10. juni 2026
af Jes Asmussen
Det kom ikke som den store overraskelse, at inflationen igen havde pilen opad i maj, hvor den fortsatte konflikt i Mellemøsten er med til at gøre hverdagen dyrere for danskerne. Den årlige prisstigningstakt i samfundet steg således til 1,9 % i maj, hvor den måneden før lå på 1,4 %.
Dermed er inflationen altså nu mere end fordoblet siden konflikten brød ud, og selv om olieprisen er kommet noget ned i den seneste tid, så er de højere energipriser stadig en af de primære årsager til den højere inflation, og det er også indtil videre her regningen mærkes mest for de danske forbrugere. Hvor stor den regning ender med at blive afhænger naturligvis af hvornår (og om) det lykkes for USA og Iran at få en aftale på plads, der åbner for skibstrafikken gennem Hormuz-strædet.
Jo længere tid der går med at få åbnet strædet, jo større bliver risikoen desværre også for, at prispresset vil sprede sig ud over energisegmentet. Her var det måske lidt bekymrende, at den såkaldte kerneinflation (hvor der ses bort fra priserne på uforarbejdede fødevarer og energi) også trak pænt i vejret i maj.
Og med stigende priser på en stribe forarbejdede varer i den olierelaterede forsyningskæde (såsom for eksempel plast, emballage, telefoner, computere, biler, tæpper og isolering) skal det bestemt ikke udelukkes, at virksomhederne i den kommende tid vil sende regningen fra deres stigende omkostninger videre til forbrugerne.
Den gode nyhed er imidlertid heldigvis også, at der ikke var meget prispres i dansk økonomi før konflikten brød ud. Så selv om inflationen altså nu er steget for 3. måned i træk, så kan vi glæde os over, at den danske inflation i en sammenligning med resten af Europa fortsat ligger i den helt lave ende, som det fremgår af figuren nedenfor.
Her vises den årlige ændring i det såkaldte EU-harmoniserede prisindeks, for de lande, der indtil videre har offentliggjort inflationstal for maj – og sammenligner vi med for eksempel euroområdet, så kæmper det fællesvalutariske område med en inflation, der ligger på hele 3,2 % og i USA ventes inflationen at stige til 4,2 % i maj, når vi får tal herfra senere i dag.
Så vi kan altså glæde os over, at vi alt andet lige har lidt mere styr på prisudviklingen herhjemme end i mange andre lande. Det ændrer dog ikke på, at inflationen vil blive mærkbart højere i 2026 end hvad vi havde håbet på ved årets indgang, men med udsigt til pæne lønstigninger giver det altså plads til, at inflationen kan stige i et vist omfang yderligere uden at det fuldstændigt udhuler vores købekraft, som vi så det i 2022.
Og så var der rent faktisk også gode nyheder fra fødevarepriserne, som faldt ret markant i maj i kølvandet på, hvad der så ud til at være en ret så intens priskonkurrence i detailleddet. Til gengæld steg prisen på for eksempel hotelovernatninger kraftigt.
Det betyder dog ikke, at krigen i Mellemøsten ikke vil kunne mærkes – og den negative effekt kan indirekte blive forstærket, alt efter hvor meget den Europæiske Centralbank vælger at hæve renten for at imødegå det stigende prispres – en renteforhøjelse i morgen virker i hvert fald tæt på 100% sikker.
