20. maj 2026
af Jes Asmussen

Dansk økonomi kom mere end solidt igennem årets første kvartal, hvor den økonomiske vækst på 1,9 % i forhold til kvartalet før må siges at være yderst imponerende. Det er således svært på overfladen lige umiddelbart at se nogle større konsekvenser af den igangværende energikrise, som da også først for alvor begyndte at bide i den sidste måned af første kvartal.
Før vi sender tilstanden i dansk økonomi op på alt for mange lyserøde skyer, skal det dog bemærkes, at den imponerende vækst i økonomien næsten udelukkende skal tilskrives en markant fremgang i produktionen i medicinalindustrien. Ser man bort fra denne, var væksten i dansk økonomi målt ved den såkaldte bruttoværditilvækst på langt mere beskedne 0,2 % i forhold til kvartalet før, som er tættere på den fremgang på 0,1 % vi så i for eksempel euroområdet i samme periode, jf. figur.

Hertil kommer også, at BNP-væksten bliver opgjort ud fra de mængder, der bliver produceret, og ikke ud fra hvor mange penge der tjenes på salget af produkterne. Så selv om medicinalvirksomhederne producerer mere, men til gengæld sælger produkterne til udlandet til markant lavere priser (som tilfældet er det med for eksempel Novo), så er det ikke noget, der gør os mærkbart rigere herhjemme – opgjort i kroner og ører var der da også tale om et fald i BNP i 1. kvartal.
Det medfører, at man skal være varsom med at tolke på den stærke overordnede BNP-vækst (som mange virksomheder herhjemme uden for medicinalindustrien måske heller ikke lige umiddelbart kan nikke genkendende til) som et spejlbillede på den underliggende udvikling i velstanden i dansk økonomi.
Skal vi trække noget positivt frem, så er det dog, at privatforbruget - trods den meget svage forbrugertillid - igen havde pilen pænt opad for 10. kvartal i træk, hvor især et markant øget køb af biler medvirkede til fremgangen. Til gengæld så vi en noget mere bekymrende udvikling i investeringerne, som faldt over en bred kam, hvilket kan være et muligt første tegn på, at den øgede usikkerhed fra krigen i Mellemøsten begynder at tynge.
Det er da også svært at komme udenom, at vi befinder os i en situation, hvor både aktiviteten i økonomien samt inflationen er negativt præget af konflikten i Mellemøsten og de medfølgende kraftige stigninger i energipriserne. Indtil videre har stigningen i inflationen heldigvis ikke nået et omfang, der for alvor sætter købekraften herhjemme under pres, som følge af at lønningerne stadig stiger mere, men det er en situation, der kan ændre sig, afhængigt af hvornår der kommer en løsning på olieforsyningen gennem Hormuz-strædet.
Jo længere tid strædet er lukket, og jo længere tid de globale forsyningslinjer er under pres, jo større ser vi da også risikoen for, at økonomien begynder at gå direkte i bakgear, også selv om dansk økonomi overordnet set står relativt solidt med sunde offentlige balancer, et trods alt fortsat bomstærkt arbejdsmarked, velpolstrede husholdninger og en erhvervstillid, der indtil videre ikke peger på, at energikrisen har ramt for alvor.