Lav sigtbarhed præger den globale økonomi i 1. halvår af 2025

Donald Trump annoncerede den 2. april indførelsen af omfattende toldsatser på importvarer til USA – en beslutning, der straks skabte uro på de finansielle markeder. Toldsatserne blev efterfølgende udskudt med 90 dage, hvilket har givet markederne et midlertidigt pusterum.

Samtidig har centralbankerne i både Europa og USA forsøgt at navigere i et landskab præget af lav vækst, fortsat forhøjet inflation samt geopolitisk uro. Europa har reageret med pengepolitiske lempelser og udsigt til store investeringsplaner, mens USA balancerer mellem inflationsbekæmpelse, et stærkt arbejdsmarked samt svagere økonomisk vækst.

Donald Trumps indførelse af told mod USA’s samhandelspartnere og efterfølgende tre måneders udskydelse, har været det dominerende tema i amerikansk økonomi i 2. kvartal. De oprindelige toldsatser på 20 % mod EU og 34 % (oveni de i forvejen 20 %) mod Kina skabte uro på de finansielle markeder. Efter kineserne valgte at indføre gengældelses told mod USA, og USA endte med 145 % told mod Kina, blev parterne enige om en midlertidig handelsaftale, som reducerede toldsatserne til 30 % på kinesiske varer og 10 % på amerikanske varer. Denne aftale samt den generelle udskydelse af told mod bl.a. EU udløber den 9. juli, og hvis der ikke opnås nye permanente aftaler inden da, risikerer de oprindelige satser at blive genindført.

Der er nok ingen tvivl om, at der foregår flittige forhandlinger, men faktum er fortsat, at ved udgangen af 2. kvartal er der ikke indgået aftaler mellem USA og nogle af de primære samhandelspartnere udover Storbritannien.

Pengepolitisk har den amerikanske centralbank, Federal Reserve, endnu ikke sænket renten i 2025 på baggrund af en fortsat forhøjet inflation samt usikkerhed om, hvor toldsatserne ender henne. Markedet forventer to rentenedsættelser i 2. halvår – sandsynligvis i september og december. Der er dog ingen tvivl om, at dette kan ændre sig som følge af den økonomiske udvikling, men i særdeleshed også som følge af hvordan Trumps ”toldkrig” udspiller sig i 2. halvår.

I Europa har centralbanken i modsætning til USA reageret aktivt på den økonomiske usikkerhed. Den europæiske økonomi har også fortsat været kendetegnet ved lavere inflation og svag vækst, hvilket har givet anledning til, at Den Europæiske Centralbank (ECB) i løbet af 1. halvår har sænket renten fire gange. Det tyder nu på, at centralbanken er tæt på at være på plads, og for nuværende forventes der kun én yderligere rentenedsættelse for resten af året. Det er dog primært de korte renter, som er blevet lavere, hvorimod renter med længere løbetid generelt set ikke er faldet.

En af årsagerne til, at de lange renter ikke er faldet i Europa skyldes, at Tyskland har fjernet sin gældsbremse, som betyder, at landet kan optage mere gæld. Det samme er gældende for EU som region, hvor der over de næste år er lagt op til massive investeringer i forsvar og sikkerhed. Dette har skabt fornyet optimisme omkring vækstudsigterne i euroområdet, men er samtidig medvirkende til, at de lange renter ikke falder i takt med de kortere renter.

Europa har indtil videre forholdt sig relativt roligt til truslen om told på import til USA. Dette skal ikke forveksles med passivitet, da der helt sikkert foregår forhandlinger mellem parterne. Men det er klart, at udsigterne for den europæiske økonomi i 2. halvår vil blive påvirket af, hvilket udfald forhandlingerne om en handelsaftale vil have. Indtil videre er det fortsat mest sandsynligt, at europæisk økonomi på den korte bane vil vokse med ca. 1 %.

Kina har reageret på den amerikanske toldpolitik med både modtold og strategisk omstilling. Efter den midlertidige aftale med USA har Kina fjernet gengældelsesforanstaltninger og reduceret toldsatserne til 10 % på amerikanske varer. Samtidig har Kina intensiveret investeringer i atomkraft, teknologi og militær kapacitet, og forsøger at styrke sin position i globale handelsforhandlinger – blandt andet med EU.
Den kinesiske økonomi er påvirket af faldende eksport til USA, men væksten forventes at stabilisere sig omkring 4,5 % i 2025 – understøttet af indenlandsk efterspørgsel og statslige investeringer. Kina har et mål om minimum 5 % vækst for 2025, og det er bestemt fortsat en mulighed, at dette bliver opnået. Ligesom tilfældet med EU er det dog af afgørende betydning hvilken aftale, der bliver nået på samhandel mellem Kina og USA.

Geopolitisk har 2. kvartal ikke budt på meget opløftende nyt. Krigen i Ukraine er fortsat ikke afsluttet og konflikten i Mellemøsten har udviklet sig til krig, efter at Israel har angrebet militære og nukleare mål i Iran. Efterfølgende har USA også udført luftangreb mod Iran, der dog efterfølgende lader til at være opsat på fred. En fred mellem Israel og Iran vil være positiv, særligt for energimarkederne, men uanset må situationen i Mellemøsten fortsat karakteriseres som skrøbelig.

Den globale økonomi befinder sig altså fortsat i et miljø med lav sigtbarhed. Toldpausen mellem USA og Kina har givet midlertidig ro, og forhåbentlig vil sigtbarheden blive forbedret efter 9. juli. Europa viser tegn på optimisme gennem investeringer og pengepolitisk lempelse, mens USA fortsætter balancegangen mellem inflation og vækst.

