13. oktober 2026
Af Jes Asmussen
Dagens friske opgørelse af udvikling i forbrugerpriserne tegner et billede af, at det ganske vist bliver dyrere at være forbruger, men også at Danmark indtil videre er sluppet yderst billigt med hensyn til, hvor kraftige prisstigninger vi oplever i samfundet.
Med en prisstigningstakt der tiltog fra 2,0 % til 2,2 % i september er inflationen ganske vist kravlet pænt i vejret siden årets begyndelse, hvor den før krigen i Mellemøsten lå helt nede på 0,7%, men overordnet set er der stadig milevidt op til de prisstigninger, vi så under den forrige energikrise tilbage i 2022, hvor inflationen kortvarigt var oppe over 10 %.
Og sammenligner vi os med andre lande, så er det også indtrykket, at vi har væsentligt bedre styr på prisudviklingen herhjemme. I euroområdet lå inflationen for eksempel på 3,8 % i september, og i USA er forventningen, at den vil være 3,6 %. En af årsagerne er blandt andet sænkningen af el-afgiften fra årsskiftet, men selv uden afgiftsændringer ville inflationen stadig lyde på mere beskedne 3,0 % herhjemme.
Og selv om den højere inflation som nævnt er med til at gøre det dyrere at være dansker, så oplever mange husholdninger altså fortsat fremgang i købekraften, som følge af at lønningerne stadig stiger mere end priserne.
Det gør sig også gældende på fødevarefronten, hvor priserne faldt igen i september, hvormed de nu liggere 2,1 % lavere end for et år siden. Har man et stort kørselsbehov, er det dog klart, at de stigende brændstofpriser gør indhug i pengepungen, men her har vi dog fået en vis modvægt fra det forhøjede kørselsfradrag.
Et positivt element er også, at den højere inflation i vid udstrækning fortsat kan tilskrives de stigende energipriser. Der er således endnu ikke tegn på, at prisstigningerne er begyndt at sprede sig i samfundet, som vi så det under den forrige inflationskrise. Den såkaldte kerneinflation, der renser for priserne for energi og uforarbejdede fødevarer, faldt rent faktisk fra 2,2 % til 1,9 % i september, jf. figur.
Det er dog også klart, at den fremadrettede udvikling i inflationen fortsat er dybt afhængig af hvad der sker med hensyn til situationen i Mellemøsten, som stadig må siges at være meget usikkert, og der er fortsat risiko for, at inflationen kan tiltage yderligere i den kommende tid.
Dagens inflationstal giver dog for indeværende ingen signaler om, at vi er på vej ind i en inflationskrise a la den, vi så i 2022, og det krydser vi naturligvis fingre for, vil blive ved med at være tilfældet.
