10. februar 2026
Af cheføkonom Jes Asmussen
2026 begynder med gode nyheder på inflationsfronten, hvor prisstigningstakten i samfundet tog et massivt dyk i årets første måned. Der har længe været godt styr på inflationen i Danmark, hvor 2025 bød på en gennemsnitlig inflation på lige under 2 %, men i år ser det ud til at vi godt kan vænne os til en markant langsommere stigningstakt i forbrugerpriserne, som vil give et yderligere løft til købekraften i husholdningerne.
I januar aftog inflationen således til bare 0,8 % efter at have ligget på 1,9 % måneden før. Dermed stiger priserne nu i det langsomste tempo siden april 2024. Det skal dog understreges, at faldet i inflationen i vid udstrækning var ventet, da det primært kan tilskrives nedsættelsen af el-afgiften til stort set nul fra årets indgang. Priserne på elektricitet alene trækker således inflationen ned med næsten 0,9 %-point i januar, og vil medføre en besparelse på elregningen for en typisk børnefamilie på i omegnen af 4.000 kroner om året.
Selvom faldet i inflationen som nævnt primært kan tilskrives de lavere el-afgifter, så er der heldigvis også tegn på et fald i det mere underliggende prispres. Den såkaldte kerneinflation, hvor man ser bort fra priserne på energi og uforarbejdede fødevarer, faldt således også fra 2,3 % til 1,9 % i januar, hvor man især kan glæde sig over for eksempel en markant mindre årsstigning i priserne på restauranter og hoteller samt forsikringer og finansielle tjenesteydelser.
Alt var dog ikke udelukkende lutter lagkage i dagens inflationsrapport. Efter fem måneder i streg med faldende fødevarepriser, som der jo nok er en del opmærksomhed omkring i disse dage, bød januar desværre på en markant stigning igen på hele 2,4 % i forhold til måneden før. En del af det skyldes formentligt udfasningen af de mange juleudsalg (smørpriserne trak således væsentligt op igen) men i forhold til for 1 år siden lå priserne i januar 3,8 % højere, hvor det tal i december lød på 3,6 %.
Det overordnede billede er således, at fødevarepriserne fortsat ligger meget højt og de er stadig 30 % højere end i 2020 – og dermed vil de formentligt fortsat fylde i danskernes hverdag, til trods for at de samlede prisstigninger i samfundet er banket i bund. Det er dog vores forventning, at presset på fødevarepriserne vil blive mindre udtalt i år. En betydelig andel af supermarkederne har således forventninger om lavere priser i den kommende tid, og prisstigningerne på en række globale fødevarepriser ser også ud til at være aftagende, jf. figur. Hertil kommer også, at afgifterne på bl.a. kaffe og chokolade vil blive sænket, når vi kommer hen mod sommeren.
Konklusionen er, at mens de fortsat høje fødevarepriser formentligt stadig vil fylde meget i bevidstheden hos forbrugerne, og kan medvirke til at holde for eksempel forbrugertilliden nede, så er det overordnede indtryk af prispresset i dansk økonomi yderst fornuftigt. Det betyder også, at der er udsigt til pæne stigninger i reallønnen i år, som sammen med bl.a. skattelettelser og fødevarechecks peger på et betydeligt potentiale for fremgang i privatforbruget i år – hvis vi altså tør bruge pengene i denne usikre verden vi lever i.