Afkast for de primære aktieregioner i kvartalet og for år til dato

I årets 1. kvartal var samtlige aktiemarkeder hårdt ramt af en korrektion, som tog de fleste markeder ned med mellem 10 – 20 %. Eneste undtagelse var europæiske aktier, som dog faldt fra toppen, men endte 1. kvartal med et positivt afkast. I 2. kvartal bundede korrektionen ud, og efterfølgende har vi været vidne til et af de hurtigste ”comebacks” på aktiemarkederne. Det tog markederne ca. to måneder, fra midten af april til midten af juni, at hente det tabte tilbage. Korrektioner på den størrelse, vi var vidne til i 1. kvartal, har historisk taget i gennemsnit 8 måneder at indhente, så den stigning, vi har set i 2. kvartal, vidner om, at der er en stærk positiv undertone på aktiemarkederne på trods af de økonomiske udfordringer den globale økonomi står med.

De amerikanske teknologiaktier i Nasdaq indekset er dem, der har klaret sig bedst i 2. kvartal, og samlet set har det betydet, at amerikanske aktier har klaret sig marginalt bedre end de andre aktieregioner målt i danske kroner. Den amerikanske dollar er dog betydeligt svækket i kvartalet, og det er årsagen til, at amerikanske aktier målt i danske kroner fortsat udviser negativt afkast for året indtil videre. Samlet set har de forskellige aktieregioner klaret sig relativt lige målt i danske kroner i 2. kvartal.

Målt på år til dato er det i høj grad fortsat europæiske aktier, der har klaret sig bedst med et positivt afkast på over 5 %, særligt trukket af selskaber indenfor industri og finanssektorerne. Danske aktier har samlet set givet tæt på 0 %, og både globale og amerikanske aktier ligger på pæne minusser. Sidstnævnte skyldes dog i høj grad den negative udvikling i den amerikanske dollar, som påvirker en dansk investor. Hvis man korrigerer for dollarens fald, som er ca. 10 % år til dato overfor danske kroner, så vil amerikanske og globale aktier faktisk være pænt i plus ved halvårsskiftet.

Afkastet på obligationer har været relativt stabilt og målt på det samlede danske realkreditindeks, var afkastet svagt positivt i 2. kvartal og tæt på et nul afkast på året til dato. 

Status på vores værdipapirfonde

SJF Banks værdipapirfonde har været igennem samme rutsjebanetur som markederne generelt, hvilket vil sige et relativt kraftigt fald i marts og april måned, for efterfølgende at stige kraftigt i maj og juni måned. Fondene har forskellig risikoprofil målt via en forskellig andel af aktier. Det er klart, at fondene med den største aktieandel er mest påvirket, når markederne oplever udsving, som dem vi har været vidne til i 1. halvår.  Vores værdipapirfonde klarer sig fortsat fornuftigt, når vi sammenligner med markedsafkastet, men også når vi sammenligner med konkurrenter og disses tilsvarende fonde. Det betyder, at fonden ”Aktiv” med den højeste aktieandel er nede med 3 % for året efter at have været nede med ca. 15 %, da markederne var mest nervøse i april måned. Mellemrisiko-fonden ”Balance” er stort set på nul for året, og lav risikofonden ”Stabil” med den laveste aktieandel er faktisk i plus med ca. 1 % for året.

Vi har fortsat en forsigtig tilgang til risiko i disse markeder, og i praksis betyder det, at vi har en lidt lavere andel af aktier, end vi normalt har. Det har vi ikke fordi, vi er overbeviste om at markederne skal falde, men fordi vi er komfortable med en lidt lavere risiko i en periode, hvor sigtbarheden er lav for de makroøkonomiske udsigter. 

Forventninger til resten af året

Årets første kvartaler kan føles, som om der er sket mere, end der historisk er sket på flere år. Vi er i hvert fald vidne til en verden, hvor geopolitik, makroøkonomi og de finansielle markeder er under konstant forandring. Det betyder ikke nødvendigvis, at det er negativt, men det betyder, at det kan være sværere at navigere i. Det er præcis i sådanne situationer, det er vigtigt at have sin langsigtede strategi på plads. Og det har vi, når vi investerer på vegne af vores kunder i SJF Banks værdipapirfonde.

Som nævnt venter vi på mere klarhed – og det får vi forhåbentlig snart. Allerede 9. juli ved vi mere om, hvilke handelsaftaler der bliver indgået eller ikke indgået, og hvordan udformningen ser ud. Aftaler som bygger på fri handel og lave eller ingen afgifter, vil være positivt for den globale samhandel, hvorimod handelsrestriktioner og høje afgifter vil kunne føre til mindre samhandel og lavere vækstforventninger. 

Det er bestemt sandsynligt, at præsident Trump kan fortsætte med at skabe usikkerhed via sin økonomiske politik, men vi forventer fortsat ikke, at hans mål er at skade den amerikanske økonomi og forbruger, og derfor er det også sandsynligt, at vi kan se nogle positive aftaler blive indgået.

For nuværende forventer vi en positiv global vækst på mellem 2,5 og 3 % for 2025, men det er med forbehold for, at det kan ændre sig i begge retninger afhængig af udfaldet af førnævnte handelsaftaler.

Vi forventer, at vi kan se de korte renter blive en smule lavere, og at de lange renter vil holde sig nogenlunde stabile på nuværende niveauer. Aktierne er kommet stærkt igen, og på den korte bane virker det ikke sandsynligt, at denne stigningstakt på aktiemarkederne kan fortsætte i samme tempo. Men får vi fx positive nyheder på handelsfronten, er der bestemt mulighed for, at aktier kan klare sig fornuftigt i 2. halvår.