Det er som udgangspunkt lige så sikkert at bruge dit betalingskort online som i en fysisk butik. Ved at følge de gode råd herunder kan du beskytte dig mod IT-kriminelle og sikre, at din online shopping bliver en tryg og positiv oplevelse.
5 råd: Sådan undgår du at falde i de IT-kriminelles fælde
Når du handler på nettet, er det vigtigt at sikre dig, at forbindelsen er krypteret, og at webshoppen er troværdig, inden du indtaster dine kortoplysninger og gennemfører et køb.
Alle danske netbutikker beskytter dine betalingsoplysninger med SSL-kryptering. Du kan se, om forbindelsen er sikker, hvis webadressen starter med https. I mange browsere vises også et hængelås-ikon i adressefeltet – det er din garanti for, at forbindelsen mellem din computer og webshoppen er beskyttet.
Hvis du ikke kender webshoppen i forvejen, er det en god idé at undersøge, om den er e-mærket. E-mærket er en dansk certificeringsordning, der viser, at webshoppen lever op til en række krav om sikkerhed og forbrugerbeskyttelse.
Er webshoppen ikke e-mærket, bør du tjekke, hvad andre kunder skriver om den – f.eks. på Trustpilot eller Facebook.
Betaler du med dit betalingskort, f.eks. et Visa/Dankort, er du beskyttet af reglerne i betalingstjenestelovet. Det betyder, at du sikrer dig bedre muligheder for at få dine penge tilbage i tilfælde af, at sælger har hævet for meget på din konto, eller du ikke får din vare. Det er ikke muligt, hvis du overfører pengene direkte til sælgeren via f.eks. Mobilbank.
Kontrollér de beløb, der bliver trukket på din konto i din Mobilbank. Er der trukket beløb, du ikke kender, skal du kontakte os hurtigst muligt og spærre dit betalingskort.
Betaler du med Visa/Dankort, Mastercard eller Dankort, kan du tilmelde dig sikker handel på nettet. Der fungerer som en ekstra sikkerhed, når du handler i visse netbutikker. Ved betaling modtager du en ekstra kode via sms, som du skal skrive for at gennemføre handlen (gælder ved Dankort-handler for over 450 kr.).
Inden du gennemfører et køb, bør du altid læse købsbetingelserne grundigt. På den måde undgår du uforvarende at binde dig til f.eks. et abonnement eller løbende betalinger. Hvis købsbetingelserne ikke er tilgængelige, bør du undlade at handle på siden.
Når du har bestilt en vare, er det en god idé at gemme dokumentationen fra købet. Det kan du gøre ved at tage et skærmbillede og gemme det på din computer eller mobiltelefon. Webshoppen er forpligtet til at sende dig en kvittering – typisk via mail – og denne kvittering bør du også gemme.
Når du handler på nettet, skal du typisk oplyse
kortnummer
udløbsmåned og -år
kontrolcifre (de tre cifre der står bag på kortet i feltet med din underskrift)
Du skal ALDRIG oplyse din PIN-kode.
Du bør kun indtaste dit kortnummer, hvis du skal bruge kortet til at betale for noget. Ellers skal du aldrig oplyse dit kortnummer – hverken som ID, som en del af "medlemsoplysninger" eller for at få adgang til en anden side.
Hvis du opretter en abonnementsordning, giver du webshoppen tilladelse til at trække penge automatisk – uden at du selv foretager en handling. Derfor er det vigtigt, at du gennemgår betalingsbetingelserne i abonnementsordningen grundigt, før du opgiver dit kortnummer og andre betalingsoplysninger.
Har du spørgsmål om sikker handel på nettet, kan du kontakte din rådgiver eller din lokale afdeling.
Tilmeld dig til sikker handel på nettet
Når du betaler med dit Visa/Dankort, Mastercard eller Dankort på hjemmesider, der anvender Mastercard ID Check, Visa Secure eller Dankort Secure by Nets, skal du bekræfte købet med en ekstra sikkerhedskode.
Vælg sikkerhedsløsning
For at bekræfte din betaling på nettet, skal du vælge en af nedenstående løsninger:
Bekræft med dit MitID Ifm. godkendelse af din betaling, vil du blive bedt om at logge ind med dit MitID og godkende med din private MitID-app.
Bekræft med engangskode fra SMS + personligt kodeord Du får tilsendt en SMS med en engangskode, som du sammen med en selvvalgt personligt kodeord, skal bruge til at godkende din betaling. Du bliver bedt om at oprette dit personlige kodeord første gang, du skal godkende en handel på nettet.
Der vil være undtagelser, hvor du ikke skal bekræfte din betaling med en kode – ligesom du kender det for kontaktløse betalinger i dag. Det kan eksempelvis være betaling af et lavere beløb eller abonnementer.
Betaler du med MobilePay skal du også godkende dine betalinger på nettet.
Første gang du skal godkende en betaling, bliver du automatisk guidet igennem, hvordan du opretter et personligt kodeord.
Har vi ikke dit mobilnummer i vores system, vil du også blive bedt om at registrere dit telefonnummer, så du kan modtage en SMS med kode.
Tilmeld dig 3D Secure sikkerhedsløsning med det samme
Du kan også klikke direkte ind på enroll.3dsecure.no og oprette dig med det samme, så du er klar til dit første netkøb med 3D Secure sikkerhedsløsningen.
Ønsker du ikke at bruge MitID til at bekræfte dit køb på nettet, skal du tilknytte dit mobilnummer og et selvvalgt kodeord til dit betalingskort. Du skal dog godkende dit selvvalgte kodeord med dit MitID, når du opretter kodeordet. Når du fremover skal godkende en betaling på nettet, skal du først indtaste en kode, du får på SMS og derefter dit selvvalgte kodeord.
+
Da du skal bruge dit MitID til enten at tilmelde dig eller godkende dine betalinger, skal du være over 15 år (13 år, hvis du har din egen Mobilbank hos os) for at handle på nettet.
Du vil altid blive præsenteret for den sikkerhedsløsning, som er brugt ved seneste handel.
Du kan altid skifter løsning undervejs, når du godkender din betaling.
MitIDs nøgleapp og den digital nøgleviser kan altid anvendes til at godkende et internetkøb.
Du kan ved brug af MitID ændre både dit mobilnummer og kodeord via nets.eu/3ds.
Du tilmelder dit firmakort på samme måde som dit private betalingskort.
Da firmakortet er udstedt personligt til dig, skal du derfor også bruge dit private MitID (og ikke virksomhedens), når du tilmelder kortet til sikker handel på nettet.