Få et realkreditlån via Totalkredit her
Når du låner til boligkøb hos os, får du et fordelagtigt realkreditlån via vores samarbejdspartner Totalkredit, som netop er kåret til Bedst i test af Forbrugerrådet Tænk.

Når du låner til boligkøb hos os, får du et fordelagtigt realkreditlån via vores samarbejdspartner Totalkredit, som netop er kåret til Bedst i test af Forbrugerrådet Tænk.

På denne side kan du læse mere om de forskellige lånetyper inden for realkredit, om muligheden for KundeKroner-rabat og afdragsfrihed, samt om boliguniverset Mit Hjem.
Når du køber ejerbolig, fritidshus eller bygger ny bolig, kan du finansiere en stor del af boligens værdi med et realkreditlån. For ejerboliger kan du låne op til 80 % af boligens værdi, mens grænsen for fritidshuse er 75 %.
I samarbejde med Totalkredit tilbyder vi 8 typer realkreditlån:
Med et fastforrentet lån ligger renten fast i hele lånets løbetid, også selvom der sker ændringer på markedet for lån.
F-kort er et lån med en lavere variabel rente end renten på et lån med fast rente, og dermed også en lavere ydelse end ved et fastforrentet lån.
Fordi renten er variabel, betyder det, at hvis renten falder, bliver din ydelse lavere det næste halve år - og hvis renten stiger, bliver din ydelse højere. På et F-kort realkreditlån ligger renten nemlig fast i seks måneder ad gangen fra henholdsvis den 1. januar og den 1. juli hvert år.
Løbetiden på obligationerne bag lånet er kortere end løbetiden på selve lånet. Refinansiering sker i øjeblikket hvert 3. år, men typisk er perioden 3-5 år. Den kan dog sættes til 10 år ad gangen.
F-kort+ er til dig, som har opsparet friværdi i din bolig, og som ønsker et fleksibelt lån med variabel rente og op til 30 års afdragsfrihed.
Du kan hvert kvartal med to måneders varsel vælge, om du vil betale afdrag på lånet, og om du vil ændre lånets løbetid.
Fastrente+ er til dig, som har opsparet friværdi i boligen og ikke ønsker at spare mere op. Med dette lån får du tryghed ved at kende renten i hele lånets løbetid og mulighed for fleksibilitet, da du løbende kan vælge, om du vil afdrage på lånet.
Du kan hvert kvartal med to måneders varsel vælge, om du vil betale afdrag på lånet, og om du vil ændre lånets løbetid.
Denne type lån forudsætter kreditgodkendelse.
Fordelene ved et tilpasningslån er, at det har en lav variabel rente, og en lav månedlig ydelse.
Risikoen ved den variable rente er dog blandt andet, at renten og dermed den månedlige ydelse kan stige.
RenteMax er til dig, som ønsker et fleksibelt lån med en lav variabel rente og samtidig vil sikre et renteloft i en bestemt periode.
Du kan vælge, om renteloftet skal gælde i 5 eller 10 år. Hvis renten rammer renteloftet, men senere falder igen, vil renten på dit lån automatisk også falde.
Lånets løbetid er maksimalt 30 år, og lånet kan fås med en eller flere perioder uden afdrag i op til 10 år i alt.
RenteMax+ er til dig med friværdi, som ønsker et fleksibelt lån med variabel rente, mulighed for renteloft og op til 30 års afdragsfrihed.
Du kan hvert kvartal med to måneders varsel vælge, om du vil betale afdrag på lånet, og om du vil ændre lånets løbetid.
Kontakt din rådgiver eller lokale afdeling, så hjælper vi dig med at vælge den type lån, der passer bedst til din økonomi og dine behov. Vi sørger for kontakten til Totalkredit.
Som boligejer med et realkreditlån i Totalkredit kan du få rabat i form af KundeKroner.
Rabatten bliver automatisk trukket fra din bidragsbetaling hvert kvartal. Når du har et realkreditlån hos Totalkredit er du sikret KundeKroner til og med 2029.
For at se videoen skal du acceptere, at leverandøren må sætte cookies og behandle dine data.
Hør mere om hvad KundeKroner er
Dine KundeKroner afhænger af restgælden på dit realkreditlån. Du kan få 0,25 % årligt af din restgæld i rabat frem til december 2029 Har du f.eks. et lån på en million kr., kan du få en rabat på 625 kr. pr. kvartal.
Dit skattefradrag for rente- og bidragsbetaling reduceres med rabatten.
Du kan få KundeKroner, når du har et realkreditlån i Totalkredit gennem os. Totalkredit er som noget helt særligt primært ejet af en forening af kunder, Forenet Kredit.
Det er en fordel for dig som kunde, fordi foreningen ønsker, at det overskud, den får fra bl.a. Totalkredit, skal komme kunderne til gode. Derfor har foreningen mulighed for at give tilskud til Totalkredit, som Totalkredit kan give videre til dig.
Totalkredit er det eneste realkreditselskab, som giver penge tilbage til boligejerne. Og det er planen, at der vil komme flere KundeKroner til dig hvert år. Faktisk steg satsen for KundeKroner i 2025 fra 0,20 % til 0,25 %, så du nu får endnu mere i rabat.

