11. september 2025
Af cheføkonom Jes Asmussen
Forbrugerpriserne i USA steg med 0,4% over måneden i august, hvilket var mere end ventet. Det trak inflationen op fra 2,7% til 2,9%, som dermed fortsat må siges at være et godt stykke over den amerikanske centralbanks målsætning. Den såkaldte kerneinflation holdt sig dog uændret på 3,1% - og den såkaldte ’superkerne’-inflation holdt sig ligeledes uændret på 3,2%, men det er svært at argumenter for, at der er tegn på at inflationen er på vej ned.
Som udgangspunkt ville jeg vurdere, at dagens tal burde sende enhver mulig spekulation om en ’jumbo’-rentenedsættelse i næste uge til hjørnespark, og det burde efter min vurdering medføre en reaktion på de finansielle markeder i form af stigende renter og faldende aktiekurser. Det er muligt, at der var en frygt i markedet for at tallene kunne vise sig værre end tilfældet var – med en initial reaktion i retning af at sende renterne ned, USD stærkere og de amerikanske aktiefutures i vejret, men nu må vi se hvad der sker, i takt med at investorerne får trukket vejret.
Nogle gange er det i hvert fald svært helt at forstå reaktionsmønstrene p åmarkederne. I mine øjne udfordrer den fortsat stigende inflation alt andet lige markedernes narrativ om udsigten til markante rentenedsættelser fra den amerikanske centralbank (Fed). Netop udsigten til store rentenedsættelser har været et væsentligt argument blandt investorerne som drivkraften bag et yderligere ben opad på aktiemarkederne, som dagens inflationstal efter min vurdering burde sætte et stort fedt spørgsmålstegn ved.
Hvis man renser for al polemikken omkring det politiske pres på Fed, og Trumps ihærdige forsøg på at opnå kontrol med banken, har jeg da også lidt vanskeligt ved helt at se argumentet for behovet for store rentenedsættelser. Inflationen er stigende, og har i mere end fire år i træk ligger over centralbankens målsætning. Desuden så ligger aktiemarkederne på rekordhøje niveauer, og det er svært at konkludere, at de overordnede finansielle forhold er synderligt restriktive. Og selv om arbejdsmarkedet viser visse tegn på afmatning, så er det fortsat svært for alvor at konkludere, om det skyldes et markant efterspørgselsrelateret tilbageslag, eller om det i højere grad skal tilskrives ændrede dynamikker i arbejdsudbuddet, som ikke ændrer meget ved stramhedsgraden på arbejdsmarkedet.
Alt det ændrer dog ikke på, at Fed nok vil sætte renten ned på mødet næste onsdag – om man så mener det er en fejl eller ej – men med dagens inflationstal virker det tvivlsomt, at Fed-chef Powell i den forbindelse vil bekræfte markedernes i deres tyrkertro på markant lavere renter over det kommende år. For at det skal ske, vil det efter min vurdering kræve en noget kraftigere opbremsning i økonomien – hvilket ikke kan udelukkes – men det vil formentligt ikke være noget som investorerne for alvor vil bryde sig om.
For yderligere information kontakt cheføkonom Jes Asmussen på tlf. 21 69 25 96 eller mail [email protected]. Følg også Jes på LinkedIn for at få hans kommentarer helt dugfriskt.
