22. september 2025
Af cheføkonom Jes Asmussen
Tidligere i dag fik vi nye tal for forbrugertilliden, der viste, at forbrugerne stadig hænger noget med mulen i september, til trods for at for eksempel beskæftigelsesudviklingen tegner et billede af en økonomi i fin form. Umiddelbart set - ud fra et makroperspektiv - er det således en anelse svært helt at forklare den udprægede pessimisme blandt forbrugerne. Et spørgsmål i den henseende er naturligvis i hvor vid udstrækning de høje og stigende fødevarepriser spiller ind på den dystre stemning – et emne der allerede har været diskuteret en del.
Der er som udgangspunkt ikke den store tvivl om, at netop udviklingen i fødevarepriserne og forbrugertilliden har fulgt hinanden tæt siden priserne begyndte at stige tilbage i 2022, jf. figur, og der er også en relativt tydelig sammenhæng i forbindelse med den fornyede acceleration i fødevarepriserne fra sommeren sidste år.
Argumentet om at fødevarepriserne har en effekt på forbrugertilliden underbygges til dels også af, at det er dem med de laveste indkomster, (1st quartile), hvor fødevarer må formodes at optage den relativt største andel af indkomsterne, der har den laveste forbrugertillid, jf. figur. (her har vi ikke fået data for september endnu).
Men at forbrugertilliden skal være helt så svag, som den er, er dog stadig lidt svært at forstå i min optik, og som det også fremgår af ovenstående figuren, så har personer med de højeste indkomster (4th quartile) altså også et noget dystert syn på økonomien, med en tillid, der ligger langt under gennemsnittet. Om det har nogen sammenhæng, så var det også netop i sommeren sidste år, at Novo-aktien begyndte at have pilen nedad, jf. figur, så det er måske også en del af forklaringen bag den aktuelt nedtrykte stemning.
For yderligere information kontakt cheføkonom Jes Asmussen på tlf. 21 69 25 96 eller mail [email protected]. Følg også Jes på LinkedIn for at få hans kommentarer helt dugfriskt.
