17. september 2025
Af cheføkonom Jes Asmussen
Så kom årets første rentenedsættelse fra den amerikanske centralbank (Fed), der som ventet lød på 0,25%-point. Siden Fed-chef Powell åbnede døren for en rentenedsættelse på det årlige centralbank-symposium i Jackson Hole for en måneds tid siden, har rentenedsættelsen som nævnt været fuldt ud ventet i markederne, hvor der endda ser ud til at have været indbygget visse forventninger om muligheden for en endnu større rentenedsættelse som følge af den noget svage udvikling i beskæftigelsen, vi har set hen over sommeren.
Mere vigtigt er det således hvilke signaler om den fremtidige rentesti banken lægger for dagen – og her ser Fed ud til på spidsen at have tillagt sig en noget mere dueagtig attitude. Således fremhæver Fed i den medfølgende pressemeddelelse - i en ny tilføjelse i forhold til sidst - at risiciene på nedsiden for beskæftigelsen er steget. Selvom ordlyden omkring inflationen også er strammet marginalt, så er det umiddelbare indtryk, at Fed lige nu er en smule mere bekymrede for udviklingen på arbejdsmarkedet i forhold til udviklingen i inflationen.
Som ventet var der en såkaldt ’dissident’ der gerne ville have set renten sat ned med mere (Trumps hasteudnævnte nye medlem af rentebeslutningskomiteen, Stephen Miran), men mere interessant er det, at det såkaldte ’dot-plot’, der viser samtlige Fed-medlemmernes antagelser om den fremtidige rente, nu peger på yderligere to rentenedsættelser i år. Dermed ser det ud til, at markederne kan få hvad de har ønsket sig, om end der dog stadig ikke er tegn på rentenedsættelser til næste år i samme omfang (her ser Fed kun en yderligere rentenedsættelse), som der var priset ind i markedet før mødet.
Kilde: Bloomberg
Selv om signalet var på den dueagtige side, så har markederne reageret med en vis tøven. Der har da nok også været tale om, at markederne havde taget meget forskud på glæderne. Og som vi ofte ser det, så har den efterfølgende presseseance med Fed-chef Powell da også efterladt et lidt andet indtryk. Selv om han også på spidsen hældte til den lidt mere dueagtige side med hensyn til risikoafvejningen mellem inflation og arbejdsmarkedet (hvor han sagde, at det sidstnævnte ikke længere kunne beskrives som solidt), så bider vi mærke i, at han afviste enhver hast med hensyn til en større rentenedsættelse, og at der ikke var støtte for en sådan i dag. Desuden understregede han også risikoen for, at selv om priserne ikke er steget i et bekymrende omfang endnu, så kunne det vise sig, at gennemslaget fra Trumps tariffer vi udmønte sig i en højere inflation i længere tid.
Han så endvidere dagens rentenedsættelse som et 'risk-management-cut', der ikke indikerer, at han har fuldt ud forpligtet sig til en ny rentenedsættelsescyklus - altså et svagt mere høgeagtig twist. I det opdaterede ’dot-plot’ bider vi yderligere mærke i, at der er en neget stor spredning i de enkelte medlemmers forventninger til udviklingen i renten i år, hvor mange medlemmer stadig er mere tilbageholdende med behovet for mængden af rentenedsættelser.
Det virker derfor også tydeligt, at enhver beslutning om renten stadig vil være afhængig af de indkomne økonomiske data, og vi ser fortsat en risiko for, at inflationen vil have pilen yderligere opad i den kommende tid, som kan være en hæmsko for mere aggressive rentenedsættelse – medmindre arbejdsmarkedet altså rammes af en noget mere alvorlig tilbagegang.
Desuden så minder Mirans meget aggressive signaler om rentenedsættelser os om risikoen for øget politisk indflydelse på Fed’s beslutninger – om end han dog ikke så ud til at have haft meget at skulle have sagt på gårsdagens beslutning. Powell var også meget tilbageholdende med at kommentere på situationen omkring det politiske pres på centralbankens uafhængighed, men det er dog fortsat en udvikling, der er værd at følge nøje – specielt i det nye år, hvor Powell ikke længere vil holde formandskabet.
Historien har i hvert fald vist os, at i situationer hvor en centralbank er under politisk indflydelse, så er der en øget risiko for suboptimale økonomiske udfald – og kan på sigt medføre højere inflation, lavere økonomisk vækst og øget volatilitet på de finansielle markeder.
For yderligere information kontakt cheføkonom Jes Asmussen på tlf. 21 69 25 96 eller mail [email protected]. Følg også Jes på LinkedIn for at få hans kommentarer helt dugfriskt.
