25. september 2025
Af cheføkonom Jes Asmussen
På dette tidspunkt af året er der altid spændinger i den amerikanske Kongres i forbindelse med forhandlinger om finansieringen af de offentlige udgifter for det kommende finansår – og det Hvide Hus har netop kastet en ny bombe ind i de allerede neglebidende forhandlinger med trusler om massefyringer af offentligt ansatte, hvis regeringen bliver tvunget til at lukke ned.
Tidsfristen for at blive enige om finansieringen er den 1. oktober, og hvis ikke parterne på det tidspunkt har en eller anden form for ny aftale på plads, står vi netop over for en sådan nedlukning, hvor regeringskontorer og føderale instanser lukker og alle såkaldt ’ikke-essentielle’ medarbejdere sendes hjem på orlov uden løn indtil finansieringen er på plads igen. Sidst det skete, var omkring årsskiftet 2018/19, hvor nedlukningen varede i 35 dage, og der var også nedlukninger af regeringen i både 2013 og i 1995/96, så det er ikke helt unormalt, at det hænder.
I år er da heller ikke nogen undtagelse, når det kommer til spændinger i Kongressen, hvor nedlukningstruslen nærmer sig med hastige skridt, og hvor parterne stadig står meget langt fra hinanden. Oftest foregår forhandlingerne helt frem til tidsfristen, men som udgangspunkt er vurderingen, at der formentligt kommer en eller anden form for midlertidig finansiering på plads. Det er i hvert fald umiddelbart svært at se den politiske gevinst for demokraterne at stå så stejlt på sine krav, at det medfører en nedlukning.
Demokraternes modvilje mod at godkende republikanernes forslag til en budget-lov, som blev snævert vedtaget i Repræsentanternes Hus i fredags, og som ville holde regeringen kørende frem til 20. november, omhandler især modstand mod markante forringelser på sundhedsforsikringsområdet samt mere generelt Trumps (angiveligt) ulovlige tilbagetrækning af midler til allerede godkendte udgiftsområder som for eksempel ulandsstøtte, som jo umiddelbart virker som gode sager at kæmpe for.
Ikke desto mindre er risikoen for demokraterne, at de vil blive holdt hovedansvarlige i befolkningen for en eventuel nedlukning, som tilfældet oftest er det for det parti, der stiller krav, som de sjældent får opfyldt alligevel. Og det er netop derfor, at det nok stadig er mest sandsynligt, at der kommer en aftale om midlertidige bevillinger på plads, som vil holde regeringen åben, hvor demokraterne så kan bruge tiden på at forsøge at forhandle videre – og også undgå at sætte udsigten til et fornuftigt midtvejsvalg til næste år over styr.
Ikke desto mindre skal det bestemt ikke udelukkes, at stridighederne når et punkt, hvor en aftale ikke opnås. I et sådant tilfælde vil vi så stå over for en omkostningsfuld nedlukning. I 2013 peger estimater på, at nedlukningen – der varede i 16 dage – sænkede BNP med mellem 0,2 og 0,6%-point samt medførte øgede omkostninger for omkring USD 2 mia. (Kilde: OMB Report Impacts and Costs of the October 2013 Federal Government Shutdown). Som en tommelfingerregel koster det omkring 0,1%-point på den kvartalsvise BNP-vækst per uge nedlukningen varer.
Normalt er det dog sådan, at de medarbejdere, der sendes hjem uden løn under nedlukningen, bliver fuldt ud kompenseret for den tabte arbejdsfortjeneste, når de vender tilbage til arbejdet igen, og økonomien indhenter relativt hurtigt det tabte igen, hvormed effekten på de finansielle markeder som oftest har været relativt begrænset og midlertidig.
Men her er det, at Trump-administrationen, som nævnt indledningsvist, har sendt det mulige udfaldsrum op i en helt ny dimension. I et memo sendt fra budgetkontoret i det Hvide Hus i går aftes bliver diverse føderale agenturer således bedt om at forberede massefyringer i kølvandet på en eventuel nedlukning inden for de føderale programmer, hvor finansieringen udløber, som ikke på anden måde er sikret, og som ikke er vurderet at ”være konsistente med præsidentens prioriteter”.
Om der er tale om en forhandlingstaktik, der skal lægge maksimalt pres på demokraterne, eller om der reelt er tale om, at Trump vil benytte en eventuel nedlukning til at fortsætte udrensningen i den offentlige sektor, er naturligvis uvist, men der er uden tvivl tale om en markant optrapning af situationen. Hvis vi får en nedlukning, og Trump fører sine planer om store fyringer ud i livet, er der således en betydelig risiko for, at effekten på den økonomiske aktivitet kan vise sig større og mere permanent end normalt, i en situation, hvor usikkerheden om amerikansk økonomi allerede er betydelig.
Så selv om jeg stadig hælder mest til, at parterne nok skal nå frem til i hvert fald en midlertidig løsning inden deadline, så er der i mine øjne bestemt en ikke-ubetydelig risiko for, at regeringen lukker ned i næste uge, som potentielt kan vise sig at have større effekt på de finansielle markeder, end hvad vi normalt ser under regeringsnedlukninger i USA.
For yderligere information kontakt cheføkonom Jes Asmussen på tlf. 21 69 25 96 eller mail [email protected]. Følg også Jes på LinkedIn for at få hans kommentarer helt dugfriskt.
