10. august 2026
af Jes Asmussen
Det må siges at være strålende nyt, at inflationen tog et skridt tilbage i juli, hvor konklusionen er, at Danmark (i hvert fald indtil videre), er sluppet yderst gunstigt igennem det olieprischok, som krigen mellem USA og Iran har medført. Der er således stadig milevidt op til de prisstigninger, vi så under den forrige energikrise tilbage i 2022, hvor inflationen kortvarigt var oppe over 10%.
Så selv om inflationen er mere end fordoblet siden årsskiftet, så er den aktuelle prisstigningstakt på 1,7% ikke noget, der for alvor får alarmklokkerne til at ringe – ikke mindst når man tænker på, at en inflation omkring 2% er det niveau, som de fleste centralbanker verden over har som mål for, hvor den skal ligge.
Desuden er det også værd at bide mærke i, at vi har væsentligt mere styr på prisudviklingen herhjemme, end hvad vi ser i flere andre lande. I euroområdet ligger prisstigningstakten således lige under 3% og i USA er den oppe på 3,5%. Noget af det skyldes naturligvis fjernelsen af el-afgiften fra årsskiftet, som trækker ca. 0,8 %-point ud af den samlede inflation, men alt i alt kan vi altså glæde os over, at der med den aktuelle inflation er tale om, at mange husholdninger oplever en fremgang i deres købekraft.
Det gælder ikke mindst i supermarkederne. Ganske vist steg fødevarepriserne over måneden i juli, men med de fald vi har observeret i de forrige måneder, er der tale om, at fødevarepriserne i dag er mere end 1,5% lavere end de var for et år siden. Det er her, at vi som forbrugere især mærker prisudviklingen på pengepungen, så efter nogle hårde år på indkøbsfronten burde der altså lige nu være noget mere at glæde sig over på det område.
Modsat er benzin- og dieselpriserne stadig en del højere end sidste år, så hvis man har et stort kørselsbehov, trækker det naturligvis noget af købekraften ud igen. Her har der dog været en vis modvægt fra det øgede befordringsfradrag, der for nyligt trådte i kraft – så med en forventet lønvækst i år omkring de 3,5% er konklusionen, at inflationen i øjeblikket befinder sig på et niveau, der alt i alt burde give plads til at øge forbruget.
Før alting males alt for lyserødt, skal jeg dog også understrege, at det nok er for tidligt helt at afskrive, at vi kan komme til at se en højere inflation i den kommende tid. Vi mangler således fortsat at se en afklaring af situationen i Mellemøsten, hvor den seneste tids fornyede usikkerhed har sendt olieprisen i vejret igen, til aktuelt omkring 83-84 USD per tønde, efter at den i begyndelsen af juli var helt nede omkring 71 USD per tønde.
Desuden ser vi lige nu også en udbredt tørke i Europa, der blandt andet tømmer floderne for vand, som kan forstærke eventuelle forsyningsproblemer med et opadgående pres på priserne til følge. Og vi kan heller ikke komme uden om, at Europa står og skal have fyldt sine meget lave gaslagre op over de kommende måneder, hvor vi er ret så afhængige af leverancer fra Mellemøsten, hvilket også kan sende naturgaspriserne yderligere i vejret.
Så selv om vi kan glæde os over, at vi er sluppet billigt igennem energikrisen indtil videre, så er en vigtig forudsætning for, at vi ikke kommer til at se en ny mere ugunstig stigning i inflationen, at der snart kommer en aftale mellem USA og Iran på plads som kan sende mere olie- og naturgas gennem Hormuz-strædet – noget der også kan blive afgørende for hvor meget den Europæiske Centralbank vil sætte renten op med, og dermed for boligejernes renteudgifter.
