1. september 2026
af Jes Asmussen
Hvis der hos nogen herskede en lille smule tvivl om, hvorvidt den Europæiske Centralbank (ECB) ville sætte renten op i forbindelse med rentemødet på næste torsdag, så må den tvivl stort set være forsvundet som dug for solen, efter at inflationen i euroområdet tog et pænt spring opad i august.
Stigningen i inflationen fra 2,9 % til 3,3 % indikerer således et fortsat opadgående pres fra især de fornyede stigninger i energipriserne, og selv om stigningen ikke overraskede i forhold til forventningerne, virker det åbenlyst, at ECB vil reagere på det eleverede prispres – også selv om der ikke er tegn på, at de stigende energipriser for alvor er begyndt at smitte af på andre priser i samfundet.
Den såkaldte kerneinflation, der renser inflationstallet fra priserne på energi og fødevarer, faldt således en smule fra 2,5 % til 2,4 % i august, men budskabet fra ECB har tydeligt været, at man vil reagere på den højere overordnede inflation for netop at undgå, at inflationspresset skal udvikle sig til noget mere bredt baseret.
At inflationen så stiger i august, vil derfor også være vand på de såkaldte ’høges’ mølle forud for næste uges rentemøde. En centralbankshøg er en person, der advokerer for en mere stram pengepolitik, og ser man på det overordnede budskab fra ECB-medlemmerne gennem den seneste tid, har det da også været klart høgegatigt – altså indikerende højere renter.
Det fremgår af figuren, hvor Bloombergs såkaldte ’hawk-o-meter’, der løbende vurderer ECB-centralbank medlemmernes udtalelser og derefter kategoriserer dem som enten ’høge-agtige’ eller ’due-agtige’, er holdt op over for ECB’s pengepolitiske rente.
Hertil kommer også, at euroområdets økonomi indtil videre har udviklet sig noget mere positivt end ventet. Det vil givet reducere ECB’s bekymringer om risikoen for de økonomiske konsekvenser af en ny renteforhøjelse på 0,25 %-point på næste torsdag, som vil bringe renten op på 2,5 % - en renteforhøjelse som den danske Nationalbank ventes at følge.
Nu nævnte jeg indledningsvist, at tvivlen om en renteforhøjelse burde være helt væk, men ser man på forventningerne var tvivlen dog allerede stort set ikke-eksisterende før dagens tal. Det betyder også, at næste uges renteforhøjelse i det store hele allerede er indpriset i markedsrenterne.
Det vigtige spørgsmål for blandt andet den fremadrettede udvikling i de korte boligrenter herhjemme, er således mere knyttet op på, om vi nu har set rentetoppen, eller om ECB har flere renteforhøjelser i posen – og jeg skal da erkende, at det er et meget åbent spørgsmål.
Ser man på prisningen i markedet virker investorerne ret overbeviste om, at renten skal længere op, hvor der aktuelt er priset tæt på to yderligere renteforhøjelser ind over det kommende år. Den afgørende faktor her bliver naturligvis udviklingen i energipriserne, hvor udsigterne jo er ekstremt slørede som følge af den fortsat uafklarede situation i Mellemøsten.
Risikoen for, at højere oliepriser – og måske især højere naturgaspriser - vil trække inflationen yderligere op, er da også bestemt til stede. Det springende punkt for, om vi har nået rentetoppen eller ej, bliver dog nok i højere grad, om vi i den kommende tid begynder at se mere tydelige såkaldte andenrunde-effekter, hvor priserne på andre varer og tjenester også begynder at stige mere mærkbart.
Min holdning er, at jeg vurderer markederne som værende på den lidt for aggressive side med hensyn til omfanget af fremadrettede renteforhøjelser. Skulle energipriserne stige yderligere vil det sammen med den seneste tids stigende obligationsrenter i sig selv virke som en dæmper på aktiviteten i en økonomi, der trods den seneste tids mere positive signaler stadig må beskrives som værende på den skrøbelige side. Og indtil videre er der som nævnt ikke tegn på et mere bredt baseret inflationspres, samtidigt med at inflationsforventningerne heller er ikke stukket af i et omfang, som vi for eksempel så det under inflationskrisen i 2022.
Men det er klart, at det er noget ECB vil holde et meget vågent øje med, og som også betyder, at døren for yderligere renteforhøjelser nok vil blive holdt åben. Hvordan ECB ser på sagen, kan vi så forhåbentligt blive klogere på, når ECB-chef Lagarde går på talerstolen på næste torsdag, efter at hun med 100 % sandsynlighed har sat renten op for anden gang i år.
