5. maj 2026
af Jes Asmussen
I kølvandet på de kraftigt stigende energipriser er der samtidigt sket et markant skifte i forventningerne til den Europæiske Centralbanks (ECB) rentebeslutninger, hvor markederne aktuelt ser tre renteforhøjelser på hver 0,25%-point i løbet af i år. Efter at ECB holdt renten i ro på 2,0%, indikerede tonen på sidste uges rentemøde da også, at der med udsigten til, at inflationen vil stige til et godt stykke over målsætningen på 2,0% i år, meget vel kan være pengepolitiske stramninger på vej.
Alt andet lige ville det da nok også være svært for banken at signalere noget andet set i lyset af erfaringerne fra den forrige inflationskrise i 2022, hvor banken i bagklogskabens klare lys nok ventede for længe med at stramme pengepolitikken. En afgørende parameter for ECB er således at sikre, at markederne har tillid til, at ECB vil agere for at imødegå stigningen i inflationen, for at undgå selvforstærkende stigninger i inflationsforventningerne.
En mulig grund til, at ECB reagerede sent med renteforhøjelser under den forrige inflationskrise, er måske (mit postulat), at ECB på det tidspunkt var afhængig af forsinkede og kvartalsvise løndata, som gjorde, at dens beslutninger lå 'bag kurven'. I oktober 2022 introducerede Indeed Hiring Lab imidlertid langt mere timelige månedlige løndata, som i min optik bliver en ekstremt vigtig indikator for, om markederne får ret i deres forventninger om aggressive pengepolitiske stramninger i år.
Og de seneste tal fra Indeed viser, at lønvæksten aftog yderligere til bare 2,09% i marts, jf. figur, som efterlader lønvæksten i overensstemmelse med inflationsmålsætningen på 2,0%. Nu er det dog sådan, at lønvæksten reagerer med en vis forsinkelse i forhold til inflationen, som det ligeledes fremgår af figuren. Vi har således brug for mere data på lønfronten de kommende måneder for at vurdere, om vi ligesom i 2021/2022 begynder at se såkaldte anden-rundeeffekter, hvor stigende priser afføder stigende inflationsforventninger, som så afføder stigende lønninger - en såkaldt skadelig løn-pris spiral.
Forskellen fra situationen i 2022 er imidlertid, at arbejdsmarkedet i dag fremstår svagere, hvormed risikoen for, at lønningerne følger mønstret fra den kraftige hamstring af arbejdskraft i kølvandet på Covid ses om værende væsentligt mindre.
Mens en renteforhøjelse i juni virker ret sandsynlig, så er det således min vurdering, at hvis lønningerne ikke begynder at vise tegn på acceleration i de kommende måneder (og hvis de langsigtede inflationsforventninger holder sig i ro) så vil ECB i højere grad kunne fokusere på de negative effekter på efterspørgslen af de højere energipriser – som vi allerede ser udspille sig – og mindre på risikoen for en uhensigtsmæssig løn-pris spiral, hvormed vi formentligt også vil se en neddrosling af markedernes aktuelle opskruede forventninger til pengepolitiske stramninger i euroområdet.
