Arven efter en afdød skal typisk fordeles mellem ægtefælle og børn, da både ægtefælle og børn er det man kalder tvangsarvinger. Ønsker du indflydelse på, hvordan din arv fordeles mellem din ægtefælle/samlever og børn, bør du oprette et testamente. Bliv klogere på arveloven på siden her.
Har afdøde en ægtefælle og børn, arver ægtefællen den ene halvdel og børnene den anden. Er der ingen børn, arver ægtefællen det hele.
Hvis du ikke ønsker, arven skal fordeles efter ovennævnte regler, kan du oprette et testamente. På grund af reglerne om tvangsarv kan du dog ikke selv bestemme over fordelingen af hele din formue. Tvangsarv er den del af afdødes formue, som tvangsarvingerne – ægtefælle og børn (eller deres børn osv.) skal arve. Tvangsarven udgør 1/4 af din formue.
Der er mulighed for at begrænse et barns arv til 1 mio. kr. (under forudsætning af, at dette beløb er mindre end barnets andel af tvangsarven). Denne regel er indført for at lette generationsskiftet i virksomheder.
Når en gift person dør, kan den efterladte ægtefælle under visse betingelser undgå, at den afdødes børn får deres arv. Børnene skal dog give samtykke. Det kan for eksempel være aktuelt, hvis den efterladte skal have mulighed for at blive boende i det fælles hjem. Når afdødes dødsbo på denne måde ikke bliver ”skiftet” (dvs. fordelt), kaldes det et ”uskiftet bo”. Enken/enkemanden kan som udgangspunkt sidde i uskiftet bo resten af livet – eller indtil vedkommende for eksempel vil giftes igen.
Et ugift par der bor sammen, og som gerne vil stille hinanden bedst muligt, kan oprette et gensidigt testamente - et ”udvidet samlevertestamente”.
I et udvidet samlevertestamente kan du og din samlever bestemme, at:
Samlevende kan ikke sidde i uskiftet bo.
For at man kan oprette et udvidet samlevertestamente, er der en række betingelser som skal være opfyldt:
Derudover skal man opfylde betingelserne for at kunne indgå ægteskab/registreret partnerskab.
