet for ned-
skrivninger.
Vi ser frem til i 2025 at fortsætte vores arbejde
med at skabe værdi for kunder, aktionærer,
medarbejdere og samfundet som helhed.
Lars Petersson
Adm. direktør
Lars Bolding Jan Kolbye Jensen
Sparekassedirektør Sparekassedirektør
5
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Ledelsesberetning
Sparekassen Sjælland-Fyn A/S (koncernen)
Beløb i 1.000 kr. 2024 2023 Indeks
1
2022 2021 2020
Resultatposter
Renteindtægter opgjort efter
den effektive rentemetode
1.036.124 849.632 122 530.620 508.675 509.135
Andre renteindtægter 204.814 211.087 97 133.131 57.834 60.136
Negative renteindtægter - - - 14.963 25.918 23.518
Renteudgifter 279.519 198.317 141 63.917 49.908 46.416
Positive renteudgifter - - - 74.671 90.902 57.556
Nettorenteindtægter 961.419 862.402 111 659.542 581.585 556.893
Udbytte af aktier 62.833 19.739 318 26.451 18.493 28.994
Gebyrer og provisionsindtægter 623.306 602.249 103 664.661 634.605 579.494
Afgivne gebyrer og provisionsudgifter 18.014 16.294 111 15.547 17.155 16.115
Nettorente og gebyrindtægter 1.629.544 1.468.096 111 1.335.107 1.217.528 1.149.266
Kursreguleringer 102.702 97.940 105 -73.492 29.578 16.198
Andre driftsindtægter 20.350 18.223 112 16.030 15.640 20.712
Udgifter til personale og administration 858.355 829.059 104 771.235 723.059 729.050
Af- og nedskrivninger på immaterielle
og materielle aktiver
37.523 47.414 79 32.930 35.758 66.012
Andre driftsudgifter 27.882 31.607 88 18.867 19.686 23.314
Nedskrivninger på udlån mv. 44.587 15.644 285 -15.952 -24.770 160.927
Kapitalandele i associerede og
tilknyttede virksomheder
30.519 40.099 76 11.481 22.008 35.007
Periodens resultat før skat 814.768 700.634 116 482.046 531.021 241.880
Skat 191.647 142.214 135 110.281 87.492 13.225
Periodens resultat efter skat 623.121 558.420 112 371.765 443.529 228.655
Aktionærernes resultat 579.955 515.295 113 345.651 419.027 204.209
Sparekassen Sjælland-Fyn A/S (koncernen)
Beløb i mio. kr. 2024 2023 Indeks
1
2022 2021 2020
Balanceposter
Udlån 12.790 12.645 101 11.690 12.067 11.951
Indlån 22.049 21.399 103 20.673 19.766 20.001
Indlån i puljeordninger 2.325 2.075 112 1.976 2.405 2.082
Indlån i alt 24.374 23.474 104 22.649 22.171 22.083
Efterstillede kapitalindskud 404 555 73 571 670 570
Egenkapital 4.808 4.428 109 4.129 3.796 3.382
Balance 32.107 31.700 101 29.631 28.001 27.266
Kapitalgrundlag 4.441 4.244 105 4.133 3.973 3.655
Garantier 4.375 4.999 88 5.613 7.240 7.126
Samlet kreditformidling
(udlån, Totalkredit og DLR Kredit)
64.183 61.526 104 59.946 59.686 56.076
Kundedepoter 17.436 15.868 110 13.771 15.077 11.800
Udvikling i sparekassens forretningsomfang
Udlån 12.790 12.645 101 11.690 12.067 11.951
Totalkredit 35.695 35.052 102 35.080 34.980 32.331
DLR Kredit 15.698 13.829 114 13.176 12.639 11.794
Garantier (eksl. Tabsgarantier
for realkreditudlån)
3.661 2.891 127 3.213 4.319 4.276
Indlån 22.049 21.399 103 20.673 19.766 20.001
Indlån i puljeordninger 2.325 2.075 112 1.976 2.405 2.082
Kundedepoter 17.436 15.868 110 13.771 15.077 11.800
Total 109.654 103.759 106 99.579 101.253 94.235
Antal medarbejdere (fuldtid ultimo) 553 547 101 550 533 546
Forretningsomfang pr. medarbejder 198 190 104 181 190 173
Indeks: 31.12.2024 i forhold til 31.12.2023.
Hovedtal
6
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Ledelsesberetning
Hovedtal
Sparekassen Sjælland-Fyn A/S
(koncernen)
Beløb i mio. kr.
4. kvt.
2024
3. kvt.
2024
2. kvt.
2024
1. kvt.
2024
4. kvt.
2023
3. kvt.
2023
2. kvt.
2023
1. kvt.
2023
4. kvt.
2022
3. kvt.
2022
2. kvt.
2022
1. kvt.
2022
Basisindtjening
Nettorenteindtægter 240,9 241,3 240,7 238,5 238,8 226,6 206,9 190,1 174,1 170,7 168,7 146,1
Udbytter 0 2,4 51,5 8,9 0,0 0,0 0,6 19,1 0 0 21,4 5,1
Gebyrer og provisionsindtægter 153,0 148,3 152,8 169,1 150,5 142,4 143,2 166,1 162,1 166,9 158,4 177,2
Afgivne gebyrer og provisionsudgifter 4,7 4,3 4,8 4,3 4,5 3,8 4,1 3,8 4,0 3,8 3,8 3,9
Andre driftsindtægter 6,2 5,0 4,5 4,7 4,5 3,9 6,0 3,9 4,2 4,2 4,7 2,9
Basisindtægter 395,4 392,7 444,7 416,9 389,3 369,1 352,6 375,4 336,4 338,0 349,4 327,4
Udgifter til personale og administration 224,5 204,6 216,1 213,1 229,7 194,4 202,9 202,1 192,1 188,1 204,1 186,9
Af- og nedskrivninger på immaterielle
og materielle aktiver
6,0 10,4 11,3 9,8 11,4 10,2 13,8 12,0 5,1 12,9 7,7 7,3
Andre driftsudgifter 6,1 6,7 7,8 7,2 10,6 6,4 7,5 7,1 6,2 4,3 3,9 4,4
Basisindtjening 158,8 171,0 209,5 186,8 137,6 158,1 128,4 154,2 133,0 132,7 133,7 128,8
Kursreguleringer 35,3 51,1 -25,1 41,3 34,9 26,7 24,3 12,1 9,8 12,3 -59,8 -35,7
Nedskrivninger 24,3 10,9 -0,6 9,9 -3,5 13,2 7,9 -1,8 15,0 4,5 -32,4 -3,0
Resultat af kapitalandele 9,5 9,0 3,8 8,2 3,6 8,7 20,8 7,0 3,4 -2,8 6,3 4,6
Resultat før skat 179,3 220,3 188,8 226,4 179,6 180,3 165,6 175,2 131,1 137,7 112,5 100,8
7
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Ledelsesberetning
Sparekassen Sjælland-Fyn A/S (koncernen)
2024 2023 Indeks
1
2022 2021 2020
Nøgletal
Kapitalprocent
24,4 24,8 98 25,1 23,3 21,8
Kernekapitalprocent 22,2 21,7 102 21,9 19,7 18,4
Egentlig kernekapitalprocent 20,0 19,3 104 18,9 17,5 16,1
Kapitaloverdækning, %-point
2
14,9 14,4 103 14,2 13,5 11,7
Egenkapitalforrentning før skat 17,6 16,4 107 12,2 14,8 7,3
Egenkapitalforrentning efter skat 13,5 13,1 103 9,4 12,4 6,9
Indtjening pr. omkostningskrone 1,84 1,76 105 1,60 1,70 1,25
Omkostningsprocent jf. "Mod ny mål" 56,0 61,1 92 60,9 63,1 69,9
Renterisiko ift. kernekapital efter fradrag 2,4 3,3 73 5,2 0,2 0,1
Valutaposition ift. kernekapital efter fradrag 0,9 4,8 19 1,5 0,7 1,3
Valutarisiko ift. kernekapital efter fradrag 0,0 0,0 100 0,0 0,0 0,0
Udlån i forhold til egenkapital 2,7 2,9 93 2,8 3,2 3,5
Udlån plus nedskrivn. herpå i forhold til indlån 54,7 56,2 97 54,0 56,9 57,0
Årets udlånsvækst 1,2 8,2 15 -3,1 1,0 -2,2
Årets nedskrivningsprocent 0,2 0,1 200 -0,1 -0,1 0,7
Akumuleret nedskrivningsprocent
3
3,5 3,4 103 3,5 3,1 3,6
Rentenulstillede udlån ift. samlet udlån 0,6 0,2 300 0,2 0,2 0,6
Likviditetspejlemærke 569 608 94 481 523 456
Likviditet, LCR 566 512 111 372 501 416
Sum af store eksponeringer 68,7 67,4 102 62,9 68,6 67,7
Afkastningsgrad 2,0 1,8 111 1,3 1,6 0,9
Årets resultat pr. aktie (kr.)
4
33,4 29,4 114 20,0 24,3 11,8
Udbytte pr. aktie (kr.) 10,0 8,0 125 6,0 6,0 0,0
Indre værdi pr. aktie (kr.) 264,2 235,8 112 209,3 198,1 173,8
Børskurs/periodens resultat pr. aktie (price/earning)
4
7,5 6,8 110 9,7 6,8 7,6
Børskurs/indre værdi pr. aktie (price/equity)
5
0,9 0,8 113 0,9 0,8 0,5
Børskurs ultimo perioden 249,5 199,8 125 193,5 165,0 90,0
Antal medarbejdere (fuldtid, gennemsnit)
6
556 562 99 546 548 555
Antal medarbejdere (omregnet til fuldtid, ultimo)
6 og 7
553 547 101 550 533 546
1 Indeks 31.12.2024 i forhold til 31.12.2023
2 Kapitaloverdækning målt i.f.t solvensbehov
3 Se note 11 for en specifikation af de samlede nedskrivninger og hensættelser
4 Beregnet på grundlag af gennemsnitligt antal aktier over perioden
5 Beregnet med udgangspunkt i antal aktier i omløb ultimo perioden
6 Beskæftiget med pengeinstitutvirksomhed
7 Opgjort eksklusiv fritstillede medarbejdere
Nøgletal
8
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Ledelsesberetning
Sparekassen Sjælland-Fyn A/S (koncernen)
Beløb i mio. kr.
ÅTD
2024
ÅTD
2023
ÅTD
2022
ÅTD
2021
ÅTD
2020
Basisindtjening
Nettorenteindtægter 961,4 862,4 659,5 581,6 556,9
Udbytter 62,8 19,7 26,5 18,5 29,0
Gebyrer og provisionsindtægter 623,3 602,2 664,6 634,6 579,5
Afgivne gebyrer og provisionsindtægter 18,0 16,3 15,5 17,2 16,1
Andre driftsindtægter 20,4 18,2 16,0 15,6 20,7
Basisindtægter 1.649,9 1.486,2 1.351,1 1.233,2 1.170,0
Udgifter til personale og administration 858,4 829,1 771,2 723,1 729,1
Af- og nedskrivninger på immaterielle
og materielle aktiver
37,5 47,4 32,9 35,8 66,0
Andre driftsudgifter 27,9 31,6 18,9 19,7 23,3
Basisindtjening 726,1 578,2 528,1 454,7 351,6
Udvikling i basisindtjeningen
Mio. kr.
2020 2021 2022 2023 2024
0
200
400
600
800
Basisindtjening
9
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Ledelsesberetning
475
575
675
775
875
+180,2
+43,1
+21,1
+9,9
+4,1
726,1
578,2
2023 2024Øvrige
poster
Udgifter
personale
& adm.
Rente-
udgifter
UdbytterRente-
indtægter
Af- og
nedskriv-
ninger
Gebyr og
provisions-
indtægter
-81,2
Mio.kr.
-29,3
1
2
3
4
3
5
6
4 65
2
Udbytte fra
strategiske aktier
i pengeinstitutter
og sektorselskaber
Udlån
KI og central-
banker
Lønninger
Uddannelse
og strategi
Indlån
Udstedte
kapital-
instrumenter
Nedskrivninger på
domicilejendomme
Udvikling i basisindtjeningen
Basisindtjening
Formueforvaltning
Aktivitet på
ejendomsmarkedet
10
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Ledelsesberetning
Tilsynsdiamanten
Sparekassen overholder alle pejlemærkerne i Finanstilsynets
risikostyringsværktøj ”Tilsynsdiamanten”, der på fire konkrete
områder opstiller risikobaserede målepunkter, som sparekassen
skal overholde.
De fire målepunkter og de aktuelle opgørelser:
Sparekassen har på samtlige fire målepunkter en intern målsætning, der ligger i behørig afstand til grænserne i Tilsynsdiamanten.
De interne målsætninger og den kontrollerede styring af udviklingen i de fire pejlemærker i Tilsynsdiamanten medfører, at spare-
kassen heller ikke fremadrettet forventer at have problemer med at overholde Tilsynsdiamantens grænseværdier.
Sparekassen Sjælland-Fyn
Pejlemærke Grænseværdi Koncernen 31.12.2024 Koncernen 31.12.2023
Summen af store eksponeringer
i procent af den egentlige kernekapital
<175 % 68,7 67,4
Udlånsvækst p.a.
<20 % 1,2 8,2
Ejendomseksponering
i procent af udlån og garantier
<25 % 8,8 10,0
Likviditetspejlemærke
>100 % 568,6 608,0
11
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Ledelsesberetning
Regnskabskommentering, koncernen
Regnskabsåret 2024
Resultat før skat udgør 814,8 mio. kr. mod 700,6
mio. kr. sidste år, hvilket svarer til en stigning på
16 %.
Basisindtjeningen er præget af en positiv
udvikling i nettorenteindtægterne, øgede
udbytteindtægter, stigende gebyrer og provi-
sionsindtægter samt en kontrolleret stigning i
omkostningsniveauet. Basisindtjeningen udgør
726,1 mio. kr. og stiger 26 % i forhold til sidste år.
De samlede kursreguleringer er positive med
102,7 mio. kr. og stiger 5 % i forhold til sidste år.
Kursreguleringerne er ligesom sidste år primært
fra obligationer og aktier. Nedskrivningsposten
befinder sig stadig på et lavt niveau, da der fort-
sat opleves en god kreditbonitet hos sparekas-
sens kunder, og i år udgør posten 44,6 mio. kr.
Resultatet efter skat udgør 623,1 mio. kr., hvilket
svarer til en årlig forrentning af primo egenkapi-
talen på 14,1 %.
Resultatet betragtes som meget tilfredsstillende.
Resultatopgørelsen
Nettorenteindtægter
Nettorenteindtægterne er steget 11 %, hvilket
svarer til 99,0 mio. kr. i forhold til sidste år, og
udgør hermed 961,4 mio. kr.
De samlede renteindtægter er steget 17 %,
svarende til 180,2 mio. kr., og udgør 1.240,9
mio. kr. Udviklingen kan henføres til et generelt
højere renteniveau samt et stigende gennem-
snitligt udlån sammenlignet med sidste år. Det
er primært renteindtægter fra udlån, der udgør
stigningen, da denne er steget med 126,3 mio.
kr. Den positive udvikling skyldes, at spare-
kassen har tilpasset rentesatserne som følge
af Nationalbankens løbende rentestigninger.
Hertil er sparekassens gennemsnitlige udlån
steget med ca. 600 mio. kr. i forhold til sidste
år, hvilket også giver en større positiv effekt på
renteindtægterne. Renteindtægter fra kreditin-
stitutter og centralbanker er steget 59,8 mio. kr.,
der tillige kan tilskrives en stigende rente samt
større indestående på sparekassens foliokonto
i Nationalbanken. Renteindtægter fra obligati-
onsbeholdningen er faldet 1,8 mio. kr. i forhold til
sidste år. Indtægterne er her påvirket negativt af
en mindre obligationsbeholdning og positivt af
et højere renteniveau.
Renteudgifter i alt er steget 41 % svarende til
81,2 mio. kr. og udgør 279,5 mio. kr. Den største
udvikling findes i sparekassens renteudgifter til
indlån, der er steget med 60,0 mio. kr. Ligesom
ved udlån har sparekassen i forlængelse af
Nationalbankens rentestigninger også foretaget
rentestigninger på indlån. Derudover er den
gennemsnitlige indlånsbalance steget, hvilket
også har ført til en stigning i renteudgifterne.
Renteudgifter til udstedte obligationer er ste-
get 19,0 mio. kr., hvilket skyldes en stigning i
mængden af udstedte Senior non-preferred
obligationer (SNP-obligationer) til dækning af
de skærpede kapitalkrav om nedskrivnings-
egnede passiver (NEP-kravet) samt stigende
renteniveau. Det stigende renteniveau er
ligeledes årsagen til, at renteudgiften til efterstil-
lede kapitalindskud er steget. Renteudgifter til
kreditinstitutter falder med 6,3 mio. kr. i forhold
til sidste år.
Udbytte
Sparekassen har modtaget 62,8 mio. kr. i
udbytte i 2024 mod 19,7 mio. kr. sidste år.
Sparekassen modtager primært udbytte fra
de sektorselskaber, som vi er medejere af. Den
primære årsag til stigningen er, at DLR Kredit i
år har udbetalt udbytte, hvilket ikke har været
tilfældet historisk set.
Gebyrer og provisionsindtægter
Gebyrer og provisionsindtægterne stiger 21,1
mio. kr., svarende til 3 %, og udgør 623,3 mio. kr.
mod 602,2 mio. kr. sidste år. Generelt ses stig-
ningen i alle sparekassens aktiviteter, der gene-
rer gebyrer og provisionsindtægter. De største
stigninger ses ved gebyrindtægter fra sparekas-
sens formueforvaltning og betalingsformidling
samt gebyrer i forbindelse med omprioritering
og finansiering af ejendomshandler.
Kursreguleringer
De samlede kursreguleringer udgør 102,7
mio. kr. mod 97,9 mio. kr. året før. De primære
kursreguleringer er fra obligationer og aktier,
hvoraf obligationer i år udgør 51,0 mio. kr. og
aktier udgør 32,0 mio. kr. Periodens kursregule-
ringer af obligationer er et resultat af de seneste
rentenedsættelser fra centralbankerne i både
USA, Europa og Danmark, der har fået kursen
på obligationerne til at stige. Kursreguleringer-
ne af aktier består primært af reguleringer på
sparekassens beholdning af sektoraktier. I 2024
har sparekassen modtaget et større udbytte fra
DLR Kredit, hvorfor der ikke har været en lige så
stor positiv kursregulering, som der ellers ville
have været uden udbyttebetaling.
Foruden kursreguleringer af aktier og obligatio-
ner består den samlede post af kursreguleringer
af investeringsejendomme, valuta og øvrige fi
-
nansielle instrumenter, der samlet udgør 19,7 mio.
kr. mod 10,6 mio. kr. i samme periode sidste år.
Andre driftsindtægter
Andre driftsindtægter udgør 20,4 mio. kr. mod
18,2 mio. kr. sidste år. Regnskabsposten udgøres
primært af huslejeindtægter fra eksterne lejere
i ejendomsporteføljen i datterselskabet Ejen-
domsselskabet Sjælland-Fyn A/S.
Udgifter til personale og administration
Udgifter til personale og administration stiger
29,3 mio. kr. og udgør 858,4 mio. kr. Udviklingen
svarer til en stigning på 4 %. Underliggende sti-
ger personaleudgifter inkl. vederlag til direktion
og bestyrelse med 2 %. Dette er til trods for en
overenskomstmæssig lønstigning på 4,5 % pr.
den 1. juli 2023 og 3,7 % pr. den 1. juli 2024.
Øvrige administrationsomkostninger stiger 20,6
mio. kr. til 342,7 mio. kr. Posten er især præget
af det seneste års generelle prisstigninger samt
udgifter relateret til uddannelse af sparekas-
sens medarbejdere.
Af- og nedskrivninger på immaterielle og
materielle aktiver
Af- og nedskrivninger på immaterielle og mate-
rielle aktiver udgør 37,5 mio. kr., hvilket er et fald
12
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Ledelsesberetning
på 9,9 mio. kr. i forhold til sidste år. Den primære
årsag til udviklingen er nedskrivninger på nogle
af sparekassens domicilejendomme.
Nedskrivninger på udlån mv.
Sparekassen har et moderat stigende nedskriv-
ningsniveau i 2024. Dette til trods, opleves der
fortsat en generel god kreditbonitet blandt vo-
res kunder, og nedskrivningsposten på 44,6 mio.
kr. afspejler en forsigtig tilgang til kreditrisici.
I løbet af 2024 er driftspåvirkningen fra de
individuelle nedskrivninger og nedskrivninger
relateret til IFRS 9 negativ, modsat er de ledel-
sesmæssige reservationer reduceret, hvilket
påvirker resultatet positivt. Selvom de ledelses-
mæssige reservationer er reduceret, udgør de
ultimo året 140,5 mio. kr.
Nedskrivningsposten indeholder tillige et beløb
indgået på tidligere afskrevne fordringer på 25,1
mio. kr.
Resultat af kapitalandele i associerede
og tilknyttede virksomheder
Resultat af kapitalandele i associerede og
tilknyttede virksomheder udgør 30,5 mio. kr.
mod 40,1 mio. kr. sidste år. Regnskabsposten
kan normalt primært henføres til sparekassens
ejerandel i Lollands Bank og den løbende værdi-
regulering til indre værdi heraf. Sidste år havde
sparekassen en engangsindtægt fra ejerande-
len i investeringsselskabet Finance Zealand,
hvilket er den primære årsag til udviklingen.
Sparekassen har desuden en ejerandel i
Nordfyns Bank på over 20 %. Grundet Nord
-
fyns Banks stemmeretsbegrænsninger har
sparekassen – i modsætning til i Lollands Bank
– ikke opnået betydelig indflydelse. Aktieposten
i Nordfyns Bank vil således regnskabsmæssigt
ikke blive reguleret til indre værdi under resultat
af kapitalandele i associerede og tilknyttede
virksomheder. Aktieposten bliver derimod op-
taget og løbende reguleret til dagsværdi direkte
over egenkapitalen som anden totalindkomst.
Årets resultat
Resultat før skat udgør 814,8 mio. kr. mod 700,6
mio. kr. i 2023. Resultat efter skat udgør 623,1
mio. kr. mod 558,4 mio. kr. i 2023. Af årets resul-
tat disponeres 43,2 mio. kr. til renter vedrørende
hybrid kernekapital. Aktionærernes del af årets
resultat udgør herefter 580,0 mio. kr.
Resultatet betragtes som meget tilfredsstillende.
På baggrund heraf indstilles til en udbyttebe-
taling på 169,8 mio. kr., svarende til 10,0 kr. pr.
aktie.
Det blev på generalforsamlingen i 2024 beslut-
tet, at sparekassen årligt vil donere mellem 1 %
og 3 % af årets resultat efter skat og betaling af
renter til hybrid kernekapital til samfundsbidra-
gende aktiviteter. Dette forudsat at spare-
kassen leverer tilfredsstillende resultater, der
opfylder sparekassens budget og de udmeldte
forventninger til årets resultat før skat. Til gene-
ralforsamlingen i 2025 indstilles der til at donere
3 % svarende til 17,4 mio. kr.
Balancen
Nedenfor omtales de væsentligste balanceposter
samt balanceposter med væsentlig udvikling.
Aktiver
Kassebeholdning og anfordringstilgodeha-
vender hos centralbanker
Regnskabsposten kassebeholdning og anfor-
dringstilgodehavender hos centralbanker udgør
6,2 mia. kr. mod 2,8 mia. kr. sidste år. Spare-
kassens forretning har gennem en længere
årrække været kendetegnet ved et betydeligt
indlånsoverskud, der ekskl. indlån i puljeordnin-
ger udgør 9,3 mia. kr. ved udgangen af 2024. De
primære placeringskanaler for denne likviditet
udgøres af realkreditobligationer og foliokonto-
en. Stigningen i posten kan henføres til indestå-
ende på foliokontoen og er et resultat af, at en
større del af sparekassens likviditetsberedskab
er placeret i foliokontoen.
Obligationer
Obligationsbeholdningen er opdelt mellem
obligationer til dagsværdi og obligationer til
amortiseret kostpris.
Obligationer til dagsværdi udgør 2,2 mia. kr.
Heraf udgør obligationer til dagsværdi via
resultatopgørelsen 1,8 mia. kr. og obligationer til
dagsværdi via anden totalindkomst 0,4 mia. kr.
Der henvises i øvrigt til note 40.
13
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Ledelsesberetning
Obligationer til amortiseret kostpris udgør 5,1
mia. kr. Forskellen på den regnskabsmæs
-
sige
værdi og dagsværdien udgør 18,5 mio.
kr. ultimo 2024. Sparekassen har til hensigt
at beholde den pågældende beholdning af
obligationer med en høj kreditmæssig rating til
udløb i kurs pari (100). Hvorfor der er tale om
et øjebliksbillede af en kursudvikling, der ikke
vil blive realiseret. Se evt. note 16.
Den samlede beholdning af obligationer udgør
7,3 mia. kr. mod 10,0 mia. kr. sidste år., hvilket
er et fald på 2,7 mia. kr. siden samme tid sidste
år. Faldet kan forklares ved, at obligationer til
amortiseret kostpris er faldet med 4,2 mia. kr.,
mens obligationer optaget til dagsværdi er ste-
get 1,5 mia. kr. Likviditeten fra den mindskede
obligationsbeholdning er primært placeret på
foliokontoen.
Udlån
I perioden er sparekassens udlån steget med
0,2 mia. kr., og udlånsbalancen udgør 12,8 mia.
kr. Stigningen er primært drevet af et øget
erhvervsudlån, hvor vi oplever, at erhvervskun-
derne bl.a. sætter stor pris på vores nærhed og
hurtige beslutningsveje. På privatkundesiden
ses en mindre tilbagegang. Udviklingen kan
hovedsageligt henføres til boligrelateret udlån,
hvor den stigende tendens i huspriserne medfø-
rer, at kundernes boligfinansiering i større grad
kan indeholdes i realkreditfinansiering.
Når vi ser på balancen, skal det balanceførte
udlån sammenholdes med den samlede kre-
ditformidling, som også inkluderer formidling af
realkreditlån via Totalkredit og DLR Kredit. Den
samlede kreditformidling er siden ultimo 2023
steget med 2,7 mia. kr., svarende til 4 %.
Aktier
Den samlede beholdning af aktier udgør 1,0 mia.
kr. mod 0,9 mia. kr. ultimo 2023. Beholdningen
udgøres i væsentlig grad af aktier i sektorsel-
skaber som DLR Kredit, BI Holding og PRAS,
der er med til at understøtte sparekassens
forretningsaktiviteter og indtjening. Herudover
har sparekassen større aktieposter i Nordfyns
Bank og Møns Bank. Stigningen i den samlede
beholdning af aktier kan primært henføres til
løbende værdiregulering samt erhvervelse af
aktier i DLR Kredit.
Kapitalandele i associerede virksomheder
Kapitalandele i associerede virksomheder ud-
gør 336,6 mio. kr. Posten kan primært henføres
til aktieposten på over 20 % af aktiekapitalen i
Lollands Bank.
Grunde og bygninger
Grunde og bygninger i alt udgør 653,3 mio. kr.
mod 598,3 mio. kr. ultimo 2023. Udviklingen
dækker primært over køb af domicilejendomme.
Den største andel af sparekassens ejendom-
sportefølje er placeret i Ejendomsselskabet
Sjælland-Fyn A/S. I sparekassens egen porte-
følje er kun domicilejendomme, hvorimod der i
ejendomsselskabet og hermed koncernen sam-
let både er domicil og investeringsejendomme.
Passiver
Indlån
Indlånsbalancen ekskl. indlån i puljeordninger
er steget 0,6 mia. kr. til 22,0 mia. kr., svarende
til 3 %. Denne vækst er drevet af både indlån
fra privat- og erhvervskunder. Særligt har det
været en tilgang til opsparingskonti, aktionær-
konti og aftalekonti, som har bidraget positivt til
udviklingen.
Indlån i puljeordninger
Indlån i puljeordninger er steget fra 2,1 mia. kr.
til 2,3 mia. kr. Posten er generelt i et væsentligt
omfang påvirket af kursreguleringer på aktiver i
de underliggende puljer.
Udstedte obligationer
Udstedte obligationer udgør 712,0 mio. kr. og
består af SNP-obligationer,
som sparekassen
har udstedt til delvis dækning af de skærpede
kapitalkrav om
nedskrivningsegnede passiver
(NEP-kravet), der er blevet fuldt indfaset i 2024.
Sparekassen
har i oktober 2024 og i november
2024 udstedt nye SNP-obligationer for hhv.
200 mio. kr. og 100 mio. kr., samt indfriet for 200
mio. kr. i december 2024, hvilket er årsagen til
stigningen i posten.
Efterstillede kapitalindskud
De efterstillede kapitalindskud udgør 403,7 mio.
kr.
mod 555,4 mio. kr. i 2023. Faldet dækker
over, at sparekassen i maj 2024 har udstedt
efterstillet kapital for 150,0 mio. kr. samt i juni
2024 og i december 2024 har indfriet efterstillet
kapital for hhv. 150,0 mio. kr. og 152,0 mio. kr.
ved first call. Generelt forsøger sparekas
-
sen løbende at optimere kapitalstrukturen,
hvilket blandt andet sker gennem udstedelse
af efterstillet kapital, hybrid kernekapital og
SNP-obligationer.
Egenkapital
Egenkapitalen udgør ultimo året 4.807,7 mio. kr.
mod 4.427,6 mio. kr. ultimo 2023. Stigningen i
egenkapitalen skyldes i hovedtræk periodens
resultat og anden totalindkomst samt køb og salg
af egne aktier, reduceret med en renteudbetaling
på hybrid kernekapital og udbetalt udbytte.
Resultatkommentering
fjerde kvartal 2024
Nettorenteindtægterne for fjerde kvartal 2024
udgør 240,9 mio. kr. og er nogenlunde på
niveau med samme kvartal sidste år. De største
forskelle i posterne under nettorenteindtægter
vedrører renter fra kreditinstitutter og central-
Samlet kreditformidling
2024 2023
2022 2021 2020
mio. kr. mio. kr. mio. kr. mio. kr. mio. kr.
Udlån, sparekassen
12.790 12.645 11.690 12.067 11.951
Totalkredit 35.695 35.052 35.080 34.980 32.331
DLR Kredit 15.698 13.829 13.176 12.639 11.794
Total 64.183 61.526 59.946 59.686 56.076
14
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Ledelsesberetning
banker. Både renteindtægten og -udgiften fra
kreditinstitutter og centralbanker for fjerde
kvartal 2024 er steget i forhold til samme kvar-
tal sidste år og påvirker derfor ikke nettorente-
indtægterne væsentligt.
Gebyrer og provisionsindtægter kan opgøres
til 153,0 mio. kr. for fjerde kvartal 2024 og er
på nogenlunde niveau med samme kvartal
sidste år. Der ses dog en mindre forskydning
i indtægten mellem sparekassens aktiviteter.
Der har i fjerde kvartal for 2024 været færre
indtægter vedr. gebyrer og provisionsindtæg
-
ter for værdipapirer og depoter men derimod
flere indtægter fra forvaltningsaktiviteter og
garantiprovisioner.
Udgifter til personale og administration falder
15,0 mio. kr. i forhold til fjerde kvartal 2023.
Faldet skyldes ekstraordinære omkostninger
i kvartalet sidste år, herunder it-omkostninger
og omkostninger vedr. fritstillede medarbej-
dere. Der ville have været en mindre stigning i
udgiften, hvis udgiften sidste år reduceres for
de nævnte engangsposter.
Samlet set stiger basisindtjeningen i fjerde
kvartal i 2024 til 158,8 mio. kr., hvilket svarer
til en stigning på 15 % i forhold til samme
periode i 2023. Den primære årsag til stig-
ningen er de lavere udgifter til personale
og administration.
Kursreguleringer udgør 35,3 mio. kr. og er på
niveau med fjerde kvartal 2023. Posten kan
primært henføres til positive kursreguleringer
på aktier 23,2 mio. kr.
Nedskrivninger på udlån mv. udgør 24,4 mio.
kr. mod en tilbageførsel på 3,5 mio. kr. i fjerde
kvartal 2023. Den primære årsag til udviklingen
er, at de ledelsesmæssige skøn i fjerde kvartal
2023 blev reduceret.
Resultatet før skat for fjerde kvartal 2024 udgør
herefter 179,3 mio. kr. mod 179,6 mio. kr. i samme
kvartal sidste år. Resultatet efter skat udgør
145,1 mio. kr. mod 151,7 mio. kr. i fjerde kvartal
2023.
15
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Ledelsesberetning
Sparekassens formål er at bidrage til at gøre Sjælland og Fyn til et bedre sted at leve, arbejde
og drive virksomhed.
Vores vision er at være det markedsledende alternativ til de landsdækkende
banker.
Hvis vi skal udleve vores formål og vision, skal vi også i fremtiden være dygtige til at forny os
og omfavne tidens nye vilkår og muligheder.
Derfor har vi i første halvår af 2022 igangsat eksekveringen af den ambitiøse 4-årige strategi
"Mod nye mål", som skal sikre den fortsatte udvikling og styrkelse af sparekassen frem mod
udgangen af 2025, hvor vi fylder 200 år.
Sparekassens 2025-strategi
På vej mod 200 år
med et stærkt DNA
Vi er rundet af det lokale og har et unikt
fællesskab både internt og med kunder
og samarbejdspartnere eksternt. Det skal vi
også have i fremtiden.
Vi skal være attraktive for kunder.
Vi skal være attraktive for medarbejdere.
Vi skal være attraktive for investorer.
16
Sparekassen Sjælland-Fyn
Årsrapport 2024 | Ledelsesberetning
Indhold
Vores formål skal være
kendt og anerkendt
Vores formål er at gøre Sjælland og Fyn til et
bedre sted at leve, arbejde og drive virksomhed.
Det samfundsansvar, vi tager på os, skal være
bæredygtigt, og vi skal synliggøre vores formål
med en stærk brandingstrategi.
Vi skal være den foretrukne
bank for mindre og mellemstore
virksomheder
Vi skal styrke vores position som erhvervsspa-
rekasse via tætte kundeforhold og de rigtige
servicetilbud, så vi bliver den foretrukne bank
for både mindre og mellemstore virksomheder
og tiltrækker flere nye erhvervskunder.
Vi skal styrke den interne
og eksterne digitale dialog
Vi skal udvide vores digitale værktøjskasse, så
den understøtter digital kundedialog, skaber
endnu bedre kundeopleveler og tiltrækker
kunder i hele landet. Samtidigt skal vi styrke de
interne digitale muligheder.
Vi skal udvikle og uddanne os til
at tiltrække og fastholde flere
kunder
Vi skal styrke vores salgsorganisation, udvikle
nye værditilbud til vores kunder, udvide vores
servicetilbud via vores digitale sparekasse
og styrke vores kompetencer, så de matcher
kundernes behov.
Vi skal optimere vores systemer
og processer
Vi skal gøre det nemmere at betjene vores
kunder og opretholde en høj kvalitet. Det skal vi
gøre ved hjælp af ny teknologi, indsigter, ændre-
de snitflader og optimering af arbejdsgangene,
så vi sikrer, at vi bruger vores tid bedst muligt.
Vi skal bruge data til at
styrke forretningen
Vi har adgang til enorme mængder data. Vi skal
bringe disse data mere i spil, så vi kan forstå
vores kunder og processer bedre, følge op
og træffe de rigtige beslutninger, så vi styrker
forretningen.
Vi skal understøtte vores
kundevendte medarbejdere ved
at gøre tingene enklere
Vores centrale stab skal udvikle effektive
metoder og processer, der understøtter vores
kundevendte medarbejdere. Bl.a. ved at for-
bedre implementering og opfølgning på love og
regler, så kunderådgiverne kan koncentrere sig
mest muligt om at rådgive kunderne og skabe
øget vækst.
Vi skal være en attraktiv
virksomhed at være medarbejder
og kunde i
Vores største aktiv er vores medarbejdere.
Derfor skal vi styrke og udvikle vores virk-
somhedskultur, øge den faglige og personlige
udvikling og sikre den vigtige balance mellem
arbejds- og privatliv, så vi kan tiltrække og fast-
holde dygtige medarbejdere.
Mod nye mål
Sådan når vi vores mål
"Mod nye mål" bygger på otte spor, der favner de
omverdensbetingelser, som vi skal håndtere og
navigere i, hvis vi vil styrke sparekassen.
Tre spor handler om interne processer som kva-
litet, effektivitet og compliance. Fire spor handler
om de kommercielle tiltag som branding, produk-
ter og services på tværs af privat-, erhvervs- og
formueområdet. Et spor handler om mennesker
og kultur og går på tværs af de øvrige syv spor.
17
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Ledelsesberetning
Indhold
Mod nye mål
Formål
• I samarbejde med bl.a. Halsnæs Kommune har vi støttet åbningen af headspa-
ce i Frederiksværk. Det betyder, at kommunens unge i alderen 12-25 år nu kan
få gratis og anonym rådgivning om de problemer, der tynger dem i hverdagen.
• Sparekassen Sjælland Fonden har givet økonomisk støtte til 33 gode formål
og projekter i vores markedsområdet i fjerde kvartal. I 2024 har fonden samlet
set doneret 6,8 mio. kr. til mere end 170 modtagere. Det er bl.a. kulturelle arran
-
gementer, lokale foreninger og initiativer, som støtter børn og unges trivsel, der
har fået en økonomisk håndsrækning.
Erhvervs-
sparekasse
• Vi har oprettet et nyt team, som skal styrke forholdet til og udvide forret-
ningsomfanget med vores mindre erhvervskunder via jævnlig proaktiv kontakt.
• Vi ønsker at understøtte gode virksomhedsidéer ved at finansiere nystartede
virksomheder og vækstvirksomheder, som har et realiserbart projekt. Derfor
har vi tilpasset politikken på kreditområdet, så vi har mulighed for at fravige vis
-
se krav til nye erhvervskunder, som disse virksomheder ikke altid kan leve op til.
• Vi har i 2024 afholdt en række arrangementer med formålet om at styrke rela
-
tionen til gode ambassadører for sparekassen, samarbejdspartnere, nuværen-
de og potentielle erhvervskunder samt give virksomhederne ny viden, som kan
understøtte deres forretningsudvikling. I fjerde kvartal har vi bl.a. holdt arrange
-
menter om AI samt faciliteret netværksarrangementer for kvinder i ledelse.
Marketing
digitalisering
• Via Netbank Erhverv har vi bedt vores erhvervskunder om at opdatere roller,
kontaktoplysninger og afgive markedsføringssamtykke. Det betyder, at vi
fremadrettet kan sende målrettet markedsføring og kommunikation til de
rigtige personer i virksomhederne via bl.a. e-mail. I alt har ca. 80 % af vores Net
-
bank-brugere givet samtykke til at modtage elektronisk markedsføring fra os.
• Vi har markedsført vores Månedsopsparing til vores privatkunder via e-mail og
banner i Mobilbank. I årets sidste 3 måneder har vi hver måned set næsten en
fordobling i antallet af aftaler samt investerede midler.
Salgsudvikling
• Vi har udarbejdet en række opfølgningsrapporter, som giver vores kunde-
vendte afdelinger indblik i udviklingen på forskellige områder, herunder bl.a.
antallet af henvisninger til samarbejdspartnere på erhvervsområdet.
Optimering og
driftsstyring
• Vi har optimeret en række processer på bolig- og kreditområdet. Det betyder
bl.a., at rådgiverne kan bruge vores interne sagshåndteringssystem, når
privatkunder ønsker at flytte deres Totalkreditlån fra andre pengeinstitutter
til sparekassen.
• Vi har tilpasset processen for indfrielse af realkreditlån fra andre pengein
-
stitutter for erhvervskunder, så det nu håndteres på samme måde som for
privatkunder. Det gør det nemmere for rådgiverne, ligesom vi sikrer, at vi lever
op til GDPR-reglerne.
• I 2024 har vi flyttet flere opgaver fra rådgivernes bord til central behandling.
Det har vi gjort for at give vores privat- og erhvervsafdelinger mere tid til kun
-
derne samt for at sikre en mere ensartet og compliant løsning af opgaverne.
I fjerde kvartal har vi eksempelvis flyttet en opgave vedrørende automatisk
genbestilling af betalingskort.
Data og
beslutningsstøtte
• Vores dataplatform er under fortsat udvikling, og vi er bl.a. i gang med at
etablere et datafundament, som overholder de etiske retningslinjer, og som
skal danne udgangspunktet for vores arbejde med datascience og AI, herun
-
der f.eks. anonymisering af data.
• Vi har lagt en plan for, hvordan vi skal bruge kunstig intelligens (AI) til at
optimere og understøtte bl.a. kundevendte processer, så det understøtter
vores forretningsmæssige behov. Ligesom vi har etableret et forretnings
-
mæssigt forum, som skal arbejde med adoptionen af AI-værktøjerne Copilot
og ChatGPT.
Eksekverede og igangsatte tiltag i 2024
Vi arbejder med en lang række forskellige tiltag, som alle har den fællesnævner at skulle gøre det endnu mere attraktivt at være kunde
og medarbejder i Sparekassen Sjælland-Fyn. Nedenfor er et overblik over nogle af de tiltag og initiativer relateret til de 8 spor, som vi
har arbejdet med i sidste kvartal af 2024.
18
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Ledelsesberetning
Indhold
Mod nye mål
Stabsstøtte og
governance
• Alle medarbejdere har fået nye PC’ere, som er markant hurtigere i forbindel-
se med opstart, nedlukning og systemopdateringer, ligesom de generelt er
mere stabile. Det betyder, at den enkelte medarbejder sparer tid, som kan
bruges på andre opgaver. Derudover er sikkerheden forbedret.
• Vi har udskiftet alle vores printere til nye modeller med konceptet Follow
-
You-print, som betyder, at medarbejdere kan printe på alle vores fysiske
lokationer, og at selve udskrivningen først begynder, når medarbejderen har
scannet sit adgangskort ved printeren. Det sikrer, at vi ikke har papir med
persondata liggende i printerne, ligesom vi reducerer vores energi- og
papirforbrug.
• Vi har ændret organiseringen af vores IT-afdeling, som nu består af 4 teams
med hvert deres fokus og leder. Formålet er at optimere processer i afdelin
-
gen og sikre, at vi er klar til at håndtere de krav, vi møder i fremtiden i relation
til governance og vores strategiske indsatser.
Mennesker
og kultur
• Vi tilbyder igen medarbejderne at købe aktier i Sparekassen Sjælland-Fyn
A/S via en bruttolønsordning. Formålet er at give medarbejderne mulighed
for at blive medejer af sparekassen på favorable vilkår.
• Alle medarbejdere har deltaget i andet uddannelsesmodul af sparekasse-
uddannelsen, hvor nøglekompetencen forandringsdygtig var omdrejnings-
punktet. Vi fortsætter arbejdet efter uddannelsesdagen, hvor alle har valgt en
mikrohandling, der skal føre intentioner til handling, og lederne understøtter
medarbejdernes udvikling – bl.a. via løbende 1:1-samtaler. Derudover er der
inspiration at hente via nye episoder af vores interne podcast, Lydkompasset.
• Alle ledere er – som en del af den løbende særskilte lederudviklingsuddan-
nelse – i 4. kvartal blevet klædt på til at følge op på sparekasseuddannelsen
i deres afdeling samt holde gode udviklingssamtaler med deres medarbej
-
dere. De årlige udviklingssamtaler er vigtige mht. at sikre medarbejdernes
udvikling – til glæde for dem selv og sparekassen.
19
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Ledelsesberetning
Indhold
Mod nye mål
De økonomiske målsætninger
De otte spor skal sammen styrke sparekassens konkurrencekraft og sikre en øget effektivitet.
Det skal bl.a. styrke vores indtjeningskraft og sænke den samlede omkostningsprocent.
Vi har sat fem ambitiøse økonomiske mål frem mod udgangen af 2025, som vi skal nå:
Øget effektivitet
Vores omkostningsprocent skal nedbrin-
ges og senest fra regnskabsåret
være under . I var omkost-
ningsprocenten . Vi skal eliminere
arbejdstimer via optimeringer mv.
Solidt fundament
Vores kapitalprocent skal minimum
være .
Status pr. ultimo
Status pr. ultimo
Status pr. ultimo
31.12.
2021
31.12.
2022
31.12.
2024
31.12.
2023
45
50
55
60
65
Mål: 50 %
63,1 60,9 61,1 56,0
Status pr. ultimo (inkl. løbende overskud)
31.12.
2021
31.12.
2023
31.12.
2024
31.12.
2022
18
20
22
24
26
Mål: 20 %
23,3 24,8 24,425,1
31.12.
2021
31.12.
2023
31.12.
2024
31.12.
2022
6
8
10
12
14
Mål: 10 %
12,4
9,4
13,513,1
-2
0
2
4
6
8
10
Mål: 4-8 %
7,4 4,2 5,7
-1,7
31.12.
2021
31.12.
2023
31.12.
2024
31.12.
2022
Solid rentabilitet
Vores egenkapitalforrentning skal til og med
afslutningen af regnskabsåret i gennem-
snit ligge over p.a. efter skat.
Solid og kontrolleret vækst
Vi skal øge vores samlede forretnings-
omfang med - årligt.
Attraktivt udbytte
Vores aktionærers kontante udbytte skal udgøre
mindst af årets resultat efter skat og betaling af
renter til hybrid kernekapital. Herudover er målet at
øge den samlede udlodning via aktietilbagekøb.
20
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Ledelsesberetning
Indhold
Kapitalforhold og likviditet, koncernen
Kapitalforhold
Kapitalgrundlaget ultimo 2024 er 197 mio. kr.
større end ved udgangen af 2023 og udgør
4.441 mio. kr. Sparekassen har i 2024 indfriet
supplerende kapital for netto 152 mio. kr., afslut-
tet aktietilbagekøbsprogrammet fra 2023, samt
igangsat et nyt aktietilbagekøbsprogram på 100
mio. kr. Årsagen til stigningen i kapitalgrundlaget
kan henføres til overført overskud.
Kapital mio. kr.
2024 2023
Egentlig kernekapital
3.634 3.307
Kernekapital
(inkl. hybrid kernekapital)
4.039 3.712
Kapitalgrundlag 4.441 4.244
Sparekassens samlede risikoeksponeringer
udgør ultimo 2024 18.189 mio. kr. mod 17.105 mio.
kr. ultimo 2023, hvilket er en stigning på 1.084
mio. kr. Kreditrisikoen stiger 239 mio. kr., hvilket
primært kan henføres til et øget forretningsom
-
fang med erhvervskunder, hvor vægtningen
heraf stiger med 232 mio. kr. De vægtede eks
-
poneringer til detailkunder og lån i fast ejendom
falder samlet 31 mio. kr. En lavere obligationsbe
-
holdning uden for handelsbeholdningen, giver
et fald i risikoeksponeringen på 386 mio. kr. Det
modsvares af stigninger i de øvrige eksponerin
-
ger og vægtningen heraf. Markedsrisikoen stiger
med 310 mio. kr., hvilket kan henføres til en øget
obligationsbeholdning inden for handelsbehold
-
ningen.
Operationel risiko stiger med 535 mio. kr.
Risikoeksponeringer mio. kr.
2024 2023
Kreditrisiko
14.689 14.450
Markedsrisiko 631 321
Operationel risiko 2.869 2.334
I alt 18.189 17.105
Kreditrisikoen og markedsrisikoen er opgjort
efter standardmetoden. Operationel risiko er
opgjort efter basisindikatormetoden.
Sparekassens kapitalprocent udgør herefter
24,4 % mod 24,8 % ultimo 2023. Kernekapital-
procenten er steget med 0,5 %-point i forhold
til ultimo sidste år og udgør 22,2 %, mens den
egentlige kernekapitalprocent stiger 0,7 %-point
til 20,0 %.
Kapitalprocenter (%)
2024 2023
Kapitalprocent
24,4 24,8
Kernekapitalprocent
(inkl. hybrid kernekapital)
22,2 21,7
Egentlig kernekapitalprocent 20,0 19,3
Kapitalbehovet er opgjort til 9,5 %, hvilket med-
fører en kapitalmæssig overdækning på 14,9
%-point. I kroner svarer kapitaloverdækningen
til 2.717 mio. kr.
Efter den systemiske buffer for eksponerin-
ger mod ejendomsselskaber er indfaset med
virkning fra 30. juni 2024, er de kombinerede
bufferkrav opgjort til 5,3 %-point. Det medfører,
at sparekassens kapitalmæssige overdækning
efter kapitalbehov og kombineret bufferkrav
udgør 9,6 %-point. I kroner svarer det til en
overdækning på 1.753 mio. kr.
Nedskrivningsegnede passiver
Som en del af den finansielle lovgivning er
der indført krav til de finansielle institutter om
størrelsen af balanceførte nedskrivningsegnede
passiver (NEP-kravet). NEP-kravet har til formål
at sikre, at pengeinstitutterne har tilstrækkeligt
med nedskrivningsegnede passiver til, at der
kan gennemføres en hensigtsmæssig restruk-
turering eller afvikling af et pengeinstitut, hvis
det skulle blive nødlidende eller forventeligt
nødlidende.
Det er Finanstilsynet, som beregner og fastsæt-
ter de enkelte institutters NEP-krav. NEP-kravet
genberegnes én gang årligt og opgøres i forhold
til pengeinstitutternes risikovægtede ekspone-
ringer.
Det samlede NEP-krav opgøres som summen
af kapitalbehovet, det kombinerede bufferkrav
(den kontracykliske buffer, kapitalbevarings-
bufferen og den systemiske buffer på ejendoms-
området) og et NEP-tillæg. NEP-kravet kan
opfyldes med kapitalinstrumenter og gældsfor-
pligtelser, der i en afviklings- eller konkurssitua-
tion kan nedskrives eller konverteres før simple
krav, og som i øvrigt opfylder betingelserne for
NEP-kapital.
Sparekassen modtog i december 2024 NEP-
krav baseret på 2023-regnskabstal, og som der
-
med aktuelt er gældende pr. 1. januar 2025. På
koncernniveau er NEP-kravet opgjort til 17,0 %.
NEP
Krav i % Mio. kr.
Risikoeksponeringer
18.189
Krav i alt 17,00 3.092
Kapitalgrundlag 24,42 4.441
SNP-lån 3,91 712
Kap. grundlag inkl. SNP-lån 28,33 5.153
Kombineret bufferkrav -5,30 -964
Nedskrivningsegnede
passiver i alt
23,03 4.189
NEP-overdækning 6,03 1.097
Sparekassen overholder ved udgangen af 2024
kravet med en margin på 6,0 %-point på bag-
grund af det aktuelle kapitalgrundlag samt de
foretagne udstedelser af NEP-Kapital (SNP-ob-
ligationer). Med sparekassens nuværende og
forventede udvikling i kapitalgrundlaget og
udviklingen i de risikovægtede eksponerin-
ger forventer vi heller ikke fremadrettet at få
21
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Ledelsesberetning
Indhold
udfordringer med at overholde NEP-kravet.
Sparekassen vil løbende vurdere muligheder-
ne for optimering af sammensætningen af de
kapital- og passivinstrumenter, der kan opfylde
NEP-kravet.
Kapitalmål
Sparekassens kapitalmål, kapitaloverdæknin-
ger og kapitalplaner på kort og lang sigt drøftes
og godkendes af bestyrelsen løbende og
minimum én gang årligt. Jf. sparekassens nye
strategiplan ”Mod nye mål” er den langsigtede
målsætning, at kapitalprocenten som minimum
udgør 20,0 %.
Likviditet
Overordnet tilsiger sparekassens forretnings-
model, at indlån skal finansiere udlån, og at
sparekassen ikke skal være afhængig af ekstern
funding i form af markedsfinansiering og poten-
tielt flygtige indlån.
Sparekassen har ultimo 2024 et indlånsover-
skud på 9,3 mia. kr. ekskl. indlån i puljeordninger.
Sparekassens indlån kommer primært fra
private og mindre erhvervsdrivende. Der er
ingen store enkeltstående indlån med væsentlig
betydning eller indlån af betydning fra andre
finansielle virksomheder.
Indlånet er desuden kendetegnet ved, at en stor
andel er dækket af Garantiformuen og derfor
sikret for kunden.
På baggrund af ovenstående og de løbende
stresstest af likviditeten, der gennemføres,
betragtes den nuværende fundingprofil som
relativt stabil og med lav risiko.
Liquidity Coverage Ratio (LCR)
Likviditeten opgjort som de likvide aktiver, der
kan indgå i opgørelsen, med et fradrag (haircut)
afhængigt af aktivtypen, sat i forhold til det
estimerede netto-outflow, der opgøres som
net-
tosummen af indgående og udgående betalings-
strømme inden for en 30-dages periode.
Pr. 31. december 2024 udgør sparekassens
LCR-nøgletal 566 % mod lovkravet, der tilsiger
minimum 100 %. Likviditetsoverdækningen i for-
hold til lovkravet udgør dermed 466 %-point.
LCR mio. kr.
2024 2023
Likviditetsbuffer i alt
12.787 9.815
Nettooutflow 2.259 1.918
LCR % 566 512
Med den nuværende likviditetsoverdækning
– og selv uden løbende at optimere likviditets-
sammensætningen for at optimere LCR-nøg-
letallet – forventer sparekassen også fremad-
rettet at have en solid overdækning af dette
likviditetskrav.
Likviditetsoverdækning jf. pejlemærke i
Tilsynsdiamanten
Likviditetspejlemærket i Tilsynsdiamanten er en
hybrid af LCR-opgørelsen og angiver sparekas-
sens evne til at klare et tre måneders likviditets-
stress. Pejlemærket adskiller sig i forhold til
LCR-opgørelsen ved, at der ses på likviditeten
på tre tidshorisonter, efter 30 dage, 2 måneder
og 3 måneder. Resultatet vil være den laveste
værdi opgjort for de tre. I forhold til LCR-opgø-
relsen anvendes en lempeligere opgørelse af
tælleren og en delvis fremskrivning af både de
ind- og udgående pengestrømme i nævneren.
Likviditetspejlemærket dækker dermed en
periode i forlængelse af LCR-opgørelsen.
Sparekassen har en likviditetsoverdækning,
som er opgjort efter reglerne for pejlemærket
i Tilsynsdiamanten på 569 % mod en græn-
seværdi på minimum 100 %. Sparekassen har
dermed fortsat en solid overdækning.
Likviditetspejlemærke mio. kr.
2024 2023
Likviditetspejlemærke
12.985 11.947
Nettooutflow 2.284 1.965
Pejlemærke % 569 608
Likviditetsmål
Sparekassens likviditetsmål på både kort og
lang sigt er til stadighed at have en tilstrækkelig
likviditet med en god overdækning i forhold til
gældende likviditetskrav. Med en god over-
dækning menes et niveau i størrelsesordenen
25 %-point i forhold LCR-kravet, der tilsiger
en likviditetsdækning på 100 % af nettolikvi-
ditetsoutflowet opgjort på 30-dages sigt. 25
%-points overdækning er ligeledes målsæt-
ningen for likviditetspejlemærket, der indgår i
Finanstilsynets tilsynsdiamant. Her er kravet
således også 100 %. I den interne likviditets-
styring benyttes højere krav til overdækninger,
hvilket dermed giver en længere reaktionstid til
at håndtere likviditetsdisponeringer, inden der
er risiko for overskridelse af de hårde overdæk-
ningskrav.
Størrelsen af likviditetsoverdækningen, forhol-
det imellem ind- og udlån (likviditetsfundingen),
samt sammensætningen og kvaliteten af likvi-
ditetsplaceringerne følges løbende. Sparekas-
sens likviditetsplaner opdateres og godkendes
af bestyrelsen minimum en gang årligt.
Net Stable Funding Ratio (NSFR)
Formålet med NSFR er at sikre, at pengein-
stitutter har en stabil fundingstruktur over
en tidshorisont på et år. NSFR defineres som
forholdet mellem sparekassens tilgængelige
stabile finansiering og sparekassens behov for
stabil finansiering over en tidshorisont på et år.
Kravet opgøres som en procentdel og er fastsat
til mindst 100.
Pr. 31. december 2024 er NSFR beregnet til 215
%, og dermed overholder sparekassen kravet
med en pæn margin.
NSFR mio. kr.
2024 2023
Nødvendig stabil
finansiering
12.607 12.705
Tilgængelig stabil
finansiering 27.157 26.639
NSFR % 215 210
Med den nuværende og forventede fremtidige
sammensætning af sparekassens balance in
mente, forventer sparekassen også fremadret-
tet at have en passende overdækning.
