5. maj 2025
Fra den 31. maj 2025 kan du ikke længere betale med 1.000-kronesedlen samt en række ældre pengesedler. Se, hvad du kan gøre, hvis du vil indløse sedlerne inden eller efter denne dato.

Du har flere muligheder for at indløse både 1.000-kronesedler og de ældre seddelserier – helt frem til den 31. maj 2026:
Selvom sedlerne ikke længere er gyldige som betalingsmiddel, indløser Nationalbanken sedlerne til den gældende værdi.
Vær opmærksom på, at du – på grund af hvidvaskreglerne – kan blive opkrævet dokumentation for, hvor kontanterne stammer fra.
Der findes forskellige seddelserier, og efter den 31. maj 2025 vil kun den nyeste seddelserie – 2009-serien med broer og oldtidsfund designet af Karin Birgitte Lund – være gyldig. Dog udgår seriens 1.000-kroneseddel, hvilket betyder, at der ikke længere vil være en 1.000-kroneseddel i omløb.
Du kan se en komplet liste over de ugyldige sedler på Nationalbankens hjemmeside
Har du spørgsmål eller brug for hjælp, er du velkommen til at kontakte din rådgiver eller lokale filial.