24. september 2025
Af cheføkonom Jes Asmussen
Det ser nu ud til, at de amerikanske toldsatser på EU begynder at slå igennem på stemningen i den danske industrisektor. Hvis man havde troet, at den afklaring vi fik hen over sommeren i form af en handelsaftale mellem USA og EU, ville have reduceret usikkerheden i de danske virksomheder, så peger friske tal fra Danmarks Statistiks i en lidt anden retning. Der er således et stykke over 70% af de danske industrivirksomheder, der vurderer, at de vil blive negativt påvirket i en eller anden grad af de senest udmeldte toldsatser fra USA, hvilket svarer til niveauet i foråret, hvor usikkerheden om toldsatserne var størst.
Industriens tillidsindikator tog da også et alvorligt dyk i september til det laveste niveau i 2 år, og går dermed lidt i samme retning, som vi bl.a. så i gårsdagens europæiske PMI-indeks, der ligeledes pegede på lavere aktivitet i industrisektoren. Der er dog fortsat positive forventninger til produktionen, men forventningerne til den fremtidige beskæftigelse led et alvorligt knæk. Faktisk er det månedlige fald i industriens beskæftigelsesforventninger i september, det største vi har set i data, der går tilbage til 2005 - kun overgået af hvad vi så umiddelbart efter nedlukningen i forbindelse med Corona-krisens udbrud.
Før man maler fanden på væggen, så er der dog ikke noget der tyder på, at vi ser ind i en mere bredt baseret tilbagegang i industribeskæftigelsen. Dykker man ned i tallene, så fremgår det, at det primært er medicinalindustrien, der trækker ned i udsigterne for beskæftigelsen. Så det er nok klart, at Novos fyringsrunde og ansættelsesstop fylder en del i den negative udvikling, mens beskæftigelsesforventningerne uden for medicinalindustrien fortsat ser ud til at holde skindet på næsen.
Det er naturligvis ikke godt nyt, at vi ser et fald i industritilliden, og at Novos gevordigheder stadig ser ud til at påvirke udviklingen, men der er heldigvis tegn på, at andre dele af dansk økonomi klarer sig relativt fornuftigt. Igen på linje med hvad vi så i de europæiske PMI-indeks, så mere end opvejer både serviceerhvervene og især detailhandlen de svagheder, vi ser i industrien. Især detailhandlen forventer et massivt løft i omsætningen over de kommende tre måneder, som peger på, at i hvert fald dele af privatforbruget måske udvikler sig fornuftigt trods den svage forbrugertillid.
Hvor meget af dette forventede omsætningsløft, der ses fra stigende priser, er dog uvist, men der er i hvert fald ikke noget i tallene, der peger på, at vi ser ind i en periode med faldende priser i supermarkederne. 25% af virksomhederne i fødevarehandlen melder således om stigende priser over de kommende tre måneder, hvilket er det højeste niveau siden april 2024 – og ingen melder om faldende priser.
Konklusionen er, at trods de mange usikkerheder, der har præget udviklingen igennem 2025, så er der heldigvis ikke de store krisetegn at spore i det danske erhvervsliv overordnet set. Der er naturligvis et par mastodonter, der er udfordret, men den brede underskov af virksomheder uden for industrien har langt fra lidt noget alvorligt tillidsknæk.
Det understreges af, at den samlede erhvervstillid faktisk steg til 103,5 i september fra 103,3 måneden før, til trods for den mere negative udvikling i industrien. Vi venter stadig, at dansk økonomi vil udvikle sig relativt afdæmpet i den kommende tid, men erhvervstilliden bekræfter i hvert fald indtil videre, at vi ikke står over for en katastrofeopbremsning i aktiviteten, jf. figur.
For yderligere information kontakt cheføkonom Jes Asmussen på tlf. 21 69 25 96 eller mail [email protected]. Følg også Jes på LinkedIn for at få hans kommentarer helt dugfriskt.