22
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Ledelsesberetning
22
Indhold
Udlån og garantier efter nedskrivninger fordelt efter Finanstilsynets bonitetskategorier - Sparekassen Sjælland-Fyn A/S (koncernen)
2024 2023 2022 2021 2020
mio. kr. % mio. kr. % mio. kr. % mio. kr. % mio. kr. %
3 / 2a - Udlån og garantier med normal bonitet
9.213 53,7 10.523 59,6 10.591 61,2 11.480 59,5 10.677 56,0
2b - Udlån og garantier med visse svaghedstegn 6.663 38,8 5.639 32,0 5.576 32,2 6.681 34,6 6.911 36,2
2c - Udlån og garantier med væsentlige svaghedstegn 837 4,9 1.023 5,8 702 4,1 715 3,7 911 4,8
1 - Udlån og garantier med objektiv indikation
på kreditforringelse
452 2,6 459 2,6 434 2,5 431 2,2 578 3,0
Total 17.165 100,0 17.644 100,0 17.303 100,0 19.307 100,0 19.077 100,0
Udlån og garantidebitorer fordelt på brancher
2024 2023 2022 2021 2020
% % % % %
Offentlige myndigheder
0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
Erhverv
Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri
9,7 10,4 9,7 9,1 8,5
Industri og råstofudvinding 3,6 3,1 3,2 2,4 2,3
Energiforsyning 0,4 0,4 0,3 0,2 0,2
Bygge og anlæg 5,4 5,2 5,7 5,9 6,0
Handel 7,6 7,1 7,0 5,3 4,8
Transport, hoteller og restauranter 2,9 2,9 2,3 1,9 1,8
Information og kommunikation 0,7 0,7 0,9 0,7 0,9
Finansiering og forsikring 5,6 5,7 5,1 5,0 4,7
Fast ejendom 8,0 9,0 9,0 9,4 9,3
Øvrige erhverv 10,1 9,0 7,5 6,1 6,3
I alt erhverv 54,0 53,5 50,6 46,0 44,8
Private 45,9 46,4 49,3 53,9 55,1
I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0
Bonitetskategorier og branchefordeling
23
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Ledelsesberetning
Indhold
Koncernen
Sparekassen Sjælland-Fyn A/S,
koncernen
Sparekassen Sjælland-Fyn A/S koncernen
består af moderselskabet Sparekassen Sjæl
-
land-Fyn A/S samt tilknyttede datterselskaber.
Koncernstrukturen vurderes løbende af ledel
-
sen for at sikre en optimering af denne.
Koncernselskaberne og deres
forretningsaktiviteter:
Sparekassen Sjælland-Fyn A/S,
moderselskab
Moderselskabet i koncernen har som hovedak-
tivitet at drive pengeinstitutvirksomhed.
Moderselskabet står for langt størstedelen af
koncernbalancen. Moderselskabet er børsnote-
ret og driver sine aktiviteter med tilladelse fra og
under tilsyn af det danske Finanstilsyn. Som led
i forretningsaktiviteterne ejer moderselskabet
datterselskaberne, hvis primære forretningsak-
tiviteter relaterer sig til investeringsvirksomhed,
herunder investering i og udlejning af ejendom-
me mv. samt leasing.
Ejendomsselskabet
Sjælland-Fyn A/S, datterselskab
Ejendomsselskabet Sjælland-Fyn A/S blev med
virkning fra 1. januar 2017 etableret via en fusion
af koncernejendomsselskaberne Ejendomssel
-
skabet af 15. december 2008 A/S, Udviklingssel-
skabet Blindestræde ApS, Ejendomsselskabet
Faaborg A/S og Spar Fyns Ejendomsselskab
A/S. I 2018 blev datterselskabet
Investerings-
selskabet af 10. marts 2015 fusioneret ind i
Ejendomsselskabet Sjælland-Fyn A/S.
I Ejendomsselskabet Sjælland-Fyn A/S udgøres
ejendomsporteføljen af domicilejendomme
udlejet til moderselskabet samt af investerings-
ejendomme, der udlejes til private og erhvervs-
drivende.
Investeringsselskabet
Sjælland-Fyn A/S, datterselskab
Selskabet drev under sit tidligere navn, Spare-
kassen Fyn A/S, koncernens pengeinstitutvirk-
somhed på Fyn. I forbindelse med at Spare-
kassen Sjælland A/S og Sparekassen Fyn A/S
forretningsaktiviteter blev lagt sammen medio
oktober 2016, ændrede selskabet navn til Inve-
steringsselskabet Sjælland-Fyn A/S. Selskabet
beskæftiger sig med investeringsvirksomhed,
herunder koncernens pantebrevsportefølje.
Leasing Fyn Faaborg A/S, datterselskab
Selskabet ejer 33,33 % af Leasing Fyn A/S og
beskæftiger sig gennem denne struktur med
finansiel leasing til små og mellemstore virk-
somheder.
Se årsregnskabets note 18 for yderligere spe-
cifikationer for de tilknyttede og associerede
virksomheder.
24
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Ledelsesberetning
Indhold
Sparekassens forretningsgrundlag
Vores markedsfokus
Sparekassen er Danmarks 13. største penge-
institut målt på den arbejdende kapital. Vi
ønsker som udgangspunkt at tilbyde produkter
og ydelser til privat- og erhvervskunder, der er
bosat eller driver virksomhed i vores primære
markedsområde, som udgøres af Sjælland
og Fyn. Vi byder også kunder uden for vores
primære markedsområde velkommen – enten
ved et tilhørsforhold til en af vores filialer eller
vores digitale sparekasse, men minimum 90 %
af vores udlån og garantier skal være relateret
til vores primære markedsområde. Samtidig
fokuserer vi på at skabe de rigtige løsninger
for vores kunder, og det er vigtigt for os, at de
bliver bedst muligt klædt på til at kunne tage de
bedste valg for deres økonomi. Derfor vægter vi
den kvalificerede og personlige rådgivning højt.
I tråd med dette er vores produkter og ydelser
enkle og forståelige, og vi har aktivt fravalgt en
række produkter og ydelser af mere kompleks
karakter.
Vores kunder og aktionærer
Sparekassen har ca. 160.000 kunder, hvoraf
ca. 18.000 også er aktionærer. Vi tilstræber
langsigtede helkunderelationer og ser gerne,
at alle vores kunder ønsker at blive aktionærer
i sparekassen. Vores kunder skal opleve tryg
-
hed og ordentlighed i mødet med sparekassen,
og at vi er der for dem både i medgang og
modgang. Derfor foretager vi også med jævne
mellemrum kundetilfredsheds- og loyalitets
-
undersøgelser og udarbejder handlingsplaner
i forlængelse heraf, så vi sikrer, at vi også lever
op til vores målsætninger i mødet med kunden.
Vores strategi – Privatkunder
Alle er velkomne i sparekassen til en snak om
deres økonomi. Privatkunder prises forskelligt
afhængigt af forretningsomfang og risiko.
Vores strategi – Erhvervskunder
og foreninger
Virksomheder og foreninger er velkomne i
sparekassen under hensyntagen til risikoprofil,
forretningsmodel og behov. Vi ønsker at have
et grundigt kendskab til kundens identitet og
formål - og mangel på dette kan betyde, at vi i
nogle tilfælde fravælger kundeforhold.
Vores distributionsnet
I sparekassen ønsker vi at skabe det optimale
distributionsnet, hvor vi kan tilbyde kunderne
en nærværende og lokalfunderet rådgivning.
Vores distributionsnet består af 33 filialer inkl.
mødefilialer, der er fordelt på syv områdecentre,
to erhvervscentre (et i Holbæk og et i Odense),
to erhvervsafdelinger og en landbrugsafdeling.
Oplysninger om vores filialer kan findes på spa-
rekassens hjemmeside www.spks.dk/findfilial
Erhvervskunder med små og mellemstore virk-
somheder på Sjælland serviceres i erhvervsaf-
delingerne under hensyntagen til risiko og kom-
pleksitet, mens erhvervskunder med en større
eksponering håndteres i vores erhvervscentre.
Lokale erhvervskunder med mindre ekspone-
ringer og lav kompleksitet i forretningsomfanget
håndteres i vores filialer eller i Digital Sparekas-
se. Landsbrugsafdelingen bakkes op af en ræk-
ke fagspecialister og dækker hele sparekassens
markedsområde.
Udover vores fysiske lokationer servicerer
vi vores kunder via digitale platforme, som
f.eks. Netbank og Mobilbank og andre digitale
løsninger. For at sikre en høj tilgængelighed har
vi desuden defineret den digitale dagsorden
som et særligt strategisk fokusområde og bl.a.
foregår en stigende andel af sparekassens mø-
deaktivitet digitalt. Derudover har vi en digital
sparekasse. Målet med Digital Sparekasse er at
betjene kunder, der ønsker et digitalt alternativ
eller supplement til vores fysiske filialer. Derfor
har Digital Sparekasse bl.a. udvidet åbningstid,
så vores kunder kan få hjælp af en rådgiver, stille
spørgsmål mv., når de har behov for det, og det
passer ind i deres hverdag. Målet er desuden at
udvikle en platform, der kan tilbyde service og
rådgivning digitalt til kunder i hele Danmark, der
ikke har et behov for en fysisk filial.
25
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Ledelsesberetning
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Vores forretningsområder, produkter
og ydelser
Sparekassens tre forretningsområder er define-
ret som privat, erhverv og formue. Værditilbud-
dene inden for disse tre områder er baseret på
et princip om enkelthed og fravalg. Enkelthed,
fordi det giver gennemskuelighed og dermed
tryghed for kunder og investorer. Fravalg, fordi
sparekassen ikke ønsker at tilbyde særligt
komplekse produkter og rådgivning, der ikke
er tilpasset kundens risikoprofil. For at kunne
levere de bedste produkter og den bedste
rådgivning har sparekassen et tæt samarbejde
med en række partnere. Vi har partnere inden
for realkredit, leasing, forsikring, pension, bog-
føring, udgiftshåndtering, betalingsløsninger og
investeringsprodukter. Sparekassen modtager
i den forbindelse formidlings- og garantiprovi-
sion for visse produkter. Oplysninger om vores
samarbejdspartnere fremgår af sparekassens
hjemmeside www.spks.dk/samarbejdspartnere
Vores infrastruktur og organisation
En velfungerende infrastruktur er en forudsæt-
ning for, at vi kan levere værdi til vores kunder.
De vigtigste komponenter i denne infrastruktur
er vores medarbejdere og anvendelsen af IT,
som vi til stadighed søger at optimere. I forhold
til vores medarbejdere lægger vi vægt på at
tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere,
som kan matche vores ønske og målsætning
om at levere rådgivning på et højt niveau og i
overensstemmelse med sparekassens værdier
og virksomhedskultur. Derudover ønsker vi at
sikre fleksibilitet i opgaveløsningen – for både
medarbejdere og sparekassen – og at tilpasse
os udviklingen på arbejdsmarkedet. Af samme
grund tilbyder vi vores medarbejdere mulighe-
den for hjemmearbejde. I forhold til sparekas-
sens drift og udvikling af IT er dette i væsentlig
grad outsourcet til Bankdata – suppleret af
stærke interne IT-kompetencer til egenudvik-
ling, hvor det er nødvendigt og værdiskabende
for den øvrige organisation. På organisations-
niveau er sparekassen baseret på kundefokus,
omstillingsevne og enkelthed med afsæt i
vores værdisæt og en sund virksomhedskul-
tur. Med 33 filialer fordelt på syv områder, to
erhvervscentre, to erhvervsafdelinger og en
landbrugsafdeling har vi skabt rammerne for en
høj grad af lokal beslutningskraft, som sikrer, at
vi tager beslutninger tæt på kunderne og med
afsæt i de lokale forhold – det understøtter den
gode, nærværende kunderådgivning. På hjem-
mesiden fremgår også organisationsdiagram
med stabs- og linjefunktioner: www.spks.dk/om/
fakta/organisation
26
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Ledelsesberetning
Indhold
Denne redegørelse for virksomhedsledelse
dækker regnskabsperioden 1. januar til 31.
december 2024.
Bestyrelsen og direktionen søger til stadighed
at sikre, at ledelsesstruktur og kontrolsystemer
er hensigtsmæssige og fungerer tilfredsstillen-
de. Ledelsen vurderer løbende – og mindst én
gang om året – hvorvidt dette er tilfældet.
Grundlaget for tilrettelæggelsen af ledelsens
opgaver er blandt andet lov om finansiel virk-
somhed, bekendtgørelse om ledelse og styring
af pengeinstitutter mv., kapitalmarkedsloven,
markedsmisbrugsforordningen, Nasdaq Copen-
hagens regler for udstedere af aktier, anbefa-
linger for god selskabsledelse, vedtægter, samt
god praksis for finansielle virksomheder. På det-
te grundlag udvikles og vedligeholdes løbende
en række interne procedurer, som skal sikre en
aktiv, sikker og lønsom styring af sparekassen.
Anbefalinger for god selskabsledelse
Sparekassen arbejder med anbefalingerne for
god selskabsledelse. Anbefalingerne omhandler
blandt andet sparekassens kommunikation
og samspil med vores investorer og øvrige
interessenter, bestyrelsens opgaver og ansvar,
bestyrelsens sammensætning og organisering,
ledelsens vederlag, regnskabsaflæggelse, risi-
kostyring og intern kontrol samt revision.
Sparekassens redegørelse vedrørende anbefa-
lingerne for god selskabsledelse samt uddy-
bende kommentarer er samlet i en redegørelse,
som er offentliggjort på sparekassens hjemme-
side: www.spks.dk/politikker
Finans Danmarks ledelseskodeks
Finans Danmark har udarbejdet et ledelsesko-
deks med anbefalinger til medlemsvirksomhe-
derne.
Anbefalingerne, der rækker længere end
lovgivningen, følges af sparekassen. Oplys-
ningerne, samt uddybende kommentarer om
sparekassens efterlevelse af anbefalingerne er
offentliggjort i en redegørelse på sparekassens
hjemmeside: www.spks.dk/politikker
Fravalg af politik for aktivt ejerskab
Sparekassen er omfattet af § 101a i lov om
finansiel virksomhed. Efter denne bestemmelse
skal sparekassen enten udarbejde en politik for
aktivt ejerskab eller alternativt forklare hvorfor,
en sådan politik ikke er udarbejdet.
Sparekassens bestyrelse og direktion har
vurderet, at det ikke er relevant at udarbejde
en politik for aktivt ejerskab, idet sparekassen
udelukkende har en beskeden beholdning af
børsnoterede aktier, ligesom sparekassen i rol-
len som kapitalforvalter ikke har indgået ekspli-
citte aftaler med kunderne om, at sparekassen
skal udøve aktivt ejerskab, eksempelvis ved at
udnytte stemmeretten i relation til investeringer
i børsnoterede aktier.
Politik for IT-sikkerhed
Sparekassen er bevidst om, at verden er i for-
andring, og at risikobilledet løbende ændrer sig,
herunder på IT-sikkerhedsområdet.
På europæisk niveau træder der en ny og mere
omfattende IT-sikkerhedslovgivning for den
finansielle sektor i kraft fra januar 2025, kaldet
Digital Operational Resilience Act (DORA).
Sparekassen har sammen med kritiske IT-leve-
randører været i gang med DORA implemen-
teringsaktiviteter i 2024, der især drejer sig
om bedre digital robusthed i forbindelse med
potentielle IT-nedbrud, nødplaner, forbedret
IT-risikostyring og implementering af nye tekni-
ske minimumskrav.
I forlængelse heraf har sparekassen i 2024
gennemført en række tiltag med det formål at
styrke IT-sikkerheden og risikostyringen yderli-
gere. Sparekassen har bl.a.:
• Investeret i en styrkelse af IT-sikkerheds-
organisationen med ressourcer inden for
IT-leverandørstyring.
• Gennemført generel træning af bl.a. med-
arbejdere, samt uddannelse af direktion og
bestyrelse i IT-sikkerhedsledelse og DORA
lovgivning for at sikre tilstrækkelige viden og
indsigt på alle ledelsesniveauer.
• Implementeret en række nye tiltag for at sikre
compliance med DORA i samarbejde med re-
levante stabsfunktioner, ud fra en proportionel
tilg
ang til sparekassens forretningsomfang.
Sparekassen har således både på kort- og langt
sigt højt fokus på IT-sikkerhed, og arbejder
– herunder i samarbejde med sparekassens
datacentral Bankdata – målrettet med at øge
denne yderligere i takt med, at trusselbilledet
udefra også øges.
Corporate Governance og redegørelse for
virksomhedsledelse
27
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Ledelsesberetning
Indhold
til bestyrelsesvalg på repræsentantskabsmødet
er udarbejdet med henblik på at sikre, at besty-
relsen bedst muligt lever op til den udarbejdede
kompetenceprofil og politik for mangfoldighed
i bestyrelsen. Bestyrelsens kompetenceprofil
kan findes i vores mangfoldighedspolitik, som
er tilgængeligt på sparekassens hjemmeside:
www.spks.dk/politikker
Udover den løbende evaluering af bestyrelsens
arbejde gennemføres årligt en fast evalue-
ringsprocedure, hvor blandt andet både den
samlede bestyrelse og det enkelte bestyrelses-
medlems kompetencer vurderes. Resultater og
konklusioner af evalueringen for 2024 vil blive
gennemgået i henholdsvis nomineringsudvalget
og i den samlede bestyrelse i februar og marts
2025. Jf. anbefalingerne for god selskabsledel-
se skal ekstern bistand inddrages i evalueringen
minimum hvert tredje år. Der har senest været
anvendt ekstern konsulentbistand i evaluerings-
processen i 2024.
I 2024 har bestyrelsen afholdt 24 bestyrelses-
møder og et bestyrelsesseminar.
Nomineringsudvalg
Bestyrelsen har nedsat et nomineringsudvalg,
som har til opgave at bistå bestyrelsen med
en kontinuerlig vurdering af de krævede og
tilstedeværende kvalifikationer i sparekassens
bestyrelse og direktion. Samtidig skal udvalget
forestå det forberedende arbejde i forhold til
processen omkring nominering af medlemmer
til sparekassens bestyrelse og direktion samt
udarbejde indstilling til bestyrelsen herom.
Nomineringsudvalgets kommissorie samt dets
medlemmer er tilgængeligt på sparekassens
hjemmeside: www.spks.dk/om/organisation/
bestyrelsesudvalg#nomineringsudvalg
Nomineringsudvalget har i 2024 afholdt tre
møder.
Aflønningsudvalget
Bestyrelsen har nedsat et aflønningsudvalg.
Udvalget skal forestå det forberedende arbejde,
der efterfølgende skal ligge til grund for be-
styrelsens beslutninger vedrørende aflønning,
herunder lønpolitik og udpegning af væsentlige
risikotagere. Aflønningsudvalgets kommissorie
samt dets medlemmer er tilgængeligt på spare-
kassens hjemmeside: www.spks.dk/om/organi-
sation/bestyrelsesudvalg#afloenningsudvalg
Der har været afholdt tre møder i aflønnings-
udvalget i 2024.
Lønpolitik
Sparekassens lønpolitik omfatter alle sparekas-
sens medarbejdere, herunder også direktion,
bestyrelse og ansatte, der har væsentlig indfly-
delse på koncernens risikoprofil, samt ansatte i
sparekassens kontrolfunktioner.
Lønpolitikken godkendes årligt på sparekas-
sens generalforsamling og er dermed senest
godkendt den 7. marts 2024.
Specifikation af lønninger og vederlag til be-
styrelse og direktion fremgår af sparekassens
vederlagsrapport for 2024, som kan ses på
hjemmesiden: www.spks.dk/politikker
Summen af lønninger til væsentlige risikotagere
fremgår af note 8.
Lønpolitikken offentliggøres på sparekassens
hjemmeside: www.spks.dk/politikker
Revisionsudvalg
Sparekassens bestyrelse har nedsat et separat
revisionsudvalg. Udvalgets opgaver omfatter
blandt andet at:
• Underrette det samlede øverste ledelsesor-
gan om resultatet af den lovpligtige revision,
herunder regnskabsaflæggelsesprocessen.
• Overvåge regnskabsaflæggelsesprocessen
herunder bæredygtighedsrapporteringen og
fremsætte henstillinger eller forslag til at sikre
integriteten.
• Overvåge at sparekassens interne kontrolsy-
stem, interne revision og risikostyringssyste-
mer fungerer hensigtsmæssigt og effektivt.
• Overvåge den lovpligtige revision af årsregn-
skab og bæredygtighedsrapportering mv.
• Overvåge og kontrollere ekstern revisors
uafhængighed og godkende revisors levering
af andre ydelser end revision.
• Være ansvarlig for proceduren for udvæl-
gelse og indstilling af finansiel revisor og
bæredygtighedsrevisor til valg.
Revisionsudvalgets kommissorie samt dets
medlemmer er tilgængeligt på sparekassens
hjemmeside: https://www.spks.dk/om/organisa-
tion/bestyrelsesudvalg#revisionsudvalg
Udvalget mødes efter en fastlagt mødeplan
mindst fire gange om året, i stort omfang
afpasset med overvågningen af regnskabspro-
cesserne. Revisionsudvalget har afholdt seks
møder i 2024.
Risikoudvalg
Sparekassens bestyrelsen har endvidere og jf.
den finansielle lovgivning nedsat et risikoudvalg,
der forbereder bestyrelsens arbejde og rådgiver
bestyrelsen om sparekassens risikoprofil og
risikostrategi. Risikoudvalgets implementering
af bestyrelsens risikostrategi mv., således at
bestyrelsen er bevidst om aktuelle og relevante
risici, når der træffes forretningsmæssige be-
slutninger. Risikoudvalgets kommissorie samt
dets medlemmer er tilgængeligt på sparekas-
28
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Ledelsesberetning
Indhold
sens hjemmeside: https://www.spks.dk/om/or-
ganisation/bestyrelsesudvalg#risikoudvalg
Der har været afholdt fem møder i risikoudvalget
i løbet af 2024.
Direktionen
Bestyrelsen ansætter direktionen, der har
ansvaret for tilrettelæggelsen og gennemførel-
sen af den daglige drift og de strategiske planer.
Direktionen er ikke medlem af bestyrelsen, men
deltager i bestyrelsesmøderne.
Bestyrelsens instruks til direktionen fastlægger
direktionens beføjelser, procedurer for direkti-
onens rapportering til bestyrelsen og for disse
parters kommunikation i øvrigt. Direktionsin-
struksen gennemgås og vurderes minimum
årligt af bestyrelsen og tilpasses løbende
sparekassens situation.
Aktionærerne
Sparekassen søger løbende at informere akti-
onærerne om relevante forhold og at muliggøre
dialog med aktionærerne. Dette sker blandt
andet ved offentliggørelse af nyheder, kvartals-
rapporter og årsrapporter samt på generalfor-
samlinger. Sparekassens hjemmeside opda-
teres løbende med offentliggjort information.
Desuden arrangeres efter behov informations-
møder for investorer.
Bestyrelsen vurderer løbende, om kapitalstruk-
turen er i overensstemmelse med sparekassens
og aktionærernes interesser. Det overordnede
mål er at sikre en kapitalstruktur, som under-
støtter en langsigtet lønsom vækst.
Aktionærernes stemmeret udøves således,
at hvert nominelt aktiebeløb på 10 kr. giver
én stemme. Dog kan der for aktier tilhørende
samme aktionær, maksimalt afgives stemmer
svarende til 7,5 % af sparekassens samlede
aktiekapital. Sparekassens aktiekapital er ikke
opdelt i klasser.
Generalforsamlingen
Generalforsamlingen er den øverste myndig-
hed i sparekassen. Det er således generalfor-
samlingen, der kan træffe beslutning om bl.a.
vedtægtsændringer og udlodning af udbytte
efter indstilling fra bestyrelsen.
I henhold til vedtægterne afholdes sparekas-
sens ordinære generalforsamling hvert år inden
udgangen af april måned.
Generalforsamlinger – såvel ordinære som
ekstraordinære – indkaldes af bestyrelsen
tidligst fem uger og senest tre uger før gene-
ralforsamlingen ved meddelelse via Nasdaq
Copenhagen og ved bekendtgørelse på spare-
kassens hjemmeside. Herudover skriftligt til alle
de i ejerbogen noterede aktionærer, som har
fremsat begæring herom.
Ekstraordinære generalforsamlinger indkaldes
på begæring af (a) Bestyrelsen, (b) Repræsen-
tantskabet, (c) Aktionærer i Sparekassen Sjæl-
land-Fyn A/S, der mindst ejer 1/20 af aktieka-
pitalen, og som skriftligt til bestyrelsen angiver,
hvad der ønskes forelagt generalforsamlingen,
eller (d) Sparekassens generalforsamlingsvalg-
te revisor. Ekstraordinære generalforsamlinger
indkaldes efter ovennævnte regler senest to
uger efter begæringens modtagelse.
Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uden
hensyn til størrelsen af den på generalforsam-
lingen repræsenterede aktiekapital. Beslutnin-
gerne træffes ved almindeligt flertal blandt de
afgivne stemmer, når ikke andet udtrykkeligt er
foreskrevet.
Forslag om ændringer af vedtægterne eller
om sparekassens frivillige opløsning kan kun
vedtages med mindst 2/3 af såvel de afgivne
stemmer som af den på generalforsamlingen
repræsenterede stemmeberettigede aktieka-
pital.
Ingen af aktierne i Sparekassen Sjælland-Fyn
A/S er tillagt særlige rettigheder.
Risikostyring
Sparekassen påtager sig forskellige risici som
et led i at udføre pengeinstitutvirksomhed og
andre aktiviteter forbundet hermed. De væsent-
ligste risikotyper er kreditrisiko, markedsrisiko,
likviditetsrisiko og operationel risiko herunder
IT-risici. Bestyrelsen fastsætter koncernens
risikopolitikker og definerer rammerne for de
risikoområder, som sparekassen er eksponeret
mod. Direktionen fastsætter - inden for politik-
kerne - rammerne for de enkelte afdelingers og
medarbejderes beføjelser ved gennemførelsen
af de risikobehæftede aktiviteter.
Til at skabe et overblik over de enkelte og de
samlede risici har sparekassen etableret en
CRO-funktion og udpeget en risikochef, der
samtidig er leder af CRO-funktionen. Risikoche-
fen refererer til direktionen.
Det overordnede mål med risikostyringen er, at
sparekassen med en tidlig og præcis identifika-
tion af risici, læring af hændelser og en fokuse-
ret styring af påtagne risici, opnår en tilfreds-
stillende indtjening på et kendt risikogrundlag.
For yderligere specifikationer om sparekassens
risikostyring og aktuelle risici henvises til regn-
skabets note 41.
Compliance
Sparekassens compliancefunktion, der er en
del af CRO-funktionen, vurderer og kontrollerer
overholdelsen af den lovgivning, branchestan-
darder og interne regler, som er gældende
for sparekassen. Ligeledes vurderer compli-
ancefunktionen, om de forretningsgange og
kontroller, der er implementeret som en del af
sparekassens kontrolmiljø, er udformet, så de
kan opdage om regelsættene overholdes.
Compliancefunktionen ledes af en compliance-
chef, der refererer til lederen af CRO-funktionen
men rapporterer direkte til direktionen.
Hvidvask
Der er udpeget en selvstændig chef for hvid-
vaskfunktionen, som er ansvarlig for spare-
kassens hvidvask setup, der skal forebygge og
implementere foranstaltninger mod anvendelse
af sparekassen til hvidvask af penge eller finan-
siering af terrorisme.
Chefen for hvidvaskfunktionen refererer til
direktionen.
Kapitalstyring
Sparekassens kapitalstyring tager udgangs-
punkt i Kapitalkravsforordningen og tilhørende
bekendtgørelser mv. Sparekassen søger aktivt
at optimere kapitalstyringen, herunder på kapi-
talstrukturen, så den løbende er tilstrækkelig til
at dække nuværende og påtænkte risikoekspo-
neringer, samtidig med, at den er så billig og så
stabil som mulig.
29
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Ledelsesberetning
Indhold
Bestyrelsen drøfter løbende og minimum
kvartalsvist, den overordnede sammensætning
og udvikling af risikoen på balancen, vurderer
eksisterende og forventede fremtidige risiko-
påvirkninger og usikkerheder. På den baggrund
vurderes kapitalbehovet og ønskede overdæk-
ninger. Denne overvågning sætter sparekassen
i stand til at planlægge sine aktiviteter, som
dermed kan optimeres i forhold til kapitalgrund-
laget.
Det er sparekassens strategi løbende at have en
tilfredsstillende kapitaloverdækning for at sikre
handlefrihed til at gennemføre planlagte forret-
ningsaktiviteter og dermed holde kontinuitet i
driften og udviklingen af sparekassen. Gennem
risikostyring arbejdes der samtidig løbende på
at nedbringe såvel risiko som kapitalbelastning
maksimalt på ikke-kerneaktiviteter.
En nærmere beskrivelse af sparekassens risici,
arbejdet med at reducere og optimere disse,
samt opgørelsen af kapitalbehovet kan findes i
denne årsrapports noter, samt i de til årsrappor-
ten tilknyttede rapporter med risikooplysninger
og kapitalbehov.
Rapporterne med risikooplysninger og kapital-
behov kan findes på sparekassens hjemmeside:
www.spks.dk/om/fakta/regnskab
Regnskabsaflæggelsesprocessen
Bestyrelsen og direktionen har det overordnede
ansvar for koncernens kontrol- og risikostyring i
forbindelse med regnskabsaflæggelsesproces-
sen, herunder at sikre overholdelse af relevant
lovgivning og anden regulering i forbindelse med
regnskabsaflæggelsen.
Det er økonomifunktionen, der bogfører, udar-
bejder afstemninger, foretager analyser og
generel kvalitetssikring i forbindelse med
sparekassens regnskabsprocesser. Regn-
skabsprocesserne er detailbeskrevet i en ræk-
ke forretningsgange, der således skal sikre, at
regnskabsposter bliver håndteret jf. gældende
lovgivning og interne instrukser. Som en del af
processen udarbejdes tidsplaner, der definerer
leverancetidspunkter og ansvarlige, og dermed
samlet set sikrer, at regnskaberne produceres
og leveres, så revisionsudvalget og bestyrelsen
kan behandle og godkende regnskaberne inden
for givne frister.
Sparekassens kontrol- og risikostyringssyste-
mer kan skabe en rimelig, men ikke absolut
sikkerhed for, at uretmæssig brug af aktiver, tab
og/eller væsentlige fejl og mangler i forbindelse
med regnskabsaflæggelsen undgås.
I forbindelse med aflæggelsen af årsregnskabet
erklærer sparekassens interne revision, samt
de af generalforsamlingen valgte uafhængige
revisorer sig om deres revisionsmæssige gen-
nemgang af årsregnskabet mv.
Bæredygtighedsrapportering indgår som en
integreret del af regnskabsaflæggelsespro-
cessen. CSRD-teamet indsamler, validerer og
konsoliderer ESG-data fra interne og eksterne
kilder, hvorefter data overføres til økonomifunk-
tionen. Økonomifunktionen sikrer, at bæredyg-
tighedsoplysninger behandles i overensstem-
melse med gældende forordning, lovgivning
og rapporteringsstandarder, hvorefter de
rapporteres og integreres i årsrapporten. Rap-
porteringen fra økonomifunktionen gennemgår
løbende interne kontroller og kvalitetssikring,
inden den godkendes af ledelsen. I forbindelse
med aflæggelsen af årsrapporten påtegner/er-
klærer sparekassens generalforsamlingsvalgte
bæredygtighedsrevisorer sig om den foretagne
gennemgang af bæredygtighedsafsnittet.
Kontrolmiljø
Bestyrelsen vurderer mindst én gang årligt or-
ganisationsstrukturen, risikoen for besvigelser,
samt omfanget og relevansen af interne regler
og retningslinjer.
Bestyrelsen fastlægger og godkender over-
ordnede politikker og dermed risikorammerne,
mens direktionen er ansvarlig for, at disse
overholdes ved gennemførelsen af forretnings-
aktiviteterne. I denne forbindelse er direktio-
nen ligeledes ansvarlig for udarbejdelsen af
forretningsgange og tilhørende kontroller på alle
væsentlige risikoområder, herunder for regn-
skabsprocessen. Overholdelsen af politikker og
forretningsgange indskærpes løbende, og der
foretages stikprøvevis overvågning og kontrol
af, om overholdelse finder sted.
Sparekassen ønsker et stærkt kontrolmiljø, der
kan være med til at reducere sparekassens
risici. Derfor sørger direktionen for at overvåge
overholdelsen af relevant lovgivning og andre
forskrifter samt bestemmelser og rapporterer
løbende herom til bestyrelsen.
Risikovurdering
Bestyrelsen foretager mindst én gang årligt en
overordnet vurdering af risici i forbindelse med
regnskabsaflæggelsesprocessen. Bestyrelsen
tager som led i risikovurderingen stilling til risi-
koen for besvigelser og de foranstaltninger, der
skal træffes, med henblik på at reducere og/el-
ler eliminere sådanne risici. Herudover vurderer
bestyrelsen den daglige ledelses mulighed for at
tilsidesætte kontroller og for at udøve upassen-
de indflydelse på regnskabsaflæggelsen.
Revision
Til varetagelse af aktionærernes og offentlighe-
dens interesser vælges på den årlige ordinære
generalforsamling mindst et statsautoriseret
revisionsfirma efter bestyrelsens indstilling. Det
valgte revisionsfirma bliver herefter sparekas-
sens uafhængige revisor.
Ud over den generalforsamlingsvalgte uafhæn-
gige revisor har sparekassen etableret en intern
revisionsfunktion. Den interne revision arbejder
uafhængigt af den daglige drift og rapporterer
direkte til bestyrelsen.
Revisorerne aflægger rapport til den samle-
de bestyrelse minimum to gange om året og
derudover umiddelbart efter konstatering af
eventuelle forhold, bestyrelsen bør forholde
sig til. Revisorerne deltager i bestyrelsesmøder
og revisionsudvalgsmøder i forbindelse med
aflæggelse af rapporter til bestyrelsen og her-
udover efter behov.
Risikooplysninger
Sparekassen skal offentliggøre en række
oplysninger om blandt andet kapitalgrundlag,
solvensbehov og kreditrisiko. Sparekassen har
valgt at offentliggøre oplysningerne i rapporten
”Risikooplysninger”.
Rapporten kan findes på sparekassens hjemme-
side: www.spks.dk/regnskab
30
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Ledelsesberetning
Indhold
2023 - Formand for bestyrelsen
for
Sparekassen Sjælland-Fyn A/S
2013 - Næstformand for bestyrelsen
for Sparekassen Sjælland-Fyn
A/S
2011 - Medlem af bestyrelsen for
Sparekassen Sjælland-Fyn A/S
1967 - Fødselsår
Bopæl i Holbæk
Formand for aflønnings- og nominerings-
udvalget. Medlem af revisions- og risiko-
udvalget
Direktør
HM Gruppen A/S
•
HM Gruppen Holding
ApS
•
Mana Invest af 2004 ApS
Sofievej 4 ApS
•
Safire Holding ApS
Uddannelse
Bankuddannet
HD i finansiering og kreditvæsen med
speciale i kreditscoring modeller
Bestyrelsesmedlem
Ejendomsselskabet Sjælland-Fyn A/S •
Investeringsselskabet Sjælland-Fyn A/S
• Sparekassen Sjælland Fonden
• HM Gruppen A/S
Særlige kompetencer
• Bred forretningsmæssig indsigt
særligt inden for økonomi, regnskab,
kontrol og kreditområdet
• Opfylder kravet om kvalifikation
til revisionsudvalget i finansielle
virksomheder
• Bredt kendskab til erhvervsområdet
generelt og særligt byggebranche
n
Aktiebeholdning
Primo beholdning: 18.835 stk.
Ultimo beholdning: 19.285 stk.
Ændring i beholdning: +450 stk.
Ikke uafhængig
Valgperiode udløber 2025
Formand for bestyrelsen
Jakob Nørrekjær Andersson
2023 - Næstformand for bestyrelsen
for Sparekassen Sjælland-Fyn
A/S
2013 - Medlem af bestyrelsen for
Sparekassen Sjælland-Fyn A/S
1958 - Fødselsår
Bopæl i Dalmose
Formand for
revisionsudvalget.
Medlem
af nominerings-, aflønnings- og risiko-
udvalget
Gårdejer med fem ejendomme, svine-
produktion og maskinstationsarbejde
Uddannelse
Grønt bevis, Høng Landbrugsskole
Landbrug & Fødevarer, Bestyrelses-
uddannelse
Bestyrelsesmedlem
Ejendomsselskabet Sjælland-Fyn A/S •
Investeringsselskabet Sjælland-Fyn A/S
•
OK a.m.b.a., næstformand • Danoil
Exploration A/S • Danoil II ApS •
Energidata A/S •
Samfinans A/S
•
COOP Danmark A/S
Særlige kompetencer
• Bestyrelsesarbejde, særligt inden
for landbrugssektoren
• Bred indsigt i landbrug og landbrugs-
politik
• Kompetencer inden for økonomi og
forretningsudvikling
• Indsigt i samfundsforhold, erhvervs-
livets forhold samt den private
sektors forhold
Aktiebeholdning
Primo beholdning: 6.192 stk.
Ultimo beholdning: 6.192 stk.
Ændring i beholdning: 0 stk.
Uafhængig
Valgperiode udløber 2025
Næstformand for bestyrelsen
Erik Larsen
Bestyrelsen
Bestyrelsen
31
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Ledelsesberetning
Indhold
Bestyrelsesmedlem
Torben Dalby Larsen
2021 - Medlem af bestyrelsen for
Sparekassen Sjælland-Fyn A/S
1949 - Fødselsår
Bopæl i Ringsted
Medlem af nominerings-, revisions-
og risikoudvalget
Fhv. Chefredaktør
Uddannelse
Journalist
CBS bestyrelsesuddannelse
Bestyrelsesmedlem
PFA Brug Livet Fonden
•
Ejendoms-
selskabet Sjælland-Fyn A/S
•
Inve-
steringsselskabet Sjælland-Fyn A/S
Særlige kompetencer
• Bestyrelsesarbejde i den
finansielle sektor
• Ledelses- og forretningserfaring
• Erhvervsforhold og udviklings-
strategier i Øst Danmark
• Kompetencer inden for økonomi
og forretningsudvikling
Aktiebeholdning
Primo beholdning: 1.854 stk.
Ultimo beholdning: 1.854 stk.
Ændring i beholdning: 0 stk.
Uafhængig
Valgperiode udløber 2025
2023 - Medlem af bestyrelsen for
Sparekassen Sjælland-Fyn A/S
1964 - Fødselsår
Bopæl på Frederiksberg
Medlem af aflønnings- og risiko-
udvalget
Direktør
Fadata
Uddannelse
Cand. Merc. CBS
Bestyrelsesmedlem
Ejendomsselskabet Sjælland-Fyn A/S •
Investeringsselskabet Sjælland-Fyn A/S
•
Lautec A/S
•
Lautec Group A/S
Særlige kompetencer
• Bestyrelseserfaring
• Digital innovation og teknologi
• Ledelseserfaring
• Organisationsudvikling
Aktiebeholdning
Primo beholdning: 63 stk.
Ultimo beholdning: 63 stk.
Ændring i beholdning: 0 stk.
Uafhængig
Valgperiode udløber 2025
Bestyrelsesmedlem
Liselotte Munk
Bestyrelsen
Bestyrelsen
Bestyrelsen
Bestyrelsen
32
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Ledelsesberetning
Indhold
Bestyrelsesmedlem
Otto Spliid
2013 - Medlem af bestyrelsen for
Sparekassen Sjælland-Fyn A/S
1961 - Fødselsår
Bopæl i Odense
Medlem af revisions-, aflønnings- og
nomineringsudvalget
Direktør
SLK Advokatanpartsselskab
Advokat/partner
Focus Advokater Komplementar ApS
Focus-Advokater P/S
Uddannelse
Cand. Jur.
Bestyrelsesformand
Chr. P. Holding ApS • Autohuset
Vestergaard A/S Personvogne •
Autohuset Vestergaard Personvogne
Holding A/S •
Natex of Scandinavia A/S
•
Rehabiler & Busser A/S
•
Wilson
Offshore A/S • Ejendomsselskabet
Sjælland-Fyn A/S •
Investerings-
selskabet Sjælland-Fyn A/S
•
First Lease A/S
Bestyrelsesmedlem
Am Værktøj Odense A/S
• AV
Biludlejning A/S
• Gartneriet Thorup-
lund A/S, Fraugde • Maskinfabrikken
H.M.A. A/S • Hauge Ejendomme A/S
• Hauge Stål A/S • Siolit A/S •
TH-Overfladebehandling ApS • A/S
af 10/5 1956 • Ingeniør N.M. Knudsens
Fond • Bent Rasmussens familiefond
Særlige kompetencer
•
Bestyrelseserfaring
•
Juridiske kompetencer inden for
selskabsret, opkøb og rekon-
struktioner
•
Bred indsigt i det fynske erhvervslivs
forhold samt markedsforhold
generelt
Aktiebeholdning
Primo beholdning: 6.051 stk.
Ultimo beholdning: 6.167 stk.
Ændring i beholdning: 116 stk.
Uafhængig
Valgperiode udløber 2025
2023 - Medlem af bestyrelsen for
Sparekassen Sjælland-Fyn A/S
1956 - Fødselsår
Bopæl i Skagen
Formand for risikoudvalget.
Erhverv
Fhv. Adm. direktør
Uddannelse
Pengeinstitutuddannet
Merkonom i finansiering og kredit
Bestyrelsesformand
Hans Jensen Transport A/S
•
HJT Ho-
bro A/S
• J. Chr. Koldkur Transport
A/S • Ejvind Nielsen Automobiler,
Hobro A/S
Bestyrelsesmedlem
Bejstrup Maskinstation A/S • Ejendoms-
selskabet Sjælland-Fyn A/S • Investe-
rings
selskabet Sjælland-Fyn A/S
•
Proark
Holding ApS
•
Danske Hoteller A/S
Særlige kompetencer
•
Bestyrelseserfaring
• Ledelse af finansiel virksomhed
på direktionsniveau
• Har gennem årene siddet i
22 sektor/datterselskabers
bestyrelser
Aktiebeholdning
Primo beholdning: 2.000 stk.
Ultimo beholdning: 2.000 stk.
Ændring i beholdning: 0 stk.
Uafhængig
Valgperiode udløber 2025
Bestyrelsesmedlem
Per Sønderup
Bestyrelsen
Bestyrelsen
33
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Ledelsesberetning
Indhold
2024 - Medarbejdervalgt medlem af
bestyrelsen for Sparekassen
Sjælland-Fyn A/S
1973 - Fødselsår
Bopæl i Nykøbing Sjælland
Medlem af Aflønningsudvalget
Produktudvikler Sparekassen
Sjælland-Fyn A/S
Uddannelse
Bankuddannet
Særlige kompetencer
•
Viden om bankvirksomhed og forret-
ningsmodellen, særlige kompetencer
inden for forretningsanalyse, for-
ståelse af almindelige bankpro-
dukter og digitale bankyderlser
Aktiebeholdning
Primo beholdning: 708 stk.
Ultimo beholdning: 708 stk.
Ændring i beholdning: 0 stk.
Valgperiode udløber 2028
Bestyrelsesmedlem
Dorthe Brøndlund Andersen
Bestyrelsen
2024 - Medarbejdervalgt medlem af
bestyrelsen for Sparekassen
Sjælland-Fyn A/S
1974 - Fødselsår
Bopæl i Høje Tåstrup
Medlem af nomineringsudvalget
Kunderådgiver
Sparekassen Sjælland-Fyn A/S
Uddannelse
Bankuddannet
Registreret ejendomsmægler
Særlige kompetencer
•
I
nden for bankprodukter, organi-
sation/HR, forretningsmodellen
og kreditrisici
Aktiebeholdning
Primo beholdning: 150 stk.
Ultimo beholdning: 414 stk.
Ændring i beholdning: +264 stk.
Valgperiode udløber 2028
Bestyrelsesmedlem
Dan Roland Hansen
Bestyrelsen
34
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Ledelsesberetning
Indhold
Bestyrelsesmedlem
Mads Wallin
2016 - Medarbejdervalgt medlem af
bestyrelsen for Sparekassen
Sjælland-Fyn A/S
1980 - Fødselsår
Bopæl i Holmegaard
Medlem af aflønnings- og
nomineringsudvalget
Områdedirektør, Sparekassen
Sjælland-Fyn A/S
Uddannelse
Sparekasseuddannet
HD i finansiel rådgivning, speciale
i ledelse og projektledelse
Master i Ledelse
Særlige kompetencer
•
Viden og erfaring inden for ledelse,
salg, kredit, arbejdsmiljø, kultur og
forretningsmodellen
Aktiebeholdning
Primo beholdning: 1.792 stk.
Ultimo beholdning: 2.062 stk.
Ændring i beholdning: +270stk.
Valgperiode udløber 2028
2015 - Administrerende direktør
2010 - Ordførende direktør
2009 - Indtrådt i direktionen
1986 - Ansættelsesår
1967 - Fødselsår
Bopæl i København
Uddannelse
Bankuddannet
Master i ledelse
Bestyrelsesformand
Impagt Invest Sjælland A/S
•
Holbæk
Alliancen
Bestyrelsesmedlem
Ejendomsselskabet Sjælland-Fyn A/S •
Investeringsselskabet Sjælland-Fyn A/S
•
BI Holding A/S
•
DLR Kredit A/S
•
BankData
•
Lucerna Fonden
Aktiebeholdning
Primo beholdning: 35.344 stk.
Ultimo beholdning: 36.859 stk.
Ændring i beholdning: +1.515 stk.
Administrerende direktøt
Lars Petersson
Administrerende direktør
Lars Petersson
Direktionen
Bestyrelsen
35
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Ledelsesberetning
35
Indhold
2019 - Sparekassedirektør
2019 - Ansættelsesår
1964 - Fødselsår
Bopæl i Holbæk
Uddannelse
Bankuddannet
SMB INSEAD
Bestyrelsesmedlem
Nærpension Forsikringsformidling A/S
Aktiebeholdning
Primo beholdning: 17.000 stk.
Ultimo beholdning: 17.000 stk.
Ændring i beholdning: 0 stk.
Administrerende direktøt
Lars Petersson
Sparekassedirektør
Lars Bolding
2022 - Sparekassedirektør
2016 - Ansættelsesår
1964 - Fødselsår
Bopæl i Arnakke
Uddannelse
A.P. Møller Maersk - Officer
uddannelse
MBA - Henley Business School
Aktiebeholdning
Primo beholdning: 10.646 stk.
Ultimo beholdning: 10.646 stk.
Ændring i beholdning: 0 stk.
Sparekassedirektør
Jan Kolbye Jensen
Direktionen
Direktionen
36
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Ledelsesberetning
Indhold
Aktionærinformation
Aktieinformation
Fondsbørs Nasdaq Copenhagen A/S
Aktiekapital 169.801.150 kr.
Nominel stykstørrelse 10 kr.
Antal aktier 16.980.115 stk.
Aktieklasser En
Antal stemmer pr. aktie En
Ihændehaverpapir Nej
Stemmeretsbegrænsning Ja
Begrænsninger i omsættelighed Nej
Fondskode DK0060670776
Regnskabsåret 2024 bar præg af en fortsat til-
gang af nye kunder og stigende indtægter. Som
følge heraf, har sparekassen af to omgange ud-
meldt opjustereringer til forventningerne til årets
resultat før skat. Ultimo 2024 var prisen
for en
aktie i sparekassen 249,5 kr. mod 199,8 kr. ultimo
2023. Stigningen i aktiekursen i 2024 kan derfor
opgøres til 49,7 kr., svarende til 25 %.
I løbet af året var der været mindre udsving,
mens den store stigning primært er sket sidst
på året. Herudover blev der udbetalt udbytte på
8 kr. pr. aktie. Det samlede afkast for året inkl.
udbytte udgør herefter 57,7 kr., svarende til 29 %.
I tillæg til udbyttebetalingen og i henhold til de
økonomiske målsætninger i strategien ”Mod
2024, til at lade sparekassen erhverve egne
aktier.
Markedsværdien af sparekassen er i løbet af
2024 øget fra ca. 3,5 mia. kr. til ca. 4,4 mia. kr.
I grafen fremgår kursudviklingen i 2024 for
Sparekassen Sjælland-Fyn A/S.
Kursudvikling i 2024
30/12
2024
31/01
2024
29/02
2024
27/03
2024
30/04
2024
31/05
2024
28/06
2024
31/07
2024
30/08
2024
30/09
2024
29/11
2024
31/10
2024
29/12
2023
175
200
225
250
275
Sparekassen Sjælland-Fyn
nye mål” iværksatte sparekassen i maj 2024 et
aktietilbagekøbsprogram på i alt kr. 100 mio.,
dog maksimalt 509.403 aktier, med det formål
at annullere disse på en senere generalforsam-
ling. Aktietilbagekøbsprogrammet afvikles med
baggrund i den bemyndigelse, som sparekassen
fik på den ordinære generalforsamling 7.
marts
37
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Ledelsesberetning
Indhold
Investor relations
Sparekassen søger løbende at udvikle og
vedligeholde gode relationer til sine interessen-
ter, idet sådanne relationer vurderes at have
væsentlig og positiv betydning for sparekassens
udvikling. Sparekassen har med dette udgangs-
punkt formuleret en Investor relations politik.
Investor relations politikken og relaterede pro-
cedurer skal sikre, at oplysninger af betydning
for bl.a. investorer, analytikere, myndigheder og
øvrige interessenter formidles til disse og of-
fentliggøres i overensstemmelse med gældende
regler og oplysningsforpligtelser.
Kommunikationen med investorer og aktieana
-lytikere varetages af sparekassens direktion.
Dialogen omfatter et bredt program af aktivi-
teter og finder sted under hensyntagen til
Nasdaq
Copenhagen A/S’ regler og gældende
lovgivning. Al investorinformation distribueres
til aktionærer, der har ytret ønske herom, straks
efter offentliggørelsen. Ligesom det kan findes
på www.spks.dk/ir
Der arbejdes vedvarende på at videregive
omfattende information til aktiemarkedet om
sparekassens økonomiske og driftsmæssi-
ge forhold og strategier. Dette sker bl.a. ved
offentliggørelse af nyheder, kvartalsrapporter
og årsrapporter samt på generalforsamlinger.
Sparekassens hjemmeside www.spks.dk/ir
opdateres, som tidligere nævnt, løbende med
offentliggjort information. Desuden arrangeres
der løbende møder med investorer og analyti-
kere efter behov.
Aktionærstruktur pr. 31. december 2024
Sparekassen havde pr. 31. december 2024
ca. 22.000 aktionærer.
Ca. 89 % af aktiekapitalen besiddes af danske
investorer, mens ca. 11 % kan henføres til udlandet.
Seks aktionærer har en ejerandel på mellem 5
og 9,99 %:
• Sydbank A/S
• AP Pension Livforsikringsaktieselskab
• Jyske Bank A/S
• Købstædernes Forsikring, Gensidig
• Nykredit Realkredit A/S
• Fonden for Sparekassen Sjælland
Egne aktier
Sparekassens beholdning af egne aktier udgør
pr. 31. december 2024 342.213 stk. aktier á no-
minelt 10 kr., svarende til 2,0 % af aktiekapitalen.
Attraktivt udbytte
Under hensyntagen til aktionærernes interes-
ser samt hensyntagen til sikring af kapital til
opretholdelse af ønsket kapitaloverdækning
og kapitalprocent har sparekassen vedtaget
følgende målsætning for udbetaling af udbytte
til sparekassens aktionærer jf. de økonomiske
målsætninger i strategien ”Mod nye mål”:
Sparekassens mål er en kontant udbyttebeta-
ling på minimum 25 % af årets resultat efter skat
og betaling af renter til hybrid kernekapital. Her-
udover er målet at øge den samlede udlodning
via aktietilbagekøb.
Nøgletal for aktier og udbytte fremgår af hoved-
og nøgletalsoversigter i note 1.
Finanskalender 2025
Fredag den
7. februar
Offentliggørelse af
årsrapport 2024
Torsdag
den 6. marts
Ordinær
generalforsamling
Torsdag den
1. maj
Delårsrapport for
1. kvartal 2025
Torsdag den
14. august
Offentliggørelse af
halvårsrapport 2025
Torsdag den
4. november
Delårsrapport for
1-3. kvartal 2025
38
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Ledelsesberetning
Indhold
I Sparekassen Sjælland-Fyn har vi et ansvar for at bidrage til en bære-
dygtig udvikling. Med et formål om at bidrage til at gøre Sjælland og Fyn
til et bedre sted at leve, arbejde og drive virksomhed arbejder vi for at
skabe værdi for vores kunder, medarbejdere og det samfund, vi er en
del af.
Med denne første bæredygtighedsrapportering ønsker vi at medvirke
til at skabe et mere gennemsigtigt og sammenligneligt indblik i, hvordan
vi som virksomhed påvirker verdenen – både miljømæssigt, socialt og
ledelsesmæssigt.
Bæredygtighedsrapporteringen tager udgangspunkt i EU’s direktiv
CSRD og beskriver vores tilgang til ESG, og hvordan vi arbejder med
at integrere bæredygtighed i vores forretning. Vi redegør for vores væ
-
sentligste gennemførte og planlagte indsatser, samt de områder, hvor vi
ser behov for yderligere udvikling.
Nedenfor kan du se en forklaring på de forkortelser fra CSRD, vi
bruger i den følgende rapportering.
Forkortelse Engelsk Dansk
CSRD
Corporate Sustaina-
bility
Reporting
Direktivet om virksom-
heders bæredygtigheds-
rapportering
ESRS European Sustaina-
bility Reporting
Standard
Europæiske standarder
for bæredygtigheds-
rapportering
BP Basis for Preperation Grundlag for udarbejdelsen
GOV Governance Forvaltning
SBM Strategy and Business
Model
Strategi og forretningsmodel
IRO Impact, Risk and
Opportunity
management
Håndtering af
indvirkninger, risici og
muligheder
Bæredygtighedsrapportering
2024
39
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | CSRD
Indhold
BP-1: Generelt grundlag for udarbejdelsen af bæredygtighedsrapporteringen Side 41
BP-2: Oplysninger i forbindelse med specifikke omstændigheder Side 43
GOV-1: Ledelsens sammensætning, ansvarsområder og ekspertise Side 46
G1-GOV-1: Ledelsens sammensætning, ansvarsområder og kompetencer
i relation til virksomhedsadfærd Side 47
Redegørelse om mangfoldighed og det underrepræsenterede køn Side 48
GOV-2: Ledelsens engagement i bæredygtighedsspørgsmål Side 50
GOV-3: Incitamentsordninger relateret til bæredygtighedsspørgsmål Side 52
GOV-4: Due diligence-proces og bæredygtighedsrapportering Side 53
GOV-5: Risikohåndtering og interne kontrolsystemer Side 54
SBM-1: Centrale elementer i virksomhedens strategi,
forretningsmodel og værdikæde Side 55
SBM-2: Interessenter Side 58
SBM-3: Dobbeltvæsentlighedsanalyse Side 61
Væsentlighedsmatrix Side 62
Indvirkninger, risici og muligheder i værdikæden Side 63
Oplysningskrav Side 64
IRO-1: Vores arbejde med at identificere indvirkninger, risici og muligheder Side 65
E1-IRO-1: Beskrivelse af processerne til identifikation og vurdering af
væsentlige klimarelaterede indvirkninger, risici og muligheder Side 68
G1-IRO-1: Hvordan har vi identificeret indvirkninger, risici og muligheder? Side 73
IRO-2: Liste over oplysningskrav Side 74
Miljøoplysninger
E1-1 : Vores vej mod et lavere CO2-aftryk Side 77
E1-SBM-3: Væsentlige indvirkninger, risici og muligheder Side 78
E1-2: Politikker Side 81
E1-3: Tiltag Side 82
E1-4: Målsætninger Side 84
Taksonomirapportering 2024 Side 85
Bilag XI Side 86
E1-5: Energiforbrug og -mix Side 89
E1-6: Drivhusgasemissioner Side 90
Ledelsesoplysninger
G-1: Politikker Side 92
Sektorspecifikt emne: Hvidvask Side 94
Liste over anden EU lovgivning Side 96
Specifikationer om metode og opgørelse Side 100
40
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | CSRD
BP-1 Generelt grundlag for udarbejdelsen
af bæredygtighedsrapporteringen
Pengeinstituttet Sparekassen Sjælland-Fyn A/S
er det ultimative moderselskab i koncernen, der
derudover består af 3 andre selskaber. Datter-
selskaberne Ejendomsselskabet Sjælland-Fyn,
Investeringsselskabet Sjælland-Fyn og Leasing
Fyn Faaborg er 100 % ejet af Sparekassen Sjæl-
land-Fyn. Alle selskaber har sæde i Danmark,
og der er ingen udenlandsk aktivitet i nogen af
selskaberne.
