1. oktober 2025
Af cheføkonom Jes Asmussen

Snakken om deflationære tendenser i euroområdet blev nok skudt lidt til hjørnespark, efter at inflationen steg i september. Der har ellers indtil videre været godt styr på inflationen, men med stigningen fra 2,0 % til 2,2 % tager den et (lille) skridt væk fra den Europæiske Centralbanks (ECB) målsætning om en årlig prisstigningstakt på 2,0 %.
At prisstigningstakten tog til i september, vil dog nok ikke komme helt bag på de fleste, efter at vi havde set konturerne af en højere måling i de allerede offentliggjorte nationale data fra flere forskellige eurolande, som måske endda havde peget på risikoen for en endnu større stigning.
Derfor er det også tvivlsomt, at vi vil se de helt store reaktioner på de finansielle markeder, hvor opmærksomheden nok også mest er rettet mod den igangværende nedlukning af regeringsapparatet i USA, og hvor investorerne da også allerede inden dagens tal i det store hele fuldstændigt har trukket stikket med hensyn til forventningerne til om yderligere rentenedsættelser fra ECB. For indeværende er der således kun indpriset lige godt 1/3 sandsynlighed for, at der overhovedet kommer en rentenedsættelse mere frem mod sommeren næste år.
ECB ser da også ud til have sat rentebussen i langtidsparkering, og der er endda så småt begyndt at være visse spekulationer om, at det næste træk kan blive en renteforhøjelse – og det narrativ kunne da også umiddelbart se ud til at blive understøttet af dagens inflationstal.
Vi mener dog fortsat, det er for tidligt at drage 100 % entydige konklusioner om den fremtidige rentesti. Vi ser det stadig som overvejende mest sandsynligt, at vi har set den sidste rentenedsættelse i denne omgang, men anerkender også, at situationen er flydende, og ECB-chef Lagarde har da også for nyligt understreget, at der er intet, der er skåret i sten.
Det er naturligvis rigtigt, at hvis inflationen viser sig at være mere stædigt på vej op, så kan vi godt skyde en hvid pind efter rentenedsættelser. Men her er det også værd at bemærke, at stigningen i inflationen i september ser ud til at være drevet af visse midlertidige forhold – såkaldte basiseffekter – i form af, at store fald i både benzinpriser og flybilletter på samme tid sidste år ikke blev gentaget i samme omfang i år, hvilket automatisk trækker årsstigningstakten op.
Vi venter derfor ikke, at vi vil se inflationen kravle yderligere op og ser stadig visse deflationære tendenser udspille sig i den kommende tid, som bør ligge et låg på eventuelle spekulationer om mulige renteforhøjelser fra ECB på den lidt kortere bane – hvis sådanne skulle opstå. Og hvis økonomien tager en drejning for det værre, så kan yderligere rentenedsættelser altså stadig godt komme i spil - selv om det som nævnt er vores hovedscenarie, at ECB beholder rentebussen i langtidsparkeringen i hvert fald over det kommende år.
For yderligere information kontakt cheføkonom Jes Asmussen på tlf. 21 69 25 96 eller mail [email protected]. Følg også Jes på LinkedIn for at få hans kommentarer helt dugfriskt.