Spring til indhold
Logo

Tilgængelighedserklæring for SJF Banks Mobilbank via browser

Denne tilgængelighedserklæring vedrører SJF Banks Mobilbank via browser og er udarbejdet i overensstemmelse med Lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester (Lov nr. 801 af 9. juni 2022).

Loven implementerer EU's tilgængelighedsdirektiv og fastsætter krav til, at digitale banktjenester skal være tilgængelige for alle brugere. Vi arbejder løbende på at sikre, at vores digitale løsninger opfylder disse krav og er brugervenlige for alle.

Overholdelse

Mobilbank via browser er delvist i overensstemmelse med den tekniske standard EN 301 549 v.3.2.1 og Web Content Accessibility Guidelines (WCAG) 2.2 niveau AA.

De mangler, der er listet under "Ikke-tilgængeligt indhold", forventes afhjulpet inden udgangen af 2025. Se de enkelte punkter for, hvornår de forventes afhjulpet.

Erklæringen ajourføres ved væsentlige ændringer og mindst én gang årligt.

Udarbejdelse

Denne erklæring blev udarbejdet den 18. juni 2025 og er senest revideret den 25. juni 2025.

Tilgængeligheden af Mobilbank via browser er blevet vurderet gennem en kombination af interne og eksterne evalueringer.

Mobilbank via browser er blevet testet manuelt på forskellige enheder for at sikre tastaturkompatibilitet og funktionalitet med skærmlæsere. Derudover anvendes automatiserede værktøjer til løbende overvågning af tilgængeligheden.

Ikke-tilgængeligt indhold

SJF Banks Mobilbank via browser opfylder endnu ikke tilgængelighedskravene fuldt ud på følgende områder:

Indhold, der ikke overholder tilgængelighedskravene

Indhold på tværs af tjenester/funktioner

  • Tekstbaseret alternativ
    Der kan forekomme manglende tekstalternativer på visse bannere, lister, procent- og fremdriftsindikatorer, checkbokse, knapper og undermenuer. Løses inden udgangen af september 2025.
  • Zoom
    Tekstforstørrelse til 200 % er ikke muligt. Brug i stedet browserens indbyggede zoom-funktion, der i de fleste tilfælde kan zoome til 200 % uden tab af indhold eller funktionalitet. Løses inden udgangen af november 2025.
  • Farvekontrast (mindre end WCAGs minimum)
    • Fokus indikator har på få elementer utilstrækkelig kontrast. Løses inden udgangen af november.
    • Hover indikator, der fremhæver det element, pilen peger på, overholder ikke kontrastkrav. Løses inden udgangen af november 2025.
    • Kontrast der indikerer knaptryk (aktiv tilstand) er utilstrækkelig. Løses inden udgangen af november.
    • I visse formularfelter har formularfeltets navn (placeholder) utilstrækkelig kontrast. Løses inden udgangen af september 2025.
    • Gul farve, der indikerer ændringer eller opmærksomhedspunkter, har i nogle tilfælde utilstrækkelig kontrast. Løses inden udgangen af november 2025.
  • Listemarkering
    Nogle listeelementer kan være markeret forkert og kan indeholde overskrifter. Løses løbende for de enkelte funktioner.
  • Sprog på alternative tekster
    Enkelte steder kan der være alternative tekster med engelsk udtale på trods af, at sproget er sat til dansk.
  • Fokus ved åbning af dialog
    I få tilfælde sættes fokus ikke korrekt på dialogen. når den åbner. Dette kan afhjælpes ved at flytte fokus frem (tabulator). Løses inden udgangen af august.
  • Nyheds- og informationsbannere
    I nogle tilfælde oplæses bannerets tekst ikke korrekt af skærmlæsere. Løses inden udgangen af august.
  • Elementer med slide-knap
    I nogle tilfælde annoncerer skærmlæsere ikke slide-knappen eller knappens værdier, når denne kommer/er i fokus. Forventes løst inden udgangen af september.
  • Kursgrafer
    De enkelte grafdata kan ikke navigeres med keyboard og har ikke et tilgængeligt alternativ. I stedet er der mulighed for at aflæse procentvis stigning/fald for faste perioder (1 dag, 1 måned, 3 måneder, etc.). Vi er i gang med at afklare et skærmlæseralternativ.
  • Dokumenter (omlægges fra juli og året ud)
    Tjenesten kan indeholde mange delvist ikke-tilgængelige PDF-dokumenter. Dokumenterne kan indeholde billeder uden alternativ tekst, have manglende tags eller komplekse tabeller, så de ikke fungerer korrekt med skærmlæsere. Forventes løst inden udgangen af 2025.