De 3 datterselskaber, der er 100 % ejet af
Sparekassen Sjælland-Fyn, følger samme
forretningsmodel og strategi som modersel-
skabet. Når vi beskriver tilpasningsdygtigheden
relateret til bæredygtighedsindvirkninger, risici
og muligheder i forhold til strategi og forret-
ningsmodel, omhandler det derfor hele kon-
cernen. Derudover er forsyningskæden samlet,
og alle aktiviteter mellem modervirksomheden
og datterselskaberne sker i Sparekassen
Sjælland-Fyn og ikke i resten af koncernen eller
eksternt.
Al aktivitet i selskaberne bliver varetaget af
medarbejdere i sparekassen, og modervirk-
somheden har alene bestemmende indflydelse.
Ejendomsselskabet Sjælland-Fyn A/S
Bestyrelsen i Ejendomsselskabet Sjælland-Fyn
består af bestyrelsesmedlemmer og den
administrerende direktør i moderselskabet,
Sparekassen Sjælland-Fyn. Ejendomsselskabet
Sjælland-Fyn udlejer ejendomme til moder-
selskabet og modtager husleje fra forskellige
lejemål. Medarbejdere i Sparekassen Sjæl-
land-Fyn udfører opgaverne i Ejendomsselska-
bet Sjælland-Fyn, som derfor ikke har nogen
ansatte, men Ejendomsselskabet Sjælland-Fyn
har ansvaret for driften af selskabet.
Investeringsselskabet Sjælland-Fyn A/S
Bestyrelsen i Investeringsselskabet Sjælland-
Fyn består af bestyrelsesmedlemmer og den
administrerende direktør i moderselskabet,
Sparekassen Sjælland-Fyn. Investeringsselska-
bet Sjælland-Fyn administrerer en pantebrevs-
portefølje. Investeringsselskabet Sjælland-Fyn
har kun en bestyrelse og en direktør. Der er
ingen ansatte i selskabet, hvorfor administra-
tionsaftalen dækker alt arbejde, der udføres af
Sparekassen Sjælland-Fyn A/S
Danmark
Pengeinstitut
Ejendomsselskabet
Sjælland-Fyn A/S
100 % ejerskab
Danmark
Ejerskab af investerings- og
domicilejendomme
Investeringsselskabet
Sjælland-Fyn A/S
100 % ejerskab
Danmark
Pantebrevsportefølje
Leasing Fyn Faaborg A/S
100 % ejerskab
Danmark
Leasingselskab
ansatte i moderselskabet. Administrationsve-
derlaget er omkostningsbaseret, og Sparekas-
sen Sjælland-Fyns primære omkostning er løn.
Leasing Fyn Faaborg A/S
Leasing Fyn Faaborg er en del af Sparekassen
Sjælland-Fyn koncernen og er 100 % ejet af mo-
derselskabet. Leasing Fyn Faaborg ejer Leasing
Fyn A/S ligeligt med 2 andre pengeinstitutter.
Al aktivitet sker fra Leasing Fyn, som har ansat
egne medarbejdere.
Leasing Fyn Faaborg driver leasingvirksomhed.
Selskabets hovedaktivitet er finansiel leasing til
mindre og mellemstore virksomheder. Forret-
ningsmæssigt er Leasing Fyn A/S sammen med
de 3 leasingselskaber samlet under navnet Lea-
41
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | CSRD
sing Fyn, som blev grundlagt i 1983. Leasing Fyn
har en mission om at fremme rentabel vækst for
små og mellemstore virksomhed via leasing-
løsninger og en vision om at være Danmarks
dygtigste til leasing.
De 3 leasingselskaber har en administrati-
onsaftale med Leasing Fyn, der fungerer som
administrationsselskab. Hovedparten af nye
leasingaftaler i Leasing Fyn overdrages til det
relevante leasingselskab, hvor forretningen
fortsætter under administration af Leasing Fyn.
Leasing Fyn Faaborg består udelukkende af en
direktør, som også er administrerende direktør
i de 3 leasingselskaber, og en bestyrelse med 3
medlemmer. De 3 medlemmer er bestyrelses-
formanden, som også er bestyrelsesformand i
leasingselskaberne, selskabets administreren-
de direktør samt et medlem, der er udpeget af
Sparekassen Sjælland-Fyn.
Konsolideret bæredygtigheds-
rapportering
Bæredygtighedsrapporteringen omfatter alle 3
led i værdikæden, herunder opstrøms aktivite-
ter (leverandører og datakilder), virksomhedens
egen drift (bl.a. egne domiciler) samt nedstrøms
aktiviteter (kunder og produkter).
De 3 datterselskaber er aktive i de samme
sektorer, som udgør væsentlige nedstrøms
aktiviteter i Sparekassen Sjælland-Fyns værdi-
kæde. Derfor er der helt naturligt sammenfald i
konklusionerne af dobbeltvæsentlighedsanaly-
sen, som beskrives i afsnit ”SBM-3 Dobbeltvæ-
sentlighedsanalyse”.
Sparekassens bæredygtighedsrapportering
gennemføres på et konsolideret koncernniveau
og omfatter modervirksomhed og de 3 dat-
terselskaber, som ejes 100 % af Sparekassen
Sjælland-Fyn. Rapporteringen følger således
den øvrige del af årsrapporten.
Vi vurderer væsentligheden af indvirkninger,
risici og muligheder i hele værdikæden:
• Opstrøms aktiviteter: Vi har fokus på
leverandører og dataindhentning, herunder
primært på vores datacentral, som er af
kritisk karakter. Vores vurdering er primært
baseret på kvalitative data og med udgangs-
punkt i leverandørregister, rammeaftaler
samt politikker for egen drift. Derudover har
vi inddraget forretningsprocesser, geografisk
tilstedeværelse og analyser relateret til den
finansielle sektor.
• Egen drift: Vi fokuserer på egne ansattes
arbejdsvilkår, energiforbruget for egne byg-
ninger (baseret på kvantitative data), GDPR
og virksomhedsadfærd, herunder håndtering
af hvidvask og whistleblower-ordning.
• Nedstrøms aktiviteter: Vi har vurderet
væsentligheden af nedstrøms aktiviteter -
primært med fokus på finansierede emissi-
oner - på baggrund af eksponering, som er
baseret på en kombination af kvantitative og
kvalitative analyser.
Vi har politikker, der dækker hele værdikæden.
F.eks. vedrører vores politik for behandling af
personoplysninger opstrøms aktiviteter, mang-
foldighedspolitikken berører egen drift, mens
vores kreditpolitik relaterer sig til nedstrøms
aktiviteter.
C02-rapporteringen på egne bygninger omfat-
ter alle bygninger, som drives af Sparekassen
Sjælland-Fyn – uanset om de ejes af moder-
virksomheden eller et datterselskab. Investe-
ringsejendomme udlejet til tredjepart indgår
ikke i opgørelsen af CO2e-emisioner, da det er
lejerne, som afholder forbrugsudgifterne.
Bæredygtighedsrapporteringen bygger på de
emner (ESRS’er), der er vurderet som væsent-
lige i dobbeltvæsentlighedsanalysen, og som
vi beskriver i afsnit ”SBM-3 Dobbeltvæsentlig-
hedsanalyse”.
Sparekassen har ikke benyttet sig af mulig-
heden for at udelade oplysninger relateret til
intellektuel ejendomsret, knowhow eller innova-
tionsresultater, jf. ESRS 1, afsnit 7.7.
Sparekassen Sjælland-Fyn benytter sig ikke
af fritagelsen, jf. §156 stk. 6 i bekendtgørelse
om finansielle rapporter for kreditinstitutter og
fondsmæglerselskaber m.fl. Vi forpligter os til
gennemsigtighed i vores rapportering og inklu-
derer oplysninger om væsentlige emner, der er
relevante for vores interessenter, også selvom
de omhandler udviklinger under forhandling,
eksempelvis de finansielle sektorstandarder –
her rapporterer vi på hvidvask.
Ejerstruktur - Leasing Fyn
Sparekassen
Sjælland-Fyn A/S
100 %
Leasing Fyn
Faaborg A/S
33,33 %
Fynske
Bank A/S
100 %
Leasing Fyn
Svendborg A/S
33,33 %
Leasing Fyn
Middelfart A/S
33,33 %
Middelfart
Sparekasse
100 %
Leasing Fyn A/S
42
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | CSRD
BP-2 Oplysninger i forbindelse med
specifikke omstændigheder
Specifikke omstændigheder
2024 er det første år, hvor virksomheder
underlagt CSRD skal rapportere. Da direktivet
ikke har fastsat eksakte metodekrav, de bran-
chespecifikke standarder afventer, og vi som
institut skal skabe et datagrundlag for indvirk-
ningen via værdikæden, vurderer vi, at der er
en iboende usikkerhed i dette års rapportering.
Over de kommende år vil grundlaget blive
forbedret – bl.a. via Best Practices fra branchen
samt vejledninger og krav fra tilsynsmyndighe-
der og ekstern revision.
Vores bæredygtighedsoplysninger for dette
rapporteringsår udarbejdes og fremlægges som
en del af vores første rapportering i henhold
til de nye krav. Derfor er der ingen foregående
rapporteringsperiode, som ændringer kan
relateres til. Vi har således hverken ændringer
i parametre, reviderede sammenlignelige tal
eller forskelle i oplyste tal fra tidligere perioder.
Derudover har vi ikke identificeret væsentlige
fejl fra tidligere perioder, da der ikke foreligger
tidligere bæredygtighedsrapporteringer. Vi vil
arbejde på at opbygge sammenlignelige data
for kommende rapporteringer.
Metode for værdikæde data
På grund af de særlige omstændigheder for
årets rapportering er store dele af data baseret
på estimater fra indirekte kilder. Vi medtager
ikke scope 3-udledninger i bæredygtigheds
-
rapporten for 2024, men anvender data om
finansierede udledninger fra udlån og investe
-
ringer i vores dobbeltvæsentlighedsanalyse og
kortlægning af værdikæden. Det nuværende
datagrundlag er begrænset og baseret på
sektorgennemsnit. Vi arbejder på at forbedre
datakvaliteten for vores udlånsportefølje, så
vi har et bedre grundlag, når vi fremover skal
rapportere på scope 3-udledninger.
Vi følger brancheopdelingen i ”Vejledning til
regnskabsindberetning for kreditinstitutter og
fondsmæglerselskaber m.fl.”. Branchegruppen
’øvrigt erhverv’ spænder bredt – lige fra dyr-
læge-
til arkitektvirksomheder
–
og omfatter alle
erhvervskunder med NACE-koder fra M til U.
Målet er, at vi kan opstille egentlige redukti-
onsmål for finansierede emissioner fra udlån.
Dataindsamlingen vil både ske internt og i
samarbejde med vores datacentral, samar-
bejdspartnere inden for realkredit og gennem
sektorsamarbejde.
For fremadrettet at opnå et mere fyldestgø-
rende datagrundlag for vores udlånsportefølje
arbejder vi på at strukturere og systematisere
de tilgængelige data bedre. Det omfatter en
grundig kortlægning af eksisterende datakilder
og implementering af mere standardiserede
processer for databehandling og rapportering.
Vi fokuserer desuden på at opnå mere nuance-
rede datasæt gennem samarbejde med ekster-
ne partnere, der kan bidrage med avancerede
dataløsninger. Formålet er at forbedre datakva-
liteten og øge præcisionen i vores analyser.
De planlagte tiltag sigter mod at:
1. Øge datanøjagtigheden ved at indarbejde
flere eksternt validerede data.
2. Muliggøre dybere indsigt i klimarelaterede
indvirkninger, risici og muligheder og mulighe-
der i udlånsporteføljen.
3. Sikre overensstemmelse med de stigende
rapporteringskrav i henhold til ESRS og andre
relevante standarder.
Disse initiativer vil på sigt bidrage til en mere
fyldestgørende rapportering, som styrker både
vores interne beslutningsgrundlag og vores
eksterne kommunikation med interessenter.
Vi har en større indsigt i egen drift, hvor vi arbej-
der på at få datagrundlaget nuanceret yderlige-
re, så vores forbrug kan spores i realtid.
I 2024 har vi indgået et samarbejde med en
ekstern part, så det vil være muligt i rappor-
teringen for 2025 og fremadrettet. Der er dog
fortsat udfordringer med opgørelser af varme-
og vandforbrug, hvor vi i højere grad baserer
rapporteringen på historisk data eller estimater.
For regnskabet 2024 er vores bæredygtigheds-
rapportering relateret til E’et ikke knyttet til de
screeningskriterier, som er fastsat i EU-takso-
nomien. Rapporteringen om klimaændringer og
underemner som ”Modvirkning mod klimaæn-
dringer” er baseret på en generel betragtning
om at reducere C02 og følger ikke de specifikke
screeningskriterier for, hvornår noget kan be-
tragtes som en C02-reduktion. EU-taksonomi-
en behandles særskilt under ”Miljøoplysninger”.
Denne metode følger retningslinjen fra vores
brancheorganisation.
Usikkerheder tilknyttet metoden
Sparekassen Sjælland-Fyn yder ikke lån til store
virksomheder, som er underlagt CSRD-rap-
portering, hvorfor vi har taget udgangspunkt i
eksponering i sektorer. I 2024, da vi gennem-
førte analysen, var de 3 største sektorgrupper
’landbrug’, ’fast ejendom’ og ’øvrige erhverv’. Vi
har taget udgangspunkt i de branchekoder, virk-
somhederne er registreret med i CVR-registret.
Det kan føre til fejl i data, da virksomhederne
selv vurderer, hvilken branchekode de tilhører.
Anden lovgivning inkluderet i bære-
dygtighedsrapporteringen
I tabellen på næste side er en oversigt over de
sider i bæredygtighedsrapporteringen, hvor vi
inkluderer anden lovgivning, eller hvor informa-
tionen allerede fremgår andre steder i årsrap-
porten.
43
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | CSRD
Væsentlige ESRS-emner underlagt
indfasningsmuligheder
Med 556 medarbejdere har vi valgt at benytte
indfasningsmulighederne – som gælder for virk-
somheder med under 750 medarbejdere – for
følgende oplysningskrav:
• S1 – Egen arbejdsstyrke
• S4 – Forbrugere og slutbrugere.
I vores dobbelt
væsentlighedsanalyse blev
underemnerne ‘Arbejdsvilkår’, ‘Ligebehandling
og lige mulighed for alle’ og ‘Andre arbejdsrela-
terede rettigheder’ til ‘S1 - Egen arbejdsstyrke‘
vurderet som væsentlige. For ‘S4 - Forbrugere
og slutbrugere’ gjaldt det underemnet ’Privat
livets fred’.
Vi forventer, at vi rapporterer på bæredygtig-
hedsemnerne
fra og med rapporteringsåret
2025.
For begge bæredygtighedsemner under
indfasning emner gælder det, at de er centrale i
vores forretningsmodel, strategi, politikker m.m.,
hvilket vi beskriver nærmere i det følgende.
S1 – Egen arbejdsstyrke
I vores strategi ”Mod nye mål” har vi tilegnet 1
ud af 8 strategispor til at styrke og udvikle vores
virksomhedskultur, øge den faglige og per-
sonlige udvikling og sikre den vigtige balance
mellem arbejds- og privatliv, så vi kan tiltrække
og fastholde dygtige medarbejdere. Som en del
af dette arbejde har vi lanceret en omfattende
intern uddannelse med flere moduler, som
alle medarbejdere deltager i fordelt over flere
år. Vores forretningsmodel tager også højde
for emner relateret til ESRS’eren ”S1 – Egen
arbejdsstyrke” og beskriver bl.a. de 6 værdier
og det etiske kompas, som skal bidrage til at
skabe en sund virksomhedskultur i Sparekas-
sen Sjælland-Fyn.
I dobbeltvæsentlighedsanalysen for 2024 iden-
tificerede vi flere positive indvirkninger for egen
arbejdsstyrke grundet sektorens fordelagtige
overenskomst. Af overvågningstiltag laver vi
hvert andet år en medarbejdertrivselsmåling
(MTU), i samarbejdsudvalget har vi fokus på
samarbejde mellem medarbejdere og ledelse,
ligesom vi løbende holder 1:1-samtaler mellem
medarbejder og nærmeste leder.
For underemnet ’Ligestilling mellem kønnene og
lige løn for arbejde af samme værdi” identifi-
cerede vi en potentiel negativ skævvridning af
ligelønnen og muligheder mellem køn. Finans-
forbundets analyser viser, at der fortsat
er en
stor skævvridning i løn mellem køn i samme
jobfunktion, og det er vurderet, at samme
situation potentielt kan gøre sig gældende i Spa-
rekassen Sjælland-Fyn. Vi har igangsat tiltag for
at få indblik i data, så vi på sigt kan reducere og
forebygge den eventuelle skævvridning.
I relation til ”S1 – Egen arbejdsstyrke” fokuserer
vi på parametre, der sikrer fair og inkluderende
arbejdsvilkår:
• Medarbejdertilfredshed: Måles via triv-
selsundersøgelser (MTU) hvert andet år.
Resultaterne angives som indekspoint, der
sammenlignes med sektorgennemsnittet
• Diversitet og inklusion: Fordelingen af køn og
alder på tværs af organisationen. I bestyrelse
og ledelse opgiver vi den kønsmæssige forde-
ling i relative tal.
• Arbejdstid og fleksibilitet: Vi har endnu ikke
fastsat en måleparameter eller målsætning
for arbejdstid og fleksibilitet. Vi arbejder på at
udvikle begge dele med henblik på imple-
mentering i 2025.
• Uddannelse: Medarbejderne har mulighed
for at deltage i både interne og eksterne
uddannelsesforløb og kurser, som styrker og
udvikler de ønskede kompetencer. Vi måler
og følger antallet af timer, der er registreret
som uddannelsesforløb.
• Kompetenceudvikling og fastholdelse:
Vi har fokus på at fastholde kvalificeret
arbejdskraft bl.a. ved at fremme indsatser for
karriereplanlægning og sikre den fysiske og
psykiske trivsel for den enkelte medarbejder
i henhold til dennes livssituation. Vi har endnu
ikke defineret kvantificerbare måleparametre
for denne indsats, men vi arbejder på at etab-
lere dem til rapporteringen for 2025.
• Datadrevet: HR-afdelingen arbejder i stigen-
de grad på et datadrevet grundlag, hvilket
skal sikre et godt fundament for fremtidige
indsatser og bæredygtighedsrapporteringen
på HR-området.
Følgende politikker relateret til ”S1 – Egen
arbejdsstyrke” gælder i Sparekassen
Sjælland-Fyn.
• Mangfoldighedspolitik: Formålet med
politikken er at fremme den relevante og
nødvendige mangfoldighed i bestyrelsen og
på øvrige ledelsesniveauer. Politikken angiver,
at bestyrelsen ønskes sammensat, så med-
lemmerne har forskellige kompetencer og
baggrunde. Særligt højt vægtes behovet for
forskellighed i faglighed, erhvervserfaringer,
køn og alder. Bestyrelsen har opstillet måltal
for andelen af det underrepræsenterede køn
i sparekassens ledelseslag. Det tilstræbes, at
kønsfordelingen i ledelseslaget, som refererer
til direktionen, skal være ligeligt fordelt inden
den 30. juni 2026.
• Lønpolitik: Politikken fastsætter retningslin-
jer for tildeling af løn, der er i overensstem-
melse med og fremmer en sund virksom-
hedskultur samt en effektiv risikostyring, der
ikke tilskynder til overdreven risikotagning.
Derudover er formålet at medvirke til, at af-
lønning sker i overensstemmelse med vores
strategi, målsætninger, værdier og langsigte-
de interesser.
• Behandling af personoplysninger: Politikken
fastsætter overordnede strategiske mål i re-
lation til at overholde databeskyttelseslovgiv-
ningen, herunder de registreredes rettigheder
(f.eks. kunder, medarbejdere og eksterne
samarbejdspartnere) samt minimere risikoen
for direkte og indirekte tab som følge af
overtrædelse af lovgivningen eller datasikker-
hedsbrud.
De 2 førstnævnte politikker kan ses på
www.spks.dk/politikker
Beskrivelse af henvisning
G1-GOV-1: Ledelsens sam-
mensætning, ansvarsområder
og kompetencer i relation til
virksomhedsadfærd
47
Samlede omsætning
110
resultatopgørelse
i årsregnskabet
Redegørelse om mangfoldig-
hed og det underrepræsente-
rede køn
48
EU-Taksonomien
85
44
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | CSRD
S4 – Forbrugere og slutbrugere
I relation til bæredygtighedsemnet ‘S4 – For-
brugere og slutbrugere’ har vi flere strategispor
i ”Mod nye mål”, der har fokus på at beskytte
vores kunders privatliv og sikre privatlivets
fred, herunder at understøtte og sikre god
data-governance, så data forbliver private,
korrekte, tilgængelige og anvendelige. Det er
også en forudsætning for at kunne integrere og
lancere nye digitale løsninger, som indgår som
en central del af strategien og vores forretnings-
model.
Vi har implementeret en række tiltag for at sikre
vores kunders privatliv. Vi:
• sikrer en stærk datasikkerhed gennem kryp-
tering og beskyttelsesforanstaltninger mod
uautoriseret adgang
• har klare privatlivspolitikker, hvor kunderne
informeres om dataindsamling og -brug
• uddanner regelmæssigt medarbejderne i
databeskyttelse, så vi kan imødegå nye
trusler og metoder til datamisbrug
• har stærke processer med henblik på sikker-
hedshændelser samt due-diligence af vores
datacentral.
For at sikre vores kunders privatliv i forhold til
data har vi etableret en databehandleraftale
mellem Sparekassen Sjælland-Fyn og vores
datacentral, som omhandler klare retningslinjer
for håndtering af kundedata. Aftalen fastsætter
ansvar og forpligtelser for begge parter i forhold
til datasikkerhed, herunder hvordan data ind-
samles, opbevares og behandles.
I relation til begge bæredygtighedsemner
under indfasning har vi investeret i nye lokaler i
København, som skal understøtte vores evne til
at tiltrække medarbejdere med kompetencer
inden for bl.a. IT samt fremme samarbejde med
lokale Tech-aktører, hvilket kan medvirke til at
forbedre den digitale kundeoplevelse.
Vi har fokus på følgende parametre i relation til
emnet vedrørende forbrugere og slutbrugere:
• Implementering af sikkerhedsforanstalt-
ninger: For eksempel opdaterede IT-sikker-
hedsprotokoller, databehandleraftaler og
adgangskontrol.
• Overholdelse af GDPR og andre databe-
skyttelseslove: Efterlevelse af lovgivningen.
Vi opgør antal rapportede databrud og antal
bøder relateret til GDPR-overtrædelser i
absolutte tal.
• Strategi for digital operationel modstands-
dygtighed: Strategien skal styrke spare-
kassens digitale operationelle modstands-
dygtighed – særligt i tilfælde af væsentlige
IT-sikkerhedshændelser som f.eks. cyber-an-
greb. Vi overvåger effektiviteten af indsat-
serne gennem dokumenterede processer og
hændelser.
• IT-risikostyring: IT-risikovurdering og efter-
levelse af IT-sikkerhedspolitikken. Vi måler
antal systematiske vurderinger af IT-risici i
absolutte tal.
Vi har følgende politikker relateret til ”S4 –
Forbrugere og slutbrugere”:
• Dataetik: Politikken beskriver vores princip-
per for at sikre, at databehandling sker på
en etisk korrekt, ansvarlig og gennemsigtig
måde – og i overensstemmelse med gælden-
de lovgivning på området. Politikken tager ud-
gangspunkt i de kundedata, vi opbevarer og
behandler, men gælder også for øvrige data.
Vi har udpeget en Data Protection Officer
(DPO), en Data Governance-ansvarlig og en
IT-sikkerhedsansvarlig, som sammen sikrer
den organisatoriske forankring og overholdel-
se af politikken.
• IT-sikkerhed: Formålet med politikken er at
beskytte informationer og systemer gennem
en risikobaseret tilgang, der sikrer overhol-
delse af gældende love og regulativer. Aktiver
bliver klassificeret efter følsomhed for at
sikre passende beskyttelse, og politikken
omfatter alle medarbejdere med klare
ansvarsområder, herunder principper for
funktionsadskillelse og kontakt med relevan-
te myndigheder. Medarbejdersikkerhed bliver
håndteret før, under og efter ansættelse med
adgangskontrol og strenge retningslinjer for
databrug. IT-sikkerheden bliver styrket med
kryptografi, fysisk sikkerhed og en systema-
tisk tilgang til drift og ændringsstyring. Net-
værksbeskyttelse og kontrolleret internet-
adgang sikrer sikker kommunikation, mens
samarbejde med leverandører reguleres af
stramme outsourcing-krav.
• Ramme for IKT(IT)-risikostyring: Politikken
indeholder bestyrelsens overordnede anvis-
ninger for styring af informationssikkerhed
inden for sparekassens forretningsområder.
Der lægges vægt på driftssikkerhed, kvalitet,
overholdelse af lovgivningskrav samt på, at
IT-systemerne er funktionelle og brugerven-
lige. Politikken fastlægger den overordnede
ramme for principperne til at vurdere og
reagere på IKT-risici, som skal sikre, at vi har
etableret tilstrækkelige og passende forret-
ningsgange, metoder og værktøjer til effektiv
håndtering af IT-risici.
Vores politik for dataetik er publiceret på
www.spks.dk/politikker
Parametre i relation til væsentlige
emner underlagt indfasning
I vores dobbeltvæsentlighedsanalyse har
parameteret uoprettelighed haft en væsentlig
betydning for vurderingen af bæredygtigheds-
emnet vedrørende forbrugere og slutbrugere.
Tab af kundedata eller brud på privatlivets
fred kan have irreversible konsekvenser for
både kunderne og Sparekassen Sjælland-Fyns
omdømme, hvorfor skala og omfang også har
været vigtige parametre i analysen. For eksem-
pel kan uoprettelige skader som identitetstyve-
ri, finansielt tab eller tab af tillid have langvarige
negative konsekvenser.
Overenskomsten for den finansielle sektor
udgør et vigtigt fundament for Sparekassen
Sjælland-Fyns tilgang til bæredygtighedsemnet
”Egen arbejdsstyrke”. Her har parameteret
omfang været essentielt i vurderingen af væ-
sentlighed, da alle, som arbejder i den finansielle
sektor, er underlagt overenskomsten, uanset
baggrund og stillingsbetegnelse. Overenskom-
sten fastlægger attraktive ansættelsesvilkår,
lønninger og arbejdsmiljøstandarder, hvilket
gør det muligt for os at tiltrække og fastholde
dygtige medarbejdere og forpligter os til skabe
ansvarlige arbejdsforhold, der fremmer trivsel
og engagement blandt vores ansatte.
Vi beskriver parameterne omgang, skala m.m.
nærmere i afsnit ”IRO-1 Vores arbejde med at
identificere indvirkninger, risici og muligheder”.
45
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | CSRD
GOV-1 Ledelsens sammensætning,
ansvarsområder og ekspertise
For at give et klart indblik i sparekassens
ledelsesstruktur og ansvarlige styring beskriver
vi i ledelsesberetningens afsnit ”Bestyrelsen og
direktionen”:
• Sammensætningen af virksomhedens admi-
nistrations-, ledelses- og tilsynsorganer.
• De specifikke roller og ansvarsområder, som
disse organer varetager, herunder eventuelle
udvalg eller nøglepersoner med ansvar for
tilsyn med virksomhedens indvirkninger, risici
og muligheder.
Vi henviser til afsnittet ”Corporate Governance
og redegørelse for virksomhedsledelse” i ledel-
sesberetningen for en detaljeret beskrivelse
af ovenstående. I relation til bæredygtigheds-
rapporteringen beskriver vi ledelsens rolle og
kompetencer i relation til ESG samt rapporterer
på mangfoldighed i ledelsen nedenfor.
Mangfoldighed i ledelsen
Bestyrelsen udarbejder en kompetenceprofil og
vedtager en politik for mangfoldighed i besty-
relsen. Bestyrelsens indstilling af kandidater til
bestyrelsesvalg på repræsentantskabsmødet
er udarbejdet med henblik på at sikre, at besty-
relsen bedst muligt lever op til den udarbejdede
kompetenceprofil og politik for mangfoldighed
i bestyrelsen. Det følger af vedtægterne, at
repræsentantskabet - for at sikre, at sparekas-
sen opfylder de til enhver tid gældende krav til
relevant viden og erfaring hos bestyrelsesmed-
lemmer i et pengeinstitut - herudover kan vælge
bestyrelsesmedlemmer, der ikke er medlemmer
af repræsentantskabet.
Ledelsens roller og kompetencer i relation
til ESG
Bestyrelsesmedlemmerne har relevante sek-
tor- og produktspecifikke kompetencer, herun-
der indenfor bl.a. landbrug, energi, IT-systemer,
ejendom, og virksomhedskultur, og kommer
fra forskellige geografier inden for Sparekas-
sen Sjælland-Fyns markedsområde. Disse er
relaterede til sparekassens indvirkninger, risici
og muligheder i relation til CSRD.
Bestyrelsen ansætter direktionen, som er an-
svarlig for den daglige drift og strategiske planer
samt for tilsyn med de ESG-relaterede indvirk
-
ninger, risici og muligheder, som afrapporteres til
bestyrelsen. Sparekassedirektør Jan Kolbye har
ansvaret for ESG i direktionen. I afsnittet ”GOV-2:
Ledelsens engagement i bæredygtighedsspørgs
-
mål” har vi udarbejdet en oversigt, der viser,
hvordan vi arbejder med ESG i diverse foraer,
komiteer og udvalg, og hvordan afrapporteringen
til direktion og/eller bestyrelse er formaliseret.
Direktionen får støtte fra en intern ESG-enhed
og eksterne partnere med ekspertise inden for
ESG. Den interne ESG-enhed rapporterer de
krav, færdigheder og resultater, vi tilstræber
at leve op til – både til direktion og bestyrelse.
Enheden adresserer de væsentlige ind- og
udgående indvirkninger, som påvirker risici og
muligheder. Det giver mulighed for løbende at
tilpasse os og fremme udviklingen inden for
ESG. Der føres løbende kontrol med arbejdet
i forhold til CSRD, herunder økonomisk og
ESG-kontrol.
Disse processer sikrer, at:
• vi har klare oplysninger om de personer og
organer, der fører tilsyn med ESG-relaterede
indvirkninger, risici og muligheder
• der er tydelig sammenhæng mellem direkti-
onens ansvar og virksomhedens politikker,
herunder overvågning af fremskridt
• vi har de relevante ESG-relaterede færdig-
heder og ekspertise – enten internt eller
eksternt.
46
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | CSRD
G1-GOV-1 Ledelsens sammensætning, ansvarsområder
og kompetencer i relation til virksomhedsadfærd
I Sparekassen Sjælland-Fyn sørger vi for, at
ledelsen og bestyrelsen har de nødvendige
kvalifikationer og erfaringer til at kunne styre
og overvåge de politikker og indsatser, der skal
sikre en ansvarlig og etisk virksomhedsadfærd.
Bestyrelsen bliver sammensat ud fra en
kompetenceprofil, men der stilles ikke krav om
særlige kompetencer til de medarbejdervalgte
bestyrelsesmedlemmer, da de vælges frit af
medarbejderne. Derfor omtales dette ikke
særskilt i årsrapporten.
47
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | CSRD
48
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | CSRD
49
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | CSRD
GOV-2 Ledelsens engagement
i bæredygtighedsspørgsmål
I Sparekassen Sjælland-Fyn sikrer vi, at ledel-
sen og relevante udvalg bliver informeret om
ESG-relaterede forhold, så de kan behandles
systematisk og bliver prioriteret i beslutnings-
processerne. I dette afsnit beskriver og illustre-
rer vi, hvordan det sker.
•• ESG-enheden holder løbende status- og
arbejdsmøder med forretningsområderne.
•• ESG-enheden informerer løbende bestyrel-
sen og direktionen om relevante indvirknin-
ger, risici og muligheder.
•• ESG-enheden holder regelmæssige status-
møder med den ESG-ansvarlige i direktionen
og giver en månedlig status på et direktions-
møde.
•• Den ESG-ansvarlige i direktionen orienterer
løbende revisionsudvalget – som har været
det primære udvalg i relation til ESG-rela-
terede spørgsmål i 2024 – om væsentlige
indvirkninger, risici og muligheder samt om
implementeringen af vores due-diligence.
Udvalget mødes 6 gange årligt, og ESG er et
fast punkt på dagsordenen.
•• I 2024 har ESG-enheden afholdt workshops
med henholdsvis bestyrelsen og revisions-
udvalget, hvor specifikke ESG-temaer blev
gennemgået mere detaljeret.
•• Komitéer og arbejdsfora drøfter generelle
markedstendenser og forretningsrisici på
tværs og rapporterer tiltag i de relevante for-
retningsområder samt eventuelle indikatorer
og mål til direktionen. I 2024 implementerede
vi f.eks. bæredygtighedsspørgsmål i vores
kreditbevilling til erhvervskunder – et tiltag,
som er underlagt intern kreditkontrol. Direkti-
onsmedlemmer indgår i nogle af komitéerne
og afrapporterer ligeledes til den øvrige
direktion.
•• ESG driftsforum består af repræsentanter fra
nøgleafdelinger som risikostyringsfunktionen,
compliance, økonomi, investering, IT, HR,
kredit og ejendomsservice. Forummet holder
regelmæssige møder, hvor driftsmæssige
ESG-initiativer, risici og muligheder bliver
behandlet og evalueret. Resultaterne og
anbefalingerne fra disse møder rapporteres
til direktionen.
Tilsyn med strategi, beslutninger og
risikostyringsproces
Bestyrelsen er ansvarlig for at sikre en struk-
tureret og transparent informationsproces for
virksomhedens risikostyring og effektiviteten
af de implementerede politikker. Det indebæ-
rer regelmæssige risikovurderinger, som er en
integreret del af Sparekassen Sjælland-Fyns
governance-struktur, hvor risikoområder kort-
lægges. I den proces er det afgørende at tage
højde for nye temaer, særligt inden for ESG, og
vi har f.eks. analyseret klimarisikoen i forbindel-
se med udlån til kystnære områder.
Tværgående
arbejdsgrupper
Direktion
Bestyrelse
Udvalg
Forretningsområder
i sparekassen
Dataejere og
bidragsydere
Arbejdsfora Rapportering til
ledelsesorganer
Komitéer
og
arbejdsfora
Produktkomité
Sund virksomhedskultur Forum for GDPR
Kreditkomité
Risikokomité
Kontaktboard
ESG Driftsforum
Investeringskomité
Forum for IT-sikkerhed
Komitéer Arbejdsfora
ESG-enheden
50
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | CSRD
Som et led i at drive pengeinstitut påtager
Sparekassen Sjælland-Fyn sig forskellige risici,
herunder kredit-, markeds-, likviditets- og ope-
rationelle risici, inklusive IT-risici. Bestyrelsen
fastsætter koncernens risikopolitikker og defi-
nerer rammerne for de risikoområder, som vi er
eksponeret mod. Direktionen fastsætter – inden
for politikkerne – rammerne for de enkelte
afdelingers og medarbejderes beføjelser ved at
gennemføre de risikobehæftede aktiviteter.
Vi har en risikostyringsfunktion, der skal skabe
overblik over de enkelte og samlede risici.
Lederen er udpeget som risikochef og refererer
til direktionen. Det overordnede mål med
risikostyringen er, at Sparekassen Sjælland-Fyn
opnår en tilfredsstillende indtjening på et kendt
risikogrundlag. Det sker med udgangspunkt i en
tidlig og præcis identifikation af risici, et fokus
på at lære af hændelser og en fokuseret styring
af påtagne risici. Se regnskabets note 41 for at
få flere oplysninger om risikostyring og aktuelle
risici.
Risikostyringsprocesserne er integreret i
instrukser, forretnings- og arbejdsgange, der
overvåges og tilpasses efter behov. Pro-
cesserne styres og overvåges af de enkelte
forretningsområder, som ligeledes er ansvarlig
for rapportering til direktion og bestyrelse.
Bestyrelsen og udvalg (nominering, aflønning,
revision og risiko) fører aktivt tilsyn med og
reagerer på afvigelser fra strategiske drifts- og
ESG-bestemte mål.
Sparekassen Sjælland-Fyn offentliggør oplys-
ninger om kapitalgrundlag, solvensbehov og
kreditrisiko i rapporten ”Risikooplysninger”, som
kan findes på www.spks.dk/regnskab
Behandling af væsentlige indvirkninger,
risici og muligheder
I tabellen præsenteres de indvirkninger, risici og
muligheder som vi har vurderet som væsentlige
i dobbeltvæsentlighedsanalysen, samt hvilket
organ der har ansvaret for at behandle dem. Vi
forholder os til alle risici i vores risikostyrings-
proces – også selvom de har fået en vurdering
lavere end vigtig.
I afsnittet ”SBM-3: Resultatet af dobbeltvæ-
sentlighedsanalysen” beskriver vi de konkrete
indvirkninger, risici og muligheder nærmere.
Positiv
indvirkning
Negativ
indvirkning Risiko Mulighed
Behandlende
organ
E1 - Klimaændringer
Finansiering af
tilpasningsløsninger
X
Direktion
Revisionsudvalg
Risiko for økonomiske tab
ved at finansiere ejen-
domme og erhvervskunder
samt egne investeringsak-
tiviteter i realkreditobliga-
tioner, der er genstand for
fysiske risici. X
Direktion
Risikoudvalg
Revisionsudvalg
Finansiering af brancher,
der medvirker til
C02-udledning. X
Direktion
Risikoudvalg
Revisionsudvalg
Øget kapitalkrav
og kreditrisiko X
Direktion
Risikoudvalg
Revisionsudvalg
Reducere eget
energiforbrug
X
Direktion
Revisionsudvalg
C02-udledning ved egne
domiciler, biler m.m.
X
Direktion
Revisionsudvalg
S1 – Egen arbejdsstyrke
Bidrage til sikker
beskæftigelse og
tilstrækkelige lønninger X
Direktion
Samarbejdsudvalg
Skabe sund arbejdskultur
med balance mellem
arbejdsliv og privatliv X
Direktion
Samarbejdsudvalg
Skabe foreningsfrihed,
arbejdsmarkedsdialog
og rum for kollektive
overenskomstforhandlinger X
Direktion
Samarbejdsudvalg
Fokus på at øge
mangfoldighed, lige
muligheder og ligestilling X
Direktion
Samarbejdsudvalg
Nomineringsudvalg
Aflønningsudvalg
51
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | CSRD
Positiv
indvirkning
Negativ
indvirkning Risiko Mulighed
Behandlende
organ
S1 – Egen arbejdsstyrke - fortsat
Øge kompetenceudvikling
og talentmasse X
Direktion
Samarbejdsudvalg
Nomineringsudvalg
Skabe forebyggende foran-
staltninger mod negativ
adfærd X
Direktion
Samarbejdsudvalg
Skabe rammer for
privatlivets fred X
Direktion
Samarbejdsudvalg
S4 - Slutbrugere og forbrugere
Risiko for databrud
på kunders data X
Direktion
Risikoudvalg
G1 - Virksomhedsadfærd
Fokus på at skabe en sund
virksomhedskultur og
robust forretningsmæssigt
grundlag X
Direktion
Bestyrelse
Whistleblower-ordning X
Juridisk chef
Bestyrelsesformand
Iboende sektorrisiko, for at
have en negativ indvirkning
på samfundet ved svindel
inden for hvidvask. X
Direktion
Risikoudvalg
GOV-3: Incitamentsordninger
relateret til bæredygtigheds-
spørgsmål
I Sparekassen Sjælland-Fyn har vi – i tråd med
vores lønpolitik – ikke incitamentsordninger
eller aflønningspolitikker, som er knyttet til
bæredygtighedsspørgsmål. Det betyder, at
aflønningen ikke er gjort afhængig af efterle-
velse af bæredygtighedsmål eller integration af
bæredygtighedsrisici. Bestyrelsen har ansvaret
for vederlagsrapporten, som kan ses på
www.spks.dk/politikker
52
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | CSRD
GOV-4 Due diligence-proces og
bæredygtighedsrapportering
Centrale elementer af vores due-diligence
Punkter i bæredygtig-
hedsrapporteringen Side
Indarbejdelse af due diligence i ledelse, strategi og forretningsmodel ESRS 2 GOV-2
ESRS 2 SBM-3
50
61
Samarbejde med berørte interessenter i alle vigtige trin ESRS 2 GOV-2
ESRS 2 SBM-2
ESRS 2 IRO-1
E1- IRO-1
G1- IRO-1
50
58
65
68
73
Identifikation og vurdering af indvirkninger, risici og muligheder ESRS 2 - SBM-3
ESRS 2 – IRO-1
E1- IRO-1
G1- IRO-1
61
65
68
73
Modstandsdygtighed og ajælpning af negative indvirkninger ESRS 2–SBM-3
E1–SBM-3
E1–1
E1-2
E1-3
E1-4
G1-1
G1-Hvidvask
61
78
77
81
82
84
92
94
Sporing af effektiviteten af disse bestræbelser ESRS 2 - GOV-2
ESRS 2 – IRO-1
G1-1
G1-Hvidvask
50
65
92
94
53
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | CSRD
GOV-5 Risikohåndtering og
interne kontrolsystemer
Anvendelsesområde og processer
Sparekassen Sjælland-Fyn har gennemført en
række processer for at minimere risici for væ-
sentlig fejlinformation på grund af menneskelige
fejl eller ufuldstændige data. Processerne er et
supplement til ledelsesovervågningen beskre-
vet i afsnit GOV-2.
• Vi har indsamlet information og dataindsam-
ling decentralt, så bidragsydere fra relevante
forretningsområder er omfattet af rapporte-
ringsarbejdet. For at sikre, at den rapporte-
rede information lever op til CSRD-lovgivnin-
gen, har vi indført kontrolprocesser, som er
forankret i en central ESG-enhed, der består
af ressourcer fra vores økonomi- og investe-
ringsafdeling.
• Vi har udarbejdet arbejdsbeskrivelser, der i
overensstemmelse med ESRS-kravene støt-
ter dataejer i forbindelse med dataindsamling
og dokumentation.
• Via vores brancheorganisation LOPI har vi
erhvervet værktøjer til dobbeltvæsentlig-
hedsanalyse og GAP-analyse ift. datapunkter.
Værktøjet til GAP-analysen er tilpasset, så
det passer til sparekassens forretning, og
sikrer sporbarhed af datadokumentationen.
• Via et samarbejdsværktøj har vores interne
revision adgang til live-data og kan dermed
følge arbejdet med CSRD-rapporteringen.
Metode og modvirkningsstrategier
Vi følger nedenstående metode for risikovurde-
ring og -prioritering:
• Den interne kontrolenhed rapporterer vurde-
rede risici til den ESG-ansvarlige i direktionen.
• I vores ESG-driftsforum rapporterer dataeje-
re fra forretningsområderne risici og foreslår
modvirkningsstrategier.
• Vi afholder statusmøder mellem kontrolenhe-
den og dataejerne hver anden uge, hvor risici
og mitigerende tiltag bliver logget.
• Vi anvender en metode til risikoprioritering,
som afvejer konsekvens og sandsynlighed
for, at en risiko indtræffer.
• I relation til forbrugsdata under egen drift
gennemfører vi løbende stikprøveanalyser
af data fra tredjeparter. Ved den endelige
dataindsamling laver vi en fuldstændig valide-
ringskontrol af det komplette datagrundlag.
• Den interne revision har, udover at deltage i
valideringsseancer i forbindelse med dobbelt
-
væsentlighedsanalysen, efterfølgende givet
anbefalinger til rapporteringstilrettelæggelsen.
• Den interne revision har givet input til den
interne kvalitetskontrol og deltaget i møder
med udvalgte dataejere som observatør.
54
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | CSRD
*Vi følger Finanstilsynets ”Vejledning til
regnskabsindberetning for kreditinstitutter og fondsmægler-
selskaber
m.fl.”.
SBM-1 Centrale elementer i virksomhedens strategi,
forretningsmodel og værdikæde
Markedsområde
• Vores primære markedsområde er Sjælland
og Fyn, hvor vi har vores fysiske filialer og
erhvervsafdelinger.
• Minimum 90 % af vores udlån og garantier
skal være relateret til vores primære mar-
kedsområde.
• Kunder uden for markedsområdet kan til-
knyttes en filial eller vores digitale sparekasse
– en afdeling med udvidet åbningstid, der
betjener vores kunder via telefon og digitale
kanaler.
• Vi har 33 filialer, 2 erhvervscentre, 2 erhvervs-
afdelinger og en landbrugsafdeling.
• Erhvervskunder med små og mellemstore
virksomheder på Sjælland bliver serviceret i
erhvervsafdelingerne under hensyntagen til
risiko og kompleksitet.
• Erhvervskunder med mindre eksponeringer
og kompleksitet i forretningsomfanget bliver
håndteret i vores filialer.
• Landbrugsafdelingen bakkes op af en række
fagspecialister og dækker hele markedsom-
rådet.
• Vi tilbyder vores kunder mulighed for at
holde møder, kontakte os og betjene sig selv
digitalt.
Sparekassens primære markeds-
område er Sjælland og Fyn, hvor vi
har
33 filialer, 2 erhvervscentre,
2 erhvervs
afdelinger og en
landbrugsafdeling.
Kundegrupper og produkter/services
• Vi tilbyder som udgangspunkt produkter og
ydelser til privat- og erhvervskunder, der er
bosat eller driver virksomhed i vores mar-
kedsområde.
• Udlån til privat- og erhvervskunder er vores
væsentligste produktgruppe.
• Vi har en række samarbejdspartnere inden
for realkredit, leasing, forsikring, pension og
investering, som vi modtager formidlings- og
garantiprovision fra.
• Vi tilbyder bl.a. vores privatkunder finansie-
ring af bolig og bil, investering samt formue-
pleje.
• Vi tilbyder bl.a. vores erhvervskunder finan-
siering af ejendomme, maskiner/biler samt
investering.
Væsentlige erhvervskundegrupper
baseret på brancheopdeling*:
• Landbrug er den største sektor i udlånspor-
teføljen for erhverv.
• Finansiering af bygningsmasse er den anden
største sektor i udlånsporteføljen. Det er
erhvervskunder, hvis forretning består af
udlejning af ejendomme.
• Øvrig erhverv: Omfatter alle kunder med
NACE-koder M-U og indeholder derfor en
bred vifte af små og mindre virksomheder.
I afsnittet ”Sparekassens forretningsgrundlag”
beskriver vi vores forretningsmodel
nærmere,
herunder bl.a. vores primære markeder, kunde-
grupper samt valg og tilvalg af produkter.
Privat Erhverv Formue
55
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | CSRD
Ansatte
Sparekassen Sjælland-Fyn har udelukkende
ansatte i Danmark. I tabellen angives det gen-
nemsnitlige antal ansatte omregnet til fuldtids-
ansatte.
Antal medarbejdere
Omregnet
til fuldtids-
ansatte
Antal
ansatte
Sparekassen
Sjælland-Fyn A/S
556 593
Herunder Sjælland 469 498
Herunder Fyn 87 95
Ejendoms-
selskabet A/S 0 0
Investerings-
selskabet
Sjælland-Fyn A/S
0 0
Leasing Fyn
Faaborg A/S
0 0
Total 556 593
Bæredygtighedsrelaterede mål
I afsnittet ”Sparekassens 2025-strategi” be-
skriver vi vores strategi ”Mod nye mål”, der skal
understøtte vores formål, vision og 6 værdier.
Vores strategimodel har en indbygget fleksibi-
litet, der giver os mulighed for at navigere i et
turbulent marked og samtidig forfølge vores
langsigtede målsætninger. Modellen har 8 ekse
-
kveringsspor, som vi kan skrue op og ned for alt
efter, om markedet vækster eller er i recession,
og om vi bliver mødt af nye muligheder eller
udfordringer. Samtidig har vi sat 5 økonomiske
mål, der skal sikre, at vi driver en robust bank
gennem ansvarlig risikostyring og kapitalplan
-
lægning.
Vores strategi imødekommer bæredygtigheds-
relaterede mål ved at integrere elementer af
ledelse, bæredygtighed og digital transformati-
on, hvilket bl.a. kommer til udtryk via de 8 spor.
Sparekassen Sjælland-Fyn ønsker at understøt-
te vores kunders transition til en mere bæredyg-
tig drift (erhverv) og forbrugsadfærd (privat) via
vores egne og samarbejdspartneres produkter
og services samt understøtte overgangen til
mere bæredygtige løsninger i vores markeds-
områder.
For landbruget fokuserer vi på at støtte
bæredygtige landbrugsmetoder, der minime-
rer miljøpåvirkningen, og vi ser det som en
forretningsskabende mulighed at være med til
at finansiere den grønne omstilling af landbru-
get. Det gør vi bl.a. ved at tilbyde finansiering
af energioptimerende ejendomstiltag, der
reducerer energiforbruget. Derudover tilbyder
vi – til både privat- og erhvervskunder – lån til
elektriske og hybride køretøjer, som kan bidrage
til at reducere CO2e-udledningen.
Hele strategien kan ses på www.spks.dk/stra-
tegi
Forretningsmodel og værdikæde
Vi har fokus på at integrere ESG i vores forret-
ningsmodel, hvilket afspejler et øget engage-
ment mht. ansvarlighed og socialt ansvar. Vi
har implementeret strategier med henblik på
at reducere miljøaftryk, øge tilgængeligheden
af bæredygtige valgmuligheder for kunderne
og støtte op om lokale projekter, der fremmer
den grønne omstilling og samfundsmæssige
udvikling. Vores forretningsmodel kan ses på
www.spks.dk/forretningsmodel
Vores forretningsmodel understøtter vores
værdikæde, som er illustreret i afsnittet ”SBM.3:
Dobbeltvæsentlighedsanalyse”. På næste
side illustrerer vi de vigtigste hovedtræk samt
input og output i vores værdikæde i relation
til bæredygtighedsrapporteringen. Som det
fremgår, er vores position i værdikæden mellem
den data, vi får opstrøm fra vores datacentral,
og de produkter og services, som vi leverer
– bl.a. i samarbejde med eksterne formidlere
(nedstrømsleverandører) – til vores kunder som
nedstrøms aktiviteter.
Vores formål er at bidrage til at
gøre Sjælland og Fyn til et bedre
sted at leve,
arbejde og drive virksomhed
Vores vision er at være det
markedsledende alternativ til
de landsdækkende banker
Vores værdier er fællesskab,
nærhed, dygtighed,
rummelighed, redelighed
og samfundsansvar
De 8 spor i vores strategi er:
Formål
Erhvervssparekasse
Marketing digitalisering
Salgsudvikling
Optimering og driftsstyring
Data og beslutningsstøtte
Stabsstøtte og governance
Mennesker og kultur
56
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | CSRD
Vigtigste hovedtræk
i vores værdikæde
Opstrøm
Datacentral
Egen drift
Egne domiciler, firmabiler,
medarbejdere og kantine
Nedstrøm
Formidling af lån, realkreditlån
og investeringsprodukter
Input og output i vores værdikæde
Input
I Sparekassen Sjælland-Fyn er inputtet afgø-
rende for at drive forretningen effektivt. Det
inkluderer økonomiske ressourcer (kapital),
kundedata (f.eks. låneansøgninger og konto-
oplysninger) samt menneskelige ressourcer
(medarbejderkompetencer inden for f.eks.
finansiering og kundeservice). Vi anvender en
kombination af interne systemer og eksterne
kilder til dataindsamling ift. vores input. Interne
systemer indsamler kundedata. Eksterne
kilder kan omfatte økonomiske analyser
fra markedsundersøgelser og feedback fra
kunder, som vi indsamler via kundedialog og
konferencer. Vi er som noget nyt fra 2024, ifm.
bæredygtighedsrapporteringen, også begyndt
at interviewe relevante interessenter, som giver
input til vores værdikæde.
Output
Vi anvender værktøjer til at vurdere kreditrisici,
optimere lånetilbud og identificere potentiel-
le kundeemner. Dataene bliver omformet til
handlingsrettet information, der understøtter
strategiske beslutninger. For at sikre, at data er
pålidelige og beskyttede, har vi implementeret
datasikkerhedspolitikker, herunder kryptering
af følsomme oplysninger og adgangskontrol.
Medarbejderne får også løbende træning i data-
sikkerhed for at minimere risici. Sparekassens
data og indsigter integreres i værdikæden for at
forbedre kundeoplevelsen og effektivisere ope-
rationelle processer. For eksempel kan indsigter
fra kundedata bruges til at tilpasse produkter og
tjenester, som er mere relevante for kundernes
behov.
57
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | CSRD
SBM-2 Interessenter
Vi har fundet frem til de vigtigste interessenter, som er en del af Sparekassen
Sjælland-Fyns værdikæde eller på en anden vis berørt af vores forretningsaktivite-
ter. Vi har identificeret 6 interessentgrupper: kunder, medarbejdere, autoriteter og
organisationer, lokalsamfund, investorer og leverandører.
På de følgende sider beskriver vi, hvordan vi via bl.a. interviews og regelmæssig
kontakt har fået input fra de enkelte interessentgrupper, og hvordan interessenter-
nes synspunkter har påvirket vores strategiske beslutninger og forretningsmodel.
Ligesom vi giver konkrete eksempler på, hvordan interessenternes inddragelse
har ført til konkrete resultater som nye initiativer eller ændringer i vores måde at
drive virksomhed på. Vores interessenters synspunkter har desuden vægtet højt i
udvælgelsen af de bæredygtighedsemner, som vi rapporterer på i dobbeltvæsent-
lighedsanalysen.
Som beskrevet i afsnittet ”SBM-3: Dobbeltvæsentlighedsanalysen” er vi som en del
af den finansielle sektor ikke kendetegnet ved at have samme høje miljøpåvirkning
som f.eks. produktionsvirksomheder. Den største miljømæssige indvirkning finder
sted i de sektorer, vi finansierer og investerer i, samt via de produkter og services,
vi tilbyder vores kunder. I interessentanalysen har vi derfor også fokus på indsatser
relateret til at understøtte ESG-indvirkninger relateret til f.eks. vores kunder og
lokalsamfund.
Direktionen i Sparekassen Sjælland-Fyn informeres om vores interessenters
synspunkter og interesser på de ugentlige direktionsmøder, hvor stabschefer m.m.
har mulighed for at præsentere relevante emner – enten på eget eller direktionens
initiativ, ligesom direktionsmedlemmer deltager i relevante fora som samarbejds-
udvalg og bestyrelser hos leverandører og samarbejdspartnere. Vi har derudover
repræsentanter fra væsentlige kundegrupper i bestyrelsen.
58
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | CSRD
Kunder Medarbejdere
Autoriteter og
organisationer
Leverandører
Investorer Lokalsamfund
forhold. Vores mål er at blive den foretrukne
bank for mindre og mellemstore virksomhe-
der samt at tiltrække flere erhvervskunder.
• Vores erhvervskunder efterspørger ESG-
råd
givning, som kan understøtte virksom-
hedernes eget ESG-arbejde. Derfor har vi
uddannet vores erhvervs- og landbrugs-
partnere, så de kan agere sparringspartnere
for virksomhederne, ligesom vi i 2024 har
etableret en ny afdeling for energi, klima og
bæredygtighed med kompetencer inden for
bl.a. finansiering
af biogasanlæg, solceller,
vindmøller og energi
lagring i batterier.
Kunder
Bæredygtighed er et fast punkt på vores
erhvervskundemøder mindst en gang om året,
ligesom vi får input om vores kunders bæredyg-
tighedspræferencer på investeringsområdet,
når de ønsker at investere via Sparekassen
Sjælland-Fyn. Via den regelmæssige dialog
med vores privat- og erhvervskunder får vi også
indblik i deres ønsker og behov, så vi kan tilbyde
relevante produkter og services. Via interviews
med udvalgte erhvervskunder har vi fået feed-
back mht. væsentlige bæredygtighedsemner
for Sparekassen Sjælland-Fyn.
Integration af feedback og eksempler
på resultater:
• Vores kunder efterspørger produkter og
services, der kan understøtte deres ønske
om at reducere egen CO2e-udledning eller
behov for at tilpasse deres ejendomme
m.m. til klimaændringerne. Derfor tilbyder
vi finansiering – som energilån, lån til elbiler
(med en lavere rente end vores almindelige
billån) og finansiering af grøn teknologi som
brændstofeffektive maskiner – og rådgivning
fra samarbejdspartnere – som energitjek af
boligen.
