21. maj 2026
af Jes Asmussen
Forbrugertilliden, der måler humøret blandt de danske forbrugere, bevægede sig længere ned i kulkælderen i maj, hvor den faldt til -19,8 fra -18,6 måneden før. Der var tale om en mere negativ vurdering af danskernes egen økonomiske situation både i dag og især om et år, om end den største pessimisme stadig findes i vurderingen af den overordnede danske økonomi.
Det kom nok ikke som den helt store overraskelse, at stemningen blandt de danske forbrugere blev yderligere forværret i maj, som følge af usikkerheden om situationen i Mellemøsten og dens negative effekt på både økonomien og prisstigningerne i samfundet.
Man skal da heller ikke længere end en tur til benzinstationerne for at blive påmindet om effekten – ifølge Drivkraft Danmark steg benzinpriserne i denne uge tilbage til tæt på rekordniveau under denne krise, og før det skal vi tilbage til juli 2022 for at finde en listepris på over 18 kroner for en liter 95 oktan benzin.
Udover den direkte effekt på benzinpriserne giver den usikre situation i forbindelse med krigen i Iran da også rig lejlighed til bekymringer - risikoen for højere renter på boliglån, stigende fødevarepriser, dyrere indkøbsture i byggecentrene og en snigende frygt for, hvilke konsekvenser det vil have på arbejdsmarkedet, er alle elementer, der har potentialet til at sætte en bremse for vores forbrugslyst.
Indtil videre er der dog ikke tegn på noget større tilbageslag på arbejdsmarkedet. I marts steg lønmodtagerbeskæftigelsen således med 3.900 personer til ny rekord, men det er dog også klart, at der lige nu er en forøget usikkerhed omkring den fremadrettede beskæftigelsesudvikling som følge af den fortsat uafklarede situation omkring Hormuz-strædet og den globale energiforsyning.
Den usikkerhed ser vi da også tydeligt afspejlet i forbrugertillidsopgørelsen, hvor frygten for ledighed steg til det højeste niveau i 3 år, og da jobsikkerhed nok er en af de helt afgørende parameter for vores lyst til at bruge penge, er det en udvikling, der er værd at følge nøje i den kommende tid.
Heldigvis er der endnu ikke de helt store tegn på, at der er sammenhæng mellem tanke og handling. Vi ser således stadig en relativt fornuftig - om end ikke prangende udvikling - i privatforbruget, der ikke matcher det sortsyn forbrugerne lægger for dagen, jf. figur.
Den kraftige stigning vi så i for eksempel bilsalget i første kvartal og en fortsat solid aktivitet på boligmarkedet tyder da heller ikke direkte på, at alle forbrugere er lige hårdt ramt af situationen. Antallet af boliger, der skiftede hænder i april, var således ifølge Boligsiden.dk det næsthøjeste for en april måned i den tid, der er statistikker for.
Husholdningerne fremstår da også overordnet set relativt velpolstrede, men for at vi skal se potentialet for en kraftigere fremgang i privatforbruget fra de store opsparinger, vil det nok kræve, at forbrugerne begynder at se mere lyst på situationen.
Og hvis ikke vi ser en snarlig åbning af Hormuz-strædet og en medfølgende bedring i de globale forsyningskæder øges risikoen for, at der kommer en tættere sammenhæng mellem den pessimistiske stemning blandt forbrugerne og det faktiske privatforbrug.
