7. august 2026
af Jes Asmussen
Efter at det amerikanske kongetal i form af beskæftigelsesudviklingen allerede skuffede lidt i forrige måned, så var der bestemt ikke mere at råbe hurra for i dagens dugfriske arbejdsmarkedsrapport, som vel bedst kan beskrives som chokerende dårlig i forhold til forventningerne.
Faldet i antallet af nye jobs på 23.000 må således siges at være noget af en mavepuster – og det skuffende resultat blev yderligere forstærket af, at beskæftigelsen i de foregående to måneder blev nedjusteret med hele 103.000 personer.
Umiddelbart er indtrykket således af en markant afdæmpning i virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft, som nok vil få visse alarmklokker med hensyn til styrken af økonomien til at ringe og muligvis også give luft til diskussioner om kunstig intelligens indflydelse på arbejdsmarkedet. Her var det i hvert fald interessant at bemærke, at beskæftigelsen i den finansielle sektor – som vurderes at være blandt de mest følsomme over for adoptionen af AI – faldt til det laveste niveau i fire år.
Noget der også vil få opmærksomhed er, at ledighedsprocenten – trods faldet i beskæftigelsen – lidt overraskende igen havde pilen nedad på linje med forrige måned, i takt med at arbejdsstyrken igen falder mærkbart. Så selv om beskæftigelsen falder, er der altså ikke umiddelbart tegn på, at stramhedsgraden på arbejdsmarkedet aftager.
Dog aftog lønvæksten også til det laveste niveau i mere end fem år, hvilket også er et positivt signal for prispresset i økonomien – men skidt for købekraften i husholdningerne.
Rygmarvsreaktionen på den svage rapport vil nok være kraftigt faldende renter og en svagere USD, hvor tolkningen vil være et reduceret behov for renteforhøjelser fra den amerikanske centralbank (Fed).
For aktiemarkederne er det også en vigtig parameter, hvor tegnene på en svagere økonomi formentligt i første omgang vil blive opvejet af en mindre risiko for renteforhøjelser – men rapporten er dog så svag, at det er svært helt at konkludere på forhånd, hvilken effekt der vil være den stærkeste, når rapportens resultater siver ind.
Hertil kommer, at faldet i arbejdsløsheden muligvis kan fungere som lidt af en modvægt over for den svage beskæftigelsesudvikling, når det kommer til reaktionen på de finansielle markeder, og vurderingen af Fed’s fremtidige rentesti.
Alt i alt vurderer jeg imidlertid ved første blik, at arbejdsmarkedsrapporten validerer den amerikanske centralbanks (Fed) beslutning om at holde renten uændret i juli. Inflationen i USA er dog fortsat alt for høj i forhold til målsætningen, så jeg mener også, at det er for tidligt at afskrive, at der kan være behov for en højere rente.
Markederne indpriser da også i skrivende fortsat en fuld renteforhøjelse inden årsskiftet, om end sandsynligheden er blevet reduceret noget fra før rapporten kom ud. Næste vigtige pejlemærke for Fed og for de finansielle markeder bliver næste uges vigtige inflationstal fra USA, der kan give os en ny temperaturmåling på prispresset i økonomien – stay tuned.