• Vi kan se et behov og en mulighed for at
styrke vores position over for nuværende og
potentielle erhvervskunder. Derfor har vi et
målrettet spor i vores strategi ”Mod nye mål”,
der skal sikre, at vi tilbyder de rigtige service-
tilbud og har fokus på at skabe tætte kunde-
Medarbejdere
Medarbejdernes perspektiver bliver undersøgt
og inddraget via bl.a. samarbejdsudvalg, medar-
bejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, tillids- og
medarbejderrepræsentanter samt en medar-
bejdertrivselsmåling hvert andet år.
Relevante bæredygtighedsemner bliver vendt
med medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen
og samarbejdsudvalg.
Integration af feedback og eksempler på
resultater:
• På baggrund af ønsker fra medarbejderne
om øget fleksibilitet har vi tilpasset vores
arbejdstider, så vi ikke længere arbejder til
kl. 18.15 en dag om ugen, og tilbyder med-
arbejderne mulighed for delvist at arbejde
hjemmefra.
• Med udgangspunkt i bl.a. indsigter fra med-
arbejdertrivselsundersøgelser og input fra
medarbejdere har vi tilføjet sporet ”Menne-
sker og kultur” i vores strategi ”Mod nye mål”
og herunder investeret i en intern uddannelse
for alle medarbejdere, hvor vi bl.a. arbejder
med vores kultur og værdier.
• På baggrund af medarbejdertrivselsun-
dersøgelser og arbejdspladsvurderinger
udarbejder vi handlingsplaner for de områder,
hvor der er plads til forbedring. Det har vi bl.a.
konkret gjort for det fysiske arbejdsmiljø,
herunder indeklimaet i flere afdelinger.
59
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | CSRD
Autoriteter og organisationer
Vi samarbejder bl.a. med relevante lokale og re-
gionale aktører, hvor vi får indblik i indsatser, der
kan bidrage positivt til den lokale og regionale
udvikling samt øge borgernes trivsel.
Integration af feedback og eksempler på
resultater:
• Med udgangspunkt i et behov om at sikre
udvikling i regionen har vi i samarbejde med
Region Sjælland etableret Sjællands Udvik-
lingsalliance.
• På baggrund af indsigt i en øget mistrivsel
blandt unge har vi i samarbejde med hen-
holdsvis Holbæk, Slagelse og Halsnæs Kom-
mune sikret, at headspace – en organisation,
der hjælper unge i mistrivsel – er åbnet i
Holbæk, Slagelse og Frederiksværk.
Leverandører
Vi er løbende i kontakt med vores leverandører
via møder, deltagelse i konferencer, webinarer
m.m. Derudover har administrerende direktør
i Sparekassen Sjælland-Fyn, Lars Petersson,
bestyrelsesposter i Bankdata, DLR Kredit
og BankInvest, som er 3 af vores største og
kritiske leverandører. Vi får derigennem indblik
i vores leverandørers brancheudfordringer og
kommende lovgivning, som vi bl.a. kan bruge
til proaktivt at tilpasse vores egne løsninger og
services.
Integration af feedback og eksempler på
resultater:
• Vi modtager rapportering og sparring fra eks-
terne investeringsforvaltere, som vi bruger til
at tilpasse vores egne investeringsprodukter.
Investorer
Vi deltager i webinarer for investorer, hvor vi
informerer om sparekassens udvikling og får en
fornemmelse af, hvad der rører sig blandt inve-
storerne. Vi afholder årligt en generalforsamling,
hvor aktionærer opfordres til at stille spørgsmål
til de beslutninger, der træffes, samt kommente-
re på sparekassens generelle udvikling.
Integration af feedback og eksempler på
indsatser:
• Vi tilpasser vores strategi og forretningsmo-
del på baggrund af de input, vi får fra vores
investorer.
Lokalsamfund
Vi har et godt samarbejde med kommuner,
organisationer, handelsstandsforeninger,
frivillige foreninger m.m. i de lokalområder, hvor
vi har fysiske afdelinger. Herigennem får vi input
om relevante områder og indsatser, som vi kan
bidrage til.
Integration af feedback og eksempler på
resultater:
• Via dialog med lokale aktører har vi identifi-
ceret et behov for økonomisk støtte til lokale
foreninger, projekter og initiativer, og vi har
derfor stiftet Sparekassen Sjælland Fonden,
der i 2024 bl.a. har støttet:
Madoasen, som uddeler overskydende
mad fra lokale butikker til trængende.
Folkely Lab, der arrangerer workshops
og foredrag for unge, der handler om de
udfordringer, de kan opleve.
Et ungeprojekt, der skal styrke diversi-
teten i bestyrelserne i de demokratiske
virksomheder – bl.a. ved at få flere unge
involveret.
• På baggrund af indsigt i en øget mistrivsel
blandt unge har vi taget initiativ til at etablere
Lucerna – et uddannelses-, kultur- og iværk-
sætterhus i Holbæk for unge, som de selv
driver. Og vi har stiftet Lucerna Fonden, hvor
10,3 mio. kr. er øremærket til at øge trivslen og
fællesskaber for unge i aldersgruppe 15-30 år
i hele vores markedsområde.
60
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | CSRD
SBM-3 Dobbeltvæsentlighedsanalyse
I Sparekassen Sjælland-Fyn har vi i 2024 – som
en del af vores bæredygtighedsrapportering –
gennemført en dobbeltvæsentlighedsanalyse.
På baggrund af analysen har vi identificeret
de områder i vores værdikæde inden for miljø,
klima og samfund, hvor sparekassen enten
positivt eller negativt har eller potentielt kan
have en indvirkning på vores omverden. Det har
vi gjort på baggrund af de forskellige bæredyg-
tighedsemner (ESRS’er), som CSRD opstiller.
Derudover har vi identificeret de indvirkninger,
risici og muligheder i vores omverden, som kan
have betydning for sparekassens forretning.
Dobbeltvæsentlighedsanalysen bygger på 10
bæredygtighedsemner, som er fordelt over E
(5 emner), S (4 emner) og G (1 emne) samt 1
sektorspecifikt emne: Hvidvask. Derudover har
hvert emne tilknyttet underemner og under-un-
deremner, som også er indgået i væsentligheds-
vurderingen. Sparekassen Sjælland-Fyn har i
alt vurderet 94 indvirkninger og 94 bæredygtig-
hedsrelaterede risici/muligheder.
Analysen danner grundlaget for hele vores
afrapportering i forbindelse med bæredygtig-
hedsrapporteringen.
Resultat af dobbeltvæsentligheds-
analysen
På baggrund af analysen er 4 af de i alt 10 bære-
dygtighedsemner (ESRS’er) vurderet som
væsentlige:
E1 – Klimaændringer
S1 – Egen arbejdsstyrke
S4 – Slutbrugere og forbrugere
G1 – Virksomhedsadfærd
– Sektorspecifikt emne: Hvidvask
På de efterfølgende sider skitserer og beskriver
vi de emner, der er blevet vurderet som væsent-
lige i vores dobbeltvæsentlighedsanalyse.
I Sparekassen Sjælland-Fyn har vi valgt at
benytte de indfasningsmuligheder, der gælder
for virksomheder under 750 medarbejdere.
Det vil sige, at der – som beskrevet i afsnit
”BP-2 oplysninger i forbindelse med specifik-
ke omstændigheder” – er emner, som vi først
rapporterer fuldt på i et senere rapporteringsår.
Vi har – for overblikkets skyld – alligevel valgt at
beskrive og illustrere alle de væsentlige emner
i dobbeltvæsentlighedsanalysen, uanset om vi
rapporterer på dem nu eller senere.
61
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | CSRD
Indvirkningernes væsentlighed
Finansiel væsentlighed
Væsentlighedsmatrix
62
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | CSRD
Minimal
Vigtigt
Væsentligt
Uvæsentligt Minimal Vigtigt VæsentligtInformativ
Informativ
Klimaændringer (E1)
Forbrugere og slutbrugere (S4)
Virksomhedsadfærd (G1)
Egen arbejdsstyrke (S1)
Forurening (E2)
Biodiversitet (E4)
Sektorspecifik: Hvidvask (G1)
Arbejdstagere i værdikæden (S2)
Berørte samfund (S3)
Vand og havressourcer (E3)
Cirkulær økonomi (E5)
Øvrige leverandører
Egne biler
Domiciler
Medarbejdere
Opstrøm
Egen drift
Nedstrøm
Virksomheders
ejendomme
Egenbeholdning
Formidler
Formidler
Erhverv
Omstilling
Landbrug
Positive indvirkninger
Potentielle negative indvirkninger
Negative indvirkninger
Bæredygtighedsrisici
Muligheder
Finansiering af tilpasningsløsninger (E1) (K).
Bidrage til sikker beskæftigelse og tilstrækkelige
lønninger (S1) (K).
Skabe en sund arbejdskultur med balance
mellem arbejds- og privatliv (S1 (K)).
Skabe foreningsfrihed, arbejdsmarkedsdialog og
rum for kollektive overenskomstforhandlinger (S1) (K).
Øge kompetenceudvikling og talentmasse (S1) (K).
Fokus på at skabe en sund virksomhedskultur og et
robust forretningsmæssigt grundlag (G1) (K).
Finansiering af brancher og produkter, der medvirker til
CO2e-udledning (E1) (K).
Energiforbrug fra egne domiciler, firmabiler m.m. (E1) (K).
Databrud, hvor kunders data lækkes (S4) (K+M).
Negativ adfærd som diskrimination (S1) (K).
Iboende risiko som digital virksomhed for at have en
negativ indvirkning på privatlivets fred (S1) (K).
Manglende mangfoldighed, lige muligheder og
ligestilling (S1) (K+M).
Utilstrækkelig beskyttelse af medarbejderes muligheder
for at bruge whistleblowerordningen (G1) (K+M).
Den iboende sektorrisiko relateret til at have en
negativ
indvirkning på samfundet ved svindel inden
for hvidvask
(G1) (K+M).
Finansiering af ejendomme og erhverv samt egne investe-
ringsaktiviteter, der er genstand for fysiske risici (E1) (M+L).
Risiko for øget kapitalkrav og kreditrisiko (E1) (M).
Databrud, hvor kunders data lækkes (S4) (M).
Mulighed for at reducere eget energiforbrug (E1) (K+M).
Tidshorisonter: kort (K), mellem (M) og lang (L)
Låne
bevilling
Investerings
produkt
Datacentral
Hvidvask alarmer
Virksomhedsadfærd
I0II0II00I
GDPR
1
1
2 1
6 7
2
8
1
3 3
3
5
1
1
1
2
1
Privatkunder:
Bil og bolig
1
11
1
3
2
3 4 5
4 6 7
1
2
3
4
5
6
1
1
1
2
2
3
4
5
6
7
8
3
Indvirkninger, risici og muligheder i værdikæden
Væsentlige ESG-relaterede indvirkninger samt risici og muligheder i Sparekassen Sjælland-Fyns værdikæde.
63
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | CSRD
Oplysningskrav
E1 - Klimaændringer S1 – Egen arbejdsstyrke S4 – Forbrugere og slutbrugere G1 – Virksomhedsadfærd
Den finansielle sektor, som vi operer i, er – som tidligere
beskrevet – ikke kendetegnet ved at have samme høje
miljøpåvirkning som f.eks. produktionsvirksomheder. I
analysen af de klima- og miljømæssige aspekter (E) har
vi derfor primært fokus på de aktiviteter, der kommer
efter sparekassen i værdikæden – altså nedstrøms
udledninger.
E1 - Klimaændringer består af 3 underemner, som alle
blev vurderet til at være væsentlige – både i forhold til
indvirkning og den finansielle mulighed/risiko. Vi rappor-
terer derfor på alle 3 underemner for 2024.
Samtlige punkter har en indvirkning på mennesker
og miljø.
Tilpasning til klimaændringer
•• Positiv indvirkning ved at finansiere tilpasnings-
løsninger.
•• Risiko for økonomiske tab ved at finansiere ejendom-
me og erhvervskunder samt egne investeringsak-
tiviteter i realkreditobligationer, der er genstand for
fysiske risici.
Modvirkning af klimaændringer
•• Negativ indvirkning ved at finansiere brancher og
produkter, der medvirker til C02-udledning.
•• Risiko for øget kapitalkrav og kreditrisiko.
Energi
•• Mulighed for at reducere eget energiforbrug.
•• Negativ indvirkning ved egne domiciler, firmabiler
m.m.
S1 – Egen arbejdsstyrke består af 3 underemner, der
er vurderet til at være væsentlige for sparekassen.
I dobbeltvæsentlighedsanalysen blev alle 3 underem-
ner vurderet som væsentlige mht. indvirkningen, mens
den finansielle risiko eller mulighed ikke blev vurderet
højere end informativ.
Samtlige punkter har en indvirkning på mennesker.
Arbejdsvilkår
Positiv indvirkning ved at:
•• bidrage til sikker beskæftigelse og tilstrækkelige
lønninger
•• skabe en sund arbejdskultur med balance mellem
arbejdsliv og privatliv
•• skabe foreningsfrihed, arbejdsmarkedsdialog og
rum for kollektive overenskomstforhandlinger.
Ligebehandling og lige mulighed for alle
Potentiel negativ indvirkning ved:
•• manglende mangfoldighed, lige muligheder og
ligestilling
• • negativ adfærd som diskrimination.
Det har været en udfordring at kvantificere mangfol-
dighedskonsekvensen på den finansielle del. Vi vur-
derer, at der er en mulig positiv indvirkning ved at øge
repræsentationen af det underrepræsenterede køn,
mens vi ikke med sikkerhed kan konkludere, at man g-
lende mangfoldighed har en negativ indvirkning.
Vi arbejder med mitigerende handlinger for at imøde-
komme den potentielle negative indvirkning.
S4 – Forbrugere og slutbrugere består af 3 underem-
ner, hvor 1 er vurderet som væsentligt for sparekassen.
Underemnet blev vurderet som væsentligt mht.
indvirkninger, mens den finansielle risiko blev vurderet
til vigtigt.
Samtlige punkter har en indvirkning på mennesker.
Informationsrelaterede indvirkninger og
forbrugere og/eller slutbrugere
•• Potentiel negativ indvirkning og stor uoprettelighed i
tilfælde af databrud, hvor kundens data lækkes.
G1 – Virksomhedsadfærd består – udover de sek-
torspecifikke emner – af 6 underemner, hvoraf 2 er
vurderet som væsentlige for sparekassen. Foruden
disse 2 emner, rapporterer sparekassen også på 1
sektorspecifikt emne, hvidvask.
Underemnerne blev alle vurderet som væsentlige i for-
hold til indvirkningen, mens et emne blev vurderet som
væsentligt i forhold til den finansielle mulighed. Risici
blev ikke vurderet højere end informativ.
Samtlige punkter har en indvirkning på mennesker.
Virksomhedskultur
•• Positiv indvirkning ved at fokusere på at skabe en
sund virksomhedskultur og robust forretningsmæs-
sigt grundlag.
Whistleblower
•• Potentiel negativ indvirkning ved utilstrækkelig be-
skyttelse af medarbejderes muligheder for at bruge
whistleblower-ordningen.
Sektorspecifik: Hvidvask
•• Potentiel negativ indvirkning relateret til den iboende
sektorrisiko relateret til at have en negativ indvirkning
på samfundet ved svindel inden for hvidvask.
64
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | CSRD
Beskrives i afsnit Beskrivelse
Identificering af indvirkninger,
risici og muligheder
SBM-2 Interessenter
SBM-3 Dobbeltvæsentlighedsanalyse
E1-IRO-1 Beskrivelse af processerne til identifikation og
vurdering af væsentlige klimarelaterede indvirkninger,
risici og muligheder
G1-IRO-1 Beskrivelse af processerne til identifikation og
vurdering af væsentlige indvirkninger, risici og mulighe-
der i relation til virksomhedsadfærd
Vi har identificeret indvirkninger, risici og muligheder:
• baseret på et værktøj, der er udviklet af og i samarbejde med vores brancheorganisation Lokale Pengeinstitutter
• med udgangspunkt i en gennemgang af værdikæden
• på baggrund af en gennemgang af de bæredygtighedsemner (ESRS’er), som CSRD opstiller
• med input fra relevante forretningsområder
• med input fra vores interessenter.
Vi har identificeret indvirkninger som potentielle, når datagrundlaget for vurderingen ikke har været tilstrækkelig fyldestgørende, men
hvor vi – baseret på velovervejede skøn – vurderer, at der er en sandsynlighed for at være en indvirkning.
I E1-IRO-1 og G1-IRO-1 beskriver vi, hvordan vi har identificeret indvirkninger, risici og muligheder specifikt for de to områder.
Vurdering af sansynlighed,
omfang og skala
BP-2 Oplysninger i forbindelse med specifikke om-
stændigheder
GOV-5 Risikohåndtering og interne kontrolsystemer
E1-IRO-1 Beskrivelse af processerne til identifikation og
vurdering af væsentlige klimarelaterede indvirkninger,
risici og muligheder
Vi har anvendt en kombination af vores brancheorganisations vejledning og Sparekassen Sjælland-Fyns egen risikometode til at
vurdere sandsynlighed og omfang.
Sandsynligheden bliver vurderet på en skala fra ”Næsten sikker” til ”Meget usandsynligt” og inkluderer både frekvens og procentuel
sandsynlighed. Vi vurderer omfanget ud fra de finansielle omkostninger på en skala fra ”Meget stor” til ”Meget lille”.
I vurderingen skelner vi mellem miljømæssige og sociale indvirkninger. De miljømæssige indvirkninger bliver vurderet på baggrund af
størrelsen på det geografiske område, der bliver påvirket, mens de sociale bliver vurderet med udgangspunkt i, hvor mange medarbej-
dere eller personer der bliver berørt .
Vi har derudover vurderet omfanget af f.eks. risici med udgangspunkt i parameteret skala, hvor vi vurderer omfanget ud fra bl.a. sam-
fundsmæssige ændringer og politiske initiativer. Ved fastsættelsen af parameteret ’skala’ har resultaterne fra vores interessentanalyse
vægtet højt. I interessentanalysen blev emnerne E1, S1 og G1 vurderet som væsentlige.
IRO-1 Vores arbejde med at identificere indvirkninger,
risici og muligheder
I vores arbejde med at identificere indvirknin-
ger, risici og muligheder har vi fulgt den samme
proces for alle bæredygtighedsemner - uanset
om emnet er vurderet som væsentligt eller uvæ
-
sentligt, herunder også for f.eks. E2, E3, E4 og
E5. Det har bl.a. omfattet dialog mellem ESG-en
-
heden, interessenter, relevante forretningsområ-
der og den ESG-ansvarlige i direktionen.
For nedstrøms aktiviteter har processen været
præget af manglende data, hvilket har tydelig-
gjort, at vi har behov for at videreudvikle vores
datagrundlag. Det skal både ske via egne regi-
streringer og øget indsigt om vores erhvervs-
kunder. Samtidig kan CSRD-lovgivningens krav
til målinger af biodiversitetsstatus, forurenings-
niveauer og ressourceforbrug bidrage til en
fremtidig mere præcis og datadrevet proces for
hele værdikæden.
I følgende tabel beskriver vi, hvordan vi over-
ordnet har identificeret indvirkninger, risici og
muligheder, og hvor i bæredygtighedsrapporte-
ringen, du kan læse mere om det.
65
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | CSRD
Beskrives i afsnit Beskrivelse
Prioritering af bæredygtigheds-
emner, vi rapporterer på
BP-2 Oplysninger i forbindelse med specifikke om-
stændigheder
SBM-2 Interessenter
SBM-3 Dobbeltvæsentlighedsanalyse
Vi har prioriteret og udvalgt de bæredygtighedsemner, vi rapporterer på med udgangspunkt i dobbeltvæsentlighedsanalysen og med
input fra interessenter. Vi har derudover valgt at benytte de indfasningsmuligheder, der gælder for virksomheder med under 750
medarbejdere, for følgende oplysningskrav:
• S1 – Egen arbejdsstyrke
• S4 – Forbrugere og slutbrugere.
I væsentlighedsmatrixen har vi placeret bæredygtighedsemnerne med udgangspunkt i nedenstående 5-trinsskala i relation til emnets
finansielle væsentlighed og indvirkningens væsentlighed:
• Væsentligt
• Vigtigt
• Informativ
• Minimal
• Uvæsentligt.
Vi rapporterer på de bæredygtighedsemner, der har fået vurderingen ”Vigtigt” eller ”Væsentligt” i relation til mindst 1 af de 2 parametre.
Prioritering af risici GOV-2 Ledelsens engagement i bæredygtigheds-
spørgsmål
SBM-3 Dobbeltvæsentlighedsanalyse
Bestyrelsen fastsætter koncernens risikopolitikker og definerer rammerne for de risikoområder, som Sparekassen Sjælland-Fyn er
eksponeret mod. Vi forholder os til alle risici i vores risikostyringsproces – også selvom de ikke er vurderet som væsentlige i vores
dobbeltvæsentlighedsanalyse, og vi derfor ikke rapporterer på dem i bæredygtighedsrapporteringen.
På baggrund af analysen træffes der strategiske beslutninger for at balancere bæredygtige initiativer med den overordnede risikopro-
fil. Processen sikrer, at både finansielle og ikke-finansielle risici og muligheder adresseres og integreres i Sparekassen Sjælland-Fyns
forretningsmodel.
Ledelsesovervågning – og
rapportering
GOV-2 Ledelsens engagement i bæredygtigheds-
spørgsmål
Bestyrelse, direktion og relevante udvalg bliver informeret om ESG-relaterede forhold, herunder om identificering og vurdering af
indvirkninger, risici og muligheder samt prioritering af bæredygtighedsemner, vi rapporterer på.
Det sker for at sikre, at vurderingerne er i overensstemmelse med de strategiske målsætninger og vores risikoprofil. Eventuelle æn-
dringer i den eksterne eller interne kontekst, f.eks. ændringer i lovgivning eller markedsdynamikker, kan føre til, at prioriteringer bliver
justeret.
Rapportering til ledelsen sker løbende for at sikre en dynamisk og tilpasningsdygtig tilgang til ESG-risikostyring og due diligence.
66
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | CSRD
Afhængighedsforhold mellem
indvirkninger, risici og muligheder
Vi har tilstræbt at have en ensartet og hel-
hedsorienteret tilgang til at vurdere væsentlige
indvirkninger, risici og muligheder. Det inde-
bærer bl.a., at når vi har vurderet den positive
eller negative indvirkning, har vi sikret, at det
er i overensstemmelse med den finansielle
mulighed eller risiko, der kan være forbundet
med indvirkningen. Det betyder kort sagt, at
der skal være en logisk sammenhæng mellem,
hvordan vi vurderer at påvirke omverdenen, og
hvordan omverdenen vurderes at påvirke vores
forretning. Følgende er eksempler:
• Finansiering af tilpasningsløsninger – vurde-
ret til at have en positiv indvirkning på miljøet
– er en finansiel mulighed, der kan skabe
positive forretningsmuligheder for Sparekas-
sen Sjælland-Fyn.
• Finansiering af brancher og produkter, som
medvirker til CO2-udledning – vurderet til at
have en negativ indvirkning – kan udgøre en
finansiel risiko på grund af omstillingsrisici
samt øgede kapitalkrav og kreditrisici.
• Brud på vores kunders data – vurderet til at
være en negativ indvirkning – kan resultere
i en finansiel risiko i form af bøder eller en
omdømmerisiko.
ESG-enheden, de relevante forretningsområ-
der og den ESG-ansvarlige i direktionen har
gennemgået disse sammenhænge ad flere
omgange.
Afgræsninger
Vi har primært haft fokus på den første del
af vores værdikæde, hvor vi har den største
indflydelse og indsigt, når vi har identificeret
indvirkninger, risici og muligheder. Det betyder,
at vi primært tager udgangspunkt i vores egne
aktiviteter samt aktiviteter via samarbejdspart-
nere, som vi er afhængige af for f.eks. at kunne
tilbyde realkreditlån. Vi arbejder på at få opbyg-
get den data om f.eks. vores erhvervskunder,
der er nødvendig for i fremtiden mere præcist at
kunne vurdere hele værdikæden.
Antagelser
Vi antager, at et kommende bygningsdirektiv
vil spille en afgørende rolle i fremdriften af den
generelle bæredygtighedsagenda, herunder
i forhold til reduktion af CO2-udledninger fra
ejendomme. Denne antagelse afspejler sig i
vores bæredygtighedsrapportering, hvor vi
endnu ikke har implementeret konkrete reduk-
tionstiltag på finansiering af ejendomme. Vi ser
direktivet som en naturlig ramme for fremtidige
handlinger, og vi forbereder os aktivt på at
indarbejde de forventede krav, så vi kan sikre en
målrettet og effektiv indsats, når lovgivningen
træder i kraft.
Kapitalkravsforordningen (CRR) forventes i
stigende grad at integrere ESG-risici som en del
af risikovurderingen for finansielle institutioner.
Vi antager, at denne udvikling – sammen med
vores erhvervskunders øgede fokus på egen
bæredygtighedsrapportering – vil få væsentlig
betydning for vores egen rapportering. Regule-
ringen skaber et fælles rammeværk, som både
vi og vores kunder kan bygge videre på. Når
ESG-risici bliver en central del af kapitalkrave-
ne, vil vi løbende tilpasse vores rapportering for
at sikre, at vi overholder de nye krav, samt at
vi reducerer de miljømæssige og sociale risici.
Det vil samtidig styrke vores risikostyring og
understrege ESG-faktorernes betydning for den
finansielle sektors kapitalreserver.
Vi antager, at der for nogle af de sociale emner
(S), navnlig arbejdstagers rettigheder i værdi-
kæden og indvirkninger på berørte samfund,
primært vedrører politiske rettigheder og glo-
bale værdikæder. Da vi udelukkende opererer
i Danmark og – på baggrund af vores nuvæ-
rende datagrundlag – skønner, at vi ikke har
kunder med udenlandske aktiviteter, vurderer
vi, at disse aspekter ikke er direkte relevante
for Sparekassen Sjælland-Fyn. I Danmark er
der stærke lovgivningsmæssige rammer for
arbejdstagers rettigheder og sociale forhold,
hvilket reducerer behovet for specifikke tiltag
i forhold til internationale standarder inden for
dette område. Vores fokus er derfor på at opret-
holde høje nationale standarder og sikre, at vi
fortsat overholder de lokale lovkrav. Derud-
over arbejder vi på fremadrettet at få et bedre
datagrundlag, som kan belyse, om vi eventuelt
har kunder med udenlandske aktiviteter eller
leverandørkæder, der giver behov for et udvidet
fokus på disse emner.
I relation til “S1 - egen arbejdsstyrke” har vi - på
baggrund af rådgivning fra vores eksterne
revisionsfirma – antaget, at der er iboende
negative indvirkninger, hvilket betyder, at vi som
arbejdsplads ikke kan skabe positiv indvirkning
på emner som ligestilling, men at vi blot kan
foretage mitigerende tiltag.
Vi har baseret vores metode for erhvervskun-
der på antagelsen om, at det giver størst værdi
at fokusere på de sektorer, hvor vi har den
største udlånsvolumen, i stedet for de mest
CO2-intensive sektorer. Det har vi gjort med
udgangspunkt i den antagelse, at vi her har de
største negative og positive indvirkninger, risici
og muligheder. Det kan f.eks. være positive ind-
virkninger ved at finansiere tilpasningsløsninger.
Inputindikatorer
Vi har anvendt en kombination af kvantitative
og kvalitative metoder for at sikre en holistisk
tilgang, der giver en dybere indsigt og mere
nuanceret forståelse af komplekse problemstil-
linger.
For rapporteringsår 2024 er der brugt følgende
indikatorer.
• Måling af eget energiforbrug
• Eksterne dataplatforme til brug for gennem-
snitsberegninger, hvor metadata ikke har
været muligt
• Data om egen arbejdsstyrke, herunder antal-
let af medarbejdere, diversitet i ledelsen m.m.
• Økonomiske aktiviteter, herunder data om
udlån og investeringsaktiviteter
• Kortlægning af operationelle aspekter, her-
under interne politikker, forretningsprocesser
og strategiske dokumenter
• Interne risikorapporter
• Medarbejdertrivselsmåling (MTU)
• Kvalitativ medieanalyse om sparekassen for
at få indsigt i hvilke bæredygtighedsemner
der fylder ift. sparekassens ansvar
• Interviews af interessenter
• Kvantitative dataudtræk fra leverandører.
67
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | CSRD
E1-IRO-1 Beskrivelse af processerne til identifikation og vurdering
af væsentlige klimarelaterede indvirkninger, risici og muligheder
Indvirkninger
ESG-enheden i Sparekassen Sjælland-Fyn har
gennemført dobbeltvæsentlighedsanalysen for
2024 og har overordnet identificeret indvirknin-
ger baseret på værdikæden. Forretningsområ-
der har bidraget til at identificere og kontrollere
nedstrøms indvirkninger.
ESG-enheden har løbende haft valideringsse-
ancer med den ESG-ansvarlige i direktionen
og har afrapporteret til direktion, bestyrelse og
revisionsudvalg.
Alle underemner relateret til klimaændringer er
blevet gennemgået, og vi har drøftet parametre
som omfang, skala og uoprettelighed. Ved fast-
sættelsen af parameteret ’skala’ har resultater-
ne fra vores interessentanalyse vægtet højt. Det
har bl.a. medvirket til, at vi ikke har vurderet E4
(biodiversitet) som væsentligt, selvom vi ellers
har et stort fokus på vores landbrugskunder i
bæredygtighedsrapporteringen. Derudover har
løbende arbejdsmøder, konferencer, eksterne
kilder, møder med eksterne samarbejdspart-
nere og webinarer – om bl.a. vejledning fra
brancheorganisation og finanstilsynet – dannet
rammen for processen med at identificere
indvirkninger.
Vi har gennemgået finansierede emissioner
for erhvervskunder, hvor eksponeringen i
udlånsporteføljen har været det primære pa-
rameter for at identificere indvirkninger. Vi har
udarbejdet en opgørelse af C02-intensitet på
udlån, som er afvejet med volumen af udlån for
at kunne identificere indvirkninger og væsent-
lighed på erhvervsområdet.
På kreditområdet blev de finansierede udled-
ninger (negativ indvirkning) og finansiering af
tilpasningsløsninger til pantsikring og produkter/
services, der understøtter reducering af udled-
ninger, gennemgået med forretningsområder.
For investeringsaktiviteter har vi for første
rapporteringsår fokuseret på vores egenbe-
holdning, da vi selv tager investeringsbeslutnin-
gerne. For kundevendte investeringsløsninger
baseres beslutningerne på kundens præferen-
cer og formidles via vores samarbejdspartnere
(nedstrøms leverandører).
Vi har identificeret indvirkninger relateret til
energiforbruget for egen drift med udgangs-
punktet i en gennemgang med forretningsområ-
der. Rapporten udarbejdes årligt af en ekstern
part på samme tidspunkt for at få det opti-
male sammenligningsgrundlag og baseres på
oplysninger om forbrug af el, varme, vand samt
brændstof til firmaets køretøjer.
Klimarelaterede risici
I dette afsnit beskriver vi den overordnede
proces for at identificere, vurdere og prioritere
de klimarelaterede risici, hvorefter vi beskriver,
hvordan vi har identificeret de fysiske risici.
Med sparring fra sparekassens risikostyrings-
funktion har ESG-enheden analyseret risici
med udgangspunkt i sandsynlighed og omfang.
Analysen er gennemført ved hjælp af den inter-
ne risikomatrix, som visualiserer og prioriterer
risici i et heatmap. ESG-enheden har vurderet
både de kvalitative og kvantitative aspekter.
Risiciene blev herefter løbende konkretiseret
med udgangspunkt i den klimarisikorapport, vi
gennemførte i 2024, og de justeringer i ledelses-
mæssige skøn, vi har lavet på grund af ændrin-
ger i det politiske landskab.
Den ESG-ansvarlige i direktionen er løbende
blevet orienteret gennem statusmøder og har
deltaget i udvalgte dybdegående arbejdsmøder.
Vi har brugt følgende definitioner af tidshori-
sonter for de identificerede omstillingsrisici og
fysiske risici:
Kort = 0-1 år
Mellem 1-5 år
Lang = +5 år.
Fysiske risici
Vi har gennemgået klimarelaterede fysiske
risici på tværs af egen drift og nedstrøms og
opstrøms aktiviteter i værdikæden. I forhold til
væsentlighed har analysen dog kun givet anled-
ning til at se på nedstrøms aktiviteter.
Vores kreditgivning har altid været baseret på
kundens robusthed, og alle relevante kreditrisici
er en del af beslutningsgrundlaget, uanset om
de f.eks. udspringer fra klimarelaterede, ledel-
sesmæssige, samfunds- eller branchemæssige
risici. I 2024 har vi videreudviklet kreditbevil-
lingen for at kunne identificere klimarelaterede
risici og deres påvirkning på virksomhedens
konkurrenceevne og indtjening. Vi har indar-
bejdet en række ESG-relaterede spørgsmål,
som rådgiver skal forholde sig til, herunder
spørgsmål om energimærkning af kundens
ejendomme samt risiko for klimapåvirkninger
som oversvømmelser. Afdelingen for kreditkon-
trol gennemgår løbende kreditbevillingerne for
at sikre, at processen for at identificere fysiske
risici er tilstrækkelig.
Mht. egne investeringsaktiviteter har vi på nu-
værende tidspunkt ikke etableret en proces for
at identificere fysiske risici for den nuværende
egenbeholdning eller for at inddrage potentielle
fremtidige risici.
Da egenbeholdningen overvejende består af re-
alkreditobligationer, er det eksponeringen mod
fast ejendom og landbrug, vi tager udgangs-
punkt i, når vi beskriver de identificererede risi-
cis påvirkning på egne investeringsaktiviteter.
Realkreditobligationerne er danske udstedelser,
så geografisk er beskrivelserne afgrænset til
fast ejendom i Danmark og dansk landbrug.
68
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | CSRD
Udstederen af realkreditobligationer har dog
processer på plads mht. at overvåge lovgivnin-
gen og dens påvirkning på de underliggende
nuværende og fremtidige realkreditlån samt for
indsamling af data på oversvømmelsesrisiko
osv. via e-nettet. Udstederne er Sparekassen
Sjælland-Fyns tætte samarbejdspartnere, og vi
modtager løbende materiale, analyser m.m. om
klimarisici.
Idenificerede fysiske risici
I tabellen beskriver vi de fysiske risici – opgjort
i akutte og kroniske – vi har identificeret, som
kan påvirke kvaliteten af sparekassens udlån til
fast ejendom og landbrug samt egne investe-
ringsaktiviteter, og hvordan påvirkningen kan
ske.
Klassificering af klimarelaterede farer, herunder
sondringen mellem akutte og kritiske risici, føl-
ger beskrivelserne i Kommissionens delegerede
forordning (EU) 2021/2139).
Egen drift
Vi vurderer løbende de klimamæssige fysiske
risici, herunder hvor nærtstående de er, og
foretager de nødvendige foranstaltninger for
vores egne ejendomme. Det handler primært
om risiko for oversvømmelser i forbindelse med
stormflod og regnvand, der ikke bliver ledt bort
hurtigt nok, og som udgør en risiko for vores
ejendomme i form af opstigende grundvand/
kloakvand eller indtrængende havvand.
Vi vurderer løbende de udsatte bygninger og
har foretaget flere ændringer for at sikre os mod
de risici, der kan påvirke vores egen drift inden
for en kort og mellemlang tidshorisont.
Vi har bl.a.:
• ændret kloakker i f.eks. Køge, Jyderup,
Holbæk, så ventiler lukker af for tilbageløb
af kloakvand
• etableret et miljøberedskab ved hovedsædet
og købt aquastop-moduler, som kan begræn-
se risikoen for indtrængende havvand ved
stormfloder
• dimensioneret tagrender og afløb på ny-
byggeri, så de kan klare øgede mængder af
nedbør
• indbygget kanaler til opsamling af indtræn-
gende vand langs vinduerne ved vores
ejendom i Holbæk
• haft et stort fokus på klimarelaterede risici,
når vi har indrettet nye ejendomme.
Permanente stigninger i vandstanden i havene
kan føre til påvirkninger på længere sigt. Hvis
disse stigninger i vandstand indtræffer, vil der
være behov for yderligere tiltag, og det må
vurderes, om afhjælpningen af disse risici kan
udføres af Sparekassen Sjælland-Fyn alene.
Forretningsaktiviteter, som kan være
udsatte
i relation til de identificerede
fysiske risici
Da vores kunder kan være udsat for de klimare-
laterede farer, vi har identificeret, vil der være en
fysisk risiko forbundet med udlån til sektorerne
landbrug og fast ejendom. Landbrug er udsat
for klimarelaterede farer, hvor både akutte og
kroniske hændelser kan medføre tab, mens fast
ejendom er i risiko for klimarelaterede farer hvis
de ligger i risikoområder eller tæt på kysten.
Forretningsaktiviteter relateret til disse sektorer
kan både udgøre en risiko i relation til Sparekas-
sen Sjælland-Fyns egenbeholdning samt vores
finansiering af landbrug og fast ejendom, hvilket
vi beskriver nærmere nedenfor.
Akutte risici Kroniske risici
Identificererede risici • Kraftigt nedbør (regn, hagl og sne)
• Storme og orkaner
• Oversvømmelser og stormfloder
• Tørke
• Stigende vandstand
• Temperaturændringer (både luft
og vand)
• Forringelse af jordbundskvalitet
• Ændrede nedbørsmønstre og -typer
• Kysterosion
Tidshorisont Kort og mellemlang Lang
Påvirkning og omfang
Udlån til fast ejendom Kan medføre omkostninger forbundet
med at udbedre og genopbygge ejen-
domme, som er blevet ødelagt
Stigende vandstand kan medføre om-
kostninger på grund af bl.a. ubeboelige
områder eller ejendomme
Udlån til landbrug Kan påvirke landbrugsdyr og afgrøder,
som de virksomheder, vi låner ud til, er
aængige af. En dårlig høst kan ramme
alt udlån til landbrug, da forhøjede priser
på afgrøder bl.a. fører til højere foder-
priser for kvæg- og griseproducenter,
ligesom det kan påvirke udlån mod
agerjord, da deres udbytte bliver lavere
end ellers
Klimaændringer kan have alvorlige
konsekvenser for landbrugskundernes
høst, da stigende temperaturer, æn-
drede nedbørsmønstre og ekstremvejr
kan reducere jordens produktivitet og
gøre landbrugsarealer helt eller delvist
ubrugelige
Egne investeringsaktiv-
iteter
Risikoen forventes ikke at være stor for sparekassen på kort sigt, da omkostninger
til udbedringer af skaderne bliver helt eller delvist dækket af ejers forsikring og
offentlige ordninger
På længere sigt er risikoen større, hvis hændelserne bliver hyppigere og kan med-
føre, at bygninger i risikoområder ikke kan forsikres, forsikringspræmierne bliver
forhøjet, eller omsætteligheden og dermed værdien af ejendommene falder drastisk
De kroniske risici kan også medføre forringelse af økosystemer, f.eks. via kysterosion
eller jordforringelse, som medfører tab af jord, og deraf tab af jordens frugtbarhed
og arter
69
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | CSRD
For fysisk ejendom til private har vi foretaget
en klimarelateret scenarieanalyse ved brug af
RCP-scenarier, hvor vi – på baggrund af bl.a.
analyser fra Nationalbanken – har analyseret
omfanget af udlån baseret på data fra e-net-
tet. Data er kun tilgængelige for bestemte
boligtyper, herunder villaer/rækkehuse samt
fritidsboliger, som vi vurderer udgør Sparekas-
sen Sjælland-Fyns væsentligste fysiske risici
ved privatkunders finansiering. Finansiering af
boliger til privatkunder i områder med risiko for
oversvømmelse enten fra hav eller grundet eks-
trem nedbør er forbundet med en fysisk klimari-
siko. Vi har analyseret disse klimarisici i relation
til pant i fast ejendom på den del af porteføljen,
der omfatter privatboliger, mens erhvervsejen-
domme, ejendomme på fremmed grund samt
ejerlejligheder ikke er omfattet. Analysen tager
udgangspunkt i data, der viser, at mindst én af
de overnævnte hændelser i løbet af de næste
20 år vil føre til en vandstigning, så vandet står
mindre end 1 meter fra en bygning på matrik-
len. Analysen er præsenteret for bestyrelsen i
september 2024.
Ligesom privatboliger kan erhvervsejendomme
være i risiko for
oversvømmelse fra hav eller
fra ekstrem regn på grund af beliggenheden.
Udover skader på ejendomme/bygninger kan
de klimarelaterede farer for erhvervskunder
også føre til skader på produktion, lager og lig-
nende. Som beskrevet i afsnittet ”Identificerede
fysiske risici” er risikoen for landbrugskunder
primært relateret til ødelagte eller forringede
afgrøder som følge af oversvømmelser eller
andre ekstreme vejrbegivenheder. Sparekassen
Sjælland-Fyn har en stor andel af landbrugs-
kunder indenfor agerbrug, hvor denne risiko er
identificeret.
I samarbejde med bl.a. DLR Kredit arbejder vi
på at få mere data om fysiske risici relateret til
vores erhvervskunders ejendomme, hvor vi – på
grund af manglede data – ikke er så langt i ana-
lysen. Vi har derudover udarbejdet en række
ESG-spørgsmål, som skal besvares af kunden i
forbindelse med kreditvurdering.
De klimarelaterede farer udgør også en risiko for
vores egen drift, hvor vi vurderer, at 10 % af vores
ejendomme kan blive berørt. Det er primært
vores ejendomme på Holbæk havn og i Køge, der
indenfor en kort tidshorisont (0-10 år) er i risiko
på grund af henholdsvis stormflod og regnvand,
der ikke kan bortledes. Indenfor en længere tids
-
horisont kan regnvand, som ikke kan bortledes,
blive en udfordring i Kalundborg og Jyderup.
Vi har ikke fastsat en intern definition af mel-
lemstore og langsigtede tidshorisonter ifm. egen
drift. På den helt lange bane kan flere af vores
aktiver stå overfor udfordringer mht. opstigen-
de havvand, men her har vi tid til at vurdere
risikoen og foretage relevante foranstaltninger,
der kan afhjælpe. Vi har vurdereret de byg-
ninger, som Sparekassen Sjælland-Fyn driver
virksomhed fra, herunder ejendomme som vi
udlejer i Holbæk-området. Vi har ikke vurderet
ejendomme, som vi har overtaget eller af andre
årsager kortvarigt ejer.
Vores eksponering i scenarier med høje emissi-
oner vil primært stamme fra myndighedsmæs-
sige indgreb, såsom tidligere slutdato for brug af
naturgas eller højere afgifter på indkøb af el. Det
kan medføre, at vi må omprioritere indsatser og
f.eks. fremrykke planlagte solcelleanlæg eller
omlægninger til andre varmekilder. Vurderingen
er baseret på eksisterende viden om vores
bygninger sammenholdt med KAMP’s kort over
70
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | CSRD
forventede vandstandsstigninger. De seneste
års skybrud har givet os en præcis viden om,
hvilke områder kloakkerne ikke kan håndtere
store mængder regnvand, og det er brugt som
udgangspunkt for de kortsigtede indsatser.
Overordnet kan alle realkreditobligationer være
følsomme over for de identificerede klimarela-
terede farer, men der er ikke foretaget en mere
dybdegående analyse af, hvor store risici der
er, eller om der er specifikke obligationsserier,
som er mere udsatte end andre. Vi har dog
identificeret, at en af obligationsudstederne
på egenbeholdningen har en stor andel af
landbrug, hvilket betyder, at de er omfattet af de
landbrugsrelaterede risici, som vi tidligere har
beskrevet. Vi har ikke anvendt klimascenarier
som IPCC SSP5-8,5, relevante klimafremskriv-
ninger eller NGFS klimascenarier.
Identifikation af omstilingsrisici for ned-
strøms aktiviteter
Vi har identificeret omstillingsrisici i relation til
udlån til landbrug og fast ejendom. Processen
har bl.a. bestået i at opdele risiciene efter de
kategorier, som fremgår af tabellen nedenfor.
Politik og lovgivning
Erhvervskunder med høj klimapåvirkning
medfører en højere kreditrisiko, da der kan
pålægges højere afgifter for deres udledninger.
Dette gælder både for fast ejendom og land-
brug, som skal omstilles til mindre CO2e-bela-
stende metoder. Risiciene påvirker både vores
investeringsaktiviteter og udlån. Bygninger med
højt energiforbrug risikerer at blive strandede
aktiver. Ifølge EU-taksonomien skal bygninger
opført før den 31. december 2020 have energi-
mærke C eller bedre for ikke at gøre væsentlig
skade på klimaet. I Danmark er det et krav, at
bygninger, der er opført efter denne dato, som
minimum har energimærke A2015. Energi-
forbedringer skal reducere energiforbruget
med mindst 30 % for at kunne siges at bidrage
væsentligt til at modvirke klimaforandringer.
Marked og omdømme
Ændret forbrugeradfærd og præferencer kan
påvirke både fast ejendom og landbrug – især
udlejning af ejendomme med høje emissioner
på grund af øget prissætning af emissioner. For
privatkunder er der visse omstillingsrisici inden
for bilfinansiering i overgangen fra fossildrevne
biler til elbiler. Vi vurderer dog, at forbrugernes
incitament til at skifte til elbiler er stort, hvorfor
risikoen er lille. Landbruget kan også blive påvir-
ket af ændret forbrugeradfærd og præferencer
som reduceret forbrug af kød i offentlige og
private kantiner, hvilket kan resultere i om-
stilling eller lukning af bedrifter. Som tidligere
beskrevet finansierer Sparekassen Sjæl-
land-Fyn primært planteavlere, mens kun en
lille andel er rettet mod mælkeproducenterne,
hvor CO2e-belastningen er størst. CO2-stres-
stest på landbrug viser også, at indførelsen af
CO2-afgiften ikke har nogen væsentlig betyd-
ning for udlånet til landbrug.
Teknologi
Ønsker f.eks. landbrug at udskifte maskin-
parken eller at reducere/udskifte forbruget
af gødning kan det medføre et øget investe-
ringsbehov for kunder, som de måske ikke har
kapital til. Det kan resultere i, at virksomhederne
ikke kan levere de produkter, som kunderne
efterspørger.
Tidshorisonter
Figuren ovenover viser, hvilke risici vi forventer
kan forekomme over kort, mellemlang og lang
tidshorisont.
Identifikation af omstillingsrisici for
egen drift
For egne bygninger har vi taget udgangspunkt
i vores eksisterende kendskab til bygnings-
massen, herunder historik for opstigende
kloakvand og regnvand, der ikke kan bortledes.
I vores CO2e-regnskab for de sidste 3 år har vi
identificeret bygninger med højere CO2e-ud-
ledning end gennemsnittet, hvilket har påvirket
vores prioritering af omstillingsindsatser på kort
sigt. Omstillingsrisici omfatter prioriteringen af
solcelleanlæg over udskiftning af lyskilder og
Politik og
lovgivning Teknologi Marked Omdømme
Øget prissætning af
drivhusgasemissioner
Erstatning af eksisterende
produkter og tjenester
med muligheder for lavere
emissioner
Ændringer i kundernes
adfærd
Ændringer i forbrugernes
præferencer
Øgede emissionsrappor-
teringsforpligtelser
Mislykkede investeringer i
nye teknologier
Omkostninger ved om-
stilling til teknologier med
lavere emissioner
Kort tidshorisont Mellemlang tidshorisont Lang tidshorisont
Omstillingsrisici relateret til politiske
og lovgivningsmæssige hændelser
Teknologiske og markedsmæssige hændelser
Omdømmehændelser
71
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | CSRD
ventilationsmotorer eller udskiftning af gasfyr i
stedet for at afvente fjernvarme.
Selvom der kan være risici ved prioriteringer-
ne, er det altid økonomisk og miljømæssigt
fordelagtigt at nedbringe elforbruget. Ændrin-
ger i afgifter mv. kan påvirke prioriteringerne,
men vores langsigtede mål er at øge egenpro-
duktionen af vedvarende energi og nedbringe
CO2e-udledningen via lavere el- og varmefor-
brug. Vi har indkøbt et system, der kan forbedre
vores fremtidige prioriteringer ved at gøre det
muligt dagligt at overvåge forbrug og emissioner
samt evaluere effekten af forskellige indsatser.
Vi prioriterer vores indsatser med størst mulig
effekt først.
Forretningsaktiviteter, som kan være
udsatte for de identifi-
cerede omstillingsrisici
Nedstrøm: Udlån og egne investeringsakti-
viteter
Vi har identificeret og vurderet omstillingsrisici
på vores udlån på baggrund af analyser fra
f.eks. Nationalbanken sammenholdt med spare-
kassens aktuelle branchefordeling, ligesom vi i
2024 har indarbejdet spørgsmål i vores kredit-
givning om, hvilke omstillingsrisici som kunden
kan være udsat for. Spørgsmålene omhandler
alt fra strategi til energikilder og afhængighed
af fossile brændstoffer. Det er et vigtigt skridt
mht. at kunne vurdere omstillingsrisici på udlån,
som vi bliver klogere på i takt med, at kunderne
kommer gennem kreditbevillingssystemet, og
vores erhvervskunder enten bliver omfattet af
CSRD-rapporteringsforpligtelsen eller begyn-
der at lave frivillig ESG-rapportering.
Vi har ikke inddraget vores nuværende behold-
ning af realkreditobligationer i den klimarelate-
rede scenarieanalyse. Vi vurderer, at beholdnin-
gen kan blive udsat for omstillingsbegivenheder,
men det indgår på nuværende tidspunkt ikke i
forvaltningen af egenbeholdningen. Da egen-
beholdningen består af realkreditobligationer,
er det i høj grad fast ejendom, som udgør den
største del af Sparekassen Sjælland-Fyns akti-
ver og forretningsaktiviteter. Energioptimeringer
er formentlig vejen til at gøre eksponeringen
klimaneutral. Det er ikke umuligt, men vil kræve
betydelige investeringer, at få den samlede
bygningsmasse til at være nul-emission. Det
nye bygningsdirektiv vil med stor sandsynlighed
bidrage positivt til udviklingen.
Som tidligere beskrevet er en af udstederne
særligt følsomme overfor omstillingsbegi-
venheder, da der er en stor eksponering mod
landbruget. Eksponeringen mod landbrug er
især udsat, da sektoren – på grund af deres
store andel af den samlede CO2e-udledning
– står foran en omstilling, som Sparekassen
Sjælland-Fyn gerne vil være med til at finan-
siere. Som tidligere beskrevet kan en ændring i
forbrugernes adfærd og præferencer – f.eks. et
mindre kødforbrug – også føre til en omstilling
for landbruget. Da vores landbrugskunder
primært er beskæftiget indenfor planteavl, hvor
CO2e-udledningen er meget lavere end for
specielt kvæg- og griseproduktionen, vurderes
det dog ikke at påvirke beholdningen i væsent-
lig grad. Vi har afdækket risikoen på udlån til
landsbrugskunder i relation til de kommende
CO2-afgifter i ledelsesmæssige skøn med ud-
gangspunkt i beregningsmodel fra LOPI.
Sparekassen Sjælland-Fyn har begrænset
udlån til virksomheder indenfor transportbran-
chen, som også bliver pålagt en CO2-afgift, men
hvor omstillingsrisici vurderes at være uvæsent-
lige for sparekassen på nuværende tidspunkt.
Egen drift
Vi har identificeret og vurderet omstillingsrisici
på baggrund af vores kendskab til bygningernes
historik, de seneste års skybrud og stormfloder
samt de scenarie-kort, der er tilgængelige fra
KAMP. Det vil sige, at vi ikke har foretaget en
egentlig klimarelateret scenarieanalyse for hele
bygningsmassen. Vi vurderer, at:
• vores aktiver ikke bliver direkte påvirket af
omstillingsrisici
• vores ejendomme kan blive påvirket i kortere
perioder, når vi implementerer klimamæssi-
ge initiativer, men at det ikke påvirker vores
forretningsaktiviteter væsentligt
• der er en minimal risiko for, at forhøjede
afgifter på emission vil påvirke sparekassens
aktiver på kortere sigt
• der kan være en merudgift, men ikke en risiko,
forbundet med lovgivning, der har til formål
at udfase f.eks. opvarmning med naturgas
hurtigere
• der er en minimal risiko for, at der lægges loft
over emissioner fra de enkelte bygninger,
som vi ikke kan leve op til – det vurderes ikke
at være en udfordring, da bygningsmassen i
sparekassen er nyere og velholdt.
Vi ønsker at opsætte mål for, hvornår en byg-
ning anses for at være klimaneutral, så vi efter-
følgende kan vurdere, om alle aktiver (bygninger
og biler) kan blive klimaneutrale og lægge en
plan for, hvordan det kan ske.
72
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | CSRD
G1-IRO-1 Hvordan har vi identificeret indvirkninger, risici og
muligheder i relation til virksomhedsadfærd?
Vi har beskrevet vores generelle proces for at
identificere indvirkninger, risici og muligheder i
afsnittet ”IRO-1 Vores arbejde med at identifi-
cere indvirkninger, risici og muligheder”. I det
følgende beskriver vi den specifikke proces og
metode, vi har brugt i relation til bæredygtig-
hedsemnet ”G1 – Virksomhedsadfærd”.
ESG-enheden i Sparekassen Sjælland-Fyn
har gennemført en overordnet analyse og
efterfølgende fået input fra relevante forret-
ningsområder, herunder outsourcing, kredit og
risikostyringsfunktionen. Baseret på interes-
sentanalysen og interne vurderinger har vi
identificeret en række relevante governance-
relaterede emner.
Analysen har taget udgangspunkt i, at vores
markedsområde er i Danmark, hvilket har ført
til den vurdering, at risikoen for korruption
og bestikkelse er lav. Det understøttes bl.a.
at Transparency Internationales Corruption
Perceptions Index (CPI), hvor Danmark ligger
på førstepladsen over lande, der vurderes til
at være mindst korrupte. Vi rapporterer derfor
ikke særskilt på dette emne.
Et andet væsentligt aspekt i analysen er den
iboende sektorrisiko for hvidvask, som finan-
sielle virksomheder er særligt eksponerede for
ufrivilligt at blive involveret i, og som kan have en
negativ indvirkning.
I interessentanalysen, hvor vi bl.a. har inter-
viewet erhvervskunder, har vores interessenter
angivet virksomhedsadfærd som det vigtigste
bæredygtighedsemne. Derfor har emnet vægtet
højt i relation til parameteret ”skala”, hvor om-
dømmerisiko er et af de områder, der vurderes i
relation til væsentlighed.
73
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | CSRD
Vi har benyttet nedenstående tærskelværdier til
at vurdere henholdsvis bæredygtighedsemner-
nes finansielle og påvirkningens væsentlighed:
• Væsentligt
• Vigtigt
• Informativ
• Minimal
• Uvæsentligt.
På den baggrund – og med udgangspunkt i
indfasningsmulighederne – har vi udvalgt de
emner, som vi rapporterer på for 2024.
Vi har i afsnittet ”BP-2: Oplysninger i forbindelse
med specifikke omstændigheder” angivet, hvor
i bæredygtighedsrapportering vi inkluderer an-
den lovgivning, eller hvor informationen allerede
fremgår i andre dele af årsrapporten.
I tabellen er en oversigt over de bæredygtig-
hedsemner, som Sparekassen Sjælland-Fyn
rapporterer på i 2024, og hvor du kan læse
mere om det enkelte emne. Rapporteringen
sker på baggrund af, at enten den finansielle
væsentlighed og/eller indvirkningernes væsent-
lighed resulterede i vurderingen ”Vigtigt” eller
derover.
IRO-2 Liste over oplysningskrav
Finansiel
væsentlighed
Indvirkningens
væsentlighed
Medtaget pga.
væsentlighed Sidetal
Bæredygtighedsemne
Klimaændringer (E1) Vigtigt Væsentligt Ja 76
Egen arbejdsstyrke (S1) Informativ Væsentligt Ja (indfasning) 61
Forbrugere og slutbrugere (S4) Vigtigt Væsentligt Ja (indfasning) 61
Virksomhedsadfærd (G1) Vigtigt Væsentligt Ja 91
Sektorspecifik: Hvidvask (G1) Informativ Vigtigt Ja 94
74
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | CSRD
ESRS 1 Generelle krav
ESRS 2 Generelle oplysninger
BP-1 Generelt grundlag for udarbej-
delse af bæredygtighedser
klæringen
BP-2 Oplysninger i forbindelse med-
specifikke omstændigheder
GOV-1 Ledelsens sammensætning,
ansvarsområder og ekspertise
G1-GOV-1 Ledelsens sammen sætning,
ansvarsområder og kompe-
tencer i relation til virksomheds-
adfærd
GOV-2 Ledelsens engagement i bære-
dygtighedsspørgsmål
GOV-3 Incitamentsordninger relateret
til bæredygtighedsspørgsmål
GOV-4 Due diligence-proces og bære-
dygtighedsrapportering
GOV-5 Risikohåndtering og interne
kontrolsystemer
SBM-1 Centrale elementer i strategi,
forretningsmodel og værdikæde
SBM-2 Interessenter
SBM-3 Dobbeltvæsentlighedsanalyse
IRO-1 Beskrivelse af processen til
identifikation og vurdering af
væsentlige virkninger, risici og
muligheder
E1-IRO-1 Beskrivelse af processerne til
identifikation og vurdering af
væsentlige klimarelaterede
indvirkninger, risici og muligheder
G1-IRO-1
Hvordan har vi identificeret
indvirkninger, risici og mulig-
heder?