Det skal være nemmere at være boligejer. Derfor har vi sammen med Totalkredit skabt boliguniverset Mit Hjem i din Mobilbank. Her finder du det fulde overblik over netop din bolig.
I Mit Hjem får du et let forståeligt overblik over dine realkreditlån, boligmarkedet omkring dit hjem og en vejledende vurdering af din boligværdi og friværdi.
Du finder Mit Hjem i din Mobilbank:
Når afdragsfriheden på dit realkreditlån udløber, kan det komme til at påvirke din økonomiske situation. Det er derfor en god idé, at du taler med din rådgiver i god tid, så I sammen kan lægge en plan for, hvad der skal ske fremadrettet.
Gør du ikke noget, vil dit realkreditlån fortsætte – dog skal du betale en højere ydelse på lånet, da du går fra kun at betale renter og bidrag til at betale renter, bidrag og afdrag på lånet.
For at se videoen skal du acceptere, at leverandøren må sætte cookies og behandle dine data.
Se filmen, der kort forklarer, hvilke muligheder du har, når afdragsfriheden udløber.
Afhængig af din økonomiske situation har du følgende muligheder, når afdragsfriheden på dit lån udløber:
Du kan fortsætte med dit nuværende lån og dermed afdrage lånet over den resterende løbetid. I denne situation vil din ydelse samlet set stige, fordi du begynder at betale afdrag, og du har kortere tid til at betale din samlede gæld tilbage - typisk 20 år, afhængigt af hvor lang din afdragsfrie periode var.
Du kan lægge dit realkreditlån om til et nyt 30-årigt lån med afdrag, hvis din økonomiske situation tillader det. Vælger du denne mulighed, vil din ydelse også stige, men da du har længere tid til at betale din gæld tilbage, vil din ydelse ikke stige lige så meget, som hvis du vælger at fortsætte med dit nuværende realkreditlån.
Du kan lægge dit realkreditlån om til et nyt 30-årigt lån med op til 10 års afdragsfrihed, hvis din økonomiske situation tillader det, og din bolig ikke er overbelånt. Med denne mulighed kan du igen udskyde betalingen af afdrag på din gæld.
Har du – eller har du haft – afdragsfrihed i mindre end 10 år? Så har du mulighed for enten at forlænge afdragsfriheden, inden perioden udløber, eller på et senere tidspunkt vælge en ny afdragsfri periode. Du har nemlig mulighed for i alt 10 års afdragsfrihed på dit realkreditlån, som du kan til- og fravælge i hele lånets løbetid, hvis din økonomi tillader det.
Det kan være fornuftigt at betale af på dit realkreditlån og dermed nedbringe din samlede gæld. Men, hvorvidt du skal betale af på din gæld eller ej afhænger bl.a. af din økonomiske situation og dine ønsker. Du er derfor altid velkommen til at kontakte din lokale afdeling eller rådgiver, så I sammen kan se på dine muligheder.