Få en fast indkomst resten af livet
Med en livslang pension får du en månedlig udbetaling hele livet, uanset hvor gammel du bliver.

En livslang pension kan være et godt supplement til folkepension og ratepension, hvis du ønsker ekstra økonomisk tryghed som pensionist.
Derfor vælger mange en livslang pension
- Månedlig udbetaling hele livet: Du får en månedlig udbetaling resten af livet, uanset hvor gammel du bliver.
- Økonomisk tryghed: Du behøver ikke bekymre dig om, hvorvidt opsparingen rækker, hvis du lever længere end forventet.
- Fradrag for indbetalinger: Indbetalinger til en livslang pension giver fradrag i din personlige indkomst.
- Et godt supplement til anden pension: Mange kombinerer livslang pension med både folkepension, ratepension og anden opsparing.
Hvad er en livslang pension?
En livslang pension, også kaldet en livrente, er en pensionsordning, der giver dig en løbende udbetaling resten af livet. Der er ingen forskel på livslang pension og livrente.
Ordningen er særligt relevant for dig, der ønsker sikkerhed for en fast indkomst gennem hele pensionisttilværelsen.
Livslang pension eller ratepension?
Ratepension
- Udbetales i en aftalt periode
- Typisk mellem 10 og 30 år
- Udbetalingen stopper, når opsparingen er brugt
Livslang pension
- Udbetales resten af livet
- Giver økonomisk tryghed hele pensionstilværelsen
- Ingen risiko for, at udbetalingen stopper
For mange giver en kombination af ratepension og livslang pension den bedste balance mellem fleksibilitet og tryghed.
Din livslange pension i praksis
Hvor meget får du udbetalt?
Den månedlige udbetaling afhænger blandt andet af:
- Hvor meget du har indbetalt
- Hvornår pensionen skal begynde at blive udbetalt
- Hvordan pensionsopsparingen er sammensat
Vi hjælper gerne med at beregne dine muligheder.
Indbetaling og skattefradrag
Indbetaler du via din arbejdsgiver, er der ingen øvre grænse for indbetalingerne. Indbetaler du selv, kan du i 2026 indbetale op til 63.200 kr. om året. Indbetalingerne giver fradrag i din personlige indkomst.
Påvirkning af folkepension og offentlige ydelser
Udbetalinger fra en livslang pension kan påvirke folkepensionens tillægsbeløb og andre offentlige ydelser. Hvor meget afhænger af størrelsen på udbetalingerne. Vi hjælper gerne med at gennemgå konsekvenserne for netop din situation.
Er en livslang pension relevant for dig?
En livslang pension kan være en god løsning, hvis du:
- ønsker en fast indkomst som pensionist
- gerne vil have økonomisk tryghed hele livet
- ønsker skattefradrag for dine indbetalinger
- vil supplere din øvrige pensionsopsparing.