IRO-2 Oplysningskrav i ESRS omfattet
af virksomhedens bæredygtig-
hedsrapportering
G1 Ledelsesoplysninger
G1-1 Politikker
Sektorspecifikt emne Hvidvask
G1-2 Forvaltning af forbindelser med
leverandører
G1-3 Forebyggelse og afsløring af
korruption og bestikkelse
G1-4 Tilfælde af korruption eller
bestikkelse
G1-5 Politisk indflydelse og lobby-
virksomhed
G1-6 Betalingspraksis
S1 Egen arbejdsstyrke
S1-1 Politikker vedrørende egen
arbejdsstyrke
S1-2 Processer for samarbejde med
egen arbejdsstyrke
S1-3 Vores processer til ajælpning
af negative virkninger og kanaler
S1-4 Foranstaltninger vedrørende
væsentlige virkninger på egen
arbejdsstyrke og tilgange til
håndtering af væsentlige risici
og udnyttelse af væsentlige
muligheder
S1-5 Mål vedrørende håndtering af
væsentlige negative virkninger,
fremme af positive virkninger
og håndtering af væsentlige risici
og muligheder
S1-6 Karakteristika for virksomhedens
ansatte
S1-7 Karakteristika for ikke-ansatte
arbejdstagere
S1-8 Kollektive overenskomstforhand-
linger og social dialog
S1-9 Mangfoldighedsparametre
S1-10 Tilstrækkelige lønninger
S1-11 Social beskyttelse
S1-12 Personer med nedsat arbejdsevne
S1-13 Parametre for uddannelse og
kompetenceudvikling
S1-14 Sundheds- og sikkerhedsparametre
S1-15 Parametre for balancen mellem
arbejdsliv og privatliv
S2 Arbejdstagere i værdikæden
S3 Berørte samfund
S4 Forbrugere og slutbrugere
S4.SBM-3: Strategi og væsentlige IRO’er
S4-1: Politikker
S4-2: Processer
S4-3: Håndtering af indvirkninger, risici
og muligheder
S4-4: Tiltag
S4-5: Målsætninger
E1 Klimaændringer
E1-1 Vores vej mod et lavere CO2-aftryk
E1-GOV-3 Incitamenter
E1-2 Politikker
E1-3 Tiltag
E1-4 Målsætninger
E1-5 Energiforbrug og -mix
E1-6 Drivhusgasemissioner
E1-7 Projekter vedrørende optag af
drivhusgasser og modvirkning af
drivhusgasemissioner finansieret
ved hjælp af CO2 kreditter
E1-8 Intern CO2 prissætning
E1-9 Forventede finansielle virkninger
afvæsentlige fysiske risici og omsti-l
lingsrisici og potentielle klimarela-
terede muligheder
E2 Forurening
E3 Vand- og havressourcer
E4 Biodiversitet og økosystemer
E5 Ressourceanvendelse
og cirkulær økonomi
Rapporteret
Delvist rapporteret
Ikke rapporteret
Udeladt underpunkt
75
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | CSRD
Miljøoplysninger
Som et resultat af dobbeltvæsentlighedsanalysen rapporterer
Sparekassen Sjælland-Fyn på bæredygtighedsemnet ”E1 – klimaæn-
dringer” under miljøoplysninger, ligesom vi rapporterer på EU-tak-
sonomien. I tabellen har vi lavet et overblik over de oplysningskrav, vi
rapporterer på, samt hvor i bæredygtighedsrapporteringen du kan
læse om dem og EU-taksonomien.
Når vi beskriver positive og negative indvirkninger, muligheder, risici
m.m., gør vi det – som tidligere beskrevet – med udgangspunkt i en
generel betragtning om, hvad der kan påvirke CO2e-udledningen. Vi
tager dermed ikke udgangspunkt i de konkrete screeningskriterier,
som er fastlagt i EU-taksonomien.
Oplysningskrav Sidetal
E1-1 Vores vej mod et lavere CO2-aftryk 77
E1-SBM-3 Væsentlige indvirkninger, risici og
muligheder
78
E1-IRO-1 Beskrivelse af processerne til identi-
fikation og vurdering af væsentlige klimarela-
terede indvirkninger, risici og muligheder
68
E1-2 Politikker 81
E1-3 Tiltag 82
E1-4 Målsætninger 84
E1-5 Energiforbrug og -mix 89
E1-6 Drivhusgasemissioner 90
EU-taksonomien 85
76
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | CSRD
E1-1 Vores vej mod et lavere CO2-aftryk
Vi har endnu ikke fastsat mål for forventede
CO2-reduktioner, men vi forventer, at vores
omstillingsplan tager form, så bestyrelsen i
Sparekassen Sjælland-Fyn kan vedtage den
i 2025. Vi er afhængige af eksterne faktorer
som politiske tiltag – herunder det kommende
bygningsdirektiv, kapitalkravsforordningen og
den grønne trepartsaftale – der vil have en af
-
gørende betydning for at forme vores fremtidige
strategi, langsigtede mål og konkrete tiltag inden
for ESG.
Selvom vi endnu ikke har en omstillingsplan
på plads, er vi allerede godt i gang med en
række positive initiativer, der reducerer vores
CO2e-aftryk og støtter op om bl.a. Paris-afta-
len, hvor vi ikke er udelukket fra de EU-tilpas-
sede benchmarks. Vi arbejder målrettet på
at integrere løsninger i vores daglige drift, der
reducerer udledningen, og vi ser frem til at kun-
ne præsentere målbare resultater i fremtiden.
Vi beskriver disse tiltag i ”E1-3: Tiltag”.
Vores seneste opgørelse af finansierede
emissioner fra udlån (indenfor erhverv, bolig og
bil) viser, at udviklingen går i den rigtige retning.
Opgørelser af finansierede emissioner er fortsat
i sin vorden, og der er væsentlige udfordringer
med mangel på data inden for alle 3 kategorier.
Vi arbejder på at kunne indsamle data om
de enkelte erhvervskunders udledning – bl.a.
stiller rådgiver i forbindelse med kreditgivning
spørgsmål om, hvorvidt kunden opgør sin egen
udledning eller ej. Læs mere om dette og øvrige
konkrete tiltag i ”E1-3 Tiltag”.
77
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | CSRD
Egen drift
Nedstrøms aktiviteter
2
1
1
1
1
1
2
Energiforbrug fra egne domiciler,
firmabiler m.m. (E1).
Mulighed for at reducere eget
energiforbrug (E1).
Finansiering af tilpasningsløsninger (E1).
Energiforbrug fra egne domiciler,
firmabiler m.m. (E1).
Finansiering af ejendomme og erhverv
samt egne investeringsaktiviteter, der er
genstand for fysiske risici (E1).
Risiko for øget kapitalkrav og kredit-
risiko (E1).
1
2
1
1
1
2
Illustration af indvirkninger, risici og muligheder relateret til E1 - Klimaændringer
Indvirkninger
I relation til klimaændringer sker Sparekas-
sen Sjælland-Fyns væsentlige indvirkninger
indirekte via vores egne investeringsaktiviteter
og finansiering af landbrug, ejendomme og biler
samt direkte via vores eget forbrug i form af
firmabiler og bygningers energiforbrug.
I ”IRO-1: Vores arbejde med at identificere
indvirkninger, risici og muligheder” har vi be-
skrevet, hvordan vi har identificeret væsent-
lige indvirkninger, herunder at vi for erhverv
har gennemgået de 3 største sektorer i vores
udlånsportefølje, mens vi medtager al finansie-
ring på privatområdet. Der er et sammenfald
mellem den næststørste erhvervssektor, fast
ejendom, og den private boligfinansiering, og vi
vurderer derfor disse to områder i samspil.
Som tidligere beskrevet sker både den positive
og negative indirekte indvirkning via de produk-
ter og services, som vi finansierer, der henholds-
vis bidrager til at øge og reducere CO2e-udled-
ningen for vores kunder.
• Positive indvirkninger: Vi finansierer tilpas-
ningsløsninger til landmanden, der f.eks. får
mulighed for at dræne sin jord eller omlægge
sin produktion, samt energiforbedringer og
klimarelaterede sikringer af privatboliger.
• Negative indvirkninger: Vi finansierer
produkter og brancher, der medvirker til
CO2e-udledning – f.eks. landbruget, som
har høj udledningsintensitet i relation til
drivhusgasser.
Vi har identificeret en negativ indvirkning for
vores investeringer via egenbeholdningen, som
overvejende består af realkreditobligationer.
Finansiering af ejendomme medfører CO2e-ud-
ledning, og Sparekassen Sjælland-Fyn kan søge
at reducere CO2e-aftrykket på egenbeholdnin-
gen ved at investere i de realkreditobligationer,
hvor CO2e aftrykket pr. lånte million er lavest,
eller ved at investere i grønne udstedelser med
lavere CO2e-aftryk. Det vil betyde, at investe-
ringsmulighederne bliver indsnævret, og at
risikospredningen bliver mindre.
Vi har derudover identificeret en negativ
indvirkning mht. energiforbruget fra vores egne
domiciler, firmabiler m.m.
Muligheder
I Sparekassen Sjælland-Fyn er vi meget bevid-
ste om vores klimaaftryk og de muligheder, vi
har for at bidrage positivt mht. de indirekte og
direkte indvirkninger. Og hvor resultatet kan
være af både miljømæssig og finansiel karakter.
Selvom vi er en del af den finansielle sektor, som
ikke er kendetegnet ved at have en stor direkte
CO2e-udledning, så har vi i vores dobbeltvæ-
sentlighedsanalyse identificeret en mulighed
for at reducere energiforbruget for vores egen
drift, som både kan bidrage positivt mht. vores
udledning og udgifter. Vi har allerede igangsat
E1-SBM-3 Væsentlige indvirkninger, risici og muligheder
78
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | CSRD
og planlagt en række tiltag, som du kan læse
mere om i ”E1-3 Tiltag”.
Det er sværere for os at kvantificere resultater
og effekter af mulighederne relateret til de indi-
rekte indvirkninger. Vi kan se forretningsmæssi-
ge muligheder i at tilbyde finansiering, produkter
og services relateret til både erhvervs- og pri-
vatkunders klima- og miljørelaterede initiativer,
men vi mangler data, der kan kaste lys over de
miljømæssige effekter.
Risici og analyse af modstandsdygtighed
I dobbeltvæsentlighedsanalysen har vi identifi-
ceret klimarelaterede fysiske risici og omstil-
lingsrisici, der relaterer sig til vores nedstrøms
aktiviteter i værdikæden.
• De fysiske risici omfatter bl.a. ødelæggelse
af aktiver pga. voldsomme naturfænomener,
som oversvømmelse eller storm.
• Omstillingsrisici omhandler vores evne til at
tilpasse os naturfænomener og makroøko-
nomiske tendenser som politiske tiltag på
C02-intense aktiviteter.
Vi har analyseret, hvor modstandsdygtige vi er
overfor disse risici – det vil sige vores evne til at
reducere eller forebygge de identificerede risici.
Metode og omfang
I analysen har vi fokuseret på de risici, der er
vurderet som væsentlige i vores dobbeltvæ-
sentlighedsanalyse, dvs. omstillingsrisici og
fysiske risici forbundet med landbruget og
bygningsmasse. Vi har gennemført en samlet
analyse i 2024 med fokus på den nuværende
og fremtidige situation uden opdeling af kort,
mellemlang og lang sigt.
De fysiske risici ved udlån til privatboliger er
analyseret ved at koble sandsynligheder (ba-
seret på oplysninger fra e-nettet, der benytter
offentlig tilgængelige data fra DMI, Miljøstyrel-
sen
mv.) for oversvømmelse – som følge af
vandstigninger fra hav og ekstrem regn – på
den enkelte bolig og sammenholde disse med
vores eksponering på de enkelte ejendomme
(baseret på data fra ultimo 2023). Vi har taget
udgangspunkt i data, der viser sandsynligheden
for, at mindst én hændelse i løbet af 20 år fører
til en vandstigning, så vandet står mindre end 1
meter fra en bygning på matriklen. Vi har brugt
klimascenariet RCP 8.5 i analysen, der er et
høj-udledningsscenarie med stigende udled-
ninger også efter år 2100. Vi har analyseret
omstillingsrisici på udlån med afsæt i antagelser
om kommende markedstendenser som følge
af det kommende bygningsdirektiv, C02-afgift
og kapitalkravsforordningen. Vi beskriver disse
antagelser i afsnittet ”Antagelser og forudsæt-
ninger”.
Vi har analyseret de fysiske risici ved udlån
til landbrug ved at sammenholde de største
klimarisici med vores udlånsportefølje. På udlån
til landbruget har vi på baggrund af LOPI’s be-
regningsmodel derudover foretaget en analyse
af, hvordan kunderne påvirkes af den kommen-
de CO2-afgift. Denne analyse danner grundlag
for det ledelsesmæssige skøn på området. Vi
har vurderet omstillingsrisici på baggrund af
analyser fra f.eks. Nationalbanken, som vi har
sammenholdt med vores aktuelle branchefor-
deling.
For egenbeholdningen har vi sammenholdt
omstillingsrisici og fysiske klimarelaterede risici
med beholdningen. Egenbeholdningen består,
som tidligere beskrevet, i overvejende grad
af realkreditobligationer med sikkerhed i fast
ejendom. Ejendommene ligger i Danmark, men
vi har derudover ikke mulighed for at vurdere
klimarisici i forhold til den enkelte ejendom.
For regnskabsåret 2024 omfatter analysen ikke:
• branchekoden ”Øvrig erhverv” (den tredje
største erhvervssektor i vores udlånsporte-
følje), da vi har behov for at undersøge kunde-
segmentet nærmere og finde fællesnævnere,
før vi kan analysere relevante faktorer rela-
teret til vores modstandsdygtighed overfor
risici ved udlån til denne branche
• finansiering af erhvervsejendomme med
klimarelaterede fysiske risici, da vi mangler
data på området, som vi bl.a. skal indsamle
via vores samarbejdspartnere
• risici, som ikke er vurderet som væsentlige i
dobbeltvæsentlighedsanalysen, herunder:
den potentielle omstillingsrisiko ved at
finansiere biler til privatkunder, som relate-
rer sig til overgangen fra fossildrevne biler
til elbiler
omstillingsrisikoen ved at omlægge vores
egne firmabiler fra fossildrevne biler til
hybrid- og elbiler
risici relateret til puljeordninger og vores
fuldmagtsløsninger
fysiske klimarisici relateret til vores drift, da
driften i høj grad bygger på digitale løsnin-
ger og kun en mindre del af vores bygning-
er vurderes af være truet af klimamæssige
ændringer.
Antagelser og forudsætninger
Vores analyse af modstandsdygtighed bygger
primært på følgende makroøkonomiske og
klimarelaterede antagelser og forventninger:
• Vi antager, at omsætteligheden og efter-
spørgslen på de mindst energivenlige byg-
ninger (baseret på energimærke) kan falde
på grund af:
øgede isoleringskrav som følge af omstillin-
gen til en mere kulstoffattig økonomi
det kommende bygningsdirektiv, som
særligt påvirker boliger i udkantskommu-
ner med lav kvadratmeterpris, og hvis de
nødvendige energieffektiviseringer ikke
viser sig at være rentable
beliggenheden i områder med høj risiko for
oversvømmelser, stormflod eller forhøjet
vandstand, hvor afbødende foranstalt-
ninger ikke altid er mulige (for boliger eller
arealer, der bruges til agerbrug, antager vi,
at risikoen for oversvømmelse er størst).
• Vi antager, at prisen og omsætteligheden på
ejendomme, der ikke er udsat for omstil-
lingsrisici (de mest energivenlige ejendomme
baseret på energimærke, som har et lavt
energiforbrug) eller klimarisici (ejendomme,
som ikke er beliggende nær kysterne eller på
anden måde truet af risici relateret til primært
vand), vil stige.
• Vi antager, at hvis erhvervskunder og sek-
torer tilknyttet Sparekassen Sjælland-Fyns
egne investeringsaktiviteter ikke formår at
omstille sig til klimaændringer og reducering
af CO2e-udledning, vil det føre til et fald i
omsættelighed og efterspørgsel.
• Vi forventer, at vi fremadrettet kan forbedre
det generelle datagrundlag, som skal under-
støtte metoden til analysen af modstands-
dygtighed – enten via egen indsamling fra
enkelte kunder eller via samarbejde med
tredjepartsleverandører.
79
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | CSRD
Konkrete resultater af analysen 2024
Vi har pant i ejendomme, som specielt er forbundet med
fysiske risici, ved kystnære beliggenheder. Ejendomme, der
risikerer at blive oversvømmet på grund af ekstrem nedbør,
er mere jævnt fordelt over markedsområderne.
Der er omstillingsrisici forbundet med krav om energiopti-
meringer fra det kommende bygningsdirektiv.
Vi har foretaget ledelsesmæssige skøn som følge af vores
vurdering af fysiske risici og omstillingsricisi relateret til
udlån til landbruget.
Vi forventer en øget kreditrisiko for CO2e-intense sektorer
som følge af et øget kapitalkrav.
Tiltag for at øge modstandsdygtigheden
Vi arbejder på at forbedre datagrundlaget.
Vi arbejder på at inkludere en vurdering af klimarisici, når vi
finansierer lån til ejendomme.
Vi har tilpasningsforanstaltninger i form af en investerings-
komité og en kreditkomité.
Vi samarbejder med nedstrøms leverandører om at udvikle
services.
Vi tilpasser organisationen og udvikler nye tiltag, der skal
sikre, at vi kan understøtte vores kunders omstilling.
Vi finansierer tilpasnings- og beskyttelsesforanstaltninger
med henblik på pantsikring.
Resultater og tiltag
På baggrund af analysen kan vi konkludere, at
Sparekassen Sjælland-Fyn har et stærkt fokus
på at drive en robust og sund forretning. Vi
vurderer, at de identificerede omstillingsrisici
ikke udgør en trussel mod forretningen, og at vi
løbende tager de nødvendige forholdsregler for
at sikre den fremtidige stabilitet. Selvom vores
udlån til landbruget i dag er kendetegnet ved en
høj kreditkvalitet med stabil indtjening, god likvi-
ditet og høj soliditet, har vi f.eks. afsat et beløb i
ledelsesmæssige skøn med henblik på de risici,
der er forbundet ved branchen som helhed.
Vores analyse viser, at risikoen for tørke og over-
svømmelser er størst i relation til vores udlån til
agerbrug, som til gengæld bliver mildest ramt af
en CO2-afgift. Da vi mangler data om de enkelte
bedrifter, har vi alligevel valgt at lave en reserva
-
tion relateret til dette landbrugssegment.
Vi ønsker at passe godt på vores kunder og de-
res aktiver – især i forhold til klimaforandringer,
som påvirker forskellige områder på forskellige
måder. Ejendomme tæt ved kysten kan være
lidt mere udsatte, men vi følger nøje udviklingen
for at kunne tilbyde de bedste løsninger. Når det
gælder risikoen for oversvømmelser som følge
af regn, er denne risiko mere jævnt fordelt over
vores markedsområde.
Vi er godt forberedt på at hjælpe vores kunder
med at imødekomme fremtidens krav til ener-
gioptimering af bygninger, som både reducerer
miljøpåvirkningen og sikrer, at ejendomsin-
vesteringer forbliver trygge og værdifulde. Vi
arbejder løbende på at forbedre vores data for
at kunne vurdere risici endnu bedre og tilbyde
skræddersyede løsninger. Derudover samar-
bejder vi med vores leverandører om at udvikle
bedre services og tilpasningsforanstaltninger,
der hjælper vores kunder med at håndtere
klimarelaterede udfordringer.
Du kan læse mere om vores resultater og tiltag i
det følgende samt i afsnittet ”E1-3 Tiltag”.
Hvordan har vi tilpasset vores strategi
og forretningsmodel?
Vi tilpasser løbende vores strategi og forret-
ningsmodel for at sikre, at de bedst muligt un-
derstøtter vores drift og udvikling i den aktuelle
markedssituation – herunder også i forhold til
risici og indvirkninger relateret til klimaændringer.
Det kommer bl.a. til udtryk ved, at vi inden for en
kort tidshorisont kan justere vores kreditgivning,
f.eks. har vi mulighed for at begrænse nye kun-
der i brancher med høj CO2e-udledning eller
andre sårbare sektorer. Og at vi, som tidligere
beskrevet, har oprettet en ny afdeling, der skal
fokusere på at fremme forretninger og udviklin-
gen inden for vedvarende energi og bæredygti-
ge løsninger, særligt for landbruget.
Data spiller en central rolle i vores forretnings-
model og strategi, og vi gør en indsats for at
bruge data til at tilbyde endnu mere præcise og
skræddersyede løsninger til vores kunder. For
ejendomsområdet betyder det bl.a., at vi ser på
muligheden for at fastlægge energimærkningen
af ejendomsmassen. Det kan hjælpe vores kun-
der med at identificere potentiale for forbedrin-
ger, hvilket sikrer, at deres investeringer er både
fremtidssikrede og energieffektive.
Læs mere om følgende og øvrige konkrete
tiltag, som er et resultat af vores forretningsmo-
del og strategi, i afsnit ”E1-3 – Tiltag”. Se mere
om vores strategi på www.spks.dk/strategi og
vores forretningsmodel på www.spks.dk/forret-
ningsmodel
80
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | CSRD
E1-2: Politikker
Nedstrøms aktiviteter
I vores politik for bæredygtighed og samfunds-
ansvar beskriver vi, at:
• vi vil forpligte os til at efterleve de interna-
tionale og nationale gældende regler på
området
• bæredygtighed skal indgå som et element i
kreditvurderingen af vores erhvervskunder
• vi skal tilbyde produkter, services og rådgiv-
ning, der kan understøtte vores privat- og
erhvervskunders ønske om at reducere egen
CO2e-udledning eller behov for at tilpasse
deres ejendomme m.m. til klimaændringer
• vi ønsker at hjælpe vores erhvervskunder
med at imødekomme de krav om klimaregn-
skaber og ESG-rapportering, som de møder
fra kunder og interessenter – bl.a. via sparring
og værktøjer
• vi ønsker at spille en aktiv rolle i den grønne
omstilling af landbrug ved bl.a. at bidrage
med finansiering.
I 2024 har vi i kreditpolitikken præciseret, at:
• kreditgivning skal baseres på robustheden
af kundens nutidige og fremtidige indtjening
og likviditet
• vi i kreditgivningen også skal tage højde for de
klimamæssige risici (fysiske risici og omstil-
lings risici), som kunden kan være udsat for.
På baggrund af ovenstående har vi – som tidli-
gere beskrevet – indarbejdet en række ESG-re-
laterede spørgsmål i vores bevillingsskabelon,
som rådgiver skal tage stilling til i alle bevillinger
til erhvervskunder.
Forvaltningen af vores egenbeholdning følger
ikke en politik, der beskriver klimaændringer
eller -tilpasninger, men er underlagt Sparekas-
sen Sjælland-Fyns markedsrisikopolitik, som
ikke inddrager ESG-forhold. Vi har en politik for
integration af bæredygtighedsrisici, men den
gælder kun investeringer på vegne af kunden og
rådgivning. Vi planlægger at vedtage en politik i
2025, der inddrager ESG-forhold i investerings-
beslutninger for egenbeholdningen.
Egen drift
I vores politik for bæredygtighed og samfunds-
ansvar beskriver vi,:
• at vi forpligter os til at efterleve de inter-
nationale og nationale gældende regler på
området
• hvordan vi håndterer indvirkninger, risici og
muligheder i forbindelse med klimaændringer
• at vi tilstræber at sænke vores CO2e-udled-
ning og fortsat vil fokusere på energibespa-
relser
• at vi løbende optimerer på egen bygnings-
masse og foretager investeringer i energi-
optimeringer
• at vi fortsat vil investere i energioptimeringer
som solceller.
I vores politik for firmabiler fremgår det, at det
kun er muligt at vælge el- og hybridbiler.
Bestyrelsen er ansvarlig for de nævnte politikker
.
81
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | CSRD
E1-3 Tiltag
I Sparekassen Sjælland-Fyn arbejder vi
målrettet og strategisk med ESG-relaterede
tiltag – bl.a. for at reducere CO2e-udledningen
for vores egen drift og nedstrøms aktiviteter i
værdikæden. Fremadrettet ønsker vi at kunne
konkretisere og gøre vores tiltag samt forvente-
de reduktioner målbare – bl.a. via den omstil-
lingsplan, som vi forventer at vedtage i 2025.
Nedenfor beskriver vi de gennemførte og
planlagte tiltag, som kan bidrage til at reducere
CO2e-udledningen.
Vi har endnu ikke opstillet tidsrammer for de
planlagte tiltag. For egen drift vurderer og plan-
lægger vi tiltagene som en del af den løbende
budget- og indsatsplan, som bliver revurderet
og fremlagt for direktionen hvert år.
Forventede CO2e-reduktioner
Tidligst fra 2025 opstiller vi – som en del af om-
stillingsplanen – egentlige reduktionsmål for tiltag
relateret til de relevante dele af værdikæden.
Selvom vi på nuværende tidspunkt ikke har en
omstillingsplan, har vi planlagt en række tiltag
vedrørende vedvarende energi og elektrifi-
cering, som vi forventer vil reducere vores
CO2-reduktioner. Vi har de bedste forudsætnin-
ger for at beskrive vores forventninger til egen
drift, hvor den største CO2-reduktion forventes
at opnås ved at minimere elforbruget samt om-
lægge vores gasfyr til en anden varmekilde.
I tabellen beskriver vi vores tiltag og de forvente-
de CO2e-reduktioner, de kan bidrage til.
Nedstrøms aktiviteter
Gennemførte tiltag
Rådgivning og kreditgivning
• I foråret 2024 har alle erhvervs- og landbrugspartnere
gennemført en ESG-uddannelse. Her blev de klædt på
til at stille spørgsmål, starte dialog og give sparring til
virksomhederne om ESG-relaterede emner.
• I maj 2024 har vi indarbejdet en række ESG-spørgsmål,
som skal besvares af erhvervskunder i forbindelse med
kreditvurdering. Det er bl.a. spørgsmål om, hvorvidt
kunden ejer ejendomme eller domiciler, som er belig-
gende i områder med klimarelaterede farer (primært
oversvømmelse).
Produkter og services
• Vi tilbyder finansiering – som energilån, lån til elbiler
(med en lavere rente end vores almindelige billån) og
finansiering af grøn teknologi som brændstofeffektive
maskiner – og rådgivning fra samarbejdspartnere – som
energitjek af boligen. Vi har bl.a. støttet vores landbrugs-
kunders finansiering af solcelleanlæg, teknologi til at
reducere pesticider samt lys og ventilationsanlæg.
Organisering
• I slutningen af 2024 har vi etableret en ny afdeling, som
arbejder med bl.a. finansiering af biogasanlæg, solceller,
vindmøller og energilagring i batterier indenfor land-
bruget. Afdelingen skal understøtte samarbejdet med
vores landbrugskunder og partnere om ESG-relaterede
projekter.
Planlagte tiltag
Produkter og services
• Det er vores hensigt, at lån til elbiler på sigt skal udgøre
en større andel af vores samlede udlånsportefølje til
biler. Vi forventer, at denne udvikling bliver understøttet
af EU-lovgivningen om, at alle nye biler og varevogne
solgt i EU fra 2035 ikke skal udlede C02.
Egen drift
Gennemførte tiltag
Vedvarende energi
• Vi har monteret solceller på vores hovedsæde og vores
afdelinger i Kalundborg og Faaborg.
Energieffektivitet
•
Når vi installerer nye ventilationsanlæg, vælger vi anlæg
med mere klimavenlige motorer end i nuværende anlæg.
• Vi har omlagt en række lyskilder til LED i løbet af 2024.
Elektrificering
• Vi har sat ladestandere op ved vores hovedsæde, hvor
medarbejderne kan oplade deres elbil til kostpris. Det
skal understøtte medarbejdernes motivation for at køre
i elbil.
• I 2024 er vi kommet i mål med at udskifte alle biler i
bilparken, herunder firmabiler til udvalgte ansatte, til
el-og hybridbiler.
Brændselsomlægning
• Vi har omlagt nogle gasfyr til ernvarme eller varme-
pumper.
Planlagte tiltag
Vedvarende energi
• Vi forventer at montere solcelleanlæg på 1 til
2 ejendomme om året.
Energieffektivitet
• Vi vil få udarbejdet tilbud på at udskifte motorer i
nuværende ventilationsanlæg til mere klimavenlige
motorer.
Elektrificering
• Vi har en målsætning om, at medarbejdere, der har valgt
en hybridbil som firmabil, vælger en ren elbil ved næste
udskiftning.
Brændselsomlægning
• Vi omlægger løbende resterende gasfyr til ernvarme
og varmepumper.
Få indblik i effekten af tiltag
• I 2025 forventer vi at få etableret en løsning, som kan
måle el, vand, gas og ernvarme i alle vores ejendomme.
Det giver os mulighed for at få data på vores CO2e-ud-
ledning samt indblik i effekten af de tiltag, vi har sat i
gang. Det giver os også et databaseret grundlag for at
udvælge fremtidige tiltag.
Vedvarende energi
• Vi forventer, at vi kan få en reduktion på ca. 71
MWH årligt ved at montere solceller på vores
nuværende ejendomme.
Elektrificering
• I takt med at andelen af elbiler bliver større
end andelen af hybridbiler vil CO2e-udled-
ningen fra firmabiler blive reduceret kraftigt i
forhold til Scope 1-udledninger i 2022.
Opnåede reduktioner
Vores vurdering af de opnåede reduktioner er
udtryk for de resultater, der er opnået via mar-
kedsudviklingen samt de overordnede tiltag,
vi har beskrevet. Det har ikke været muligt at
opgøre reduktionerne på de gennemførte tiltag.
Nedstrømsaktiviteter
Udlån
Vi opgør kun udledning fra udlån på egne bøger.
Vi inddrager ikke realkreditlån, som vi formidler
via vores samarbejdspartnere som Totalkredit
og DLR Kredit, der selv opgør finansierede
emissioner på disse lån.
Finansierede emissioner fra billån er opgjort på
baggrund af gennemsnitstal for udledning uden
at være fordelt på motorstørrelse og brænd-
stoftyper.
Finansierede emissioner fra erhvervsudlån er
opgjort med udgangspunkt i Lokale Pengeinsti-
tutters modelværktøj. Vi arbejder på at kunne
indsamle og følge udviklingen i data om de
enkelte erhvervskunders CO2e-udledning – det
indgår som et af de spørgsmål, rådgiver skal
82
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | CSRD
stille i forbindelse med kreditgivningen. Indtil da
baserer vi opgørelsen på Danmarks Statistiks
sektorgennemsnit fordelt på brancher.
Egenbeholdning
Opgørelsen for egenbeholdningen er forbundet
med usikkerhed, da datakvaliteten er lav, og
data på realkreditobligationer endnu ikke er så
udbredt. CO2e-data bliver angivet pr. kapital-
center (frem for pr. ISIN).
Egen drift
Datakvaliteten på egen drift er ikke god nok til,
at vi kan opgøre den historiske ændring i CO2e
belastningen. Vi forventer, at tiltagene beskrevet
i afsnit ”E1-3: Tiltag” vil kunne nedbringe CO2e
belastningen. Vi vil løbende arbejde på at for-
bedre kvaliteten af data på egen drift.
Hvad er vi afhængige af for at kunne
gennemføre tiltagene?
Som beskrevet i afsnittet ”E1-1 Vores vej mod
et lavere CO2-aftryk” forventer vi, at vores om-
stillingsplan tager form i 2025. Vi er afhængige
af fremtidige makroøkonomiske og politiske
tiltag, hvor bl.a. det kommende bygningsdirektiv,
kapitalkravsforordningen og den grønne tre-
partsaftale vil få betydning for vores fremtidige
plan og langsigtede mål. Derudover skal vores
datagrundlag forbedres, så vi kan udarbejde en
mere solid CSRD-rapportering. Det har vi bl.a.
fokus på i vores strategi ”Mod nye mål”.
I 2024 har vi arbejdet på at forbedre processen
omkring ESG på investeringsområdet med
fokus på Sparekassen Sjælland-Fyns værdi-
papirfonde. Vi har bl.a. udviklet et værktøj til
at screene og følge den historiske udvikling på
fondene ud fra en lang række ESG-datapunkter,
som også bliver inddraget i investeringsbe-
slutningerne. Vi forventer, at vi kan bruge disse
erfaringer, når vi skal udarbejde en proces for at
forbedre forvaltningen af egenbeholdningen. Vi
vurderer, at vi overordnet set ikke er afhængige
af yderligere ressourcer for at kunne imple-
mentere nye tiltag i forhold til forvaltning af
egenbeholdningen.
Vi har vurderet, at vi har nedenstående afhæn-
gigheder vedrørende tiltag for egen drift:
• Tilgængelighed af ressourcer: Vi oplever
udfordringer med tilgængeligheden af de
håndværkere, der skal til for at få udført
CO2e-reducerende tiltag.
• Budget: Vi har allerede implementeret de
tiltag, hvor CO2e-reduktionen er størst og
omkostningerne har været mindst (f.eks. at
ændre på forbruget). Kommende tiltag er
mere tekniske og omkostningstunge, og vi
skal derfor prioritere tiltag i forhold til budget
og ressourcer.
• Lang tilbagebetalingstid: Tilbagebeta-
lingstiden for de nødvendige investeringer i
CO2e-reduktioner indgår også som en del af
vores beslutningsgrundlag.
Udledning i ton CO2e
pr. mio. kr. i udlån 2024
Boliglån 0,59
Billån 12,30
Erhvervslån 4,79
Total 3,50
Udledningsintensitet (ton CO2e
pr. investeret mio. kr.) 2024
Egenbeholdning 1,54
83
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | CSRD
E1-4 Målsætninger
Som beskrevet forventer vi at vedtage en om-
stillingsplan med målbare resultatbaserede mål
i 2025. På nuværende tidspunkt har vi derfor
ikke fastlagt mål om klimændringer og har ikke
overvejet klimascenarier i forbindelse med
reduktionstiltag.
84
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | CSRD
Taksonomirapportering 2024
Skema 0. Sammenfatning af KPI'er, som kreditinstitutter skal offentliggøre i henhold til klassificeringsforordningens artikel 8
Samlede
miljømæssigt
bæredygtige
aktiviteter KPI**** KPI*****
Dækningsgrad
i % (i forhold til
samlede aktiver)***
% af aktiver, der er
udelukket fra
tælleren i GAR
(artikel 7, stk. 2 og 3,
og afsnit 1.1.2
i bilag V)
% af aktiver, der er
udelukket fra
nævneren i GAR
(artikel 7, stk. 1,
og afsnit 1.2.4
i bilag V)
Primær KPI
Nøgletal for grønne aktiver (GAR)
i beholdningen
269 1,1% 1,1% 73,6% 38,1% 73,6%
Samlede miljømæssige bæredygtige aktiver KPI KPI
Dækningsgrad i %
(i forhold til samlede
aktiver)
% af aktiver, der er
udelukket fra tælleren
i GAR (artikel 7, stk. 2
og 3, og afsnit 1.1.2 i
bilag V)
% af aktiver, der er
udelukket fra nævne
-
ren i GAR (artikel 7,
stk. 1, og afsnit 1.2.4
i bilag V)
Supplerende KPI'er
GAR (strømmen) 269 1,1% 1,1% 0,8% 0,0% 0,0%
Handelsbeholdning* 0 0% 0%
Finansielle garantier 0 0% 0%
Aktiver under forvaltning 0 0% 0%
Indtægter fra gebyrer og provisioner** 0 0% 0%
* For kreditinstitutter, som ikke opfylder betingelserne i artikel 94, stk. 1 i CRR, eller betingelserne i nævnte forordnings artikel 325a, stk. 1
** Indtægter fra gebyrer og provisioner, som hidrører fra tjenesteydelser, der ikke er udlån og AuM
Kreditinstitutterne offentliggør fremadskuende oplysninger for disse KPI’er, herunder oplysninger med hensyn til målsætninger, sammen
med relevante redegørelser for den anvendte metodologi.
*** % af aktiver, der er omfattet af KPI’en, i forhold til bankens samlede aktiver
**** på grundlag af modpartens omsætningsbaserede KPI
***** på grundlag af modpartens CapEx-baserede KPI, med undtagelse af udlånsaktiviteter, hvor den omsætningsbaserede KPI anvendes for almindelige udlån
Note 1: I Indberetningsskemaerne: celler fremhævet med sort skal ikke udfyldes
Note 2: KPI’erne for gebyrer og provisioner (ark 6) og Handelsbeholdningen (ark 7) finder først anvendelse fra 2026. SMV’er medtages kun i disse KPI’er, hvis der
foreligger et positivt resultat af konsekvensanalysen
85
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | CSRD
Indhold
kunne rapportere på finansielle virksomheder
qua egenbeholdning, samt rapportere på
husstande qua udlån til privateejendomme, som
vi har vurderet lever op til overensstemmelses-
kriterierne for første klimamål (CCM). Skema
1 er frivilligt duplikeret til brug for udregning
af omsætningsbaserede og CapEx-baserede
KPI’er i skema 3.
Skema 2 indeholder sektoroplysninger for eks-
poneringer mod ikke-finansielle virksomheder,
der er CSRD-oplysningspligtige. Vi rapporterer
0, da Sparekassen Sjælland-Fyn ikke har eks-
poneringer mod den type af virksomheder.
Skema 3 omhandler nøgleresultatsindikatorer,
hvor vi har udregnet forskellige KPI’er, baseret
på skema 1. Skemaet er obligatorisk duplikeret
til brug for udregning af omsætningsbaserede
og CapEx-baserede KPI’er, baseret på modpar-
tens senest tilgængelige KPI’er, dvs. modpar-
ternes årsrapporter for 2023. Forrige periode
indgår også i skemaet (T-1).
Skema 4 vedrører strømmen og udregnes
baseret på forskellen mellem regnskabsår 2023
og 2024. Skemaet er obligatorisk duplikeret til
brug for udregning af omsætningsbaserede og
CapEx-baserede KPI’er.
Skema 5 omhandler ikke balanceførte eks-
poneringer, såsom finansielle garantier, som
vi har fortolket til at omhandle eksponeringer
mod CSRD-virksomheder, hvorfor vi også her
har rapporteret 0. Skemaet er obligatorisk
duplikeret, og der skelnes mellem beholdningen
og strømmen.
Vi rapporterer på skema 1-5 på side 180-191. Vi
rapporterer først på øvrige skemaer (6 og 7) fra
2025.
Bilag XII
Med henblik på skema 1 i bilag XII følger vi
fortolkningen fra vores brancheorganisation
om, at den vedrører CSRD-virksomheder. Vi har
ikke eksponeringer mod CSRD-virksomheder
inden for atomenergirelaterede aktiviteter eller
fossilgas-relaterede aktiviteter, hvorfor vi har
svaret nej til alle 6 spørgsmål.
Omfattede økonomiske aktiviteter
I 2024 er nedenstående økonomiske aktiviteter
omfattet af taksonomien:
• 25,5 % omsætningsbaseret
• 25,3 % CapEx-baseret.
I skema 1, som inkluderer sidste rapporteringsår,
fremgår det, at Sparekassen Sjælland-Fyn har
et fald i eksponering mod finansielle modparter,
hvilket skyldes en lavere obligationsbeholdning
samt færre reverse (repo) forretninger i 2024
sammenlignet med 2023. De omfattede aktiver
er næsten fordoblet fra 2023 til 2024, hvilket
fremgår af skema 4 i relation til strømmen. Den-
ne udvikling skyldes, at modparternes KPI’er
ikke var tilgængelige i det forrige rrapporte-
ringsår, men er blevet anvendt i 2024.
De omfattede aktiviteter danner grundlaget
for at vurdere, om aktiviteterne er i overens-
Kontekstspecifikke oplysninger
Som børsnoteret finansielt institut med mere
end 500 ansatte skal Sparekassen Sjæl-
land-Fyn rapportere på EU-taksonomien, som
bl.a. har til formål at øge gennemsigtigheden for
virksomheders bæredygtighedsrapportering.
Dette omfatter indrapportering af data for vores
økonomiske aktiviteter samt en redegørelse,
der skal understøtte eksterne læsers forståelse
for rapporteringen. Taksonomiforordningen
klassificerer, hvilke økonomiske aktiviteter der
kan karakteriseres som miljømæssigt bære-
dygtige. Forordningen definerer 6 bæredygtige
klima- og miljømål, som er:
• Modvirkning af klimaændringer
• Tilpasning til klimaændringer
• Bæredygtig anvendelse og beskyttelse af
vand- og havressourcer
• Omstilling til en cirkulær økonomi
• Forebyggelse og bekæmpelse af forurening
• Beskyttelse og genopretning af biodiversitet
og økosystemer.
Det fremgår af den delegerede retsakt til artikel
8, at de omfattede finansielle virksomheder,
herunder store kreditinstitutter, skal rappor-
tere på specifikke nøgleresultatindikatorer for
bæredygtighed. I Sparekassen Sjælland-Fyn
består de økonomiske aktiviteter af udlån
og investering. Efterlevelse af taksonomiens
krav dokumenteres på koncernniveau. Vi har
rapporteret 0 på de poster, hvor sparekassen
ikke har nogle økonomiske aktiviteter, eller hvor
datagrundlaget ikke muliggør indrapportering.
Bilag VI
Skema 0 er en sammenfatning af nøgleresul-
tatsindikatorer for ’samlede miljømæssigt bære-
dygtige aktiviteter’, og her følger vi fortolkningen
fra vores brancheorganisation som værende
aktiver, der klassificeres som værende i over-
ensstemmelse med taksonomien. For rappor-
teringsåret 2024 er de samlede miljømæssigt
bæredygtige aktiviteter 269 mio. kr., hvilket ud-
gør 1,1 % af vores samlede GAR aktiver for både
omsætningsbaseret KPI og CapEx baseret KPI.
Disse KPI’er er obligatoriske at rapportere på
og har til formål at angive, hvor stor en andel
af sparekassens aktiver, der kan klassificeres
som værende bæredygtige i relation til de 6
klimamål. Da det er første år, hvor vi kan rappor-
tere på overensstemmelse, er strømmen ens
med værdierne, der gør sig gældende for 2024.
Ud af de omfattede aktiver, altså de aktiver, som
er taksonomi-relevante, udgør aktiverne, som
er i overensstemmelse, i stedet 4,5 % for både
omsætningsbaseret og CapEx KPI. Denne andel
er frivillig at opgøre.
Skema 1 udgør grundlaget for rapporteringen,
og omhandler de aktiver, der indgår i bereg-
ningen af GAR. Vi har udfyldt skemaet med de
data, der er tilgængelige på rapporteringstids-
punktet. Forrige periode indgår også i skemaet
(T-1). For erhvervsmodparter, dvs. finansielle
og ikke-finansielle virksomheder, medtages
aktiverne under ”omfattet”, hvis modparten
er CSRD-oplysningspligtig. Sparekassen
Sjælland-Fyn har ikke erhvervskunder, som er
CSRD-oplysningspligtig i kontekst af ikke-finan-
sielle virksomheder. Vi har for rapporteringsåret
Bilag XI
86
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | CSRD
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
stemmelse med taksonomikriterierne og
kan opfattes som bæredygtige. I relation til
privatudlån inkluderer vi billån og udlån med
sikkerhed i ejendom. Billån udstedt efter den 1.
januar 2020 indgår – som fastsat af Taksono-
mien – under ”omfattet”. Det er årsagen til, at
der er forskel mellem aktiver på balancen og
”omfattet”. Koncernens udlån til ikke-finansielle
virksomheder vurderes ikke at være omfattet
af taksonomiforordningen, da modparterne
ikke består af CSRD-virksomheder. Til gengæld
har Sparekassen Sjælland-Fyn eksponering
mod finansielle institutter, som er underlagt
CSRD-oplysningspligt. Baseret på udstedernes
årsrapport for 2023 har vi rapporteret i forhold
til relevante klimamål og de omfattede øko-
nomiske aktiviteter. Disse aktiviteter omfatter
egenbeholdningen, herunder lån og forskud, der
baserer sig på reverse-transaktioner (repoer),
samt gældsinstrumenter, der består af realkre-
ditobligationer hos andre kreditinstitutter.
Økonomiske aktiviteter, der er i
overensstemmelse
I 2024 er 1,1 % af koncernens samlede aktiver
for både CapEx og omsætning i overensstem-
melse med taksonomien. Det er første år, at
Sparekassen Sjælland-Fyn rapporterer på over-
ensstemmelse. Vi har udelukkende rapporteret
på klimamålet CCM – Modvirkning af Klima-
ændringer. Rapporteringen baseres på både
finansielle modparter og sparekassens egne
udlån til private boliger, som vi har vurderet til at
være i overensstemmelse med dette klimamål.
For at en aktivitet kan klassificeres som væren-
de i overensstemmelse med et klimamål, skal
aktiviteten først være omfattet af taksonomien.
Derudover skal aktiviteterne opfylde nedenstå-
ende kriterier. Aktiviteterne skal:
• bidrage væsentligt til et eller flere af miljø-
målene
• ikke skader væsentligt de andre miljømål
• være i overensstemmelse med sociale mini-
mumsgarantier.
For enkelte modparter gælder det, at ekspone-
ringen er omfattet og i overensstemmelse med
flere klimamål. Vi har i disse tilfælde rappor-
teret ud fra det mest relevante klimamål for at
undgå dobbelttælling af eksponering. Vi følger
desuden Final Report on Minimum Safeguards,
som fastslår, at kreditinstitutter ikke er forpligtet
til at undersøge, om husstande ved finansiering
opfylder sociale minimumsgarantier. Dette
ansvar påhviler i stedet byggevirksomhederne,
som skal sikre, at disse garantier er overholdt.
Metode
Vi er afhængige af de faktisk offentliggjorte
oplysninger fra modparterne, og vægtningen af
eksponeringen er derfor baseret på de senest
tilgængelige KPI’er. For husstande, hvor en andel
af udlånet er rapporteret som værende i over-
ensstemmelse med det første klimamål, har vi
anvendt nedenstående kriterier. Bygningerne:
• er opført før den 31. december 2020
• har pant i ejendom
• har energimærke A eller derover
• er ikke underlagt klimarisiko i henhold til
klimascenarierne RCP 4.5 og RCP 8.5.
Sidstnævnte kriterium er anvendt i relation til
at imødekomme kravet om ”Ingen væsentlig
skade på andre klimamål” i forhold til klimamå-
let ”Tilpasninger til klimaændringer”. Risikoen
er baseret på rådgivning fra vores leverandør af
klimadata, der omfatter risici inden for:
• Grundvand
• Regn
• Kysterosion
• Hav.
Dataindsamlingen er gennemført af en tredje-
part.
I relation til rapporteringen på de resterende
klimamål er vores branche fortsat begrænset
af manglende data. Derudover produceres der
på nuværende tidspunkt ikke elbiler, som lever
op til taksonomiforordningens overensstem-
melseskriterier. Primært på grund af elementer
i bildækkene.
Når det gælder atom- og fossilrelaterede
aktiviteter, er datagrundlaget allerede kendt, da
det anvendes i flere andre sammenhænge til at
specificere og afstemme diverse regnskabspo-
ster. Udgangspunktet er kundens branchekode,
som løbende opdateres fra CVR-registreret.
Kunder, hvis branchekoder er relevante i hen-
hold til Bilag XII, trækkes ud og sammenholdes
med CSRD-kriterierne for at vurdere, om de er
relevante for taksonomirapporteringen. Spørgs-
målene besvares ja/nej baseret på eksponering
mod virksomheder, der opfylder CSRD-kriteri-
erne inden for atom- eller fossilområdet.
I takt med at bæredygtighedsrapporteringen
udvikles og modnes, får vi løbende bedre mulig-
hed for at udarbejde en mere retvisende og kva-
litetsfuld rapportering. Korrektioner kan derfor
forekomme. For 2023 har vi foretaget korrekti-
oner, hvor den væsentligste ændring omhandler
aktiver relateret til korrespondentkonti under
Lån & Forskud. Disse er blevet flyttet fra ”om-
fattet” til ”ikke omfattet”, da vi vurderer, at det
giver et mere retvisende billede af Sparekas-
sen Sjælland-Fyns andel af potentielle grønne
aktiver. Derudover har vi kun medtaget billån,
som er finansieret efter den 1. januar 2020. Det
betyder, at GAR for ”omfattet” rapporteres til
12,8% i stedet for 13 %.
Se afsnit ”Specifikationer om metode og opgø-
relse” for yderligere specifikation af de aktiver,
der indgår i rapporteringen.
Arbejdet med taksonomien i forbindelse
med strategi, produktudformningspro-
cesser og dialog med kunder og mod-
parter
I Sparekassen Sjælland-Fyn betragter vi bæ-
redygtighedsrapportering som et værktøj til at
styrke samarbejdet med vores interessenter og
vores værdikæde – bl.a. ved at indgå i dialog om
synspunkter, bekymringer og forventninger.
Vi har bl.a. deltaget aktivt i møder i vores
brancheorganisation og har haft flere bilaterale
arbejdsmøder for at afdække tilgang og metode
til en fyldestgørende rapportering. Derudover
har vi løbende været i dialog med vores datale-
verandør om deres bidrag.
I afsnit ”SBM-2 Interessenter” beskriver vi de
indsigter, vi opnår fra dialog med interessenter
og de tiltag, vi har sat i gang på baggrund heraf
– bl.a. i relation til de produkter og services, vi
tilbyder vores privat- og erhvervskunder. ESG
er en del af produktudformningsprocesser på
et overordnet strategisk niveau. Det betyder,
at taksonomirelaterede krav ikke nødvendig-
vis er specifikt integreret i processen, men at
ESG-risici og -muligheder tages i betragtning og
vurderes, når vi produktudvikler.
87
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | CSRD
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Som beskrevet i afsnit ”E1-1 Vores vej mod et
lavere CO2-aftryk” forventer vi at vedtage en
omstillingsplan i 2025. Vi forventer derudover,
at den kommende implementering af EU’s
bygningsdirektiv og ESG-udvidelserne til kapi-
talkravsforordningen, i form af ESG-relaterede
hensyn i ejendomsvurderingen, vil bidrage til
forbedret datakvalitet for ejendomsoplysninger
i de kommende år. Dette vil styrke vores evne
til at rapportere under ”husstande” i henhold til
taksonomiens klimamål.
Handelsbeholdningen
Sparekassen Sjælland-Fyn er forpligtet til
at offentliggøre kvantitative oplysninger om
handelseksponeringer i henhold til forordning
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti-
tutter og investeringsselskaber, artikel 94, stk. 1.
Skema 1 - Atom- og fossilgasrelaterede aktiviteter
Række Atomenergirelaterede aktiviteter
1
Virksomheden varetager, finansierer eller har eksponeringer mod forskning inden for
samt udvikling, demonstration og ibrugtagning af innovative elproduktionsanlæg, som
producerer energi fra nukleare processer med en minimal mængde affald fra brænd-
selskredsløbet.
Nej
2
Virksomheden varetager, finansierer eller har eksponeringer mod opførelse og sikker
drift af nye atomanlæg med henblik på elproduktion eller varmebehandling, herunder
med henblik på fjernvarme eller industrielle processer såsom brintproduktion samt
sikkerhedsopgraderinger heraf, idet den anvender de bedste tilgængelige teknologier.
Nej
3
Virksomheden varetager, finansierer eller har eksponeringer mod sikker drift af
eksisterende atomanlæg, som producerer elektricitet eller foretager varmebehandling,
herunder med henblik på fjernvarme eller industrielle processer såsom brintproduktion
samt sikkerhedsopgraderinger heraf.
Nej
Fossilgasrelaterede aktiviteter
4
Virksomheden varetager, finansierer eller har eksponeringer mod opførelse eller drift
af elproduktionsanlæg, som producerer elektricitet ved hjælp af fossile gasformige
brændstoffer.
Nej
5
Virksomheden varetager, finansierer eller har eksponeringer mod opførelse, renovering
og drift af anlæg til kraftvarmeproduktion af varme/køling og elektricitet, som anvender
fossile gasformige brændstoffer.
Nej
6
Virksomheden varetager, finansierer eller har eksponeringer mod opførelse, renovering
og drift af varmeproduktionsanlæg, som producerer varme/køling ved hjælp af fossile
gasformige brændstoffer.
Nej
88
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | CSRD
E1-5 Energiforbrug og -mix
Energimixet viser, hvordan sparekassens ener-
giforbrug fordeler sig på energikilder, herunder
vedvarende og fossile energikilder.
Energimix baserer sig på sparekassens elfor-
brug, fjernvarmeforbrug, forbrug af naturgas til
opvarmning og forbrug af benzin.
Vi har brugt el-deklarationen for indkøbt el samt
fjernvarmedeklarationen for de enkelte fjern-
varmeselskaber til at udarbejde energimixet.
Energikilde 2024 fordeling MWH
Vedvarende energikilder
Elektricitet, varme og køling
(vedvarende)
31,95 % 1.302,21
Egenproduktion af vedvarende
energi (solceller)
2,07 % 84,33
I alt 34,02 % 1.386,54
Atomkraft
I alt 2,91 % 118,43
Fossile energikilder
I alt 63,07 % 2.570,43
Samlet i alt 100,00 % 4.075,40
89
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | CSRD
E1-6 Drivhusgasemissioner
I dette afsnit beskriver og opgør vi Sparekassen
Sjælland-Fyns udledning af drivhusgasser for
scope 1 og 2.
Scope 1 omfatter direkte udledninger fra fossile
brændstoffer. Udledningerne stammer primært
fra benzin til vores hybridbiler samt naturgas til
opvarmning.
Scope 2 dækker over de indirekte udledninger,
som sker via indkøbt elektricitet og fjernvarme.
Som tidligere beskrevet rapporterer vi på
nuværende tidspunkt ikke på scope 3 udled-
ninger, som er den mest omfattende kategori.
Vi vurderer, at hovedparten af sparekassens
udledninger stammer fra udlån, investeringer og
leasing. Vi mangler individuelle kundedata, do-
kumentation og metoder, hvilket præger vores
opgørelse af scope 3 emissioner. Den mangel-
fulde data betyder, at vi baserer opgørelsen på
sektorgennemsnit. Vi har fokus på at indsamle
relevante data, så vi opnår et bedre overblik
over bæredygtighedsrisici og reduktionspoten-
tiale frem mod, at vi skal rapportere på scope 3.
Vi har opgjort udledningerne med udgangs-
punkt i Klimakompasset, som er udviklet af
Erhvervsstyrelsen og Energistyrelsen. For
scope 2-udledninger relateret til vores elforbrug
anvender vi både den lokations- og den mar-
kedsbaserede opgørelsesmetode. Vi beskriver
disse metoder nærmere i afsnit ”Specifikationer
om metode og opgørelse”.
Nedenstående opgørelse af elforbruget er
baseret på miljødeklarationen og følger den
lokationsbaserede metode.
Sparekassen anvender ikke grønne certifikater i
forbindelse med indkøb af strøm.
Retrospektivt Milepæle og målår
"Basisår
2024" Komparativ
"Rappor-
teringsår
2024"
"Index
N / N-1" 2025 2030 2050
"Årligt
%-mål /
Basisår"
Scope 1-drivhusgasemissioner
Scope 1-bruttodrivhusgasemissioner
(tCO2e)
189,27 189,27
Procentdel af scope 1-drivhusgas-
emissioner fra regulerede emissions
handelsordninger (%)
0% 0%
Scope 2- drivhusgasemissioner
Lokationsbaserede scope 2-brutto-
drivhusgasemissioner (tCO2e) 214,12 214,12
Markedsbaserede scope 2-bruttod-
rivhusgasemissioner (tCO2e) 690,03 690,03
Samlede drivhusgasemissioner
Samlede drivhusgasemissioner
(lokationsbaserede (tCO2e) 214,12 214,12
Samlede drivhusgasemissioner
(markedsbaserede (tCO2e) 690,03 690,03
90
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | CSRD
Som et resultat af dobbeltvæsentlighedsanalysen rapporterer
Sparekassen Sjælland-Fyn på bæredygtighedsemnet ”G1 - Virk-
somhedsadfærd” samt det sektorspecifikke emne ”Hvidvask”. I
nedenstående tabel har vi lavet et overblik over de oplysningskrav,
vi rapporterer på, samt hvor i bæredygtighedsrapporteringen du kan
læse om dem.
