
Noter
• Finansielle aktiver, som holdes for at inddrive de
kontraktmæssige betalinger, og hvor de kontraktlige
betalinger udelukkende udgøres af rente og afdrag
på det udestående beløb, måles efter tidspunktet for
første indregning til amortiseret kostpris.
• Finansielle aktiver, som holdes i en blandet forret-
ningsmodel, hvis formål både er at inddrive de
kontraktmæssige betalinger og sælge de finansielle
aktiver, og hvor de kontraktlige betalinger på de
finansielle aktiver i den blandede forretningsmodel
udelukkende udgøres af rente og afdrag på det ude-
stående beløb, måles efter tidspunktet for første ind-
regning til dagsværdi gennem anden totalindkomst.
• Finansielle aktiver, som ikke opfylder de ovennævnte
kriterier for forretningsmodel, eller hvor de kontrakt-
mæssige pengestrømme ikke udelukkende udgøres
af rente og afdrag på det udestående beløb, måles
efter tidspunktet for første indregning til dagsværdi
gennem resultatopgørelsen.
Model for nedskrivning for forventede kredittab
Alle finansielle aktiver, der måles til amortiseret
kostpris, nedskrives for forventede kredittab og der
hensættes tilsvarende til forventede kredittab på
uudnyttede kreditrammer, lånetilsagn og finansielle
garantier.
For finansielle aktiver indregnet til amortiseret kostpris
indregnes nedskrivningerne for forventede kredittab
i resultatopgørelsen og reducerer værdien af aktivet i
balancen. Hensættelser til tab på uudnyttede kredit-
rammer, lånetilsagn og garantier indregnes som en
forpligtelse.
Nedskrivningsmodellen er baseret på en beregning
af forventet tab, hvor udlånene inddeles i tre stadier,
der afhænger af det enkelte udlåns kreditforringelse i
forhold til første indregning:
1. Udlån med fravær af betydelig stigning i kredit-
risikoen
2. Udlån med betydelig stigning i kreditrisikoen
3. Udlån, der er kreditforringede
For udlån i stadie 1 foretages nedskrivning for forventet
tab i de kommende 12 måneder, mens der for udlån i
stadie 2 og 3 foretages nedskrivning for forventet tab i
udlånenes forventede restløbetid. Til forskel fra stadie
1 og 2 indregnes renteindtægter i stadie 3 alene baseret
på den nedskrevne værdi af aktivet.
Ved første indregning placeres de enkelte udlån
som udgangspunkt i stadie 1, hvorved der foretages
nedskrivning for 12 måneders forventet tab ved første
indregning.
Det forventede tab er beregnet som en funktion
af sandsynligheden for OIK (objektiv indikation for
kreditforringelse), EAD (eksponeringsværdi ved
misligholdelse) og LGD (tab ved misligholdelse), hvor
der er indarbejdet fremadskuende informationer, der
repræsenterer ledelsens forventninger til den fremad-
rettede udvikling.
Placeringen i stadier og opgørelse af det forventede
tab er baseret på sparekassens ratingmodeller, der
udvikles og vedligeholdes af datacentralen Bankdata,
og sparekassens interne kreditstyring. Ved vurde-
ringen af udviklingen i kreditrisiko antages det, at
der er indtruffet en betydelig stigning i kreditrisikoen
i forhold til tidspunktet for førstegangsindregning
ved en nedjustering i sparekassens interne rating af
debitor svarende til én ratingklasse i Finanstilsynets
vejledende ratingklassifikation, samt ved restancer i
mere end 30 dage.
Definition af kreditforringet og misligholdelse
En eksponering overgår til stadie 3, når aktivet er kre-
ditforringet eller misligholdt. En eksponering kan være
kreditforringet (stadie 3), hvis der er indtruffet en eller
flere af følgende objektive indikationer på kreditforrin-
gelse:
• Sparekassen vurderer, at låntager ikke vil kunne
honorere sine forpligtelser som aftalt.
• Låntager er i betydelige økonomiske vanskeligheder,
låntager har begået kontraktbrud, sparekassen
har ydet låntager lempelser i vilkårene som følge
af låntagers økonomiske vanskeligheder eller det
er sandsynligt, at låntager vil gå konkurs eller blive
underlagt anden økonomisk rekonstruktion.
• Eksponeringen har været i restance/overtræk i mere
end 90 dage med en beløbsstørrelse, som ikke
vurderes uvæsentlig.
Misligholdelse
Fastlæggelsen af, hvornår en låntager har misligholdt
sine forpligtelser, er afgørende for opgørelsen af det
forventede kredittab. Sparekassen anser en låntager
for at have misligholdt sine forpligtelser såfremt:
• låntager er mere end 90 dage i restance på væsent-
lige dele af sine forpligtelser eller
• sparekassen vurderer, at det er mest sandsynligt,
at eksponeringen ender med tab og/eller tvangsre-
alisering af sikkerheder for sparekassen eller andre
kreditorer.
Den definition af misligholdelse, som sparekassen
anvender ved målingen af det forventede kredittab,
stemmer overens med den definition, der anvendes
til interne risikostyringsformål, ligesom definitionen er
tilpasset kapitalkravsforordningens (CRR) definition på
misligholdelse. Kunder anses eksempelvis for at have
misligholdt sine forpligtelser ved konkurs, betalings-
standsning, gældssanering, indikation for aktuel eller
forventet fremtidige udfordringer med at skabe balan-
ce mellem indtægter og udgifter m.v.
Beregningen af nedskrivninger på eksponeringer i
stadie 1 og 2, bortset fra de største eksponeringer tillige
med de svageste eksponeringer i stadie 2, foretages
på baggrund af en porteføljemæssig modelberegning,
mens nedskrivningerne på den resterende del af
eksponeringerne foretages ved en manuel, individuel
vurdering baseret på tre scenarier (basis scenarie, et
mere positivt scenarie og et mere negativt scenarie)
med tilhørende sandsynlighed for, at scenarierne
indtræffer.
Herudover afsættes der et ledelsesmæssigt skøn, som
afspejler makroøkonomiske forventninger og model-
mæssig usikkerhed.
I den porteføljemæssige modelberegning opgøres det
forventede tab som en funktion af sandsynligheden for
OIK (observerbar indikation på kreditforringelse), EAD
(eksponeringsværdi ved misligholdelse) og LGD (tab
ved misligholdelse) på baggrund af en model, som ud-
vikles og vedligeholdes på sparekassens datacentral,
suppleret med et fremadskuende, makroøkonomisk
modul, der udvikles og vedligeholdes af LOPI.
Det makroøkonomiske modul er bygget op om en ræk-
ke regressionsmodeller, der fastlægger den historiske
sammenhæng mellem årets nedskrivninger inden for
en række sektorer og brancher og en række forklaren-
de makroøkonomiske variable. Regressionsmodellerne
tilføres herefter estimater for de makroøkonomiske
variable baseret på prognoser fra konsistente kilder
som Det Økonomiske Råd, Nationalbanken m.fl., hvor
prognoserne i almindelighed rækker to år frem i tid
og omfatter variable som stigning i offentligt forbrug,
stigning i BNP, rente etc. Derved beregnes de forven-
2 Anvendt regnskabspraksis (fortsat)
66
Årsrapport 2023 / Årsregnskab
Sparekassen Sjælland-Fyn
Indhold