Renovér din bolig – med styr på både drømme og økonomi
Et byggeprojekt rejser mange spørgsmål: Hvor meget kan du låne? Hvad koster det? Hvor starter du? Vi hjælper dig med at skabe overblik – fra de første idéer til det færdige resultat.

Et byggeprojekt rejser mange spørgsmål: Hvor meget kan du låne? Hvad koster det? Hvor starter du? Vi hjælper dig med at skabe overblik – fra de første idéer til det færdige resultat.

De fleste boliger kan forbedres over tid – fordi behov ændrer sig, eller fordi hverdagen kan fungere bedre. Måske mangler I plads, funktionalitet eller et mere tidssvarende udtryk.
Uanset om det er små forbedringer eller større projekter, er der mange muligheder for at tilpasse boligen til jeres liv. Her er nogle af de projekter, mange vælger – og som vi ofte hjælper med at finansiere.
Køkkenet og badeværelset er centrale rum i hverdagen – her starter og slutter dagen, og her samles vi om mad, samtaler og samvær.
Et nyt køkken eller badeværelse kan øge både komfort og funktionalitet – og samtidig have betydning for boligens værdi.
Behovet for plads ændrer sig over tid – måske er familien vokset, eller I ønsker mere rum i hverdagen.
En om- eller tilbygning kan give de ekstra kvadratmeter, uden at I skal flytte, og skabe en bolig, der passer bedre til jeres liv.
Nogle forbedringer kan måske ikke ses hver dag – men de kan mærkes.
Et nyt tag kan være med til at beskytte boligen og give tryghed i mange år frem. Det er en investering, der handler om at passe på boligen på længere sigt.
Energi- og klimaforbedringer handler ikke kun om at reducere forbruget og skabe et bedre indeklima. De kan også være med til at fremtidssikre din bolig og bevare dens værdi.
Bedre isolering, nye vinduer, en opdateret varmeløsning eller klimatilpasning af boligen kan gøre en stor forskel for både komfort, energiforbrug og ejendommens klimamæssige stand. I takt med at klima og bæredygtighed fylder mere på boligmarkedet, bliver disse forhold også stadig vigtigere ved vurdering og salg af boliger.
Ud over de besparelser, du kan opnå på blandt andet varme og vand, findes der forskellige muligheder for at søge tilskud gennem det offentlige og udvalgte energiselskaber.
Prøv vores energiberegner og få et indblik i, hvad du kan spare ved at energioptimere din bolig
Læs mere om energiforbedringer og energilån på vores hjemmeside her.
Få et Energi- og Klimatjek fra Totalkredit, hvor en konsulent gennemgår din bolig og giver konkrete forslag til energirenovering og klimasikring. Hvis du har lån i Totalkredit, får du rabat på energi- og klimagennemgangen.
Når du overvejer at bygge om eller renovere, er det en god idé at starte med økonomien. Det giver overblik over dine muligheder og hjælper dig med at planlægge dit projekt på et realistisk grundlag.
Hos os tager vi udgangspunkt i din situation og ser bl.a. på:
Et byggeprojekt består af flere faser. Vi hjælper dig med at skabe overblik og følge processen hele vejen.
De fleste byggeprojekter starter med en idé. Måske mangler du plads, ønsker bedre funktionalitet eller vil opdatere din bolig, så den passer bedre til dine behov.
Start med at skabe et overblik, så du ved, hvad du vil – og hvor du er på vej hen.
Et klart udgangspunkt gør det lettere at træffe de rigtige beslutninger senere i processen.
Når du overvejer at bygge om eller renovere, er det en god idé først at skabe et overblik over projektet. Hvad vil du gerne ændre, og hvad forventer du, at det kommer til at koste?
Når du har et mere konkret billede af projektets omfang og budget, kan du tage en dialog med din rådgiver om de økonomiske muligheder. Sammen ser I på, hvordan projektet passer til din økonomi, og hvilke finansieringsmuligheder der kan være relevante.
Kontakt os om dit renoveringsprojekt
Når du har en klar idé om projektet og en forventning til økonomien, er næste skridt at planlægge projektet mere konkret.
Planlægningen handler om at få klarhed over, hvad der skal laves, hvordan det skal udføres, og hvad det kræver i praksis.
Når planerne er på plads, bør du undersøge, om projektet kræver byggetilladelse eller anden myndighedsgodkendelse. Husk også at orientere naboer, hvis projektet kan få betydning for dem.
Når vi har gennemgået projektet sammen, vurderet omkostningerne, den forventede værdi af boligen og aftalt finansieringen, kan projektet godkendes, så du kan indgå aftaler med håndværkere og sætte byggeriet i gang.
Alt efter omfanget og kompleksiteten af dit byggeprojekt kan det være en god idé at få hjælp fra en ekstern byggesagkyndig. En byggesagkyndig kan være med til at kvalitetssikre arbejdet og rådgive dig undervejs i byggeprocessen.
Derudover bør du altid orientere dit forsikringsselskab, hvis du planlægger et byggeprojekt. De kan rådgive dig om, hvorvidt projektet kræver ændringer i dine forsikringsdækninger eller en entrepriseforsikring.
Læs mere om Codans Enterpriseforsikring eller kontakt din rådgiver
Finansieringen udbetales som udgangspunkt i takt med projektets fremdrift og efter nærmere aftale.
Undervejs kan der være behov for opfølgning på projektets udvikling og økonomi.
Når byggeriet er afsluttet, står du med resultatet af dit projekt og en bolig, der passer bedre til dine behov og ønsker.
Når projektet er færdigt, kan den endelige værdi af boligen fastsættes på baggrund af de gennemførte forbedringer.
Når du har bygget om eller renoveret, er det en god idé at gennemgå dine forsikringer. Ændringer på boligen kan have betydning for, hvordan du er dækket, og om dine forsikringssummer fortsat er tilstrækkelige.
Vi samarbejder med Privatsikring, som kan hjælpe med at gennemgå din nuværende forsikringsdækning og rådgive om eventuelle ændringer.
Når projektet er afsluttet, kan det være en god idé at opdatere dit budget, så det afspejler din nye økonomiske situation.
Husk at medregne eventuelle ændringer i dit boliglån, løbende boligudgifter og de fradrag, der følger med finansieringen.
Du kan nemt komme i gang via budgetfunktionen i din Mobilbank eller ved at hente vores budgetskema.