Ledelsesoplysninger
Oplysningskrav Sidetal
G1-GOV-1 Ledelsens sammensætning.
ansvarsområder og kompetencer
47
G1-IRO-1 Hvordan har vi identificeret
indvirkninger, risici og muligheder?
73
G1-1 Politikker 92
Sektorspecifikke oplysninger: Hvidvask 94
91
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | CSRD
G1-1 Politikker
Vi har implementeret en række politikker og
regler, der har til formål at:
• skabe øget gennemsigtighed og tillid
• styrke ansvarlighed og integritet i organisa-
tionen
• styrke omdømme og risikostyring
• fremme en inkluderende og respektfuld
virksomhedskultur.
Nedenfor beskriver vi de enkelte politikker og
regler samt deres formål.
Vores politik for sund virksomhedskultur har
til formål at sikre og fremme en sund virk-
somhedskultur, der er præget af høje etiske
og faglige standarder. Politikken beskriver de
overordnede retningslinjer for medarbejdernes
ansvarlige adfærd, herunder hvordan en med-
arbejder skal reagere, hvis han eller hun oplever
eksempler på det modsatte.
Vores adfærdsregler (Code of Conduct) beskri-
ver, hvordan medarbejderne handler i overens-
stemmelse med sparekassens værdier, etiske
standarder, og juridiske krav for mere konkret
bl.a. at kunne håndtere interessekonflikter og
undgå at medvirke til bestikkelse. Vores ad-
færdsregler kan ses på www.spks.dk/csr
”Politik for håndtering af interessekonflikter”
beskriver de forhold, der udgør eller kan føre til
en interessekonflikt, samt de foranstaltninger,
vi har taget for at forbygge og håndtere disse
konflikter. Politikken skal sikre, at medarbejdere
og ledere altid handler i sparekassens interesse
og ikke for egen vindings skyld.
Formålet med vores mangfoldighedspolitik er at
fremme den relevante og nødvendige mang-
foldighed i bestyrelsen og på øvrige ledelsesni-
veauer. Politikken angiver, at bestyrelsen ønskes
sammensat, så medlemmerne har forskellige
kompetencer og baggrunde. Særligt højt
vægtes behovet for forskellighed i faglighed, er-
hvervserfaringer, køn og alder. Bestyrelsen har
opstillet måltal for andelen af det underrepræ-
senterede køn i sparekassens ledelseslag. Det
tilstræbes, at kønsfordelingen i ledelseslaget,
som refererer til direktionen, skal være ligeligt
fordelt inden den 30. juni 2026. Hele politikken
kan ses på www.spks.dk/politikker
Formålet med vores politik for bæredygtig-
hed og samfundsansvar er at sikre, at vores
processer understøtter de ambitioner, der
er formuleret i strategien for bæredygtighed,
socialt ansvar og ansvarlig virksomhedsledel-
se, herunder at vi til enhver tid lever op til den
relevante lovgivning samt selvvalgte principper
inden for ESG. Politikken beskriver bl.a. også
medarbejdernes muligheder for anonymt at
lave indberetninger via vores Whistleblower-
ordning.
I vores politik ”Risiko for overdrevet gearing”
beskrives, hvilken gearing Sparekassen Sjæl-
land-Fyn kan påtage sig, samt hvordan den
organisatoriske ansvarsfordeling for risikosty-
ringen er fastlagt med henblik på at understøtte
vores forretningsmodel. Politikken sikrer, at vi
kun påtager os en lav risiko, hvilket afspejles i
forholdet mellem de samlede aktiver og kerne-
kapitalen samt i de produkter og serviceydelser,
vi tilbyder vores kunder. Vi har bl.a. fravalgt
investeringer i kryptovaluta, lån til spekulative
investeringer og særligt risikobelagte boligfinan-
sieringer.
Vi har fokus på at styrke og udvikle en
sund virksomhedskultur
De nævnte politikker og regler sætter rammer-
ne for og fremmer en god forretningsskik, etisk
adfærd og sund virksomhedskultur i Sparekas-
sen Sjælland-Fyn.
Vi har ikke en særskilt politik for træning af
medarbejderne, men vi iværksætter løbende
konkrete initiativer for at sikre, at politikkerne
har en høj kendskabs- og efterlevelsesgrad
blandt ledere og medarbejdere.
Som tidligere beskrevet har vi et spor i vores
strategi ”Mod nye mål” – kaldet ”Mennesker og
kultur” – som bl.a. har til formål at styrke og ud-
vikle vores virksomhedskultur. I den forbindelse
har vi i 2024 sat gang i en intern uddannelse,
som alle medarbejdere deltager i fordelt over
flere moduler. På uddannelsen arbejder vi bl.a.
med vores værdier, udvalgte nøglekompetencer
samt at sikre en hensigtsmæssig adfærd både
hos den enkelte medarbejder, hver særskilt
afdeling og samlet som organisation. Lederne
spiller en vigtig rolle mht. at sikre forankring,
fokus og fremdrift mellem uddannelsesmodu-
lerne – bl.a. via 1:1-samtaler, udviklingsplaner og
mikrohandlinger – og de bliver klædt på til opga-
ven via særskilte ledermoduler. Uddannelsen
er med til at sikre, at vi har fokus på at skabe en
sund virksomhedskultur, og at alle medarbej-
dere også i hverdagen har fokus på at handle
i overensstemmelse med vores politikker og
retningslinjer.
En gang om året skal alle medarbejdere derud-
over gennemføre online uddannelsesmoduler
med fokus på bl.a. hvidvask, IT-sikkerhed og
GDPR. HR fører tilsyn med, at alle medarbejdere
er 100 % compliant. Nyansatte medarbejdere
skal også gennemføre online certificeringer og
læse en række forretningsdokumenter, herun-
der politikker, forretningsgange og arbejdsgan-
ge. Det skal bl.a. medvirke til, at nye medarbej-
dere har de bedste forudsætninger for at kunne
identificere og rapportere bekymringer på
samme måde som øvrige medarbejdere.
Derudover har vi – f.eks. på dataområdet –
implementeret retningslinjerne i vores forret-
ningsgange og sikret systemmæssig understøt-
telse, der skal hjælpe medarbejderne med at
overholde gældende regler og krav.
Afrapportering om de forskellige initiativer, der
skal sikre kendskab til samt overholdelse af
vores politikker, sker som minimum årligt til di-
rektion og bestyrelse. I relation til arbejdet med
sund virksomhedskultur rapporterer HR-di-
rektøren kvartalsvist til den administrerende
direktør. Rapporteringen beskriver de indsatser,
der har været i de forudgående 3 måneder. Det
er f.eks. møder, hvor emnet har været drøftet,
certificering, der er afviklet, eller undersøgelser
92
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | CSRD
(APV, MTU), hvor der er stillet spørgsmål om
emnet. Bestyrelsen modtager afrapportering
om sund virksomhedskultur en gang om året.
Vi har ikke fastsat et målepunkt for at måle ef-
fektiviteten af vores indsatser i relation til sund
virksomhedskultur. Det forventer vi at
gøre i 2025.
Overvågning, rapportering og undersø-
gelse af forretningsmæssige hændelser
Sparekassen Sjælland-Fyn overvåger løbende,
at politikkerne bliver overholdt, herunder at
korruption, bestikkelse, hvidvask, terrorfinan-
siering, misbrug af insider-information og mang-
lende overholdelse af kapitalkrav undgås.
Medarbejderne har flere muligheder for at
rapportere bekymringer om ulovlig eller uetisk
adfærd. Det kan ske anonymt via whistleblower-
ordningen, som sikrer anonymitet gennem
tekniske foranstaltninger via et eksternt system,
eller fortroligt til HR, tillidsrepræsentanter,
arbejdsmiljørepræsentanter eller den nærme-
ste leder. Medarbejderne orienteres løbende
om mulighederne – bl.a. som en del af den årlige
online uddannelse om sund virksomhedskultur.
Sparekassen Sjælland-Fyns whistleblower-ord-
ning lever op til reglerne i Loven om beskyttelse
af whistleblowere og Databeskyttelseslovgiv-
ningen.
Kunder, aktionærer og andre interessenter kan
rapportere via Finanstilsynets eller Datatil-
synets whistleblower-ordninger. Begge tilsyn
beskriver på deres hjemmeside, hvordan de
behandler oplysningerne med fuld anonymitet.
Hændelser indberettet via den interne whistle-
blower-ordning bliver håndteret hurtigst muligt.
Whistlebloweren modtager en bekræftelse
inden for 7 dage og feedback senest 3 måneder
efter. Den juridiske chef er ansvarlig for at
undersøge og håndtere indberetningerne.
Bestyrelsesformanden bliver orienteret om
indberetningen og vurderer, om direktionen skal
orienteres. En undersøgelsesplan udarbejdes
og skal godkendes af bestyrelsesformanden
indenfor 7 dage, efter indberetningen er sket.
Er den juridiske chef inhabil, er det formanden
for bestyrelsen, som forestår behandling af
indberetningen. Undersøgelserne udføres i ano-
nym form og med så få involverede som muligt.
Bliver en medarbejder anklaget for uhensigts-
mæssig adfærd, bliver vedkommende informe-
ret på en fortrolig og anonymiseret måde. I 2024
skete
der 2 indberetninger via vores interne
whistleblower
ordning.
Forretningsmæssige hændelser, som omfatter
GDPR, kontrolhændelser, misbrug, svindel
eller operationelle hændelser indberettes
og håndteres via et særskilt internt system.
Risikostyringsfunktionen undersøger løbende
alle indberetninger og kontrollerer, om tidligere
hændelser gentager sig, og hvad årsagen kan
være. Kvartalsvise vurderinger afgør, om der er
behov for at præcisere forretningsgange eller
gennemføre specifik uddannelse for at mindske
risikoen for, at hændelser bliver gentaget. Hvert
kvartal skal hver afdeling desuden gennemgå
en præsentation af hændelserne, der skal
medvirke til at sikre, at alle lærer af de fejl og
hændelser, der er sket.
Intern revision undersøger hændelser, der om-
fatter svindel med eller misbrug af Sparekassen
Sjælland-Fyns midler samt medarbejdere, der
ikke lever op til kravene om at have en forsvarlig
privatøkonomi. Ved behov for yderligere un-
dersøgelser og handlinger inddrages relevante
afdelinger som HR. Intern revision fungerer som
en uafhængig og objektiv enhed og rapporterer
direkte til den øverste ledelse og til revisionsud-
valget i bestyrelsen. Det sikrer, at intern revision
kan udføre sine opgaver uden indblanding fra de
afdelinger eller personer, der revideres.
Sparekassen Sjælland-Fyn giver advarsler og
følger op på mindre grove brud. På grove over-
trædelser reageres ansættelsesretligt.
93
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | CSRD
Sektorspecifikt emne: Hvidvask
Sparekassen Sjælland-Fyn arbejder målrettet
med at forebygge og bekæmpe hvidvask og
terrorfinansiering i overensstemmelse med
hvidvaskloven, de tilhørende regler samt rele-
vante forordninger om finansielle sanktioner
mod lande, personer, grupper, juridiske enheder
eller organisationer.
Ansvaret for opfyldelse af det administrative,
ledelses- og tilsynsmæssige forpligtelser er
organiseret på 3 niveauer.
• Niveau 1: Det ledelsesmæssige ansvar vare-
tages af et medlem af direktionen. Derudover
har vi udpeget en hvidvaskansvarlig til at stå
for den daglige administration og føre tilsyn
med den forretningsmæssige drift.
• Niveau 2: En dedikeret hvidvaskafdeling,
bestående af AML Officers, varetager de
praktiske administrative opgaver og tilsyns-
procedurer under ledelse af hvidvaskchefen.
• Niveau 3: Sparekassens øvrige medarbejde-
re er ansvarlige for at overvåge og indberette
mistænkelig adfærd eller transaktioner. Ind-
beretningerne sker til hvidvaskafdelingen.
Politik for risikostyring på området
Bestyrelsen har vedtaget en politik for risiko-
styring, som fastlægger de strategiske mål og
rammer for effektiv forebyggelse, begræns-
ning og styring af risici relateret til hvidvask
og terrorfinansiering. Politikken er baseret på
risikovurderingen af vores forretningsmodel, der
også ligger til grund for fastsættelsen af risiko-
profilen, som beskriver sandsynligheden for, at
besked til hvidvaskafdelingen, hvis de oplever
noget mistænkeligt. Det kan f.eks. være en råd-
giver, der bemærker usædvanlige transaktioner
til eller fra en kunde.
Vi anvender derudover et IT-baseret overvåg-
ningssystem, som på baggrund af udvalgte
parametre kontinuerligt overvåger kundernes
aktiviteter og genererer alarmer for mistænke-
lige aktiviteter, som kræver yderligere undersø-
gelse. Parametrene er baseret på risikofaktorer
fra risikovurderingen samt vores kendskab til
kundernes forventede aktiviteter.
Alle alarmer, der genereres af overvågningssy-
stem eller indberettes af medarbejdere, bliver
grundigt vurderet, ligesom de berørte transak-
tioner samt eventuelle tilhørende informationer
bliver kontrolleret. Efterfølgende træffes der
beslutning om en eventuel underretning til
myndighederne.
Hvidvaskafdelingen følger løbende op på udvik-
lingen i de udførte kontroller, og underretninger
til myndighederne rapporteres til direktionen.
Driftsopfølgning og -rapportering sker hver
måned, og overblikket over udviklingen i de
overvågede scenarier indgår også som en del af
den kontinuerlige driftsrapportering, som løben-
de tilpasses og udvikles efter behov.
Sparekassen Sjælland-Fyn har ikke fået bøder
eller påbud i 2024, ligesom der ikke er sket
inspektioner på hvidvaskområdet.
Sparekassen Sjælland-Fyn kan blive misbrugt til
hvidvask og terrorfinansiering.
Politikken understøtter en sund virksomheds-
kultur ved at beskrive arbejdsprocesser, der
reducerer risici forbundet med hvidvask og
terrorvirksomhed i relation til både kunder,
aktionærer, samarbejdspartnere og medar-
bejdere. Vi samarbejder med de øvrige banker,
der er medejere af vores fælles datacentral, om
at udvikle og implementere parameterstyrede
kundescenarier. Det sikrer effektiv overvågning
af transaktioner og betalingsmønstre.
Vi foretager derudover aktive fravalg af spe-
cifikke kunde- og produkttyper, som vurderes
at udgøre en forhøjet risiko for hvidvask og
terrorfinansiering.
Bestyrelsen har ansvaret for at sikre tilstrække-
lig rapportering på området, mens direktionen
skal lede og overvåge driften samt afrappor-
tering i henhold til politikken og gældende
instrukser.
Overvågning, kontroller og rapportering
Vi er løbende i kontakt med vores privat- og
erhvervskunder for at sikre, at vi har kend-
skab til deres identitet og forventede brug af
Sparekassen Sjælland-Fyn som bank – f.eks. i
relation til at hæve og indsætte kontanter i vores
pengeautomater.
Vores medarbejdere har pligt til at være op-
mærksomme i deres daglige arbejde og give
Årlig hvidvaskuddannelse for alle
medarbejdere
Som beskrevet i ”G-1 Politikker” gennemfører
medarbejdere i Sparekassen Sjælland-Fyn
årligt et online uddannelsesmodul om hvid-
vask, som består af læringsmoduler og cases.
Formålet er at sikre, at medarbejderne har den
nødvendige viden til at kunne identificere og
forebygge hvidvask og terrorfinansiering.
Alle medarbejdere skal – uanset jobfunktion –
bidrage til denne fælles opgave, men uddannel-
sesforløbet er tilpasset henholdsvis medarbej-
dere med og uden kundekontakt. Årsagen er, at
kundevendte medarbejdere i højere grad skal
vide, hvordan de identificerer mulig hvidvask og
terrorfinansiering hos vores kunder.
Hvidvaskafdelingen følger op på, om medarbej-
derne har gennemført modulet, og lederne får
besked, hvis en medarbejder i deres afdeling
ikke har gennemført inden tidsfristen. Hvid-
vaskmodulet bliver sat i gang i efteråret, og der
sker herefter en løbende indsats for at få alle
certificeret.
Kantine- og rengøringspersonale er undtaget
fra at deltage i uddannelsen, ligesom medar-
bejdere, der er på orlov eller sygemeldte, ikke
tæller med i opgørelsen. Når medarbejderne
vender tilbage på arbejde, følger HR-afdelingen
op på, at undervisningen gennemføres inden
for rimelig tid, og medarbejderne indgår igen i
opgørelsen.
94
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | CSRD
Uddannelsen foregår gennem et fælles sektor-
samarbejde, som har en ekstern online platform
til formålet, hvorfra vi modtager data om gen-
nemførslen. Hvidvaskafdelingen gennemgår og
opdaterer løbende uddannelsesmaterialet.
Målsætninger
Sparekassen Sjælland-Fyns hvidvaskafdeling
har fastsat en målsætning om, at 100 % af med-
arbejderne gennemfører den årlige hvidvaskud-
dannelse.
Vi har ikke fastsat flere konkrete kvantificerbare
målsætninger på hvidvaskområdet, men vi har
et overordnet mål om at have en minimumsri-
siko.
Bekæmpelse af hvidvask er et komplekst
område, og det kan være svært at identificere
meningsfulde og robuste parametre, der præ-
cist afspejler effektiviteten af indsatserne. F.eks.
kan en målsætning om færre alarmer rejse
spørgsmål om:
• Systemernes validitet: Er alarmerne af høj
kvalitet, eller skyldes reduktionen ineffektiv
kalibrering?
• Tolkning af data: En lavere alarmfrekvens
kan opfattes både som en succes (færre
reelle tilfælde) og som en svaghed (underlig-
gende problemer i systemerne).
• Risiko for utilsigtede konsekvenser: Kvanti-
tative mål kan utilsigtet skabe incitamenter
til at prioritere lav risiko frem for reelle trusler,
hvilket kan svække indsatsen mod alvorlige
hvidvasktrusler.
Parametre
Vi har identificeret følgende parametre, som vi
anvender:
siering. På områder med højere risici, som
håndtering af kontanter i pengeautomater og
servicering af Private Banking kunder, har vi
opsat specifikke parametre i vores overvåg-
ningssystem. Derudover udvises skærpet
medarbejderopmærksomhed for at sikre, at
risikoen for misbrug forbliver på et accepta-
belt niveau.
• Leveringskanaler
Generelt kan kunders brug af selvbetje-
ningsløsninger, som vores digitale Mobil- og
Netbank og pengeautomater, øge risikoen for
hvidvask- og terrorfinansiering. På baggrund
af både den nationale og den supranationale
risikovurdering vurderer vi, at det primært er
leveringskanalerne ”Mulighed for distance
onboarding” og ”Mulighed for indbetaling via
ATM”, der giver den højeste sandsynlighed
for misbrug. Vores krav om kundekendskab,
afgrænsning af funktioner i løsningerne og
overvågningssystemener mindsker risikoen.
• Lande/geografiske områder
Se beskrivelsen i afsnittet ”Parametre”.
Vores delvurderinger af sandsynligheder for
misbrug på de enkelte risikofaktorer danner
grundlag for vores arbejdsgange, forretnings-
gange og opstillede scenarier i overvågnings-
systemet.
• Hvidvaskuddannelsen har en gennem-
førelsesprocent på 100: Ved udgangen af
2024 var gennemførelses procenten 99. Vi
forventer, at den når 100 % inden udgangen af
februar 2025.
• Lande/geografiske områder: 99 % af Spare-
kassen Sjælland-Fyns kunder bor i Danmark,
heraf 96,4% i de geografiske områder, hvor vi
har filialer. Af den resteren de 1 % af kunderne,
der er bosat i udlandet, befinder kun 10 % sig i
højrisiko-tredjelande.
Identificerede risikofaktorer
Ved risiko på hvidvask- og terrorområdet
henvises der til en iboende sandsynlighed for, at
Sparekassen Sjælland-Fyn kan blive misbrugt til
hvidvask og terrorfinansiering. Denne generelle
sandsynlighed er baseret på både nationale
og supranationale risikovurderinger. Vi har
derudover foretaget vores egen risikovurdering
af forretningsmodellen og har vurderet, at der er
nedenstående primære risikofaktorer relateret
til sandsynligheden for hvidvaskmisbrug:
• Kunder
Vi har et krav om at have kendskab til hver
enkelt af vores privat- og erhvervskunder,
herunder deres identitet og fyldestgørende
information om kundens formål med at bruge
Sparekassen Sjælland-Fyn som bank og mid-
lers oprindelse. Vi fravælger kunder med en
særlig høj risikovurdering, og kundekendska-
bet indgår som parametre i vores overvåg-
ningssystem.
• Produkter, tjenesteydelser
og transaktioner
Vores produktsortiment består af traditionel-
le indlåns- og udlånsprodukter, der vurderes
at give en moderat risikosandsynlighed for
misbrug relateret til hvidvask og terrorfinan-
95
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | CSRD
Liste over anden EU lovgivning
Tabel fra tillæg b, ESRS 2
Henvisning til
SFDR
1
Henvisning
til søjle 3
2
Reference til
benchmark-
forordningen
3
EU hen-
visning til
klimaloven
4
Oplysningskrav og tilhørende datapunkt
ESRS 2 GOV-1 Kønsdiversitet i
bestyrelsen punkt 21, litra d)
Side 48 Side 48
ESRS 2 GOV-1 Procentdel af besty-
relsesmedlemmer, der er uaæn-
gige, punkt 21, litra e
Side 48
ESRS 2 GOV-4 Erklæring om due
diligence punkt 30 Side 53
ESRS 2 SBM-1 Deltagelse i aktivi-
teter relateret til fossile brændsler
aktiviteter punkt 40, litra d), nr. i) Ikke væsentlig Ikke væsentlig Ikke væsentlig
ESRS 2 SBM-1 Deltagelse i aktivi-
teter relateret til kemisk produktion
punkt 40, litra d), nr. ii) Ikke væsentlig Ikke væsentlig
ESRS 2 SBM-1 Deltagelse i aktiv-
iteter relateret til kontroversielle
våben punkt 40, litra d), nr. iii) Ikke væsentlig Ikke væsentlig
ESRS 2 SBM-1 Deltagelse i aktivi-
teter relateret til dyrkning og produk-
tion af tobak punkt 40, litra d), nr. iv) Ikke væsentlig
ESRS E1-1 Omstillingsplan for at
opnå klimaneutralitet senest i 2050
punkt 14 Side 77
ESRS E1-1 Virksomheder udelukket
fra Paristilpassede benchmarks
punkt 16, litra g) Ikke væsentlig Ikke væsentlig
Henvisning til
SFDR
1
Henvisning
til søjle 3
2
Reference til
benchmark-
forordningen
3
EU hen-
visning til
klimaloven
4
Oplysningskrav og tilhørende datapunkt
ESRS E1-4 Drivhusgasemis-
sionsreduktionsmål punkt 34 Side 84 Side 84 Side 84
ESRS E1-5 Energiforbrug fra
fossile kilder opdelt efter kilder (kun
sektorer med stor klimapåvirkning)
punkt 38 Ikke væsentlig
ESRS E1-5 Energi-forbrug og -miks,
punkt 37 Side 89
ESRS E1-5 Energiintensitet for-
bundet med aktiviteter i sektorer
med stor klimapåvirkning med stor
klimapåvirkning punkt 40-43 Ikke væsentlig
ESRS E1-6 Bruttodrivhusgasemis-
sioner under anvendelsesområde 1,
2, 3 og samlede drivhusgasemission-
er punkt 44
Side 90,
scope 3 under
indfasning
Side 90,
scope 3 under
indfasning
Side 90,
scope 3 under
indfasning
ESRS E1-6 Bruttodrivhusgasemis-
sionsintensitet punkt 53
Side 90,
scope 3 under
indfasning
Side 90,
scope 3 under
indfasning
Side 90,
scope 3 under
indfasning
ESRS E1-7 Optag af drivhusgasser
og CO2-kreditter punkt 56 Ikke væsentlig
ESRS E1-9 Eksponering af bench-
markportefølje til klimarelaterede
fysiske risici punkt 66 Under indfasning
96
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | CSRD
Henvisning til
SFDR
1
Henvisning
til søjle 3
2
Reference til
benchmark-
forordningen
3
EU hen-
visning til
klimaloven
4
Oplysningskrav og tilhørende datapunkt
ESRS E1-9 Opdeling af pengebeløb
efter akut og kronisk fysisk risiko,
punkt 66, litra a) ESRS E1-9 Placer-
ing af betydelige aktiver med væsen-
tlig fysisk risiko punkt 66, litra c)
Under ind-
fasning
ESRS E1-9 Opdeling af den bogførte
værdi af dens ejendomsaktiver efter
energieffektivitets- klasser punkt
67, litra c)
Under indfas-
ning
ESRS E1-9 Eksponeringsgrad
af porteføljen til klimarelaterede
muligheder punkt 69 Under indfasning
ESRS E2-4 Mængden af hvert foru-
renende stof opført i bilag II til E-PR-
TRforordningen (det europæiske
register over udledning og overførsel
af forurenende stoffer), der udledes
til luft, vand og jord, punkt 28 Ikke væsentlig
ESRS E3-1 Vand- og havressourcer,
punkt 9 Ikke væsentlig
ESRS E3-1 Særlig politik, punkt 13 Ikke væsentlig
ESRS E3-1 Bæredygtige oceaner og
have punkt 14 Ikke væsentlig
ESRS E3-4 Samlet mængde genan-
vendt og genbrugt vand, punkt 28,
litra c) Ikke væsentlig
ESRS E3-4 Samlet vandforbrug fra
egne aktiviteter i m3 pr. millioner
EUR nettoindtægt punkt 29 Ikke væsentlig
ESRS 2 — IRO 1 — E4 punkt 16, litra
a), nr. i Ikke væsentlig
ESRS 2 — IRO 1 — E4 punkt 16,
litra b) Ikke væsentlig
Henvisning til
SFDR
1
Henvisning
til søjle 3
2
Reference til
benchmark-
forordningen
3
EU hen-
visning til
klimaloven
4
Oplysningskrav og tilhørende datapunkt
ESRS 2 — IRO 1 — E4 punkt 16,
litra c) Ikke væsentlig
ESRS E4-2 Bæredygtige jord-/
landbrugspraksisser eller -politikker
punkt 24, litra b) Ikke væsentlig
ESRS E4-2 Bæredygtig praksis eller
politik for oceaner/have punkt 24,
litra c) Ikke væsentlig
ESRS E4-2 Politikker til bekæmpelse
af skovrydning, punkt 24, litra d) Ikke væsentlig
ESRS E5-5 Ikkegenanvendt affald,
punkt 37, litra d) Ikke væsentlig
ESRS E5-5 Farligt affald og radioak-
tivt affald, punkt 39 Ikke væsentlig
ESRS 2 — SBM3 — S1 Risiko for
tilfælde af tvangsarbejde, punkt 14,
litra f)
Under
indfasning
ESRS 2 — SBM3 — S1 Risiko for
tilfælde af børnearbejde punkt 14,
litra g)
Under
indfasning
ESRS S1-1 Politiske forpligtelser på
menneskerettighedsområdet punkt
20
Under
indfasning
ESRS S1-1 Due diligence-politik-
ker vedrørende spørgsmål, der
er omfattet af Den Internationale
Arbejdsorganisations grundlæggen-
de konventioner 1-8 punkt 21 Under indfasning
ESRS S1-1 Processer og foranstalt-
ninger til forebyggelse af menneske-
handel punkt 22
Under
indfasning
97
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | CSRD
Henvisning til
SFDR
1
Henvisning
til søjle 3
2
Reference til
benchmark-
forordningen
3
EU hen-
visning til
klimaloven
4
Oplysningskrav og tilhørende datapunkt
ESRS S1-1 Politik eller ledelsessy-
stem til forebyggelse af arbejdsulyk-
ker, punkt 23
Under
indfasning
ESRS S1-3 Mekanismer til håndtering
af klager, punkt 32, litra c)
Under
indfasning
ESRS S1-14 Antal dødsfald og antal
og hyppighed af arbejdsrelaterede
ulykker, punkt 88, litra b) og c)
Under
indfasning Under indfasning
ESRS S1-14 Antal tabte dage som
følge af personskader, ulykker, døds-
fald eller sygdom punkt 88, litra e)
Under
indfasning
ESRS S1-16 Ukorrigeret lønforskel
mellem kønnene punkt 97, litra a)
Under
indfasning Under indfasning
ESRS S1-16 Andel af for høj løn til
administrerende direktør punkt 97,
litra b)
Under
indfasning
ESRS S1-17 Tilfælde af forskelsbe-
handling, punkt 103, litra a)
Under
indfasning
ESRS S1-17 Manglende overholdelse
af FN's vejledende principper om
erhvervslivet og menneskerettighed-
er og OECD punkt 104, litra a)
Under
indfasning Under indfasning
ESRS 2 — SBM3 — S2 Betyde-
lig risiko for børnearbejde eller
tvangsarbejde i værdikæden, punkt
11, litra b) Ikke væsentlig
ESRS S2-1 Politiske forpligtelser
på menneskerettighedsområdet
punkt 17 Ikke væsentlig
ESRS S2-1 Politikker vedrørende ar-
bejdstagere i værdikæden punkt 18 Ikke væsentlig
Henvisning til
SFDR
1
Henvisning
til søjle 3
2
Reference til
benchmark-
forordningen
3
EU hen-
visning til
klimaloven
4
Oplysningskrav og tilhørende datapunkt
ESRS S2-1 Manglende overholdelse
af FN's vejledende principper om er-
hvervslivet og menneskerettigheder
og OECD's retningslinjer punkt 19 Ikke væsentlig Ikke væsentlig
ESRS S2-1 Due diligence-politik-
ker vedrørende spørgsmål, der
er omfattet af Den Internationale
Arbejdsorganisations grundlæggen-
de konventioner 1-8 punkt 19 Ikke væsentlig Ikke væsentlig
ESRS S2-4 Menneskerettigheds-
spørgsmål og -hændelser i forbindel-
se med virksomhedens opstrøms og
nedstrøms værdikæde punkt 36 Ikke væsentlig
ESRS S3-1 Menneskerettighed-
spolitiske forpligtelser, punkt 16 Ikke væsentlig
ESRS S3-1 Manglende overholdelse
af FN's vejledende principper om
erhvervslivet og menneskerettighed-
er, ILO's principper eller OECD's
retningslinjer punkt 17 Ikke væsentlig Ikke væsentlig
ESRS S3-4 Mennesker-
ettighedsspørgs mål og -hændelser,
punkt 36 Ikke væsentlig
ESRS S4-1 Politikker vedrørende
forbrugere og slutbrugere, punkt 16 Side 45
ESRS S4-1 Manglende overholdelse
af FN's vejledende principper om er-
hvervslivet og menneskerettigheder
og OECD's retningslinjer punkt 17
Under ind-
fasning Under indfasning
ESRS S4-4 Mennesker-
ettighedsspørgs mål og -hændelser,
punkt 35
Under ind-
fasning
98
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | CSRD
Henvisning til
SFDR
1
Henvisning
til søjle 3
2
Reference til
benchmark-
forordningen
3
EU hen-
visning til
klimaloven
4
Oplysningskrav og tilhørende datapunkt
ESRS G1-1 De Forenede Nationers
konvention mod korruption, punkt
10, litra b) Ikke væsentlig
ESRS G1-1 Beskyttelse af whistle-
blowere punkt 10, litra d) Side 92
ESRS G1-4 Bøder for overtrædelse
af lovgivningen om bekæmpelse
af korruption og bestikkelse, punkt
24, litra a) Ikke væsentlig Ikke væsentlig
ESRS G1-4 Standarder for bekæm-
pelse af korruption og bestikkelse
punkt 24, litra b) Ikke væsentlig
1
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om bæredygtig-
hedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser (forordningen om offentliggø-
relse af bæredygtige finansielle oplysninger) (EUT L 317 af 9.12.2019, s. 1).
2
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012
(kapitalkravsforordningen (CRR)) (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).
3
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 af 8. juni 2016 om indeks, der bruges som
benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller med henblik på at måle inve-
steringsfondes økonomiske resultater, og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2014/17/EU samt
forordning (EU) nr. 596/2014 (EUT L 171 af 29.6.2016, s. 1).
4
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af ram-
merne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999
(»den europæiske klimalov«) ( EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1).
99
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | CSRD
Afgrænsning og forklaringer
Bæredygtighedsrapporteringen udgør Spa-
rekassen Sjælland-Fyn A/S’ konsoliderede
rapportering i henhold til CSRD (Corporate Sus-
tainability Reporting Directive). Rapporteringen
følger ESRS (European Sustainability Reporting
Standards), som danner rammen for besvarel-
sen på baggrund af en dobbeltvæsentligheds-
analyse. Rapporteringen tager ligeledes afsæt i
både EU’s disclousure- og taksonomiforordning
samt den danske årsregnskabslov.
Bæredygtighedsrapporteringen gælder for Spa-
rekassen Sjælland-Fyn A/S, inklusive dattersel-
skaber.
Data konsolideres minimum årligt i Spare-
kassen Sjælland Fyn A/S’ årsrapport, hvor
bæredygtighedsrapporteringen placeres under
ledelsesberetningen. Data opgøres for perioden
fra den 1. januar til den 31. december, og følger
dermed den finansielle årsrapport. Enkelte data
er ikke muligt at indhente for den
1. januar til den 31. december, og hvor dette ikke
er muligt, anvendes andre metoder, som vil blive
beskrevet i den øvrige del af regnskabspraksis-
sen samt notater og metodebeskrivelser.
Taksonomien indgår under ”E1 – Klimaændrin-
ger”. Ved regnskabsposter under de kvanti-
tative skemaer under taksonomien, hvor vi
rapporterer 0, og hvor metode ikke afviger fra
normal regnskabspraksis, er dette ekskluderet
i beskrivelsen. Benævnelser af ”omfattet” og
Scope 2
Scope 2 vedrører emissioner fra indkøbt el,
fjernvarme og vand. Under indkøbt el indgår
også opladning af el- og hybridbiler, som ikke
indgår i scope 1.
Energiforbrug og -mix
Fjernvarme
Til beregning af energiforbrug og -mix på fjerne-
varme er der benyttet fjernvarmedeklarationer
fra hver enkelt fjernvarmeselskab. Fjernvarme-
deklarationerne opgør andelen af vedvarende
energi i den leverede fjernvarme.
Naturgas
Forbrug af naturgas til opvarmning faktureres
til sparekassen i kubikmeter (m3). For at kunne
tilføje dette forbrug til ”Energiforbrug og -mix” er
dette forbrug omregnet til KWH ved at omregne
m3 til KWH i forholdet 1 m3 til 10,5 KWH.
Benzinforbrug
Forbrug af benzin faktureres til sparekassen
i liter (L). For at kunne tilføje dette forbrug til
”Energiforbrug og -mix” er dette forbrug omreg-
net til KWH ved at omregne L til KWH i forholdet
1 L til 9,125 KWH.
Elforbrug
Sparekassens elforbrug er indregnet i ”Ener-
giforbrug og -mix” ved at bruge den generelle
eldeklaration for 2023, og dermed opgøre
elforbruget via den markedsbaserede opgørel-
sesmetode.
”overensstemmelse” tager et begrænset afsæt
i taksonomirapporteringen for regnskabsåret
2024, da der alene rapporteres på klimamål 1:
Modvirkning af klimaændringer.
Miljø og klima
Sparekassens datterselskaber har ingen
ansatte eller kontor tilknyttet, hvorfor forbruget
kun vedrører, hvad der anses som eller vedrører
sparekassens daglige drift.
CO2e udledning
Sparekassen anvender klimakompasset til at
opgøre sparekassens klimaaftryk på scope 1 og
2. Klimakompasset anvender Green House Gas
(GHG) protokollen til opgørelse af klimaaftrykket.
Lokations- og markedsbaseret udledning: Den
lokationsbaserede udledning baserer sig på
Miljødeklarationen. Udledningen opgøres både
som lokations- og markedsbaseret i klimakom-
passet.
Årligt gennemgås alle sparekassens ejendom-
me – både dem, der ejes via Ejendomsselskabet
Sjælland-Fyn A/S, Sparekassen Sjælland Fyn
A/S samt lejemål.
Scope 1
Scope 1 omfatter firmakørsel i egne og leasede
hybridbiler.
Gasforbrug til opvarmning inkluderes ligeledes
i scope 1.
Taksonomi - Bilag VI
Skema 0 – sammenfatning af KPI’er
Skemaet giver et overblik over sparekassens
andele af bæredygtige aktiviteter, navnlig de
eksponeringer, som er i overensstemmelse med
taksonomiens screeningskriterier.
Skema 1 – Aktiver der indgår i GAR
Rapporteringen i dette skema danner regn-
skabsgrundlaget for beregningerne i de
resterende skemaer. Det primære formål er
at indrapportere eksponeringer i relation til
forskellige typer modparter, og hvorvidt de
er omfattede eller i overensstemmelse. For
omfattede aktiver tages der afsæt i de aktiver
på balancen, som gælder række 1-31 i kolonne a.
For aktiver i overensstemmelse tages der afsæt
i de omfattede aktiver, dvs. række 1-31, kolonne
b. Modparterne, som sparekassen har ekspone-
ringer mod, er:
Erhvervsmodparter
For erhvervsmodparter, dvs. finansielle og
ikke-finansielle virksomheder, medtages
aktiverne under ”omfattet”, hvis modparten er
CSRD oplysningspligtig. Sparekassen har ikke
erhvervskunder, som er CSRD oplysningspligtig
i kontekst af ikke-finansielle virksomheder. Der
er udelukkende rapporteret på finansielle virk-
somheder. Der er rapporteret på de 6 klimamål
baseret på modpartens publicering T-1, dvs.
året før indeværende regnskabsår. Skema 1 er
frivilligt duplikeret, da erhvervsmodparternes
KPI’er har udgjort både CapEx og omsætnings-
Specifikationer om metode og opgørelse
100
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | CSRD
baserede KPI’er, som igen skelnes mellem i
skema 3, som skal obligatorisk duplikeres ifølge
lovgivningen.
Privatmodparter
For privatmodparter, dvs. husstande, medtages
aktiver under ”omfattet”, hvis disse består af
pant i fast ejendom til beboelse eller udlån med
pant i ejendom med henblik på renovering samt
privat bilfinansiering. Aktiver, der er medtaget
under ”overensstemmelse”, er vurderet til at
leve op til taksonomiens screeningskriterier.
Resterende
aktiver på balancen, f.eks. kasse-
kreditter eller forbrugslån, ekskluderes under
”omfattet” (kolonne b), men medtages i aktiver
på balancen (kolonne a).
Opbygning af GAR brøken
Tælleren i GAR brøken består af de samlede
eksponeringer mod diverse modparter, som
indgår i overensstemmelse. Disse aktiver
indgår også i nævneren, som videre består af
eksponeringer over for modparter, der ikke er
CSRD underlagte, derivater, interbanklån på
anfordring, aktiver forbundet med kontanter og
likvide midler og andre aktiver såsom goodwill.
EU-taksonomien fokuserer på at undersøge
instituttets eksponering over for taksonomi-re-
laterede aktiver som en andel af bankens sam-
lede aktiver. Derivater m.m. indgår i nævneren,
fordi de er en del af bankens samlede aktiver,
mens stater m.m. helt ekskluderes af GAR be-
regningen, da de er undtaget fra taksonomiens
anvendelsesområde, da statsobligationer og
centralbankreserver tjener systemiske og likvi-
ditetsmæssige formål snarere end kommerciel
finansiering, som er relevant under vurdering af
et instituts bidrag til bæredygtige aktiviteter.
anføres på balancen, hvorfor de ekskluderes
under posten.
Skema 3 – KPI for GAR i beholdningen
Skema 3 er duplikeret i henhold til udsteders
rapportering på omsætning og CapEx. Capital
Expenditures (CapEx), på dansk kapitaludgifter,
er midler, der bruges af en virksomhed til at
erhverve, opgradere og vedligeholde fysiske ak-
tiver såsom ejendom, bygninger, industrianlæg,
teknologi eller udstyr. KPI’erne er udregnet på
baggrund af skema 1, hvor andelen af ekspo-
nering mod den enkelte modpart vægtes mod
udsteders relevante KPI ud fra det rapportere-
Ikkebalanceførte eksponeringer
Finansielle garantier omhandler eksponering
mod CSRD-oplysningspligtige virksomhe-
der, hvorfor sparekassen rapporterer 0, da
institutter såsom DLR Kredit ikke er underlagt
rapporteringskravet endnu. Videre rapporteres
der 0 for aktiver under forvaltning, da vores
porteføljeprodukter formidles af vores leveran-
dører. EU-taksonomien definerer aktiver under
forvaltning som aktiver, der er underlagt virk-
somhedens aktive investeringsbeslutninger og
risikostyring. Sparekassen har ikke kontrol over
eller ansvar for den direkte forvaltning af de
pågældende aktiver. De aktiver, vi selv forvalter,
de klimamål. Skemaet duplikeres obligatorisk,
ifølge lovgivningen, for at skelne mellem CapEx-
og omsætningsbaserede KPI’er.
Taksonomi - Bilag XII
Skema 1 Atom- og fossilrelaterede aktiviteter
Udtræk foretages baseret på brancheoplysnin-
ger relateret til vores erhvervskunder, som er
underlagt CSRD-oplysningspligt. Data indsam-
les fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
101
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | CSRD
Direktion
Bestyrelsen
103
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Årsregnskab
Indhold
Intern revisors revisionspåtegning
Konklusion
Vi har revideret koncernregnskabet og årsregn-
skabet for Sparekassen Sjælland-Fyn A/S
for regnskabsåret 1. januar – 31. december
2024, der omfatter resultatopgørelse, balan
-
ce, egenkapital
opgørelse og noter, herunder
anvendt regnskabs
praksis, for såvel koncernen
som selskabet samt totalindkomstopgørelse og
pengestrømsopgørelse for koncernen. Koncern-
regnskabet udarbejdes efter IFRS Accounting
Standards som godkendt af EU og yderligere
danske oplysningskrav for børsnoterede finan-
sielle selskaber, og årsregnskabet udarbejdes
efter lov om finansiel virksomhed.
Det er vores opfattelse, at koncernregnskabet
giver et retvisende billede af koncernens aktiver,
passiver og finansielle stilling pr. 31. december
2024 samt af resultatet af koncernens aktiviteter
og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar
– 31. december 2024 i overensstemmelse med
IFRS Accounting Standards som godkendt af EU
og yderligere danske oplysningskrav for børsno-
terede finansielle selskaber.
Det er endvidere vores opfattelse, at årsregn-
skabet giver et retvisende billede af selskabets
aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. decem-
ber 2024 samt af resultatet af selskabets
aktivi-
teter for regnskabsåret 1. januar – 31. decem
ber
2024 i overensstemmelse med lov om finansiel
virksomhed.
Vores konklusion er konsistent med vores
revisionsprotokollat til revisionsudvalget og
bestyrelsen.
Grundlag for konklusion
Revisionen er udført på grundlag af Finanstil-
synets bekendtgørelse om revisionens gen-
nemførelse i finansielle virksomheder mv. samt
finansielle koncerner og efter internationale
standarder om revision vedrørende planlægning
og udførelse af revisionsarbejdet.
Vi har planlagt og udført revisionen for at opnå
høj grad af sikkerhed for, at koncernregnskabet
og årsregnskabet ikke indeholder væsentlig
fejlinformation. Vi har deltaget i revisionen af alle
væsentlige og risikofyldte områder.
Det er vores opfattelse, at det opnåede revisions-
bevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for
vores konklusion.
Ledelsens ansvar for koncernregnskabet
og årsregnskabet
Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et
koncernregnskab, der giver et retvisende billede
i overensstemmelse med IFRS Accounting
Standards som godkendt af EU og yderligere
krav i årsregnskabsloven, samt for udarbejdelsen
af et årsregnskab, der giver et retvisende billede
i overensstemmelse med årsregnskabsloven.
Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne
kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at
udarbejde et koncernregnskab
og et årsregnskab
uden væsentlig fejlinformation,
uanset om denne
skyldes besvigelser eller fejl.
Ved udarbejdelsen af koncernregnskabet og
årsregnskabet er ledelsen ansvarlig for at
vurdere koncernens og selskabets evne til at
fortsætte driften, at oplyse om forhold vedrø-
rende fortsat drift, hvor dette er relevant, samt
at udarbejde koncernregnskabet og årsregn-
skabet på grundlag af regnskabsprincippet
om fortsat drift, medmindre ledelsen enten har
til hensigt at likvidere koncernen eller selskabet,
indstille driften eller ikke har andet realistisk
alternativ end at gøre dette.
Revisors ansvar for revisionen af
koncernregnskabet og årsregnskabet
Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for,
om koncernregnskabet og årsregnskabet som
helhed er uden væsentlig fejlinformation, uanset
om denne skyldes besvigelser eller fejl, og at
afgive en revisionspåtegning med en konklusion.
Høj grad af sikkerhed er et højt niveau af sikker-
hed, men er ikke en garanti for, at en revision, der
udføres i overensstemmelse med internationale
standarder om revision og de yderligere krav,
der er gældende i Danmark, altid vil afdække
væsentlig fejlinformation, når sådan findes. Fejl-
information kan opstå som følge af besvigelser
eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis
det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis
eller samlet har indflydelse på de økonomiske
beslutninger, som regnskabsbrugerne træffer på
grundlag af koncernregnskabet og årsregnskabet.
Udtalelse om ledelsesberetningen
Ledelsen er ansvarlig for ledelsesberetningen.
Vores konklusion om koncernregnskabet og års-
regnskabet omfatter ikke ledelsesberetningen,
og vi udtrykker ingen form for konklusion med
sikkerhed om ledelsesberetningen.
I tilknytning til vores revision af koncernregn-
skabet og årsregnskabet er det vores ansvar at
læse ledelsesberetningen og i den forbindelse
overveje, om ledelsesberetningen er væsent-
ligt inkonsistent med koncernregnskabet eller
årsregnskabet eller vores viden opnået ved revi-
sionen eller på anden måde synes at indeholde
væsentlig fejlinformation.
Vores ansvar er derudover at overveje, om ledel-
sesberetningen indeholder krævede oplysninger
i henhold til lov om finansiel virksomhed. Dette
omfatter ikke lovgivningens krav vedrørende
bæredygtighedsrapportering, som er omfattet
af særskilt erklæring med begrænset sikkerhed
herom.
Baseret på det udførte arbejde er det vores
opfattelse, at ledelsesberetningen er i over-
ensstemmelse med koncernregnskabet og
årsregnskabet og er udarbejdet i overensstem-
melse med kravene i lov om finansiel virksomhed
bortset fra lovgivningens krav om bæredygtig-
hedsrapportering, som er omfattet af særskilt
erklæring med begrænset sikkerhed jf. ovenfor.
Vi har ikke fundet væsentlig fejlinformation i
ledelsesberetningen.
Til kapitalejerne i Sparekassen Sjælland-Fyn A/S
104
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Årsregnskab
Indhold
Den uafhængige revisors revisionspåtegning
Revisionspåtegning på koncernregnskabet
og årsregnskabet
105
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Årsregnskab
Indhold
106
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Årsregnskab
Indhold
CVR-nr. 33 96 35 56
MNE-nr. mne24807
107
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Årsregnskab
Indhold
MNE-nr. mne27735
Den uafhængige revisors erklæring med begrænset
sikkerhed på bæredygtighedsrapportering
Konklusion med begrænset sikkerhed
Vi har udført en erklæringsopgave med begræn-
set sikkerhed på bæredygtighedsrapporteringen
for Sparekassen Sjælland-Fyn A/S (Koncer-
nen) som præsenteret i ledelsesberetningen
(“bæredygtighedsrapporteringen”), side 39 – 101,
for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2024.
Baseret på de udførte handlinger og det opnåede
bevis er vi ikke blevet bekendt med forhold, der
giver os anledning til at konkludere, at bære-
dygtighedsrapporteringen ikke i alle væsentlige
henseender er udarbejdet i overensstemmelse
med lovgivningens krav, herunder lov om finan-
siel virksomhed og bekendtgørelse om finansielle
rapporter for kreditinstitutter og fondsmægler-
selskaber m.fl., herunder:
• overholdelse af European Sustainability Re-
porting Standards (ESRS), herunder at den af
ledelsen gennemførte proces til identifikation
af de oplysninger, der rapporteres i bæredyg-
tighedsrapporten (Processen), er i overens-
stemmelse med beskrivelsen i afsnittet ”IRO-1
Vores arbejde med at identificere indvirknin-
ger, risici og muligheder”; og
• overholdelse af oplysningerne i bæredygtig-
hedsrapporteringens underafsnit Taksonomi-
rapportering 2024 i miljøafsnittet og appen-
diks jf. siderne 180-192 artikel 8 i EU forordning
2020/852 (“Taksonomiforordningen”).
Grundlag for konklusion
Vi har udført vores erklæringsopgave med
begrænset sikkerhed i henhold til ISAE 3000
(ajourført), Andre erklæringsopgaver med
sikkerhed end revision eller review af historiske
finansielle oplysninger og yderligere krav gæl-
dende i Danmark.
Arten og den tidsmæssige placering af de hand-
linger, der udføres ved erklæringsopgaver med
begrænset sikkerhed er forskellig, og omfanget
heraf er mindre end de handlinger, der udføres
ved en erklæringsopgave med høj grad af sikker-
hed. Som følge heraf er den grad af sikkerhed,
der er for erklæringsopgaver med begrænset
sikkerhed, betydeligt mindre end den sikkerhed,
der ville være opnået, hvis der var udført en
erklæringsopgave med høj grad af sikkerhed.
Det er vores opfattelse, at det opnåede bevis er
tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores
konklusion. Vores ansvar ifølge denne standard
er nærmere beskrevet i erklæringens afsnit ”Re-
visors ansvar for erklæringsopgaven”.
Vores uafhængighed og kvalitetsstyring
Vi er uafhængige af Koncernen i overensstem-
melse med International Ethics Standards Board
for Accountants’ internationale retningslinjer for
revisorers etiske adfærd (IESBA Code) og de
yderligere etiske krav, der er gældende i Dan-
mark, ligesom vi har opfyldt vores øvrige etiske
forpligtelser i henhold til disse krav og IESBA
Code.
Deloitte Statsautoriseret Revisionspartner-
selskab anvender International Standard on
Quality Management 1, ISQM 1, som kræver, at vi
designer, implementerer og driver et kvalitetssty-
ringssystem, herunder politikker eller procedurer
vedrørende overholdelse af etiske krav, faglige
standarder, gældende lov og øvrig regulering.
Fremhævelse af forhold vedrørende erklæ-
ringsopgaven
Sammenlignelige oplysninger i bæredygtigheds-
rapporteringen for Koncernen for regnskabsåret
1. januar - 31. december 2023 er ikke omfattet
af erklæringsopgaven. Vores konklusion er ikke
modificeret vedrørende dette forhold.
Iboende begrænsninger ved udarbejdelse af
bæredygtighedsrapporteringen
Ved rapportering af fremadrettede oplysninger
i overensstemmelse med ESRS er ledelsen
forpligtet til at udarbejde de fremadrettede op-
lysninger på grundlag af oplyste forudsætninger
om begivenheder, der kan indtræde i fremtiden
og mulige fremtidige handlinger fra Koncernen.
De faktiske udfald bliver formentlig anderledes,
idet forventede begivenheder ofte ikke indtræf-
fer som forventet.
Ledelsens ansvar for bæredygtighedsrappor-
teringen
Ledelsen har ansvaret for at designe og imple-
mentere en proces til identifikation af de op-
lysninger, der er rapporteret i bæredygtigheds-
rapporteringen i henhold til ESRS og for at give
oplysning om denne Proces i bæredygtigheds-
rapporteringens afsnit ”IRO-1 Vores arbejde med
at identificere indvirkninger, risici og muligheder”.
Dette ansvar omfatter:
• forståelse af, i hvilken kontekst Koncernens
aktiviteter og forretningsforbindelser foregår
og opnåelse af en forståelse af de interessen-
ter, der påvirkes heraf,
• identifikation af faktiske og potentielle
indvirkninger (såvel negative som positive) i
relation til bæredygtighedsforhold samt risici
og muligheder, som har indvirkning på eller må
forventes at have indvirkning på Koncernens
finansielle stilling, regnskabsmæssige resultat,
pengestrømme, adgang til finansiering eller
kapitalomkostninger på kort, mellemlang eller
lang sigt,
• vurdering af væsentligheden af de identificere-
de indvirkninger, risici og muligheder i relation
til bæredygtighedsforhold ved at vælge og
anvende passende niveau for væsentlighed og
• fastlæggelse af forudsætninger, som er rimeli-
ge efter omstændighederne.
Til Sparekassen Sjælland-Fyn A/S’s interessenter
108
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Årsregnskab
Ledelsen har endvidere ansvaret for udarbejdel-
sen af bæredygtighedsrapporteringen i henhold
til lovgivningens krav, herunder lov om finansiel
virksomhed og bekendtgørelse om finansielle
rapporter for kreditinstitutter og fondsmægler-
selskaber m.fl. , herunder:
• overholdelse af ESRS,
• udarbejdelse af oplysningerne i bæredygtig-
hedsrapporteringens underafsnit Taksonomi-
rapportering 2024 i miljøafsnittet og appen-
diks jf. siderne 180-192 i overensstemmelse
med artikel 8 i Taksonomiforordningen,
• design, implementering og opretholdelse af
den interne kontrol, som ledelsen anser for
nødvendig for at udarbejde en bæredygtig-
hedsrapportering uden væsentlig fejlinformati-
on, uanset om denne skyldes besvigelser eller
fejl og
• valg og anvendelse af egnede metoder til
bæredygtighedsrapportering og fastlæggelse
af forudsætninger og for at foretage skøn, som
er forsvarlige efter omstændighederne.
Revisors ansvar for erklæringsopgaven
Det er vores mål at planlægge og udføre erklæ-
ringsopgaven med henblik på at opnå begrænset
sikkerhed for, om bæredygtighedsrapporterin-
gen er uden væsentlig fejlinformation, uanset om
denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive
en erklæring med begrænset sikkerhed med
vores konklusion. Fejlinformationer kan opstå
som følge af besvigelser eller fejl og kan betrag-
tes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan
forventes, at de enkeltvis eller samlet har indfly-
delse på de beslutninger, som brugerne træffer
på grundlag af bæredygtighedsrapporteringen i
sin helhed.
Som led i en erklæringsopgave med begrænset
sikkerhed, der udføres i overensstemmelse med
ISAE 3000 (ajourført), foretager vi faglige vur-
deringer og opretholder en professionel skepsis
under udførelse af opgaven.
Vores ansvar i forhold til Processen omfatter:
• opnåelse af en forståelse af Processen, men
ikke med det formål at udtrykke en konklusion
om Processens effektivitet, herunder resulta-
tet af Processen,
• overvejelse af, om identificerede oplysninger
opfylder de i ESRS gældende krav, og
• design og udførelse af handlinger til vurdering
af, om Processen er i overensstemmelse med
Koncernens beskrivelse af Processen, som
oplyst i afsnittet ”IRO-1 Vores arbejde med at
identificere indvirkninger, risici og muligheder”.
Vores øvrige ansvar i forhold til bæredygtigheds-
rapporteringen omfatter:
• identifikation af oplysninger, hvor det er sand-
synligt, at væsentlig fejlinformation kan opstå
som følge af besvigelse eller fejl, og
• design og udførelse af handlinger målrettet
de oplysninger i bæredygtighedsrapporte-
ringen, hvor det er sandsynligt, at væsentlig
fejlinformation kan opstå. Risikoen for ikke at
opdage væsentlig fejlinformation forårsaget
af besvigelser er højere end ved væsentlig fej-
linformation forårsaget af fejl, idet besvigelser
kan omfatte sammensværgelser, dokument-
falsk, bevidste udeladelser, vildledning eller
tilsidesættelse af intern kontrol.
Sammenfatning af det udførte arbejde
En erklæringsopgave med begrænset sikkerhed
omfatter udførelse af handlinger for at opnå
bevis for bæredygtighedsrapporteringen.