Tjenester/funktioner

Bemærk at tjenester/funktioner, der ikke er tilgængelige i Mobilbank via browser lige nu, kan anvendes i den gamle Netbank indtil den 10. september 2025. Brug linket til "Gammel netbank" sidst i hovedmenuen.

  • Overfør og betal
    Oprettelse af betalingsservice kan ikke gennemføres med skærmlæser. Forventes løst inden udgangen af juli 2025.
  • Betalingskortfunktioner
    • Oplæsning af pinkode. Forventes løst inden udgangen af august 2025.
    • Mobilbetaling. Afventer afklaring med tredjeparter. Forventes løst i 2025.
    • Vis kortoplysninger. Afventer afklaring med MitID. Forventes løst i 2025.
  • Konto
    • Eksportér bevægelser. Afventer dato for tilgængelighed.
    • Kommende betalinger. Afventer dato for tilgængelighed.
    • Konti i andre banker. Afventer dato for tilgængelighed.
    • Beløbsgrænse pr. dag. Afventer dato for tilgængelighed.
  • Kort
    Kortindsigelser. Afventer dato for tilgængelighed.

  • Investering
    • Profilering af investeringsrisiko. Afventer dato for tilgængelighed.
    • Månedsopsparing. Afventer dato for tilgængelighed.
  • Kunderum
    Login via SMS. Forventes løst inden udgangen af juli 2025.

  • Forbrug
    • Forbrugsoverblik. Afventer dato for tilgængelighed.
    • Forbrugsanalyse. Afventer dato for tilgængelighed.

Indhold undtaget på grund af uforholdsmæssig stor byrde

Gammel Netbank privat

Den gamle netbank privat lukker den 10. september 2025. Da den samlede brug af den gamle Netbank er meget lav, vurderer vi, at det er en uforholdsvis stor byrde at gøre den tilgængelig inden den afvikles.

Ældre PDF-dokumenter

Dokumenter offentliggjort før den 28. juni 2025 er ikke fuldt tilgængelige. Opdatering af disse dokumenter vurderes at udgøre en uforholdsmæssig stor byrde.

Giv os feedback på tilgængeligheden

 Oplever du tilgængelighedsproblemer, som ikke er beskrevet i erklæringerne for de enkelte produkter, vil vi meget gerne høre fra dig. Din feedback hjælper os med at forbedre oplevelsen for alle brugere.

Kontaktoplysninger:

Sådan gør du:

  1. Kontakt os først: Fortæl os om det problem, du har oplevet, ved at bruge Formular til at rapportere et problem med tilgængelighed eller vores kontaktoplysninger. Vi bestræber os på at svare inden for 14 dage.
  2. Hvis du ikke får svar: Hvis du ikke har modtaget et svar fra os inden for 14 dage, eller hvis du ikke er tilfreds med det svar, du har fået, har du mulighed for at klage til Sikkerhedsstyrelsen.

Bemærk: Du kan først klage til Sikkerhedsstyrelsen fra den 28. juni 2025, hvor den danske lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester træder i kraft.

Kontaktoplysninger til Sikkerhedsstyrelsen: