Mobilbank til børn (7-12 år)
Giv dit barn en tryg og lærerig start på økonomi med Mobilbank til børn. Her får barnet sit eget overblik over penge – mens du som forælder har fuld kontrol.
Hvad kan Mobilbank til børn?
Mobilbank til børn er en lommepenge app udviklet specielt til børn i alderen 7-12 år med en enkel og sikker løsning, der gør det nemt at forstå sin økonomi.
Barnet får adgang til sin egen Mobilbank i samme app som voksne – men i en børnevenlig version med udvalgte funktioner:
- Se saldo og bevægelser på egne konti
- Følge ind- og udbetalinger
- Få et simpelt og overskueligt overblik
- Kun adgang til relevante konti (Kasper Tot-konto og Eazy-lønkonto)
Løsningen er bevidst enkel, så barnet kan lære om penge uden at blive forvirret af avancerede funktioner.

Tryghed og kontrol for dig som forælder
Som forælder har du altid styr på dit barns Mobilbank.
Du kan:
- Oprette mobilbank til dit barn direkte i din egen Mobilbank
- Se og administrere adgange
- Genskabe adgang hvis barnet fx skifter telefon
Oprettelsen kræver, at du har fuldmagt til barnets konti.
Nem oprettelse – klar på få minutter
Det er hurtigt at komme i gang:
- Åbn Mobilbank på din telefon via SJF Bank-appen og vælg menupunktet Børn.
- Klik på knappen "Giv adgang" ud for barnet og følg vejledningen på skærmen.
- Hent SJF Bank-appen på barnets telefon.
- Følg anvisningerne i din Mobilbank: Barnet skal skanne QR-kode på din telefon.
Herefter er Mobilbank klar til brug.
Barnet kan, i en miniudgave af SJF Banks Mobilbank, se saldo og bevægelser på sine egne konti – men har ikke adgang til avancerede funktioner som i den fulde version. Barnet lærer at at holde øje med kontobevægelser som løn, træk på kort eller lommepenge via app'en.
Alt imens forældrene bevarer det fulde overblik og kontrol fra deres egen mobilbank.
Barnet ser den saldo, der kan bruges. Det er saldoen på kontoen minus køb, som evt. allerede er reserveret på kortet, men endnu ikke er bogført.
Barnet kan kun se egne konti - Det vil sige Kasper Tot eller Eazy Lønkonto.
Opsparinger, depoter og andre investeringer kan ikke ses.
Er du i tvivl, om dit barn får vist konti, du ikke ønsker, kan du logge barnet ind på barnets telefon og se adgangen.
Kontakt din rådgiver, hvis du er i tvivl.
Hvis barnet ikke længere kan huske sin kode, skal I slette appen og installere den igen.
Når appen er installeret på barnets telefon, skal login startes fra forælderens telefon ved at trykke på “Start log ind for barnet”.
Appen skal derfor geninstalleres og der skal logges ind påny.
Kun børn i alderen 7-12 år fremgår af listen. Yngre børn har ikke adgang, og ældre børn skal logge ind i Mobilbank med MitID.
At du ikke kan se et barn kan også skyldes, at barnet ikke har en konto i banken, eller at barnet har en konto, som du ikke har fuldmagt til.