Arten, omfanget og den tidsmæssige placering
af de valgte handlinger afhænger af faglige vur-
deringer, herunder identifikation af oplysninger,
hvor det er sandsynligt, at væsentlig fejlinforma-
tion kan opstå i bæredygtighedsrapporteringen,
uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl.
I forbindelse med vores erklæringsopgave med
begrænset sikkerhed har vi i relation til Proces-
sen:
• opnået en forståelse af Processen ved at udfø-
re forespørgsler for at forstå grundlaget for de
oplysninger, som ledelsen anvender, og ved at
gennemgå Koncernens interne dokumentation
af dens Proces; og
• vurderet hvorvidt det bevis, vi har opnået ved
hjælp af vores handlinger i relation til den af
Koncernen implementerede Proces, var i over-
ensstemmelse med beskrivelsen af Processen
i afsnittet ”IRO-1 Vores arbejde med at identifi-
cere indvirkninger, risici og muligheder”.
I forbindelse med vores erklæringsopgave med
begrænset sikkerhed har vi i relation til bæredyg-
tighedsrapporteringen:
• opnået en forståelse af Koncernens rapporte-
ringsproces, der er relevant for udarbejdelsen
af Koncernens bæredygtighedsrapportering,
herunder konsolideringsprocesserne ved at
opnå en forståelse af Koncernens kontrolmiljø,
processer og informationssystemer, der er
relevante for udarbejdelse af en bæredyg-
tighedsrapportering, men ikke at vurdere
udformningen af specifikke kontrolaktiviteter,
opnå bevis for implementering heraf eller teste
deres funktionalitet,
• vurderet om væsentlige oplysninger, som er
identificeret som led i Processen, er indeholdt i
bæredygtighedsrapporteringen,
• vurderet om opbygning og præsentation af
bæredygtighedsrapporteringen er i overens-
stemmelse med ESRS,
• foretaget forespørgsler af relevant personale
og udført analytiske handlinger i relation til
udvalgte oplysninger i bæredygtighedsrappor-
teringen,
• udført substanshandlinger i relation til udvalgte
oplysninger i bæredygtighedsrapporteringen,
• vurderet metoder, forudsætninger og data for
udøvelse af væsentlige skøn og fremadrettede
oplysninger, og hvordan disse metoder blev
anvendt,
• opnået en forståelse af Processen til identifi-
kation af økonomiske aktiviteter, der er omfat-
tet af taksonomien og økonomiske aktiviteter,
der er omfattet af og i overensstemmelse med
taksonomien og de tilsvarende oplysninger i
bæredygtighedsrapporteringen.
København, den 7. februar 2025
Deloitte
Statsautoriseret Revisionspartnerselskab
CVR-nr. 33963556
Jens Ringbæk
Statsautoriseret revisor
MNE-nr. mne 27735
Gert Rasmussen
Statsautoriseret revisor
MNE-nr. mne35430
109
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Årsregnskab
Resultatopgørelse Totalindkomstopgørelse
Koncernen
Sparekassen
(moderselskabet)
Note Beløb i 1.000 kr. 2024 2023 2024 2023
4 Renteindtægter opgjort efter den
effektive rentemetode
4 Andre renteindtægter 204.814 211.087 204.813 211.086
5 Renteudgifter 279.519 198.317 284.142 200.154
Nettorenteindtægter 961.419 862.402 922.727 825.445
Udbytte af aktier mv. 62.833 19.739 62.833 19.739
6 Gebyrer og provisionsindtægter 623.306 602.249 627.261 605.975
Afgivne gebyrer og provisionsudgifter 18.014 16.294 17.867 16.103
Nettorente- og gebyrindtægter 1.629.544 1.468.096 1.594.954 1.435.056
7 Kursreguleringer 102.702 97.940 111.415 103.922
Andre driftsindtægter 20.350 18.223 4.466 5.674
8 Udgifter til personale og administration 858.355 829.059 828.733 809.261
Af- og nedskrivninger på immaterielle
og materielle aktiver
10 Andre driftsudgifter 27.882 31.607 18.194 15.410
11 Nedskrivninger på udlån mv. 44.587 15.644 41.417 13.639
18 Resultat af kapitalandele i associerede
og tilknyttede virksomheder
Resultat før skat 814.768 700.634 814.930 708.086
12 Skat 191.647 142.214 191.809 149.666
Årets resultat 623.121 558.420 623.121 558.420
Forslag til resultatdisponering
Rente hybrid kernekapital
43.166 43.125
Udbytte for regnskabsåret 169.801 139.000
Foreslået anvendt til andre formål 17.399 10.306
Overført resultat
1
392.755 365.989
Disponeret i alt 623.121 558.420
Årets resultat pr. aktie
32 Årets resultat pr. aktie (kr.)
32 Årets resultat pr. aktie, udvandet (kr.) 33,4 29,4 33,4 29,4
1
Heraf anvendes 14.203 t.kr. til opskrivning af den bundne sparekassereserve.
Koncernen
Sparekassen
(moderselskabet)
Note Beløb i 1.000 kr. 2024 2023 2024 2023
Årets resultat
Anden totalindkomst, som ikke kan blive
reklassificeret til resultatopgørelsen
Skat relateret til dagsværdiregulering
af ejendomme
Anden totalindkomst, som kan blive
reklassificeret til resultatopgørelsen
Værdiregulering af visse
strategiske aktier
Værdiregulering obligationer til dagsværdi
via anden totalindkomst
Recirkulering ved ophør af indregning -2.732 -1.251 -2.732 -1.251
Dagsværdiregulering af finansielle
instrumenter indgået til sikring af
fremtidige betalingsstrømme
2
- Årets værdiregulering -2.404 -2.071 -2.404 -2.071
- Skat af anden totalindkomst -1.905 -4.968 -1.905 -4.968
Anden totalindkomst i alt 31.807 39.050 31.807 39.050
Totalindkomst i alt 654.928 597.470 654.928 597.470
2
Dagsværdireguleringen vedrører fællesledet virksomhed.
110
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Årsregnskab
Indhold
Balance pr. 31. december
Koncernen
Sparekassen
(moderselskabet)
Note Beløb i 1.000 kr. 2024 2023 2024 2023
Aktiver
Kassebeholdning og anfordringstilgode-
havender hos centralbanker
13
Tilgodehavender hos kreditinstitutter
og centralbanker
14
Udlån og andre tilgodehavender
til amortiseret kostpris
15
Obligationer til dagsværdi 2.199.710 721.970 2.199.710 721.970
16
Obligationer til amortiseret kostpris 5.131.308 9.293.870 5.131.308 9.293.870
17
Aktier mv. 1.022.425 929.676 1.019.096 925.574
18
Kapitalandele i associerede virksomheder
18
Kapitalandele i tilknyttede virksomheder 0 0 959.560 592.172
19
Aktiver tilknyttet puljeordninger 2.325.410 2.074.536 2.325.410 2.074.536
20
Immaterielle aktiver 91.154 91.154 91.154 91.154
21
Grunde og bygninger i alt 653.297 598.341 138.429 150.814
Investeringsejendomme 156.369 146.572 0 0
Domicilejendomme 496.928 451.769 138.429 150.814
22
Øvrige materielle aktiver 25.362 26.573 25.362 26.573
Aktuelle skatteaktiver 8.383 27.480 0 0
24
Udskudte skatteaktiver 0 0 3.545 0
25
Andre aktiver 351.420 334.712 300.377 280.997
Periodeafgrænsningsposter 19.427 19.376 22.831 22.319
Aktiver i alt 32.106.620 31.700.123 32.386.453 31.761.835
Koncernen
Sparekassen
(moderselskabet)
Note Beløb i 1.000 kr. 2024 2023 2024 2023
Passiver
Gæld
26 Gæld til kreditinstitutter
og centralbanker
27
Indlån og anden gæld 22.049.446 21.399.413 22.291.449 21.409.222
19
Indlån i puljeordninger 2.325.410 2.074.536 2.325.410 2.074.536
28
Udstedte obligationer til
amortiseret kostpris
Aktuelle skatteforpligtelser 0 0 17.412 20.052
29
Andre passiver 471.934 510.712 534.151 564.790
Periodeafgrænsningsposter 35.880 37.158 3.982 3.107
Gæld i alt 26.796.229 26.641.053 27.085.324 26.690.238
Hensatte forpligtelser
24 Hensættelser til udskudt skat 9.262 3.288 0 15.815
Hensættelser til tab på garantier mv. 69.651 58.463 69.651 58.463
Andre hensatte forpligtelser 20.079 14.310 20.079 14.310
30
Hensatte forpligtelser i alt 98.992 76.061 89.730 88.588
31
Efterstillede kapitalindskud 403.651 555.385 403.651 555.385
Egenkapital
32 Aktiekapital 169.801 173.750 169.801 173.750
Opskrivningshenlæggelser 1.447 1.422 1.447 1.422
Bunden sparekassereserve,
andre reserver
Overført overskud 3.644.094 3.273.522 3.644.094 3.273.522
Egenkapital ekskl. hybrid
kernekapital i alt
Hybrid kernekapital 411.211 411.938 411.211 411.938
Egenkapital i alt 4.807.748 4.427.624 4.807.748 4.427.624
Passiver i alt 32.106.620 31.700.123 32.386.453 31.761.835
34
Eventualforpligtelser
111
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Årsregnskab
Indhold
Egenkapitalopgørelse
Sparekassen Sjælland-Fyn A/S (koncernen)
Beløb i 1.000 kr. Aktiekapital
Opskrivnings-
henlæggelser
Bunden
sparekasse-
reserve
Reserve
for værdi-
regulering af
sikringsinstr.
1
Foreslået
udbytte
mv.
Overført
overskud
Egenkapital
ekskl. hybrid
kernekapital
i alt
Hybrid
kerne-
kapital
Egenkapital
i alt
Egenkapital pr. 1.1.2024
Årets resultat 0 0 14.203 0 187.200 378.552 579.955 43.166 623.121
Anden totalindkomst, som ikke kan reklassificeres
til resultatopgørelsen
Skat relateret til dagsværdiregulering af ejendomme
Anden totalindkomst som kan reklassificeres
til resultatopgørelsen
Værdiregulering af visse strategiske aktier
Værdiregulering af obligationer til dagsværdi
via anden totalindkomst
Recirkulering ved ophør af indregning 0 0 0 0 0 -2.732 -2.732 0 -2.732
Dagsværdiregulering af finansielle instrumenter
indgået til sikring af fremtidige pengestrømme,
periodens værdiregulering
Skat af anden totalindkomst 0 0 0 625 0 -2.530 -1.905 0 -1.905
Anden totalindkomst i alt 0 25 0 -1.779 0 33.561 31.807 0 31.807
Totalindkomst for regnskabsperioden 0 25 14.203 -1.779 187.200 412.113 611.762 43.166 654.928
Nedsættelse af selskabskapital -3.949 0 0 0 0 3.949 0 0 0
Køb af egne aktier 0 0 0 0 0 -103.443 -103.443 0 -103.443
Salg af egne aktier 0 0 0 0 0 18.139 18.139 0 18.139
Udbetalt udbytte 0 0 0 0 -149.306 3.699 -145.607 0 -145.607
Udbetalt rente hybrid kernekapital 0 0 0 0 0 0 0 -43.893 -43.893
Egenkapital pr. 31.12.2024 169.801 1.447 581.195 -1.126 187.200 3.458.021 4.396.537 411.211 4.807.748
1
Reserve for værdiregulering af sikringsinstrument vedrører fællesledet virksomhed.
112
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Årsregnskab
Indhold
Egenkapitalopgørelse
Sparekassen Sjælland-Fyn A/S (koncernen)
Beløb i 1.000 kr. Aktiekapital
Opskrivnings-
henlæggelser
Bunden
sparekasse-
reserve
Reserve
for værdi-
regulering af
sikringsinstr.
1
Foreslået
udbytte
mv.
Overført
overskud
Egenkapital
ekskl. hybrid
kernekapital
i alt
Hybrid
kerne-
kapital
Egenkapital
i alt
Egenkapital pr. 1.1.2023
Årets resultat 0 0 5.614 0 149.306 360.375 515.295 43.125 558.420
Anden totalindkomst, som ikke kan reklassificeres
til resultatopgørelsen
Skat relateret til dagsværdiregulering af ejendomme
Anden totalindkomst som kan reklassificeres
til resultatopgørelsen
Værdiregulering af visse strategiske aktier
Værdiregulering af obligationer til dagsværdi
via anden totalindkomst
Recirkulering ved ophør af indregning 0 0 0 0 0 -1.251 -1.251 0 -1.251
Dagsværdiregulering af finansielle instrumenter
indgået til sikring af fremtidige pengestrømme,
periodens værdiregulering
Skat af anden totalindkomst 0 0 0 522 0 -5.490 -4.968 0 -4.968
Anden totalindkomst i alt 0 3 0 -1.549 0 40.596 39.050 0 39.050
Totalindkomst for regnskabsperioden 0 3 5.614 -1.549 149.306 400.971 554.345 43.125 597.470
Køb af egne aktier 0 0 0 0 0 -63.578 -63.578 0 -63.578
Salg af egne aktier 0 0 0 0 0 9.202 9.202 0 9.202
Tilgang hybrid kernekapital 0 0 0 0 0 -1.725 -1.725 230.000 228.275
Afgang hybrid kernekapital 0 0 0 0 0 0 0 -321.000 -321.000
Udbetalt udbytte 0 0 0 0 -104.250 613 -103.637 0 -103.637
Udbetalt rente hybrid kernekapital 0 0 0 0 0 0 0 -47.715 -47.715
Egenkapital pr. 31.12.2023 173.750 1.422 566.992 653 149.306 3.123.564 4.015.686 411.938 4.427.624
1
Reserve for værdiregulering af sikringsinstrument vedrører fællesledet virksomhed.
113
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Årsregnskab
Indhold
Egenkapitalopgørelse
Sparekassen (moderselskabet)
Beløb i 1.000 kr. Aktiekapital
Opskrivnings-
henlæggelser
Bunden
sparekasse-
reserve
Reserve
for værdi-
regulering af
sikringsinstr.
1
Foreslået
udbytte
mv.
Overført
overskud
Egenkapital
ekskl. hybrid
kernekapital
i alt
Hybrid
kerne-
kapital
Egenkapital
i alt
Egenkapital pr. 1.1.2024
173.750 1.422 566.992 653 149.306 3.123.564 4.015.686 411.938 4.427.624
Årets resultat 0 0 14.203 0 187.200 378.552 579.955 43.166 623.121
Anden totalindkomst, som ikke kan reklassificeres
til resultatopgørelsen
Skat relateret til dagsværdiregulering af ejendomme
0 25 0 0 0 0 25 0 25
Anden totalindkomst som kan reklassificeres
til resultatopgørelsen
Værdiregulering af visse strategiske aktier
0 0 0 0 0 26.359 26.359 0 26.359
Værdiregulering af obligationer til dagsværdi
via anden totalindkomst
0 0 0 0 0 12.464 12.464 0 12.464
Recirkulering ved ophør af indregning 0 0 0 0 0 -2.732 -2.732 0 -2.732
Dagsværdiregulering af finansielle instrumenter
indgået til sikring af fremtidige pengestrømme,
periodens værdiregulering
0 0 0 -2.404 0 0 -2.404 0 -2.404
Skat af anden totalindkomst 0 0 0 625 0 -2.530 -1.905 0 -1.905
Anden totalindkomst i alt 0 25 0 -1.779 0 33.561 31.807 0 31.807
Totalindkomst for regnskabsperioden 0 25 14.203 -1.779 187.200 412.113 611.762 43.166 654.928
Nedsættelse af selskabskapital -3.949 0 0 0 0 3.949 0 0 0
Køb af egne aktier 0 0 0 0 0 -103.443 -103.443 0 -103.443
Salg af egne aktier 0 0 0 0 0 18.139 18.139 0 18.139
Udbetalt udbytte 0 0 0 0 -149.306 3.699 -145.607 0 -145.607
Udbetalt rente hybrid kernekapital 0 0 0 0 0 0 0 -43.893 -43.893
Egenkapital pr. 31.12.2024 169.801 1.447 581.195 -1.126 187.200 3.458.021 4.396.537 411.211 4.807.748
1
Reserve for værdiregulering af sikringsinstrument vedrører fællesledet virksomhed.
114
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Årsregnskab
Indhold
Egenkapitalopgørelse
Sparekassen (moderselskabet)
Beløb i 1.000 kr. Aktiekapital
Opskrivnings-
henlæggelser
Bunden
sparekasse-
reserve
Reserve
for værdi-
regulering af
sikringsinstr.
1
Foreslået
udbytte
mv.
Overført
overskud
Egenkapital
ekskl. hybrid
kernekapital
i alt
Hybrid
kerne-
kapital
Egenkapital
i alt
Egenkapital pr. 1.1.2023
173.750 1.419 561.378 2.202 104.250 2.778.081 3.621.079 507.528 4.128.607
Årets resultat 0 0 5.614 0 149.306 360.375 515.295 43.125 558.420
Anden totalindkomst, som ikke kan reklassificeres
til resultatopgørelsen
Skat relateret til dagsværdiregulering af ejendomme
0 3 0 0 0 0 3 0 3
Anden totalindkomst som kan reklassificeres
til resultatopgørelsen
Værdiregulering af visse strategiske aktier
0 0 0 0 0 24.300 24.300 0 24.300
Værdiregulering af obligationer til dagsværdi
via anden totalindkomst
0 0 0 0 0 23.037 23.037 0 23.037
Recirkulering ved ophør af indregning 0 0 0 0 0 -1.251 -1.251 0 -1.251
Dagsværdiregulering af finansielle instrumenter
indgået til sikring af fremtidige pengestrømme,
periodens værdiregulering
0 0 0 -2.071 0 0 -2.071 0 -2.071
Skat af anden totalindkomst 0 0 0 522 0 -5.490 -4.968 0 -4.968
Anden totalindkomst i alt 0 3 0 -1.549 0 40.596 39.050 0 39.050
Totalindkomst for regnskabsperioden 0 3 5.614 -1.549 149.306 400.971 554.345 43.125 597.470
Køb af egne aktier 0 0 0 0 0 -63.578 -63.578 0 -63.578
Salg af egne aktier 0 0 0 0 0 9.202 9.202 0 9.202
Tilgang hybrid kernekapital 0 0 0 0 0 -1.725 -1.725 230.000 228.275
Afgang hybrid kernekapital 0 0 0 0 0 0 0 -321.000 -321.000
Udbetalt udbytte 0 0 0 0 -104.250 613 -103.637 0 -103.637
Udbetalt rente hybrid kernekapital 0 0 0 0 0 0 0 -47.715 -47.715
Egenkapital pr. 31.12.2023 173.750 1.422 566.992 653 149.306 3.123.564 4.015.686 411.938 4.427.624
1
Reserve for værdiregulering af sikringsinstrument vedrører fællesledet virksomhed.
115
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Årsregnskab
Indhold
Pengestrømsopgørelse
Koncernen
Beløb i 1.000 kr. 2024 2023
Årets resultat
Regulering for beløb uden likviditetseffekt
Kursregulering, aktier
-32.019 -54.277
Kursregulering, obligationer -50.965 -33.100
Nedskrivninger på udlån mv. 44.587 15.644
Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver 37.384 47.127
Periodeafgrænsningsposter (netto) 409 1.183
Hensatte forpligtelser 22.931 -15.701
Værdiregulering af ejendomme 8.472 8.494
Regnskabsmæssig skat 191.647 142.214
Regulering for beløb med likviditetseffekt
Betalt skat
-72.576 -53.245
Driftens likviditetsbidrag 772.991 616.759
Forskydning i driftskapital
Kreditinstitutter
-805.322 622.683
Udlån reguleret for årets nedskrivninger mv. -190.466 -971.559
Andre aktiver og passiver (netto) -187.642 55.430
Aktier mv. -34.371 -39.173
Obligationer til dagsværdi -1.417.043 1.018.984
Obligationer til amortiseret kostpris 4.162.562 -508.418
Indlån og anden gæld 650.033 726.704
Forskydning i driftskapital i alt 2.177.751 904.651
Pengestrømme fra driftsaktivitet 2.950.742 1.521.410
Koncernen
Beløb i 1.000 kr. 2024 2023
Investeringsaktivitet
Tilgang kapitalandele i associeret virksomhed
-4.792 -25.952
Køb af immaterielle anlægsaktiver -3.962 -4.064
Køb af materielle anlægsaktiver -132.519 -105.396
Salg af materielle anlægsaktiver 36.881 13.506
Pengestrømme fra investeringsaktivitet -104.392 -121.906
Finansieringsaktivitet
Obligationer, udstedelse
Obligationer, indfrielse -200.000 0
Efterstillede kapitalindskud, udstedelse 150.000 155.000
Efterstillede kapitalindskud, indfrielse -302.000 -171.000
Hybrid kernekapital, udstedelse 0 230.000
Hybrid kernekapital, indfrielse 0 -321.000
Egne aktier, køb -103.443 -63.578
Egne aktier, salg 18.139 9.202
Udbetalt rente og omkostninger hybrid kernekapital -43.893 -49.440
Udbetalt udbytte -145.607 -103.637
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet -326.804 -79.453
Ændring i likviditet 2.519.546 1.320.051
Likvider primo 4.632.253 3.312.202
Likvider ultimo 7.151.799 4.632.253
Likvider
Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker
Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker 995.451 1.833.210
Likvider ultimo 7.151.799 4.632.253
116
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Årsregnskab
Indhold
NoterNoteoversigt
1. Femårsoversigt
2. Anvendt regnskabspraksis
3. Væsentlige regnskabsmæssige skøn, forudsætninger og usikkerheder
4. Renteindtægter
5. Renteudgifter
6. Gebyrer og provisionsindtægter
7. Kursreguleringer
8. Udgifter til personale og administration
9. Antal beskæftigede
10. Andre driftsudgifter
11. Nedskrivninger og hensættelser til tab (nedskrivningskontoen)
12. Skat
13. Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker
14. Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris
15. Obligationer til dagsværdi
16. Obligationer til amortiseret kostpris
17. Aktier mv.
18. Kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder
19. Puljeordninger
20. Immaterielle aktiver
21. Grunde og bygninger
22. Øvrige materielle aktiver
23. Leasingaktiver og -forpligtelser
24. Udskudte skatteaktiver/-passiver
25. Andre aktiver
26. Gæld til kreditinstitutter og centralbanker
27. Indlån og anden gæld
28. Udstedte obligationer til amortiseret kostpris
29. Andre passiver
30. Hensatte forpligtelser
31. Efterstillede kapitalindskud
32. Aktiekapital
33. Aktionærforhold
34. Eventualforpligtelser
35. Aktiver stillet som sikkerhed
36. Kapitalforhold
37. Nærtstående parter
38. Afledte finansielle instrumenter
39. Likvider
40. Finansielle aktiver og forpligtelser, koncernen
41. Finansielle risici og politikker og mål for styringen af finansielle risici
- Kreditrisiko
- Markedsrisiko
- Likviditetsrisiko
- Operationel risiko
117
Indhold
Sparekassen Sjælland-Fyn
Årsrapport 2024 | Årsregnskab
NoterNoter
Note 1 - Femårsoversigt (fortsat)
1
118
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Årsregnskab
Indhold
Note 1 - Femårsoversigt (fortsat)
1
119
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Årsregnskab
Indhold
NoterNoter
120
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Årsregnskab
Indhold
NoterNoter
Note 2 - Anvendt regnskabspraksis (fortsat)
121
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Årsregnskab
Indhold
NoterNoter
Note 2 - Anvendt regnskabspraksis (fortsat)
122
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Årsregnskab
Indhold
NoterNoter
Note 2 - Anvendt regnskabspraksis (fortsat)
123
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Årsregnskab
Indhold
NoterNoter
Note 2 - Anvendt regnskabspraksis (fortsat)
124
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Årsregnskab
Indhold
NoterNoter
Note 2 - Anvendt regnskabspraksis (fortsat)
125
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Årsregnskab
Indhold
NoterNoter
126
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Årsregnskab
Indhold
NoterNoter
Note 3 - Væsentlige regnskabsmæssige skøn, forudsætninger og usikkerheder (fortsat)
127
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Årsregnskab
Indhold
NoterNoter
128
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Årsregnskab
Indhold
NoterNoter
Note 8 - Udgifter til personale og administration (fortsat)
129
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Årsregnskab
Indhold
NoterNoter
Note 8 - Udgifter til personale og administration (fortsat)
Note 8 - Udgifter til personale og administration (fortsat)
130
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Årsregnskab
Indhold
NoterNoter
131
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Årsregnskab
Indhold
NoterNoter
Note 11 - Nedskrivninger og hensættelser til tab (nedskrivningskontoen) (fortsat)
132
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Årsregnskab
Indhold
NoterNoter
Note 11 - Nedskrivninger og hensættelser til tab (nedskrivningskontoen) (fortsat)
133
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Årsregnskab
Indhold
NoterNoter
Note 11 - Nedskrivninger og hensættelser til tab (nedskrivningskontoen) (fortsat)
134
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Årsregnskab
Indhold
NoterNoter
Note 11 - Nedskrivninger og hensættelser til tab (nedskrivningskontoen) (fortsat)
135
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Årsregnskab
Indhold
NoterNoter
Note 11 - Nedskrivninger og hensættelser til tab (nedskrivningskontoen) (fortsat)
136
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Årsregnskab
Indhold
NoterNoter
Note 11 - Nedskrivninger og hensættelser til tab (nedskrivningskontoen) (fortsat)
137
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Årsregnskab
Indhold
NoterNoter
Note 11 - Nedskrivninger og hensættelser til tab (nedskrivningskontoen) (fortsat)
Note 11 - Nedskrivninger og hensættelser til tab (nedskrivningskontoen) (fortsat)
138
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Årsregnskab
Indhold
NoterNoter
Note 11 - Nedskrivninger og hensættelser til tab (nedskrivningskontoen) (fortsat)
139
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Årsregnskab
Indhold
NoterNoter
Note 11 - Nedskrivninger og hensættelser til tab (nedskrivningskontoen) (fortsat)
140
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Årsregnskab
Indhold
NoterNoter
Note 11 - Nedskrivninger og hensættelser til tab (nedskrivningskontoen) (fortsat)
141
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Årsregnskab
Indhold
NoterNoter
142
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Årsregnskab
Indhold
NoterNoter
143
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Årsregnskab
Indhold
NoterNoter
Note 18 - Kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder (fortsat)
Note 18 - Kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder (fortsat)
144
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Årsregnskab
Indhold
NoterNoter
Note 18 - Kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder (fortsat)
145
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Årsregnskab
Indhold
NoterNoter
146
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Årsregnskab
Indhold
NoterNoter
Note 21 - Grunde og bygninger (fortsat)
147
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Årsregnskab
Indhold
NoterNoter
Note 23 - Leasingaktiver og -forpligtelser (fortsat)
148
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Årsregnskab
Indhold
NoterNoter
Note 23 - Leasingaktiver og -forpligtelser (fortsat)
149
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Årsregnskab
Indhold
NoterNoter
Note 24 - Udskudte skatteaktiver/-passiver (fortsat)
Note 24 - Udskudte skatteaktiver/-passiver (fortsat)
150
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Årsregnskab
Indhold
NoterNoter
151
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Årsregnskab
Indhold
NoterNoter
152
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Årsregnskab
Indhold
NoterNoter
Note 30 - Hensatte forpligtelser (fortsat)
153
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Årsregnskab
Indhold
NoterNoter
Note 31 - Efterstillede kapitalindskud (fortsat)
Note 31 - Efterstillede kapitalindskud (fortsat)
154
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Årsregnskab
Indhold
NoterNoter
Note 32 - Aktiekapital (fortsat)
155
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Årsregnskab
Indhold
NoterNoter
156
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Årsregnskab
Indhold
NoterNoter
157
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Årsregnskab
Indhold
NoterNoter
Note 36 - Kapitalforhold (fortsat)
158
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Årsregnskab
Indhold
NoterNoter
Note 37 - Nærtstående parter (fortsat)
159
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Årsregnskab
Indhold
NoterNoter
Note 38 - Afledte finansielle instrumenter (fortsat)
Note 38 - Afledte finansielle instrumenter (fortsat)
160
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Årsregnskab
160
Årsrapport, 2024 | Årsregnskab
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
NoterNoter
Note 38 - Afledte finansielle instrumenter (fortsat)
161
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Årsregnskab
Indhold
NoterNoter
162
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Årsregnskab
Indhold
NoterNoter
Note 40 - Finansielle aktiver og forpligtelser, koncernen (fortsat)
Note 40 - Finansielle aktiver og forpligtelser, koncernen (fortsat)
163
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Årsregnskab
Indhold
NoterNoter
Note 40 - Finansielle aktiver og forpligtelser, koncernen (fortsat)
Note 40 - Finansielle aktiver og forpligtelser, koncernen (fortsat)
164
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Årsregnskab
Indhold
NoterNoter
Note 40 - Finansielle aktiver og forpligtelser, koncernen (fortsat)
Note 40 - Finansielle aktiver og forpligtelser, koncernen (fortsat)
165
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Årsregnskab
Indhold
NoterNoter
Note 40 - Finansielle aktiver og forpligtelser, koncernen (fortsat)
166
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Årsregnskab
Indhold
NoterNoter
Note 40 - Finansielle aktiver og forpligtelser, koncernen (fortsat)
167
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Årsregnskab
Indhold
NoterNoter
Note 41 - Finansielle risici og politikker og mål for styringen af finansielle risici (fortsat)
168
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Årsregnskab
Indhold
NoterNoter
Note 41 - Finansielle risici og politikker og mål for styringen af finansielle risici (fortsat)
Note 41 - Finansielle risici og politikker og mål for styringen af finansielle risici (fortsat)
169
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Årsregnskab
Indhold
NoterNoter
Note 41 - Finansielle risici og politikker og mål for styringen af finansielle risici (fortsat)
Note 41 - Finansielle risici og politikker og mål for styringen af finansielle risici (fortsat)
170
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Årsregnskab
Indhold
NoterNoter
Note 41 - Finansielle risici og politikker og mål for styringen af finansielle risici (fortsat)
Note 41 - Finansielle risici og politikker og mål for styringen af finansielle risici (fortsat)
171
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Årsregnskab
Indhold
NoterNoter
Note 41 - Finansielle risici og politikker og mål for styringen af finansielle risici (fortsat)
Note 41 - Finansielle risici og politikker og mål for styringen af finansielle risici (fortsat)
172
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Årsregnskab
Indhold
NoterNoter
Note 41 - Finansielle risici og politikker og mål for styringen af finansielle risici (fortsat)
Note 41 - Finansielle risici og politikker og mål for styringen af finansielle risici (fortsat)
173
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Årsregnskab
Indhold
NoterNoter
Note 41 - Finansielle risici og politikker og mål for styringen af finansielle risici (fortsat)
Note 41 - Finansielle risici og politikker og mål for styringen af finansielle risici (fortsat)
174
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Årsregnskab
Indhold
NoterNoter
Note 41 - Finansielle risici og politikker og mål for styringen af finansielle risici (fortsat)
Note 41 - Finansielle risici og politikker og mål for styringen af finansielle risici (fortsat)
175
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Årsregnskab
175
Indhold
NoterNoter
Note 41 - Finansielle risici og politikker og mål for styringen af finansielle risici (fortsat)
Note 41 - Finansielle risici og politikker og mål for styringen af finansielle risici (fortsat)
176
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Årsregnskab
Indhold
Noter
Note 41 - Finansielle risici og politikker og mål for styringen af finansielle risici (fortsat)
Note 41 - Finansielle risici og politikker og mål for styringen af finansielle risici (fortsat)
177
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Årsregnskab
Indhold
Noter
Note 41 - Finansielle risici og politikker og mål for styringen af finansielle risici (fortsat)
178
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Årsregnskab
Indhold
Definitioner af officielle nøgletal mv.
Afkastningsgrad
Beregnet som forholdet mellem årets resultat og
aktiver i alt i procent.
Akkumuleret nedskrivningsprocent
Nedskrivninger på udlån og hensættelser på garantier
mv. i procent af udlån plus nedskrivninger på udlån
plus garantier plus hensættelser på garantier mv.
Børskurs/ årets resultat pr. aktie (price/earning)
Børskurs / årets resultat pr. aktie.
Børskurs i forhold til indre værdi pr. aktie
(price / equity)
Børskurs / indre værdi pr. aktie.
Egenkapitalforrentning efter skat
Resultat efter skat i procent af gennemsnitlig egen-
kapital. Gennemsnitlig egenkapital beregnes som
et simpelt gennemsnit af primo og ultimo.
Egenkapitalforrentning før skat
Resultat før skat i procent af gennemsnitlig egen-
kapital. Gennemsnitlig egenkapital beregnes som
et simpelt gennemsnit af primo og ultimo.
Egentlig kernekapitalprocent
Egentlig kernekapital / risikovægtede eksponeringer
Indre værdi pr. aktie (kr.)
Egenkapital / aktiekapital ekskl. egne aktier.
Indtjening pr. omkostningskrone
Årets indtægter divideret med årets udgifter inklusiv
nedskrivninger på udlån og andre tilgodehavender mv.
Kapitaloverdækning %-point
Kapitalgrundlag – kapitalbehov / Risikovægtede
eksponeringer *100
Kapitalprocent
Kapitalgrundlag i procent af samlet risikoeksponering.
Kernekapitalprocent
Kernekapital i procent af samlet risikoeksponering.
Likviditetspejlemærke
Likviditetspejlemærket angiver sparekassens evne
til at klare et tre måneders likviditetsstress.
Likviditet LCR (Liquidity Coverage Ratio)
Beholdning af likvide aktiver i procent af netto
outflow over 30 dage.
NEP-kapitalprocent
NEP-kapitalgrundlag i procent af samlet risiko-
eksponering.
NSFR (Net stable funding ratio) mio. kr.
Tilgængelig stabil finansiering / nødvendig stabil
finansiering
Omkostningsprocent
Udgifter til personale og administration, af-og ned-
skrivninger og andre driftsudgifter / Nettorente og
gebyrindtægter tillagt andre driftsindtægter
Rentenulstillede udlån ift. samlet udlån
Rentenulstillet udlån/ samlet udlån
Renterisiko ift. kernekapital efter fradrag
Renterisiko i procent af kernekapital.
Summen af store eksponeringer (<175%)
Summen af de 20 største eksponeringer i procent
af den egentlige kernekapital.
Udbytte pr. aktie (kr.)
Foreslået udbytte / aktiekapital.
Udlån i forhold til egenkapital
Udlån / egenkapital.
Udlån plus nedskrivninger herpå i forhold til indlån
Udlån plus nedskrivninger i procent af indlån.
Valutaposition ift. kernekapital efter fradrag
Valutaindikator 1 i procent af kernekapital.
Valutarisiko ift. kernekapital efter fradrag
Valutaindikator 2 i procent af kernekapital.
Årets nedskrivningsprocent
Årets nedskrivninger i procent af udlån plus nedskriv-
ninger på udlån plus garantier plus hensættelser på
garantier mv.
Årets resultat pr. aktie (kr.)
Aktionærernes resultat / gennemsnitlig antal aktier
i omløb.
Årets udlånsvækst
Udlånsvækst fra primo året til ultimo året i procent
(eksklusiv reverseforretninger).
179
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport 2024 | Årsregnskab
Indhold
1. Aktiver, der indgår i beregningen af GAR, omsætning. Frivilligt duplikeret.
a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x z aa ab ac ad ae af
(Mio. kr.)
Samlet
regnskabs-
mæssig
brutto-
værdi
Referencedato for offentliggørelsen T (2024)
Modvirkning af klimaændringer (CCM) Tilpasning til klimaændringer (CCA) Vand- og havressourcer (WTR) Cirkulær Økonomi (CE) Forurening (PPC) Biodiversitet & Økosystemer (BIO) Total (CCM + CCA + WTR + CE + PPC + BIO)
Heraf rettet mod sektorer, med
relevans for klassificeringssystemet
(omfattet af klassificeringssystemet)
Heraf rettet mod sektorer, med
relevans for klassificeringssystemet
(omfattet af klassificeringssystemet)
Heraf rettet mod sektorer, med
relevans for klassificeringssystemet
(omfattet af klassificeringssystemet)
Heraf rettet mod sektorer, med
relevans for klassificeringssystemet
(omfattet af klassificeringssystemet)
Heraf rettet mod sektorer, med
relevans for klassificeringssystemet
(omfattet af klassificeringssystemet)
Heraf rettet mod sektorer, med
relevans for klassificeringssystemet
(omfattet af klassificeringssystemet)
Heraf rettet mod sektorer, med
relevans for klassificeringssystemet
(omfattet af klassificeringssystemet)
Heraf miljømæssigt bæredygtige ( i
overensstemmelse med klassificerings-
systemet)
Heraf miljømæssigt bæ-
redygtige
( i overensstemmelse med
klassificeringssystemet)
Heraf miljømæssigt bæ-
redygtige
( i overensstemmelse med
klassificeringssystemet)
Heraf miljømæssigt bæredygtige
( i overensstemmelse med
klassificeringssystemet)
Heraf miljømæssigt bæredygtige
( i overensstemmelse med
klassificeringssystemet)
Heraf miljømæssigt bæredygtige
( i overensstemmelse med
klassificeringssystemet)
Heraf miljømæssigt bæredygtige
( i overensstemmelse med
klassificeringssystemet)
Heraf
specia-
liserede
udlån
Heraf
omstil-
lingsakti-
viteter
Heraf
mulig-
heds-
skabende
aktivi-
teter
Heraf
specia-
liserede
udlån
Heraf
mulig-
heds-
skabende
aktivi-
teter
Heraf
specia-
liserede
udlån
Heraf
mulig-
heds-
skabende
aktivi-
teter
Heraf
specia-
liserede
udlån
Heraf
mulig-
heds-
skabende
aktivi-
teter
Heraf
speciali-
seret
udlån
Heraf
mulig-
heds-
skabende
aktivi-
teter
Heraf
specia-
liserede
udlån
Heraf
mulig-
heds-
skabende
aktivi-
teter
Heraf
specia-
liserede
udlån
Heraf
om-
stillings-
aktivi-
teter
Heraf
mulig-
heds-
skabende
aktivi-
teter
GAR - Aktiver, der indgår i både tælleren og nævneren
1
Lån & forskud, gældsinstrumenter og egenkapitalsinstrumenter, som ikke
besiddes med handel for øje, og som indgår i beregningen af GAR
11.423 6.035 269 0 19 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 6.035 269 0 19 1
2 Finansielle virksomheder 5.795 2.570 196 0 19 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 2.570 196 0 19 1
3 Kreditinstitutter 5.795 2.570 196 0 19 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 2.570 196 0 19 1
4 Lån & forskud 663 410 38 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 410 38 0 0 0
5 Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet 5.132 2.161 157 0 19 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
0 0 0 0 0 0 2.161 157 0 19 1
6 Egenkapitalsinstrumenter 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
7 Andre finansielle virksomheder 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
8 heraf investeringsselskaber 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
9 Lån & forskud 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
10 Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
11 Egenkapitalsinstrumenter 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
12 heraf administrationsselskaber 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
13 Lån & forskud 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
14 Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
15 Egenkapitalsinstrumenter 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
16 heraf forsikringsselskaber 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
17 Lån & forskud 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
18 Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
19 Egenkapitalsinstrumenter 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
20 Ikke finansielle virksomheder 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
21 Lån & forskud 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
22 Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
23 Egenkapitalsinstrumenter 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
24 Husstande 5.628 3.465 74 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 3.465 74 0 0 0
25 heraf lån med sikkerhed i fast ejendom til beboelse 2.672 2.672 74 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 2.672 74 0 0 0
26 heraf lån med henblik på renovering af bygninger 48 48 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 48 0 0 0 0
27 heraf lån til motorkøretøjer 765 745 0 0 0 0 745 0 0 0 0
28 Financiering fra lokale regeringer 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
29 Sikkerhedsstillelse opnået gennem overtagelse: fast ejendom til beboelse/fast erhvervsejendom 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
30 Anden finansiering fra lokale regeringer 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
31
Sikkerhedsstillelse opnået gennem overtagelse: fast ejendom til beboelse/
fast erhvervsejendom
0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
32 Andre aktiver, der udelukkes fra tælleren ved beregning af GAR (indgår i nævneren) 12.219
33 Finansielle og ikke-finansielle virksomheder 8.383
34
SMV'er og ikkefinansielle virksomheder (som ikke er SMV'er), som ikke er omfattet af oplysningsfor-
pligtelser, jf. direktivet om ikkefinansiel rapportering
8.377
35 Lån & forskud 7.206
36 heraf lån med sikkerhed i fast erhvervsejendom 9
37 heraf lån med henblik på renovering af bygninger
315
38 Gældsinstrumenter 0
39 "Egenkapitalsinstrumenter" 1.172
40
Modparter fra tredjelande, som ikke er omfattet af oplysningsforpligtelser, jf. direktivet om ikkefi-
nansiel rapportering
6
41 Lån & forskud 6
42 Gældsinstrumenter 0
43 Egenkapitalsinstrumenter 0
44 Derivater 18
45 "Interbanklån på anfordring" 1
46 "Aktiver forbundet med kontanter og likvide midler" 361
47 Andre aktiver (f.eks. Goodwill, varer osv.) 3.456
48 Samlet GAR aktiver 23.642 6.035 269 0 19 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 6.035 269 0 19 1
49 Andre aktiver, som ikke indgår i beregningen i GAR 8.465
50 Stater 0
51 Eksponering for centralbanker 6.078
52 Handelsbeholdning 2.387
53 Aktiver i alt 32.107 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
Ikkebalanceførte eksponeringer - Virksomheder, som er omfattet af
oplysningsforpligtelser, jf. direktivet om ikkefinansiel rapportering
54 Finansielle garantier 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
55 Aktiver under forvaltning 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
56 Heraf gældsinstrumenter 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
57 Heraf egenkapitalsinstrumenter 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
1. Dette skema skal indeholde oplsyninger med henblik på lån og forskud, gældsinstrumenter, egenkapitalsin-
strumenter i porteføljebeholdningen, som er rettet mod finansielle virksomheder, ikkefinansielle virksomhe-
der, herunder SMV’er, husstande (herunder udelukkende beboelsesejendomme, lån til renovering af boliger
og lån til motorkøretøjer) og lokale regeringer/kommuner (finansiering af boliger).
2. Der bør tages hensyn til følgende regnskabskategorier for finansielle aktiver: Finansielle aktiver til amortise-
ret kostpris, finansielle aktiver til dagsværdi gennem anden totalindkomst, investeringer i datterselskaber,
joint-venture-selskaber og associerede virksomheder, finansielle aktiver uden for handelsbeholdningen,
som skal måles til dagsværdi gennem resultatet og i sikkerhed i fast ejendom, som kreditinstitutter har
opnået ved overtagelse til gengæld for eftergivelse af gæld.
3. Banker med datterselskaber uden for EU bør fremlægge disse oplysninger separat for eksponeringer
for modparter uden for EU. Samtidig med at der er yderligere udfordringer i form af mangel på fælles
oplysningskrav og en fælles metodologi, da EU-klassificeringssystemet og direktivet om ikkefinansiel
rapportering kun finder anvendelse på EU-plan, og da disse eksponeringer er relevante for sådanne insti-
tutter med datterselskaber uden for EU, bør disse kreditinstutter for eksponeringer og uden for EU og efter
bedste formåen offentliggøre et separat GAR for eksponeringer uden for EU i form af skøn og intervaller,
idet de anvender repræsentative værdier, og redegøre for antagelser, forbehold og begrænsninger.
4. For lån til motorkøretøjer medtager institutterne kun de eksponeringer, som er genereret efter datoen for
anvendelsen af oplysninger.
IndholdIndhold
1. Aktiver, der indgår i beregningen af GAR, omsætning. Frivilligt duplikeret.
a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x z aa ab ac ad ae af
(Mio. kr.)
Samlet
regnskabs-
mæssig
brutto-
værdi
Referencedato for offentliggørelsen T -1 (2023)
Modvirkning af klimaændringer (CCM) Tilpasning til klimaændringer (CCA) Vand- og havressourcer (WTR) Cirkulær Økonomi (CE) Forurening (PPC) Biodiversitet & Økosystemer (BIO) Total (CCM + CCA + WTR + CE + PPC + BIO)
Heraf rettet mod sektorer, med
relevans for klassificeringssystemet
(omfattet af klassificeringssystemet)
Heraf rettet mod sektorer, med
relevans for klassificeringssystemet
(omfattet af klassificeringssystemet)
Heraf rettet mod sektorer, med
relevans for klassificeringssystemet
(omfattet af klassificeringssystemet)
Heraf rettet mod sektorer, med
relevans for klassificeringssystemet
(omfattet af klassificeringssystemet)
Heraf rettet mod sektorer, med
relevans for klassificeringssystemet
(omfattet af klassificeringssystemet)
Heraf rettet mod sektorer, med
relevans for klassificeringssystemet
(omfattet af klassificeringssystemet)
Heraf rettet mod sektorer, med
relevans for klassificeringssystemet
(omfattet af klassificeringssystemet)
Heraf miljømæssigt bæredygtige
( i overensstemmelse med
klassificeringssystemet)
Heraf miljømæssigt bæredygtige
( i overensstemmelse med
klassificeringssystemet)
Heraf miljømæssigt bæredygtige
( i overensstemmelse med
klassificeringssystemet)
Heraf miljømæssigt bæredygtige
( i overensstemmelse med
klassificeringssystemet)
Heraf miljømæssigt bæredygtige
( i overensstemmelse med
klassificeringssystemet)
Heraf miljømæssigt bæredygtige
( i overensstemmelse med
klassificeringssystemet)
Heraf miljømæssigt bæredygtige
( i overensstemmelse med
klassificeringssystemet)
Heraf
anven-
delse af
provenu
Heraf
omstil-
lingsakti-
viteter
Heraf
mulig-
heds-
skabende
aktivi-
teter
Heraf
specia-
liserede
udlån
Heraf
mulig-
heds-
skabende
aktivi-
teter
Heraf
specia-
liserede
udlån
Heraf
mulig-
heds-
skabende
aktivi-
teter
Heraf
specia-
liserede
udlån
Heraf
mulig-
heds-
skabende
aktivi-
teter
Heraf
speciali-
seret
udlån
Heraf
mulig-
heds-
skabende
aktivi-
teter
Heraf
specia-
liserede
udlån
Heraf
mulig-
heds-
skabende
aktivi-
teter
Heraf
specia-
liserede
udlån
Heraf
om-
stillings-
aktivi-
teter
Heraf
mulig-
heds-
skabende
aktivi-
teter
GAR - Aktiver, der indgår i både tælleren og nævneren
1
Lån & forskud, gældsinstrumenter og egenkapitalsinstrumenter, som ikke
besiddes med handel for øje, og som indgår i beregningen af GAR
16.219 3.578 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 3.578 0 0 0 0
2 Finansielle virksomheder 10.448 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
3 Kreditinstitutter 10.448 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
4 Lån & forskud 1.502 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
5 Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet 8.945 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
0 0 0 0 0 0 0 0
6 Egenkapitalsinstrumenter 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
7 Andre finansielle virksomheder 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
8 heraf investeringsselskaber 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
9 Lån & forskud 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
10 Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
11 Egenkapitalsinstrumenter 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
12 heraf administrationsselskaber 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
13 Lån & forskud 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
14 Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
15 Egenkapitalsinstrumenter 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
16 heraf forsikringsselskaber 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
17 Lån & forskud 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
18 Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
19 Egenkapitalsinstrumenter 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
20 Ikke finansielle virksomheder 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
21 Lån & forskud 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
22 Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
23 Egenkapitalsinstrumenter 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
24 Husstande 5.771 3.578 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 3.578 0 0 0 0
25 heraf lån med sikkerhed i fast ejendom til beboelse 2.970 2.970 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 2.970 0 0 0 0
26 heraf lån med henblik på renovering af bygninger 36 36 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 36 0 0 0 0
27 heraf lån til motorkøretøjer 639 572 0 0 0 0 572 0 0 0 0
28 Financiering fra lokale regeringer 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
29 Sikkerhedsstillelse opnået gennem overtagelse: fast ejendom til beboelse/fast erhvervsejendom 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
30 Anden finansiering fra lokale regeringer 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
31
Sikkerhedsstillelse opnået gennem overtagelse: fast ejendom til beboelse/
fast erhvervsejendom
0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
32 Andre aktiver, der udelukkes fra tælleren ved beregning af GAR (indgår i nævneren) 11.695
33 Finansielle og ikke-finansielle virksomheder 8.162
34
SMV'er og ikkefinansielle virksomheder (som ikke er SMV'er), som ikke er omfattet af oplysningsfor-
pligtelser, jf. direktivet om ikkefinansiel rapportering
8.156
35 Lån & forskud 6.943
36 heraf lån med sikkerhed i fast erhvervsejendom 3
37 heraf lån med henblik på renovering af bygninger 243
38 Gældsinstrumenter 100
39 "Egenkapitalsinstrumenter" 1.113
40
Modparter fra tredjelande, som ikke er omfattet af oplysningsforpligtelser, jf. direktivet om ikkefi-
nansiel rapportering
6
41 Lån & forskud 4
42 Gældsinstrumenter 0
43 Egenkapitalsinstrumenter 2
44 Derivater 25
45 "Interbanklån på anfordring" 4
46 "Aktiver forbundet med kontanter og likvide midler" 357
47 Andre aktiver (f.eks. Goodwill, varer osv.) 3.148
48 Samlet GAR aktiver 27.914 3.578 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 3.578 0 0 0 0
49 Andre aktiver, som ikke indgår i beregningen i GAR 3.786
50 Stater 248
51 Eksponering for centralbanker 2.696
52 Handelsbeholdning 842
53 Aktiver i alt 31.700 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
Ikkebalanceførte eksponeringer - Virksomheder, som er omfattet af
oplysningsforpligtelser, jf. direktivet om ikkefinansiel rapportering
54 Finansielle garantier 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
55 Aktiver under forvaltning 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
56 Heraf gældsinstrumenter 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
57 Heraf egenkapitalsinstrumenter 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
Indhold
1. Aktiver, der indgår i beregningen af GAR , CapEx. Frivilligt duplikeret.
a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x z aa ab ac ad ae af
(Mio. kr.)
Samlet
regnskabs-
mæssig
brutto-
værdi
Referencedato for offentliggørelsen T (2024)
Modvirkning af klimaændringer (CCM) Tilpasning til klimaændringer (CCA) Vand- og havressourcer (WTR) Cirkulær Økonomi (CE) Forurening (PPC) Biodiversitet & Økosystemer (BIO) Total (CCM + CCA + WTR + CE + PPC + BIO)
Heraf rettet mod sektorer, med
relevans for klassificeringssystemet
(omfattet af klassificeringssystemet)
Heraf rettet mod sektorer, med
relevans for klassificeringssystemet
(omfattet af klassificeringssystemet)
Heraf rettet mod sektorer, med
relevans for klassificeringssystemet
(omfattet af klassificeringssystemet)
Heraf rettet mod sektorer, med
relevans for klassificeringssystemet
(omfattet af klassificeringssystemet)
Heraf rettet mod sektorer, med
relevans for klassificeringssystemet
(omfattet af klassificeringssystemet)
Heraf rettet mod sektorer, med
relevans for klassificeringssystemet
(omfattet af klassificeringssystemet)
Heraf rettet mod sektorer, med
relevans for klassificeringssystemet
(omfattet af klassificeringssystemet)
Heraf miljømæssigt bæredygtige
( i overensstemmelse med
klassificeringssystemet)
Heraf miljømæssigt bæredygtige
( i overensstemmelse med
klassificeringssystemet)
Heraf miljømæssigt bæredygtige
( i overensstemmelse med
klassificeringssystemet)
Heraf miljømæssigt bæredygtige
( i overensstemmelse med
klassificeringssystemet)
Heraf miljømæssigt bæredygtige
( i overensstemmelse med
klassificeringssystemet)
Heraf miljømæssigt bæredygtige
( i overensstemmelse med
klassificeringssystemet)
Heraf miljømæssigt bæredygtige
( i overensstemmelse med
klassificeringssystemet)
Heraf
anven-
delse af
provenu
Heraf
omstil-
lingsakti-
viteter
Heraf
mulig-
heds-
skabende
aktivi-
teter
Heraf
anven-
delse af
provenu
Heraf
mulig-
heds-
skabende
aktivi-
teter
Heraf
anven-
delse af
provenu
Heraf
mulig-
heds-
skabende
aktivi-
teter
Heraf
anven-
delse af
provenu
Heraf
mulig-
heds-
skabende
aktivi-
teter
Heraf
anven-
delse af
provenu
Heraf
mulig-
heds-
skabende
aktivi-
teter
Heraf
anven-
delse af
provenu
Heraf
mulig-
heds-
skabende
aktivi-
teter
Heraf
anven-
delse af
provenu
Heraf
om-
stillings-
aktivi-
teter
Heraf
mulig-
heds-
skabende
aktivi-
teter
GAR - Aktiver, der indgår i både tælleren og nævneren
1
Lån & forskud, gældsinstrumenter og egenkapitalsinstrumenter, som ikke
besiddes med handel for øje, og som indgår i beregningen af GAR
11.423 5.989 269 0 18 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 5.989 269 0 18 1
2
Finansielle virksomheder 5.795 2.524 195 0 18 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 2.524 195 0 18 1
3
Kreditinstitutter 5.795 2.524 195 0 18 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 2.524 195 0 18 1
4
Lån & forskud 663 401 37 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 401 37 0 0 0
5
Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet 5.132 2.123 157 0 18 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 2.123 157 0 18 1
6
Egenkapitalsinstrumenter 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
7
Andre finansielle virksomheder 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
8
heraf investeringsselskaber 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
9
Lån & forskud 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
10
Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
11
Egenkapitalsinstrumenter 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
12
heraf administrationsselskaber 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
13
Lån & forskud 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
14
Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
15
Egenkapitalsinstrumenter 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
16
heraf forsikringsselskaber 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
17
Lån & forskud 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
18
Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
19 Egenkapitalsinstrumenter 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
20
Ikke finansielle virksomheder 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
21
Lån & forskud 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
22
Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
23
Egenkapitalsinstrumenter 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
24
Husstande
5.628 3.465 74 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 3.465 74 0 0 0
25
heraf lån med sikkerhed i fast ejendom til beboelse 2.672 2.672 74 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 2.672 74 0 0 0
26
heraf lån med henblik på renovering af bygninger 48 48 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 48 0 0 0 0
27
heraf lån til motorkøretøjer 765 745 0 0 0 0 745 0 0 0 0
28
Financiering fra lokale regeringer 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
29
Sikkerhedsstillelse opnået gennem overtagelse: fast ejendom til beboelse/fast erhvervs-
ejendom
0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
30
Anden finansiering fra lokale regeringer 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
31
Sikkerhedsstillelse opnået gennem overtagelse: fast ejendom til beboelse/
fast erhvervsejendom
0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
32
Andre aktiver, der udelukkes fra tælleren ved beregning af GAR (indgår i nævneren)
12.219
33
Finansielle og ikke-finansielle virksomheder
8.383
34
SMV'er og ikkefinansielle virksomheder (som ikke er SMV'er), som ikke er omfattet af
oplysningsforpligtelser, jf. direktivet om ikkefinansiel rapportering
8.377
35
Lån & forskud 7.206
36
heraf lån med sikkerhed i fast erhvervsejendom 9
37
heraf lån med henblik på renovering af bygninger 315
38
Gældsinstrumenter 0
39
"Egenkapitalsinstrumenter" 1.172
40
Modparter fra tredjelande, som ikke er omfattet af oplysningsforpligtelser, jf. direktivet om
ikkefinansiel rapportering
6
41
Lån & forskud 6
42
Gældsinstrumenter 0
43
Egenkapitalsinstrumenter 0
44
Derivater
18
45
"Interbanklån på anfordring"
1
46
"Aktiver forbundet med kontanter og likvide midler"
361
47
Andre aktiver (f.eks. Goodwill, varer osv.)
3.456
48
Samlet GAR aktiver 23.642 5.989 269 0 18 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 5.989 269 0 18 1
49
Andre aktiver, som ikke indgår i beregningen i GAR
8.465
50
Stater
0
51
Eksponering for centralbanker
6.078
52
Handelsbeholdning
2.387
53
Aktiver i alt 32.107 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
Ikkebalanceførte eksponeringer - Virksomheder, som er omfattet af
oplysningsforpligtelser, jf. direktivet om ikkefinansiel rapportering
54
Finansielle garantier 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
55
Aktiver under forvaltning 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
56
Heraf gældsinstrumenter 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
57
Heraf egenkapitalsinstrumenter 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
1. Dette skema skal indeholde oplsyninger med henblik på lån og forskud, gældsinstrumenter, egenkapitalsin-
strumenter i porteføljebeholdningen, som er rettet mod finansielle virksomheder, ikkefinansielle virksomhe-
der, herunder SMV’er, husstande (herunder udelukkende beboelsesejendomme, lån til renovering af boliger
og lån til motorkøretøjer) og lokale regeringer/kommuner (finansiering af boliger).
2. Der bør tages hensyn til følgende regnskabskategorier for finansielle aktiver: Finansielle aktiver til amortise-
ret kostpris, finansielle aktiver til dagsværdi gennem anden totalindkomst, investeringer i datterselskaber,
joint-venture-selskaber og associerede virksomheder, finansielle aktiver uden for handelsbeholdningen,
som skal måles til dagsværdi gennem resultatet og i sikkerhed i fast ejendom, som kreditinstitutter har
opnået ved overtagelse til gengæld for eftergivelse af gæld.
3. Banker med datterselskaber uden for EU bør fremlægge disse oplysninger separat for eksponeringer
for modparter uden for EU. Samtidig med at der er yderligere udfordringer i form af mangel på fælles
oplysningskrav og en fælles metodologi, da EU-klassificeringssystemet og direktivet om ikkefinansiel
rapportering kun finder anvendelse på EU-plan, og da disse eksponeringer er relevante for sådanne insti-
tutter med datterselskaber uden for EU, bør disse kreditinstutter for eksponeringer og uden for EU og efter
bedste formåen offentliggøre et separat GAR for eksponeringer uden for EU i form af skøn og intervaller,
idet de anvender repræsentative værdier, og redegøre for antagelser, forbehold og begrænsninger.
4. For lån til motorkøretøjer medtager institutterne kun de eksponeringer, som er genereret efter datoen for
anvendelsen af oplysninger.
Indhold
1.Aktiver, der indgår i beregningen af GAR , CapEx. Frivilligt duplikeret.
ag ah ai aj ak al am an ao ap aq ar as at au av aw ax ay az ba bb bc bd be bf bg bh bi bj bk
(Mio. kr.)
Samlet
regnskabs-
mæssig
brutto-
værdi
Referencedato for offentliggørelsen T -1 (2023)
Modvirkning af klimaændringer (CCM) Tilpasning til klimaændringer (CCA) Vand og havressourcer (WTR) Cirkulær Økonomi (CE) Forurening (PPC) Biodiversitet & Økosystemer (BIO) Total (CCM + CCA + WTR + CE + PPC + BIO)
Heraf rettet mod sektorer, med
relevans for klassificeringssystemet
(omfattet af klassificeringssystemet)
Heraf rettet mod sektorer, med
relevans for klassificeringssystemet
(omfattet af klassificeringssystemet)
Heraf rettet mod sektorer, med
relevans for klassificeringssystemet
(omfattet af klassificeringssystemet)
Heraf rettet mod sektorer, med
relevans for klassificeringssystemet
(omfattet af klassificeringssystemet)
Heraf rettet mod sektorer, med
relevans for klassificeringssystemet
(omfattet af klassificeringssystemet)
Heraf rettet mod sektorer, med
relevans for klassificeringssystemet
(omfattet af klassificeringssystemet)
Heraf rettet mod sektorer, med
relevans for klassificeringssystemet
(omfattet af klassificeringssystemet)
Heraf miljømæssigt bæredygtige
( i overensstemmelse med
klassificeringssystemet)
Heraf miljømæssigt bæredygtige
( i overensstemmelse med
klassificeringssystemet)
Heraf miljømæssigt bæredygtige
( i overensstemmelse med
klassificeringssystemet)
Heraf miljømæssigt bæredygtige
( i overensstemmelse med
klassificeringssystemet)
Heraf miljømæssigt bæredygtige
( i overensstemmelse med
klassificeringssystemet)
Heraf miljømæssigt bæredygtige
( i overensstemmelse med
klassificeringssystemet)
Heraf miljømæssigt bæredygtige
( i overensstemmelse med
klassificeringssystemet)
Heraf
anven-
delse af
provenu
Heraf
omstil-
lingsakti-
viteter
Heraf
mulig-
heds-
skabende
aktivi-
teter
Heraf
anven-
delse af
provenu
Heraf
mulig-
heds-
skabende
aktivi-
teter
Heraf
anven-
delse af
provenu
Heraf
mulig-
heds-
skabende
aktivi-
teter
Heraf
anven-
delse af
provenu
Heraf
mulig-
heds-
skabende
aktivi-
teter
Heraf
anven-
delse af
provenu
Heraf
mulig-
heds-
skabende
aktivi-
teter
Heraf
anven-
delse af
provenu
Heraf
mulig-
heds-
skabende
aktivi-
teter
Heraf
anven-
delse af
provenu
Heraf
om-
stillings-
aktivi-
teter
Heraf
mulig-
heds-
skabende
aktivi-
teter
GAR - Aktiver, der indgår i både tælleren og nævneren
1
Lån & forskud, gældsinstrumenter og egenkapitalsinstrumenter, som ikke
besiddes med handel for øje, og som indgår i beregningen af GAR
16.219 3.578 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 3.578 0 0 0 0
2
Finansielle virksomheder 10.448 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
3
Kreditinstitutter 10.448 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
4
Lån & forskud 1.502 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
5
Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet 8.945 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
6
Egenkapitalsinstrumenter 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
7
Andre finansielle virksomheder 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
8
heraf investeringsselskaber 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
9
Lån & forskud
0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
10
Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
11
Egenkapitalsinstrumenter 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
12
heraf administrationsselskaber 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
13
Lån & forskud 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
14
Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
15
Egenkapitalsinstrumenter 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
16
heraf forsikringsselskaber 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
17
Lån & forskud 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
18
Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
19 Egenkapitalsinstrumenter 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
20
Ikke finansielle virksomheder 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
21
Lån & forskud 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
22
Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
23
Egenkapitalsinstrumenter 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
24
Husstande 5.771 3.578 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 3.578 0 0 0 0
25
heraf lån med sikkerhed i fast ejendom til beboelse 2.970 2.970 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 2.970 0 0 0 0
26
heraf lån med henblik på renovering af bygninger 36 36 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 36 0 0 0 0
27
heraf lån til motorkøretøjer 639 572 0 0 0 0 572 0 0 0 0
28
Financiering fra lokale regeringer 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
29
Sikkerhedsstillelse opnået gennem overtagelse: fast ejendom til beboelse/fast er-
hvervsejendom
0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
30
Anden finansiering fra lokale regeringer 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
31
Sikkerhedsstillelse opnået gennem overtagelse: fast ejendom til beboelse/
fast erhvervsejendom
0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
32
Andre aktiver, der udelukkes fra tælleren ved beregning af GAR (indgår i nævneren) 11.695
33
Finansielle og ikke-finansielle virksomheder 8.162
34
SMV'er og ikkefinansielle virksomheder (som ikke er SMV'er), som ikke er omfattet af
oplysningsforpligtelser, jf. direktivet om ikkefinansiel rapportering
8.156
35
Lån & forskud 6.943
36
heraf lån med sikkerhed i fast erhvervsejendom 3
37
heraf lån med henblik på renovering af bygninger 243
38
Gældsinstrumenter 100
39
"Egenkapitalsinstrumenter" 1.113
40
Modparter fra tredjelande, som ikke er omfattet af oplysningsforpligtelser, jf. direktivet
om ikkefinansiel rapportering
6
41
Lån & forskud 4
42
Gældsinstrumenter 0
43
Egenkapitalsinstrumenter 2
44
Derivater 25
45
"Interbanklån på anfordring" 4
46
"Aktiver forbundet med kontanter og likvide midler" 357
47
Andre aktiver (f.eks. Goodwill, varer osv.) 3.148
48
Samlet GAR aktiver 27.914 3.578 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 3.578 0 0 0 0
49
Andre aktiver, som ikke indgår i beregningen i GAR 3.786
50
Stater 248
51
Eksponering for centralbanker 2.696
52
Handelsbeholdning 842
53
Aktiver i alt 31.700 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
Ikkebalanceførte eksponeringer - Virksomheder, som er omfattet af
oplysningsforpligtelser, jf. direktivet om ikkefinansiel rapportering
54
Finansielle garantier 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
55
Aktiver under forvaltning 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
56
Heraf gældsinstrumenter 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
57
Heraf egenkapitalsinstrumenter 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
Indhold
2. GAR sektoroplysninger
a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z aa ab
Inddeling efter sektor - 4
cifret NACE-kode (kode
og mærkning)
Referencedato for offentliggørelsen T (2024)
Modvirkning af klimaændringer (CCM) Tilpasning til klimaændringer (CCA) Vand- og havressourcer (WTR) Cirkulær Økonomi (CE) Forurening (PPC) Biodiversitet & Økosystemer (BIO) TOTAL (CCM + CCA + WTR + CE + PPC + BIO)
Ikke finansielle
virksomheder
SMV’er og andre ikke
finansielle virksomheder
uden CSRD oplysningspligt
Ikke finansielle
virksomheder
SMV’er og andre ikke
finansielle virksomheder
uden CSRD oplysningspligt
Ikke finansielle
virksomheder
SMV’er og andre ikke
finansielle virksomheder
uden CSRD oplysningspligt
Ikke finansielle
virksomheder
SMV’er og andre ikke
finansielle virksomheder
uden CSRD oplysningspligt
Ikke finansielle
virksomheder
SMV’er og andre ikke
finansielle virksomheder
uden CSRD oplysningspligt
Ikke finansielle
virksomheder
SMV’er og andre ikke
finansielle virksomheder
uden CSRD oplysningspligt
Ikke finansielle
virksomheder
SMV’er og andre ikke
finansielle virksomheder
uden CSRD oplysningspligt
Regnskabsmæssig
bruttoværdi
Regnskabsmæssig
bruttoværdi
Regnskabsmæssig
bruttoværdi
Regnskabsmæssig
bruttoværdi
Regnskabsmæssig
bruttoværdi
Regnskabsmæssig
bruttoværdi
Regnskabsmæssig
bruttoværdi
Regnskabsmæssig
bruttoværdi
Regnskabsmæssig
bruttoværdi
Regnskabsmæssig
bruttoværdi
Regnskabsmæssig
bruttoværdi
Regnskabsmæssig
bruttoværdi
Regnskabsmæssig
bruttoværdi
Regnskabsmæssig
bruttoværdi
Mio. kr.
Heraf
miljømæssigt
bæredygtige
(CCM) Mio. kr.
Heraf
miljømæssigt
bæredygtige
(CCM) Mio. kr.
Heraf
miljømæssigt
bæredygtige
(CCA) Mio. kr.
Heraf
miljømæssigt
bæredygtige
(CCA) Mio. kr.
Heraf
miljømæssigt
bæredygtige
(WTR) Mio. kr.
Heraf
miljømæssigt
bæredygtige
(WTR) Mio. kr.
Heraf
miljømæssigt
bæredygtige
(CE) Mio. kr.
Heraf
miljømæssigt
bæredygtige
(CE) Mio. kr.
Heraf
miljømæssigt
bæredygtige
(PPC) Mio. kr.
Heraf
miljømæssigt
bæredygtige
(PPC) Mio. kr.
Heraf
miljømæssigt
bæredygtige
(BIO) Mio. kr.
Heraf
miljømæssigt
bæredygtige
(BIO) Mio. kr.
Heraf
miljømæssigt
bæredygtige
(CCM + CCA
+ WTR
+ CE + PPC
+ BIO) Mio. kr.
Heraf
miljømæssigt
bæredygtige
(CCM + CCA
+ WTR
+ CE + PPC
+ BIO)
1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
2 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
3 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
4 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
...
0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
1. Kreditinstitutterne offentliggør i dette skema oplysninger om eksponeringer i porteføljebeholdningen for de sektorer, der er omfattet af klassificeringssystemet (NACE-sektorer på 4-cifret niveau),
idet de anvender de relevante NACE-koder med udgangspunkt i modpartens hovedaktivitet.
2. Fordelingen af modparter efter NACE-sektor er alene baseret op arten af den umiddelbare modpart. Eksponeringer, som flere låntagere pådrager sig i fællesskab, skal klassificeres på grundlag
af karakteristikaerne for den låntager, der var mest relevant eller betydningsfuld for instituttets accept af eksponeringen. Fordenlingen af eksponeringer, som er pådraget i fællesskab efter NACE-koder,
skal ske på grundlag af den mest relevante eller betydningsfulde låntagers karakteristika. Institutterne offentliggør oplysninger efter NACE-koder med opdelingsniveau, der kræves i skemaet.
184
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport, 2024 | Bilag
3. KPI for GAR i beholdningen, omsætning. Obligatorisk duplikeret.
a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x z aa ab ac ad ae af
% (i forhold
til de totale
GAR aktiver
i nævneren i alt)
Referencedato for offentliggørelsen T (2024)
Modvirkning af klimaændringer (CCM) Tilpasning til klimaændringer (CCA) Vand- og havressourcer (WTR)
Cirkulær Økonomi (CE) Forurening (PPC) Biodiversitet & Økosystemer (BIO) TOTAL (CCM + CCA + WTR + CE + PPC + BIO)
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer
sektorer med relevans for klasisficeringssystemet
(omfattet af klassificeringssystemet)
Andel af omfattede aktiver i alt, som
finansierer sektorer med relevans for
klasisficeringssystemet
(omfattet af klassificeringssystemet)
Andel af omfattede aktiver i alt, som
finansierer sektorer med relevans for
klasisficeringssystemet
(omfattet af klassificeringssystemet)
Andel af omfattede aktiver i alt, som
finansierer sektorer med relevans for
klasisficeringssystemet
(omfattet af klassificeringssystemet)
Andel af omfattede aktiver i alt, som
finansierer sektorer med relevans for
klasisficeringssystemet
(omfattet af klassificeringssystemet)
Andel af omfattede aktiver i alt, som
finansierer sektorer med relevans for
klasisficeringssystemet
(omfattet af klassificeringssystemet)
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer
sektorer med relevans for klasisficeringssystemet
(omfattet af klassificeringssystemet)
Andel af
omfattede
aktiver
i alt
Andel af omfattede aktiver i alt,
som finansierer sektorer med
relevans for klassificerings
systemet (i overensstemmelse
med klassificeringssystemet)
Andel af omfattede aktiver i alt,
som finansierer sektorer med
relevans for klassificerings
systemet (i overensstemmelse
med klassificeringssystemet)
Andel af omfattede aktiver i alt,
som finansierer sektorer med
relevans for klassificerings
systemet (i overensstemmelse
med klassificeringssystemet)
Andel af omfattede aktiver i alt,
som finansierer sektorer med
relevans for klassificerings
systemet (i overensstemmelse
med klassificeringssystemet)
Andel af omfattede aktiver i alt,
som finansierer sektorer med
relevans for klassificerings
systemet (i overensstemmelse
med klassificeringssystemet)
Andel af omfattede aktiver i alt,
som finansierer sektorer med
relevans for klassificerings
systemet (i overensstemmelse
med klassificeringssystemet)
Andel af omfattede aktiver i alt,
som finansierer sektorer med
relevans for klassificerings
systemet (i overensstemmelse
med klassificeringssystemet)
Heraf
anven-
delse af
provenu
Heraf om-
stillingsak-
tiviteter
Heraf
muligheds-
skabende
aktiviteter
Heraf
anven-
delse af
provenu
Heraf
muligheds-
skabende
aktiviteter
Heraf
anven-
delse af
provenu
Heraf
muligheds-
skabende
aktiviteter
Heraf
anven-
delse af
provenu
Heraf
mulig-
heds-
skabende
aktiviteter
Heraf
anven-
delse af
provenu
Heraf
mulig-
heds-
skabende
aktiviteter
Heraf
anven-
delse af
provenu
Heraf
mulig-
heds-
skabende
aktiviteter
Heraf
anven-
delse af
provenu
Heraf
om-
stillings-
aktiviteter
Heraf
muligheds-
skabende
aktiviteter
GAR - Aktiver, der indgår i både tælleren og nævneren
1
Lån & forskud, gældsinstrumenter og egenkapitalsinstru-
menter, som ikke besiddes med handel for øje, og som
indgår i beregningen af GAR
25,5% 1,1% 0,0% 0,1% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 25,5% 1,1% 0,0% 0,1% 0,0% 25,5%
2
Finansielle virksomheder
10,9% 0,8% 0,0% 0,1% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 10,9% 0,8% 0,0% 0,1% 0,0% 10,9%
3
Kreditinstitutter
10,9% 0,8% 0,0% 0,1% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 10,9% 0,8% 0,0% 0,1% 0,0% 10,9%
4
Lån & forskud
1,7% 0,2% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 1,7% 0,2% 0,0% 0,0% 0,0% 1,7%
5
Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet
9,1% 0,7% 0,0% 0,1%
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 9,1% 0,7% 0,0% 0,1% 0,0% 9,1%
6
Egenkapitalsinstrumenter
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
7
Andre finansielle virksomheder
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
8
heraf investeringsselskaber
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
9
Lån & forskud
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
10
Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
11
Egenkapitalsinstrumenter
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
12
heraf administrationsselskaber
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
13
Lån & forskud
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
14
Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
15
Egenkapitalsinstrumenter
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
16
heraf forsikringsselskaber
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
17
Lån & forskud
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
0,0% 0,0%
18
Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
19
Egenkapitalsinstrumenter
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
20
Ikkefinansielle virksomheder
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
21
Lån & forskud
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
22
Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
23
Egenkapitalsinstrumenter
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
24
Husstande
14,7% 0,3% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 14,7% 0,3% 0,0% 0,0% 0,0% 14,7%
25
heraf lån med sikkerhed i fast ejendom til beboelse
11,3% 0,3% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 11,3% 0,3% 0,0% 0,0% 0,0% 11,3%
26
heraf lån med henblik på renovering af bygninger
0,2% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,2% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,2%
27
heraf lån til motorkøretøjer
3,2% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 3,2% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 3,2%
28
Financiering fra lokale regeringer
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
29
Sikkerhedsstillelse opnået gennem overtagelse: fast ejendom
til beboelse/fast erhvervsejendom
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
30
Anden finansiering fra lokale regeringer
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
31
Sikkerhedsstillelse opnået gennem overtagelse: fast
ejendom til beboelse/fast erhvervsejendom
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
32
Totale GAR aktiver
25,5%
1,1% 0,0% 0,1% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 25,5% 1,1% 0,0% 0,1% 0,0% 25,5%
1. Instituttet offentliggør i dette skema KPI’er for GAR i beholdningen af lån, som beregnes på grundlag af de
data,der indberettes i skema 1, om omfattede aktiver og ved at anvende de formler, der foreslåes i dette
skema.
2. Oplysningerne om GAR (nøgletal for grønne aktiver ud af de ’omfattede’ aktiver) skal ledsages af oplysnin-
ger om den andel af aktiver, der i alt er omfattet af GAR.
3. Kreditinstitutterne kan, foruden de oplysninger, der indgår i dette skema, angive den andel af aktiver,
der finansierer sektorer med relevans for klassificeringssystemet, som er miljømæssigt bæredygtige (i
overensstemmelse med klassificeringssystmet). Disse oplysninger vil berigtige oplysningerne om KPI’er for
miljømæssigt bæredygtige aktiver i forhold til omfattede aktiver i alt.
4. Kreditinstitutterne skal duplikere dette skema for oplysninger baseret på omsætning og på CapEx
185
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport, 2024 | Bilag
3. KPI for GAR i beholdningen, omsætning. Obligatorisk duplikeret.
ag ah ai aj ak al am an ao ap aq ar as at au av aw ax ay az ba bb bc bd be bf bg bh bi bj bk
% (i forhold
til de totale
GAR aktiver
i nævneren i alt)
Referencedato for offentliggørelsen T -1 (2023)
Modvirkning af klimaændringer (CCM) Tilpasning til klimaændringer (CCA) Vand- og havressourcer (WTR)
Cirkulær Økonomi (CE) Forurening (PPC) Biodiversitet & Økosystemer (BIO) TOTAL (CCM + CCA + WTR + CE + PPC + BIO)
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer
sektorer med relevans for klasisficeringssystemet
(omfattet af klassificeringssystemet)
Andel af omfattede aktiver i alt, som
finansierer sektorer med relevans for
klasisficeringssystemet
(omfattet af klassificeringssystemet)
Andel af omfattede aktiver i alt, som
finansierer sektorer med relevans for
klasisficeringssystemet
(omfattet af klassificeringssystemet)
Andel af omfattede aktiver i alt, som
finansierer sektorer med relevans for
klasisficeringssystemet
(omfattet af klassificeringssystemet)
Andel af omfattede aktiver i alt, som
finansierer sektorer med relevans for
klasisficeringssystemet
(omfattet af klassificeringssystemet)
Andel af omfattede aktiver i alt, som
finansierer sektorer med relevans for
klasisficeringssystemet
(omfattet af klassificeringssystemet)
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer
sektorer med relevans for klasisficeringssystemet
(omfattet af klassificeringssystemet)
Andel af
omfattede
aktiver
i alt
Andel af omfattede aktiver i alt,
som finansierer sektorer med
relevans for klassificerings
systemet (i overensstemmelse
med klassificeringssystemet)
Andel af omfattede aktiver i alt,
som finansierer sektorer med
relevans for klassificerings
systemet (i overensstemmelse
med klassificeringssystemet)
Andel af omfattede aktiver i alt,
som finansierer sektorer med
relevans for klassificerings
systemet (i overensstemmelse
med klassificeringssystemet)
Andel af omfattede aktiver i alt,
som finansierer sektorer med
relevans for klassificerings
systemet (i overensstemmelse
med klassificeringssystemet)
Andel af omfattede aktiver i alt,
som finansierer sektorer med
relevans for klassificerings
systemet (i overensstemmelse
med klassificeringssystemet)
Andel af omfattede aktiver i alt,
som finansierer sektorer med
relevans for klassificerings
systemet (i overensstemmelse
med klassificeringssystemet)
Andel af omfattede aktiver i alt,
som finansierer sektorer med
relevans for klassificerings
systemet (i overensstemmelse
med klassificeringssystemet)
Heraf
anven-
delse af
provenu
Heraf om-
stillingsak-
tiviteter
Heraf
muligheds-
skabende
aktiviteter
Heraf
anven-
delse af
provenu
Heraf
muligheds-
skabende
aktiviteter
Heraf
anven-
delse af
provenu
Heraf
muligheds-
skabende
aktiviteter
Heraf
anven-
delse af
provenu
Heraf
mulig-
heds-
skabende
aktiviteter
Heraf
anven-
delse af
provenu
Heraf
mulig-
heds-
skabende
aktiviteter
Heraf
anven-
delse af
provenu
Heraf
mulig-
heds-
skabende
aktiviteter
Heraf
anven-
delse af
provenu
Heraf
om-
stillings-
aktiviteter
Heraf
muligheds-
skabende
aktiviteter
GAR - Dækket i både tæller og nævner
1
Lån & forskud, gældsinstrumenter og egenkapitalsinstru-
menter, som ikke besiddes med handel for øje, og som
indgår i beregningen af GAR
12,8% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 12,8% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 12,8%
2
Finansielle virksomheder
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
3
Kreditinstitutter
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
4
Lån & forskud
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
0,0%
5
Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
6
Egenkapitalsinstrumenter
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
7
Andre finansielle virksomheder
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
8
heraf investeringsselskaber
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
9
Lån & forskud
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
10
Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
11
Egenkapitalsinstrumenter
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
12
heraf administrationsselskaber
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
13
Lån & forskud
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
14
Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
15
Egenkapitalsinstrumenter
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
16
heraf forsikringsselskaber
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
17
Lån & forskud
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
18
Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
19
Egenkapitalsinstrumenter
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
20
Ikke finansielle virksomheder
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
21
Lån & forskud
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
22
Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
23
Egenkapitalsinstrumenter
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
24
Husstande
12,8% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 12,8% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 12,8%
25
heraf lån med sikkerhed i fast ejendom til beboelse
10,6% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 10,6% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 10,6%
26
heraf lån med henblik på renovering af bygninger
0,1% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,1% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,1%
27
heraf lån til motorkøretøjer
2,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 2,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 2,0%
28
Financiering fra lokale regeringer
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
29
Sikkerhedsstillelse opnået gennem overtagelse: fast ejendom
til beboelse/fast erhvervsejendom
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
30
Anden finansiering fra lokale regeringer
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
31
Sikkerhedsstillelse opnået gennem overtagelse: fast
ejendom til beboelse/fast erhvervsejendom
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
32
Totale GAR aktiver
12,8% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 12,8% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 12,8%
186
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport, 2024 | Bilag
3. KPI for GAR i beholdningen, CapEx. Obligatorisk duplikeret.
a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x z aa ab ac ad ae af
% (i forhold
til de totale
GAR aktiver
i nævneren i alt)
Referencedato for offentliggørelsen T (2024)
Modvirkning af klimaændringer (CCM) Tilpasning til klimaændringer (CCA) Vand- og havressourcer (WTR)
Cirkulær Økonomi (CE) Forurening (PPC) Biodiversitet & Økosystemer (BIO) TOTAL (CCM + CCA + WTR + CE + PPC + BIO)
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer
sektorer med relevans for klasisficeringssystemet
(omfattet af klassificeringssystemet)
Andel af omfattede aktiver i alt, som
finansierer sektorer med relevans for
klasisficeringssystemet
(omfattet af klassificeringssystemet)
Andel af omfattede aktiver i alt, som
finansierer sektorer med relevans for
klasisficeringssystemet
(omfattet af klassificeringssystemet)
Andel af omfattede aktiver i alt, som
finansierer sektorer med relevans for
klasisficeringssystemet
(omfattet af klassificeringssystemet)
Andel af omfattede aktiver i alt, som
finansierer sektorer med relevans for
klasisficeringssystemet
(omfattet af klassificeringssystemet)
Andel af omfattede aktiver i alt, som
finansierer sektorer med relevans for
klasisficeringssystemet
(omfattet af klassificeringssystemet)
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer
sektorer med relevans for klasisficeringssystemet
(omfattet af klassificeringssystemet)
Andel af
omfattede
aktiver
i alt
Andel af omfattede aktiver i alt,
som finansierer sektorer med
relevans for klassificerings-
systemet (i overensstemmelse
med klassificeringssystemet)
Andel af omfattede aktiver i alt,
som finansierer sektorer med
relevans for klassificerings-
systemet (i overensstemmelse
med klassificeringssystemet)
Andel af omfattede aktiver i alt,
som finansierer sektorer med
relevans for klassificerings-
systemet (i overensstemmelse
med klassificeringssystemet)
Andel af omfattede aktiver i alt,
som finansierer sektorer med
relevans for klassificerings-
systemet (i overensstemmelse
med klassificeringssystemet)
Andel af omfattede aktiver i alt,
som finansierer sektorer med
relevans for klassificerings-
systemet (i overensstemmelse
med klassificeringssystemet)
Andel af omfattede aktiver i alt,
som finansierer sektorer med
relevans for klassificerings-
systemet (i overensstemmelse
med klassificeringssystemet)
Andel af omfattede aktiver i alt,
som finansierer sektorer med
relevans for klassificerings-
systemet (i overensstemmelse
med klassificeringssystemet)
Heraf
anven-
delse af
provenu
Heraf om-
stillingsak-
tiviteter
Heraf
muligheds-
skabende
aktiviteter
Heraf
anven-
delse af
provenu
Heraf
muligheds-
skabende
aktiviteter
Heraf
anven-
delse af
provenu
Heraf
muligheds-
skabende
aktiviteter
Heraf
anven-
delse af
provenu
Heraf
mulig-
heds-
skabende
aktiviteter
Heraf
anven-
delse af
provenu
Heraf
mulig-
heds-
skabende
aktiviteter
Heraf
anven-
delse af
provenu
Heraf
mulig-
heds-
skabende
aktiviteter
Heraf
anven-
delse af
provenu
Heraf
om-
stillings-
aktiviteter
Heraf
muligheds-
skabende
aktiviteter
GAR - Aktiver, der indgår i både tælleren og nævneren
1
Lån & forskud, gældsinstrumenter og egenkapitalsinstru-
menter, som ikke besiddes med handel for øje, og som
indgår i beregningen af GAR
25,3% 1,1% 0,0% 0,1% 0,6% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 25,3% 0,8% 0,0% 0,1% 0,6% 25,3%
2
Finansielle virksomheder
10,7% 0,8% 0,0% 0,1% 0,6% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 10,7% 0,8% 0,0% 0,1% 0,6% 10,7%
3
Kreditinstitutter
10,7% 0,8% 0,0% 0,1% 0,6% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 10,7% 0,8% 0,0% 0,1% 0,6% 10,7%
4
Lån & forskud
1,7% 0,2% 0,0% 0,0% 0,2% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 1,7% 0,2% 0,0% 0,0% 0,2%
1,7%
5
Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet
9,0% 0,7% 0,0% 0,1% 0,5% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 9,0% 0,7% 0,0% 0,1% 0,5% 9,0%
6
Egenkapitalsinstrumenter
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
7
Andre finansielle virksomheder
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
8
heraf investeringsselskaber
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
9
Lån & forskud
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
10
Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
11
Egenkapitalsinstrumenter
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
12
heraf administrationsselskaber
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
13
Lån & forskud
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
14
Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
15
Egenkapitalsinstrumenter
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
16
heraf forsikringsselskaber
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
17
Lån & forskud
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
18
Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
19
Egenkapitalsinstrumenter
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
20
Ikke finansielle virksomheder
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
21
Lån & forskud
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
22
Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
23
Egenkapitalsinstrumenter
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
24
Husstande
14,7% 0,3% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 14,7% 0,3% 0,0% 0,0% 0,0% 14,7%
25
heraf lån med sikkerhed i fast ejendom til beboelse
11,3% 0,3% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 11,3% 0,3% 0,0% 0,0% 0,0% 11,3%
26
heraf lån med henblik på renovering af bygninger
0,2% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,2% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,2%
27
heraf lån til motorkøretøjer
3,2% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 3,2% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 3,2%
28
Financiering fra lokale regeringer
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
29
Sikkerhedsstillelse opnået gennem overtagelse: fast ejendom
til beboelse/fast erhvervsejendom
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
30
Anden finansiering fra lokale regeringer
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
31
Sikkerhedsstillelse opnået gennem overtagelse: fast
ejendom til beboelse/fast erhvervsejendom
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
32
Totale GAR aktiver
25,3% 1,1% 0,0% 0,1% 0,6% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 25,3% 1,1% 0,0% 0,1% 0,6% 25,3%
1. Instituttet offentliggør i dette skema KPI’er for GAR i beholdningen af lån, som beregnes på grundlag af de
data, der indberettes i skema 1, om omfattede aktiver og ved at anvende de formler, der foreslåes i dette
skema.
2. Oplysningerne om GAR (nøgletal for grønne aktiver ud af de ’omfattede’ aktiver) skal ledsages af oplysnin-
ger om den andel af aktiver, der i alt er omfattet af GAR.
3. Kreditinstitutterne kan, foruden de oplysninger, der indgår i dette skema, angive den andel af aktiver,
der finansierer sektorer med relevans for klassificeringssystemet, som er miljømæssigt bæredygtige (i
overensstemmelse med klassificeringssystmet). Disse oplysninger vil berigtige oplysningerne om KPI’er for
miljømæssigt bæredygtige aktiver i forhold til omfattede aktiver i alt.
4. Kreditinstitutterne skal duplikere dette skema for oplysninger baseret på omsætning og på CapEx.
187
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport, 2024 | Bilag
3. KPI for GAR i beholdningen, CapEx. Obligatorisk duplikeret.
ag ah ai aj ak al am an ao ap aq ar as at au av aw ax ay az ba bb bc bd be bf bg bh bi bj bk
% (i forhold
til de totale
GAR aktiver
i nævneren i alt)
Referencedato for offentliggørelsen T - 1 (2023)
Modvirkning af klimaændringer (CCM) Tilpasning til klimaændringer (CCA) Vand- og havressourcer (WTR)
Cirkulær Økonomi (CE) Forurening (PPC) Biodiversitet & Økosystemer (BIO) TOTAL (CCM + CCA + WTR + CE + PPC + BIO)
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer
sektorer med relevans for klasisficeringssystemet
(omfattet af klassificeringssystemet)
Andel af omfattede aktiver i alt, som
finansierer sektorer med relevans for
klasisficeringssystemet
(omfattet af klassificeringssystemet)
Andel af omfattede aktiver i alt, som
finansierer sektorer med relevans for
klasisficeringssystemet
(omfattet af klassificeringssystemet)
Andel af omfattede aktiver i alt, som
finansierer sektorer med relevans for
klasisficeringssystemet
(omfattet af klassificeringssystemet)
Andel af omfattede aktiver i alt, som
finansierer sektorer med relevans for
klasisficeringssystemet
(omfattet af klassificeringssystemet)
Andel af omfattede aktiver i alt, som
finansierer sektorer med relevans for
klasisficeringssystemet
(omfattet af klassificeringssystemet)
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer
sektorer med relevans for klasisficeringssystemet
(omfattet af klassificeringssystemet)
Andel af
omfattede
aktiver
i alt
Andel af omfattede aktiver i alt,
som finansierer sektorer med
relevans for klassificerings-
systemet (i overensstemmelse
med klassificeringssystemet)
Andel af omfattede aktiver i alt,
som finansierer sektorer med
relevans for klassificerings-
systemet (i overensstemmelse
med klassificeringssystemet)
Andel af omfattede aktiver i alt,
som finansierer sektorer med
relevans for klassificerings-
systemet (i overensstemmelse
med klassificeringssystemet)
Andel af omfattede aktiver i alt,
som finansierer sektorer med
relevans for klassificerings-
systemet (i overensstemmelse
med klassificeringssystemet)
Andel af omfattede aktiver i alt,
som finansierer sektorer med
relevans for klassificerings-
systemet (i overensstemmelse
med klassificeringssystemet)
Andel af omfattede aktiver i alt,
som finansierer sektorer med
relevans for klassificerings-
systemet (i overensstemmelse
med klassificeringssystemet)
Andel af omfattede aktiver i alt,
som finansierer sektorer med
relevans for klassificerings-
systemet (i overensstemmelse
med klassificeringssystemet)
Heraf
anven-
delse af
provenu
Heraf om-
stillingsak-
tiviteter
Heraf
muligheds-
skabende
aktiviteter
Heraf
anven-
delse af
provenu
Heraf
muligheds-
skabende
aktiviteter
Heraf
anven-
delse af
provenu
Heraf
muligheds-
skabende
aktiviteter
Heraf
anven-
delse af
provenu
Heraf
mulig-
heds-
skabende
aktiviteter
Heraf
anven-
delse af
provenu
Heraf
mulig-
heds-
skabende
aktiviteter
Heraf
anven-
delse af
provenu
Heraf
mulig-
heds-
skabende
aktiviteter
Heraf
anven-
delse af
provenu
Heraf
om-
stillings-
aktiviteter
Heraf
muligheds-
skabende
aktiviteter
GAR - Aktiver, der indgår i både tælleren og nævneren
1
Lån & forskud, gældsinstrumenter og egenkapitalsinstru-
menter, som ikke besiddes med handel for øje, og som
indgår i beregningen af GAR
12,8% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 12,8% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 12,8%
2
Finansielle virksomheder
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
3
Kreditinstitutter
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
4
Lån & forskud
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
0,0%
5
Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
6
Egenkapitalsinstrumenter
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
7
Andre finansielle virksomheder
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
8
heraf investeringsselskaber
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
9
Lån & forskud
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
10
Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
11
Egenkapitalsinstrumenter
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
12
heraf administrationsselskaber
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
13
Lån & forskud
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
14
Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
15
Egenkapitalsinstrumenter
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
16
heraf forsikringsselskaber
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
17
Lån & forskud
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
18
Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
19
Egenkapitalsinstrumenter
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
20
Ikke finansielle virksomheder
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
21
Lån & forskud
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
22
Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
23
Egenkapitalsinstrumenter
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
24
Husstande
12,8% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 12,8% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 12,8%
25
heraf lån med sikkerhed i fast ejendom til beboelse
10,6% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 10,6% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 10,6%
26
heraf lån med henblik på renovering af bygninger
0,1% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,1% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,1%
27
heraf lån til motorkøretøjer
2,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 2,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 2,0%
28
Financiering fra lokale regeringer
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
29
Sikkerhedsstillelse opnået gennem overtagelse: fast ejendom
til beboelse/fast erhvervsejendom
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
30
Anden finansiering fra lokale regeringer
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
31
Sikkerhedsstillelse opnået gennem overtagelse: fast
ejendom til beboelse/fast erhvervsejendom
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
32
Totale GAR aktiver
12,8% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 12,8% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 12,8%
188
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport, 2024 | Bilag
4. GAR for KPI i strømmen, omsætning. Obligatorisk duplikeret.
a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x z aa ab ac ad ae af
% (i forhold til strømmen af de omfattede aktiver i alt)
Referencedato for offentliggørelsen T (2024)
Modvirkning af klimaændringer (CCM) Tilpasning til klimaændringer (CCA) Vand- og havressourcer (WTR) Cirkulær Økonomi (CE)
Forurening (PPC) Biodiversitet & Økosystemer (BIO) TOTAL (CCM + CCA + WTR + CE + PPC + BIO)
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer
sektorer med relevans for klasisficeringssystemet
(omfattet af klassificeringssystemet)
Andel af omfattede aktiver i alt, som
finansierer sektorer med relevans for
klasisficeringssystemet
(omfattet af klassificeringssystemet)
Andel af omfattede aktiver i alt, som
finansierer sektorer med relevans for
klasisficeringssystemet
(omfattet af klassificeringssystemet)
Andel af omfattede aktiver i alt, som
finansierer sektorer med relevans for
klasisficeringssystemet
(omfattet af klassificeringssystemet)
Andel af omfattede aktiver i alt, som
finansierer sektorer med relevans for
klasisficeringssystemet
(omfattet af klassificeringssystemet)
Andel af omfattede aktiver i alt, som
finansierer sektorer med relevans for
klasisficeringssystemet
(omfattet af klassificeringssystemet)
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer
sektorer med relevans for klasisficeringssystemet
(omfattet af klassificeringssystemet)
Andel af
omfattede
aktiver
i alt
Andel af omfattede aktiver i alt,
som finansierer sektorer med
relevans for klassificerings-
systemet (i overensstemmelse
med klassificeringssystemet)
Andel af omfattede aktiver i alt,
som finansierer sektorer med
relevans for klassificerings-
systemet (i overensstemmelse
med klassificeringssystemet)
Andel af omfattede aktiver i alt,
som finansierer sektorer med
relevans for klassificerings-
systemet (i overensstemmelse
med klassificeringssystemet)
Andel af omfattede aktiver i alt,
som finansierer sektorer med
relevans for klassificerings-
systemet (i overensstemmelse
med klassificeringssystemet)
Andel af omfattede aktiver i alt,
som finansierer sektorer med
relevans for klassificerings-
systemet (i overensstemmelse
med klassificeringssystemet)
Andel af omfattede aktiver i alt,
som finansierer sektorer med
relevans for klassificerings-
systemet (i overensstemmelse
med klassificeringssystemet)
Andel af omfattede aktiver i alt,
som finansierer sektorer med
relevans for klassificeringssystemet (i overens-
stemmelse med klassificeringssystemet)
Heraf
anven-
delse af
provenu
Heraf
om-
stillings
aktiviteter
Heraf
muligheds-
skabende
aktiviteter
Heraf
anven-
delse af
provenu
Heraf
muligheds-
skabende
aktiviteter
Heraf
anven-
delse af
provenu
Heraf
muligheds-
skabende
aktiviteter
Heraf
anven-
delse af
provenu
Heraf
muligheds-
skabende
aktiviteter
Heraf
anven-
delse af
provenu
Heraf
mulig-
heds-
skabende
aktiviteter
Heraf
anven-
delse af
provenu
Heraf
mulig-
heds-
skabende
aktiviteter
Heraf
anven-
delse af
provenu
Heraf
om-
stillings-
aktiviteter
Heraf
muligheds-
skabende
aktiviteter
GAR - aktiver i både tælleren og nævneren
1
Lån & forskud, gældsinstrumenter og egenkapitalsinstru-
menter, som ikke besiddes med handel for øje, og som
indgår i beregningen af GAR
12,7% 1,1% 0,0% 0,1% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 12,7% 1,1% 0,0% 0,1% 0,0% 12,7%
2
Finansielle virksomheder
10,9% 0,8% 0,0% 0,1% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 10,9% 0,8% 0,0% 0,1% 0,0% 10,9%
3
Kreditinstitutter
10,9% 0,8% 0,0% 0,1% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 10,9% 0,8% 0,0% 0,1% 0,0% 10,9%
4
Lån & forskud
1,7% 0,2% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 1,7% 0,2% 0,0% 0,0% 0,0% 1,7%
5
Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet
9,1% 0,7% 0,0% 0,1% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 9,1% 0,7% 0,0% 0,1% 0,0% 9,1%
6
Egenkapitalsinstrumenter
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
7
Andre finansielle virksomheder
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
8
heraf investeringsselskaber
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
9
Lån & forskud
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
10
Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
11
Egenkapitalsinstrumenter
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
12
heraf administrationsselskaber
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
13
Lån & forskud
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
14
Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
15
Egenkapitalsinstrumenter
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
16
heraf forsikringsselskaber
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
17
Lån & forskud
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
18
Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
19
Egenkapitalsinstrumenter
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
20
Ikke finansielle virksomheder
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
21
Lån & forskud
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
22
Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
23
Egenkapitalsinstrumenter
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
24
Husstande
1,8% 0,3% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 1,8% 0,3% 0,0% 0,0% 0,0% 1,8%
25
heraf lån med sikkerhed i fast ejendom til beboelse
0,7% 0,3% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,7% 0,3% 0,0% 0,0% 0,0% 0,7%
26
heraf lån med henblik på renovering af bygninger
0,1% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,1% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,1%
27
heraf lån til motorkøretøjer
1,1% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 1,1% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 1,1%
28
Financiering fra lokale regeringer
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
29
Sikkerhedsstillelse opnået gennem overtagelse: fast ejendom
til beboelse/fast erhvervsejendom
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
30
Anden finansiering fra lokale regeringer
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
31
Sikkerhedsstillelse opnået gennem overtagelse: fast
ejendom til beboelse/fast erhvervsejendom
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
32
Totale GAR aktiver
12,7% 1,1% 0,0% 0,1% 0,0%
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 12,7% 1,1% 0,0% 0,1% 0,0% 12,7%
1. instituttet offentlinggør i dette skema KPI’er for GAR i strømmen af lån (nye lån på nettobasis), som
beregnes på grundalg af de data, der indberettes i skema 1, om omfattede aktiver og ved at anvende
de formler der foreslåes i dette skema.
2. Kreditinstitutterne skal duplikere dette skema for oplysninger baseret på omsætning og på CapEx.
189
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport, 2024 | Bilag
4.GAR for KPI i strømmen, CapEx. Obligatorisk duplikeret.
a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x z aa ab ac ad ae af
% (i forhold til strømmen af de omfattede aktiver i alt)
Referencedato for offentliggørelsen T (2024)
Modvirkning af klimaændringer (CCM) Tilpasning til klimaændringer (CCA) Vand- og havressourcer (WTR) Cirkulær Økonomi (CE)
Forurening (PPC) Biodiversitet & Økosystemer (BIO) TOTAL (CCM + CCA + WTR + CE + PPC + BIO)
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer
sektorer med relevans for klasisficeringssystemet
(omfattet af klassificeringssystemet)
Andel af omfattede aktiver i alt, som
finansierer sektorer med relevans for
klasisficeringssystemet
(omfattet af klassificeringssystemet)
Andel af omfattede aktiver i alt, som
finansierer sektorer med relevans for
klasisficeringssystemet
(omfattet af klassificeringssystemet)
Andel af omfattede aktiver i alt, som
finansierer sektorer med relevans for
klasisficeringssystemet
(omfattet af klassificeringssystemet)
Andel af omfattede aktiver i alt, som
finansierer sektorer med relevans for
klasisficeringssystemet
(omfattet af klassificeringssystemet)
Andel af omfattede aktiver i alt, som
finansierer sektorer med relevans for
klasisficeringssystemet
(omfattet af klassificeringssystemet)
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer
sektorer med relevans for klasisficeringssystemet
(omfattet af klassificeringssystemet)
Andel
af om-
fattede
aktiver
i alt
Andel af omfattede aktiver i alt,
som finansierer sektorer med
relevans for klassificerings-
systemet (i overensstemmelse
med klassificeringssystemet)
Andel af omfattede aktiver i alt,
som finansierer sektorer med
relevans for klassificerings-
systemet (i overensstemmelse
med klassificeringssystemet)
Andel af omfattede aktiver i alt,
som finansierer sektorer med
relevans for klassificerings-
systemet (i overensstemmelse
med klassificeringssystemet)
Andel af omfattede aktiver i alt,
som finansierer sektorer med
relevans for klassificerings-
systemet (i overensstemmelse
med klassificeringssystemet)
Andel af omfattede aktiver i alt,
som finansierer sektorer med
relevans for klassificerings-
systemet (i overensstemmelse
med klassificeringssystemet)
Andel af omfattede aktiver i alt,
som finansierer sektorer med
relevans for klassificerings-
systemet (i overensstemmelse
med klassificeringssystemet)
Andel af omfattede aktiver i alt,
som finansierer sektorer med
relevans for klassificerings-
systemet (i overensstemmelse
med klassificeringssystemet)
Heraf
anven-
delse af
provenu
Heraf
om-
stillings
aktiviteter
Heraf
muligheds-
skabende
aktiviteter
Heraf
anven-
delse af
provenu
Heraf
muligheds-
skabende
aktiviteter
Heraf
anven-
delse af
provenu
Heraf
muligheds-
skabende
aktiviteter
Heraf
anven-
delse af
provenu
Heraf
muligheds-
skabende
aktiviteter
Heraf
anven-
delse af
provenu
Heraf
mulig-
heds-
skabende
aktiviteter
Heraf
anven-
delse af
provenu
Heraf
mulig-
heds-
skabende
aktiviteter
Heraf
anven-
delse af
provenu
Heraf
om-
stillings-
aktiviteter
Heraf
muligheds-
skabende
aktiviteter
GAR - aktiver i både tælleren og nævneren
1
Lån & forskud, gældsinstrumenter og egenkapitalsinstru-
menter, som ikke besiddes med handel for øje, og som
indgår i beregningen af GAR
12,5% 1,1% 0,0% 0,1% 0,6% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 12,5% 1,1% 0,0% 0,1% 0,6% 12,5%
2
Finansielle virksomheder
10,7% 0,8% 0,0% 0,1% 0,6% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 10,7% 0,8% 0,0% 0,1% 0,6% 10,7%
3
Kreditinstitutter
10,7% 0,8% 0,0% 0,1% 0,6% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 10,7% 0,8% 0,0% 0,1% 0,6% 10,7%
4
Lån & forskud
1,7% 0,2% 0,0% 0,0% 0,2% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 1,7% 0,2% 0,0% 0,0% 0,2% 1,7%
5
Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet
9,0% 0,7% 0,0%
0,1% 0,5% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 9,0% 0,7% 0,0% 0,1% 0,5% 9,0%
6
Egenkapitalsinstrumenter
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
7
Andre finansielle virksomheder
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
8
heraf investeringsselskaber
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
9
Lån & forskud
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
10
Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
11
Egenkapitalsinstrumenter
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
12
heraf administrationsselskaber
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
13
Lån & forskud
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
14
Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
15
Egenkapitalsinstrumenter
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
16
heraf forsikringsselskaber
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
17
Lån & forskud
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
0,0% 0,0% 0,0%
18
Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
19
Egenkapitalsinstrumenter
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
20
Ikke finansielle virksomheder
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
21
Lån & forskud
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
22
Gældsinstrumenter, herunder anvendelse af provenuet
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
23
Egenkapitalsinstrumenter
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
24
Husstande
1,8% 0,3% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 1,8% 0,3% 0,0% 0,0% 0,0% 1,8%
25
heraf lån med sikkerhed i fast ejendom til beboelse
0,7% 0,3% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,7% 0,3% 0,0% 0,0% 0,0% 0,7%
26
heraf lån med henblik på renovering af bygninger
0,1% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,1% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,1%
27
heraf lån til motorkøretøjer
1,1% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 1,1% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 1,1%
28
Financiering fra lokale regeringer
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
29
Sikkerhedsstillelse opnået gennem overtagelse: fast ejendom
til beboelse/fast erhvervsejendom
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
30
Anden finansiering fra lokale regeringer
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
31
Sikkerhedsstillelse opnået gennem overtagelse: fast
ejendom til beboelse/fast erhvervsejendom
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
32
Totale GAR aktiver
12,5% 1,1% 0,0% 0,1% 0,6% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 12,5% 1,1% 0,0% 0,1% 0,6% 12,5%
1. Instituttet offentlinggør i dette skema KPI’er for GAR i strømmen af lån (nye lån på nettobasis), som bereg-
nes på grundalg af de data, der indberettes i skema 1, om omfattede aktiver og ved at anvende de formler
der foreslåes i dette skema
2. Kreditinstitutterne skal duplikere dette skema for oplysninger baseret på omsætning og på CapEx
190
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport, 2024 | Bilag
Indhold
5. KPI for ikkeblanceførte eksponeringer, beholdning. Obligatorisk duplikeret.
a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x z aa ab ac ad ae
% (i forhold
til de totale
GAR aktiver
i nævneren i alt)
Referencedato for offentliggørelsen T (2024)
Modvirkning af klimaændringer (CCM) Tilpasning til klimaændringer (CCA)
Vand- og havressourcer (WTR) Cirkulær Økonomi (CE) Forurening (PPC) Biodiversitet & Økosystemer (BIO) TOTAL (CCM + CCA + WTR + CE + PPC + BIO)
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer
sektorer med relevans for klasisficeringssystemet
(omfattet af klassificeringssystemet)
Andel af omfattede aktiver i alt, som
finansierer sektorer med relevans for
klasisficeringssystemet
(omfattet af klassificeringssystemet)
Andel af omfattede aktiver i alt, som
finansierer sektorer med relevans for
klasisficeringssystemet
(omfattet af klassificeringssystemet)
Andel af omfattede aktiver i alt, som
finansierer sektorer med relevans for
klasisficeringssystemet
(omfattet af klassificeringssystemet)
Andel af omfattede aktiver i alt, som
finansierer sektorer med relevans for
klasisficeringssystemet
(omfattet af klassificeringssystemet)
Andel af omfattede aktiver i alt, som
finansierer sektorer med relevans for
klasisficeringssystemet
(omfattet af klassificeringssystemet)
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer
sektorer med relevans for klasisficeringssystemet
(omfattet af klassificeringssystemet)
Andel af omfattede aktiver i alt,
som finansierer sektorer med
relevans for klassificerings-
systemet (i overensstemmelse
med klassificeringssystemet)
Andel af omfattede aktiver i alt,
som finansierer sektorer med
relevans for klassificerings-
systemet (i overensstemmelse
med klassificeringssystemet)
Andel af omfattede aktiver i alt,
som finansierer sektorer med
relevans for klassificerings-
systemet (i overensstemmelse
med klassificeringssystemet)
Andel af omfattede aktiver i alt,
som finansierer sektorer med
relevans for klassificerings-
systemet (i overensstemmelse
med klassificeringssystemet)
Andel af omfattede aktiver i alt,
som finansierer sektorer med
relevans for klassificerings-
systemet (i overensstemmelse
med klassificeringssystemet)
Andel af omfattede aktiver i alt,
som finansierer sektorer med
relevans for klassificerings-
systemet (i overensstemmelse
med klassificeringssystemet)
Andel af omfattede aktiver i alt,
som finansierer sektorer med
relevans for klassificerings-
systemet (i overensstemmelse
med klassificeringssystemet)
Heraf
anvendelse
af provenu
Heraf
om-
stillings
aktiviteter
Heraf
muligheds-
skabende
aktiviteter
Heraf
anvendelse
af provenu
Heraf
muligheds-
skabende
aktiviteter
Heraf
anvendelse
af provenu
Heraf
muligheds-
skabende
aktiviteter
Heraf
anvendelse
af provenu
Heraf
muligheds-
skabende
aktiviteter
Heraf
anvendelse
af provenu
Heraf
muligheds-
skabende
aktiviteter
Heraf
anvendelse
af provenu
Heraf
muligheds-
skabende
aktiviteter
Heraf
anvendelse
af provenu
Heraf
om-
stillings-
aktiviteter
Heraf
muligheds-
skabende
aktiviteter
1 Financielle garantier (FinGuar KPI)
0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0%
2 Aktiver under forvaltning (AuM KPI)
0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0%
1. Instituttet skal offentliggøre i dette skema KPI'er for ikkebalanceførte ekponeringer (finansielle garantier og AuM), som beregnes på grundlag af de data, der indberettes i skema 1,
om omfattede aktiver og ved at anvende de formler der foreslås i dette skema.
2. Institutterne skal duplikere dette skema for at offentliggøre KPI'er for beholdninger og strømme for ikkebalaceførste eksponeringer
191
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport, 2024 | Bilag
5. KPI for ikkeblanceførte eksponeringer, strømmen. Obligatorisk duplikeret.
a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x z aa ab ac ad ae
% (i forhold
til de totale
GAR aktiver
i nævneren i alt)
Referencedato for offentliggørelsen T (2024) - (T-1) (2023)
Modvirkning af klimaændringer (CCM) Tilpasning til klimaændringer (CCA) Vand- og havressourcer (WTR) Cirkulær Økonomi (CE)
Forurening (PPC) Biodiversitet & Økosystemer (BIO) TOTAL (CCM + CCA + WTR + CE + PPC + BIO)
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer
sektorer med relevans for klasisficeringssystemet
(omfattet af klassificeringssystemet)
Andel af omfattede aktiver i alt, som
finansierer sektorer med relevans for
klasisficeringssystemet
(omfattet af klassificeringssystemet)
Andel af omfattede aktiver i alt, som
finansierer sektorer med relevans for
klasisficeringssystemet
(omfattet af klassificeringssystemet)
Andel af omfattede aktiver i alt, som
finansierer sektorer med relevans for
klasisficeringssystemet
(omfattet af klassificeringssystemet)
Andel af omfattede aktiver i alt, som
finansierer sektorer med relevans for
klasisficeringssystemet
(omfattet af klassificeringssystemet)
Andel af omfattede aktiver i alt, som
finansierer sektorer med relevans for
klasisficeringssystemet
(omfattet af klassificeringssystemet)
Andel af omfattede aktiver i alt, som finansierer
sektorer med relevans for klasisficeringssystemet
(omfattet af klassificeringssystemet)
Andel af omfattede aktiver i alt,
som finansierer sektorer med
relevans for klassificerings-
systemet (i overensstemmelse
med klassificeringssystemet)
Andel af omfattede aktiver i alt,
som finansierer sektorer med
relevans for klassificerings-
systemet (i overensstemmelse
med klassificeringssystemet)
Andel af omfattede aktiver i alt,
som finansierer sektorer med
relevans for klassificerings-
systemet (i overensstemmelse
med klassificeringssystemet)
Andel af omfattede aktiver i alt,
som finansierer sektorer med
relevans for klassificerings-
systemet (i overensstemmelse
med klassificeringssystemet)
Andel af omfattede aktiver i alt,
som finansierer sektorer med
relevans for klassificerings-
systemet (i overensstemmelse
med klassificeringssystemet)
Andel af omfattede aktiver i alt,
som finansierer sektorer med
relevans for klassificerings-
systemet (i overensstemmelse
med klassificeringssystemet)
Andel af omfattede aktiver i alt,
som finansierer sektorer med
relevans for klassificerings-
systemet (i overensstemmelse
med klassificeringssystemet)
Heraf
anvendelse
af provenu
Heraf
omstillings-
aktiviteter
Heraf
muligheds-
skabende
aktiviteter
Heraf
anvendelse
af provenu
Heraf
muligheds-
skabende
aktiviteter
Heraf
anvendelse
af provenu
Heraf
muligheds-
skabende
aktiviteter
Heraf
anvendelse
af provenu
Heraf
muligheds-
skabende
aktiviteter
Heraf
anvendelse
af provenu
Heraf
muligheds-
skabende
aktiviteter
Heraf
anvendelse
af provenu
Heraf
muligheds-
skabende
aktiviteter
Heraf
anvendelse
af provenu
Heraf
om-
stillings-
aktiviteter
Heraf
muligheds-
skabende
aktiviteter
1 Financielle garantier (FinGuar KPI)
0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0%
2 Aktiver under forvaltning (AuM KPI)
0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0%
192
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold
Årsrapport, 2024 | Bilag
Sparekassen Sjælland-Fyn A/S
Isefjords alle 5
4300 Holbæk
Danmark
+45 5948 1111
info@spks.dk
CVR-nr. 36532130
Indhold
Design og layout: omw.dk · Foto: Ricky John Molloy & PressConnect